Kulturcentret Assistens har udsendt to bøger. Vi kigger på den ene, Midt i Verden i 250 år. Skæve fortællinger om den historiske kirkegård. Måtte Nørrebro tælle sine døde med, ville det være landets åndelige centrum. Sådan sagde forfatteren Martin A. Hansen.  Denne artikel er 2011.

 

Det
åndelige centrum

Det smertede meget, da jeg så, at man lavede indgreb på den meget historiske kirkegård. Og det må  det også have gjort hos folkene bag de energiske mennesker på  Kulturcentret Assistens. På Kulturcentret foregår der en masse aktiviteter. Her er man også meget aktive med hensyn til beskrivelse af Nørrebros historie. Og netop kirkegården rummer en markant del af historien.

Ja hvad var det nu Martin A Hansen sagde:

• Måtte Nørrebro tælle sine døde med, ville det være landets åndelige centrum.

 

Flere slanger kryber ind i paradis

Kirkegården er netop et paradis i bydelen. Men flere slanger er ved at krybe ind i dette paradis. Den første er Metroen. Den næste er, at Assistens skal omdannes til en ordinær park. Man kan spørge sig selv, om der så skal oprettes et toilet ved siden af Kierkegaards grav og en iskiosk bag ved H.C. Andersen.

Ja det er åbenbart ikke så trendy at bevare kulturhistoriske værdier. En tredjedel af kirkegården skal udlægges som parkområde.  Og var det ikke noget med, at kirkegården var fredet? Eller er det noget som undertegnede har misforstået. Mon man om et par år tager yderligere en del til et andet projekt?

Da vi for nogle år siden i Nørrebro Handelsforening arrangerede en rundvisning, kom der 130 tilmeldinger. Men det problem klarede man også fra Kulturcentrets side. Man stillede hurtig kvalificerede guider til rådighed. Jeg kan dårlig huske, hvor mange rundvisninger jeg efterhånden har været med til. Man lærer nyt hver gang.

 

En lind strøm af bøger

Og nu har de energiske folk begået en flot bog med titlen Midt i verden i 250 år.  Det var ikke en bog, vi fik præsenteret i boghandelen, næh – det var en jeg selv anskaffede. En kunde gjorde opmærksom på dens eksistens. Og nu har vi i butikken fremskaffet den med videresalg for øje. Det er jo en ren Perle med dens flotte illustrationer.

Der kommer en lind strøm af historiske bøger fra Kulturcentret. Og flere af disse burde omtales her på siden.

 

En moppedreng på  1.000 sider

Ja der er faktisk udkommet endnu en jubilæumsbog. Den hedder Assistens 250 og er en moppedreng på 1.000 sider. Den opsummerer kirkegårdens enestående kulturværdier. I den er der en fortegnelse og beskrivelse af kirkegårdens 2.000 bevaringsværdige gravmæler.

Bogen som dengang.dk gerne vil have fingrene i, rummer beskrivelser af historikeren Bjørn Westerbeek Dahl og arkitekt Kirsten Lindberg. Der er desuden flere historiske artikler i den store bog Assistens 250. Vi ville gerne have anmeldt bogen, men må ty til en anmeldelse i Weekendavisen den 3. december 2010. Avisen skrev bl.a.:

• Denne 2,5 kg tunge bog, kan udfordre ethvert kaffebord, er vægtig i fylde såvel som indhold. Dertil æstetisk yderst som inderst med velvalgte illustrationer og smukke stemningsfulde fotografier af P. Wessel. Bogen beskriver knastørt og samtidig indlevelsesrigt de seneste 250 års gravskikke inde på den kendteste kirkegård i Danmark, Assistens Kirkegård. Derudover er bogen et komplet katalog over kirkegårdens cirka 2.000 bevaringsværdige gravminder og gitre fra kirkegårdens grundlæggelse til nu samt indføring i kirkegårdens opbygning.

 

Masser af kulturoplevelser

I bogen Midt i Verden – i 250 år fortæller centerleder Gitte Lunding, at Assistens Kirkegård i dag både er begravelsesplads, park, udflugtsmål og uformelt læringsmiljø med videns-pædagogiske aktiviteter, der udgår fra det tidligere begravelseskapel. Emner, begivenheder og personer med relation til kirkegården gøres nærværende gennem kulturoplevelser i Kapellet.

 

Forbudt at æde

I de første mange år fungerede kirkegården som fattigkirkegård. Men med velhavernes indtog kom der pludselige monumenter.

Men der var her på en sumpet mark, hvor der blev dyrket tobak, at kirkegården opstod. Militærpersoner af høj rang blev efterhånden lagt i graven. Det blev et udflugtssted for byens borgere.

Man udsendte en forordning:

• Det er forbudt at ”Æde – og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed.

Da kirkegården var størst, var det areal, der nu er Hans Tavsens Park og området, hvor der nu ligger Helligkors – og Jagtvejens skoler også en del af kirkegården.  I 1813 blev der forbudt graverne at sælge spiritus til de besøgende.

 

Europas skønneste

I slutningen af 1820erne var kirkegården en af Europas skønneste. Det skyldes først og fremmest beplantningen. I 184oerne kom der trækors, smedejernskors
og tavler på gravene.

 

Pas på  – skinddøde

Den ældste bygning er fra 1808. Det er Jens Bangs gamle graverbolig fra 1808. Den ligger i nærheden af Runddelen. Metroselskabet har netop flyttet den. Mon ikke det er Nørrebros ældste bygning?

Denne Jens Bang var både arkitekt, læge, justitsråd og borgmester. Ja han udgav også en bog om korsettets skadelighed.  Bygningen rummede fire værelser, et
køkken og et lig-kammer. Her kunne lig indsættes, enten for at vente på gravstedets klargørelse eller for at sikre sig, at den afdøde ikke var skinddød. En resolution udkom 1898:

• I Ligstuen anvendes en Klokke, som gaaer ind til Graverens Værelse. Klokkestrengen vedhæftes den Dødes Hænder, saaledes at den ringeste Bevægelse sætter Klokken i Gang til at give Lyd. Over Liget anbringes tvende store Bøjler og over disse et stærkt Næt, som fastgøres, at Liget ej skal falde ud af Kisten, om det kom til Live, og dog kan have fri Bevægelse derunder. Midt i Loftet er et Trærør, hvorved Lig-dunsterne kan fare ud gennem Husets Gavl.

Kontorbygningen ved Kappelvej er fra 1868.

 

Ben-huse og mausoleum

I muren mellem afdeling D og L ligger de såkaldte ben-huse. Det som ligger tættest på Nørrebrogade er opført i 1828 og har fungeret som lig-kælder. Det andet materiale-hus er overført fra afdeling A og fra 1823. Det fungerer som magasin for bevaringsværdige gravmæler. Mausoleet , hvori generalguvernør, Peter von Scholten og hustru er begravet er opført i 1820erne og senest i 1840.

 

Søgte ly i mausoleum

Kirkegården lå midt i  krigszonen ved Københavns bombardement i 1807. Den engelske kaptajn Brown har fortalt, at han søgte ly for den silende regn og kanonkugler i familien Gandi’  s mausoleum.  Man glemmer, at det årligt kommer over 37.000 besøgende her på stedet. Det er jo også en uforglemmelig oplevelse. Det er en vandring i historien.

 

Stakkels Kierkegaard

Her ligger for eksempel Regine Olsen. Det var hende som Kierkegaard aldrig fik fat i, selv om han gennem flere år gik fra det daværende Østerbro til Nørrebro
langs søen bare for at få et glimt af hende. Det lykkedes da også, lige inden hun rejste med hendes forlovede til De vestindiske Øer. Hun ønskede Kierkegaard
– Guds velsignelse og Alt godt. Otte måneder efter døde Kierkegaard.

Da Kierkegaard blev begravet protesterede søstersønnen, lægen Henrik Lund over den kirkelige handling. Der kom det en retssag ud af. Begravelsen var lidt af et tilløbsstykke.

 

H.C. Andersens gravbog

Det var også herude, at H.C. Andersen begravede sine venner, når de blev for meget. Han udfærdigede en såkaldt gravbog og udtænkte en gravplads for dem:

• Gør en eller anden af mine venner eller ikke – venner mig det for broget, så går jeg herud, opsøger en grønsværs-plads og indvier den til ham eller hende, hvem jeg viol have begravet, og så begraver jeg dem straks, så ligger de der døde og magtesløse, indtil de som nye og bedre mennesker vender tilbage.

Selv ligger den store digter her også. Begravelsen fandt sted fra Vor Frue Kirke den 11. august 1875. Masser af mennesker deltog, herunder kongen og kronprinsen.

En af H.C. Andersens gode venner, fysiker, filosof, opdager af elektromagnetismen m.m. ligger her også. Ørsted fik stor betydning for H.C. Andersen. Andersen var med til begravelsen den 18. marts 1851. Han fortæller:

• at det var, som om mit Hjerte skulle gaae itu.

Andersen fortæller også, at Ørsteds hustru og datter ikke var til stede ved begravelsen. Det var ikke sømmeligt for kvinder dengang.

 

Alberti

Ja herude ligger også Alberti, som vi tidligere har skrevet om. Han var justitsminister og blev idømt otte års fængsel. Før han endte i Horsens Statsfængsel
havde han fået indrettet en regel ifølge hvilken alle fanger skulle have lov til at gå med hætte, da man ellers kunne sige:

• Er det ikke skuespiller X? Derfor havde man fået lov til at gemme sig bag en hætte. Men den eneste, der brugte hætten var Alberti selv.

Alberti blev senere kørt ned af en sporvogn på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade.

 

Det var det

Herude finder vi også den verdensberømte Niels Bohr. Madamme Mangor, hende med kogebogen er her også. For et par år siden havde vi en af udgaverne med til bogudsalg.

Peter Faber. Jo det var ham med Højt fra træets grønne top og Sikken trængsel og alarm, er her. Han var også telegrafdirektør. Hans gravmonument er rejst
i taknemlighed af våbenbrødrene i Borgervæbningen.  Bag et træ befinder sig gravene for malerne Wilhelm Marstrand og P.C. Skovgaard.

Leif Sylvesters far og mor er her også. På familie-gravstenen står:

• Det var det.

 

Dan Türell

Dan Türell er her. Min afdøde kone boede på et tidspunkt i kollektiv med ham. Han ville gerne have, at hun, der var uddannet på filmskolen skulle lave en film om ham. Det kunne hun ikke. Hun kendte ham for godt, påstod hun. I stedet fik hun ham til at male hans negle sorte. Han havde spurgt, om hvordan han blev kendt. Så neglene farvede Hanne (Sus) sorte en dag i Fælledparken- på Dan Túrrell. 

Engang mødte Hanne ham sammen med den ældste Thomas på Hovedbanegården. Her præsenterede Dan Türrel sig som Sheriffen fra Vesterbro. Han var iført en stor cowboy – hat.

 

Natasja

Sangeren Natasja blev begravet her i 2007. Foran graven lå en mængde tegninger, breve, perlepladder, hjerter, stjerner, lakridser og flag. Ja der lå også klistermærker med Bevar Fristaden.

 

Isted Løven

Skaberen af Isted Løven, billedhugger Herman Wilhelm Bissen er her også. Egentlig var Den Store Løve skabt som et gravmæle for de danske soldater, der faldt ved Isted – slaget den 25. juli 1850. Soldaterne blev begravet på Marie Kirkegård i Flensborg.

Og denne løve er nu tilbage til Flensborg.

Min gode ven, tidligere redaktør hos Jydske Vestkysten i Aabenraa, Per Borgaard mente engang, at dens plads var på Bov Bakke, hvor den så kunne skue over på Flensborg. Udtalelserne kom på et møde, jeg havde arrangeret for Kulturel samråd i Bov Kommune. Senere blev indlægget gengivet i et hæfte, som jeg var redaktør for. Det vakte stor opmærksomhed midt i den kommunale valgkamp.

 

Kongens elskerinde blev gravid – med en anden

Skaberen af Brøndum Snapsen ligger her, og den falske greve, der gjorde kongens elskerinde Fru Danemand gravid, mens kongen var i Wien, ligger her også. Grevinde Danemand ligger på Garnisons Kirkegård.

Mange kendte

Jacob Krohn, skaberen af Peters Jul er her også. Kontorbud Meyer, der blev kvalt og lagt i en kiste på en Amerika – båd (tidligere artikel) er her også. Baumgarten, en mekanikus, som egentlig startede på Nørrebrogade og som gik med i det senere B&W er her.

En af de druknede fra Titanic er her også. Det er maskiningeniør Jacob Christian Milling. Og så er her også stuntkvinden fra Stefansgade, Emilie Sannom,
kaldet Mille (se artiklen Stuntkvinden fra Stefansgade).

Vi kunne blive ved, Peter Malmberg, Ben Webster, Barbermaleren, Henry Heerup, Hans Scherfig, Thomas Koppel, Etta Cameron, Christen Købke,

 

Dramatik på kirkegården

Det var her Gertrud (Giertrud Bodenhoff) antagelig rejste sig fra kisten og udbrød Så befri mig dog fra dette mørke sted. Og barnemoderen fra Jægersborggade har antagelig myrdet et par børn på kirkegården. Jo, der er skam masser af dramatik.

 

Morderens digt

Vi har en tidligere artikel ( Mord i Nyhavn) beskrevet mordet på Jens Peter Tønder. Morderen, Peter Worm skrev dagen før sin henrettelse et digt om Assistens Kirkegård:

• Fjernt fra Hovedstadens Støi og Vrimmel
• Indenfor de Dødes Haugemuur
• aabner sig en lille jordisk Himmel
• I dit Skjød, O hellige Natur
• Taarepilen over Rosen dukker
• Sørgende sin grønne Krone ned
• Sommervinden gjennem Lunden sukker
• Hvisker sagte om de Dødes Fred

 

Er alle gravsteder autentiske?
  Kirkegården er ikke kun for de døde. Det er vel i dag i højere grad et sted for de levende. Turen fra Indre By herud til var lang. Derfor blev turen kombineret med en picnickurv og tæppe. Dette forenede livet og døden i et livsbekræftende faktum. Sådan som man hviler på græsplænen efter en lang tur, således kommer man også til at hvile her under græsset efter et langt liv.

Ida Munk afslutter en artikel i bogen  – Mindekultur og Turisme virkelig stærkt. Se blot her:

• Omverdenens krav til Assistens Kirkegård er aktuelt manifisteret i Metroen. Anlæggelsen heraf betyder genplaceringer, hvor det alene er monumenterne, ikke indholdet i graven, der genplaceres.
• Er gravstederne så fortsat autentiske, når der alene er en sten, mens begrundelsen for stenen, der døde, er borte? Hvor meget kan man berøre et sted, førend det taber sin værdi og slides ned materielt og immaterielt? Den kommende Metro – tid vil vise det.

 

Kirkegården bruges forskelligt

Man må forvente, at der kommer endnu flere mennesker med en Metro – Station. Derfor er det endnu vigtigere at bevare det ægte og ikke skabe et eller andet kunstigt. Assistens Kirkegård er blevet folkeeje. Det er blevet et sted, som folk bruger på forskellig måde.

Herfra kan varmt anbefales bogen, Midt i Verden i 250 år.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Litteratur Nørrebro
• Midt i verden i 250 år – Assistens 1760 – 2010 (Kulturcentret Assistens)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler

 

Artikler om kirkegården:

• Østerbro og Nørrebro i krig
• Barnemoderen fra Jægersborggade
• Begravelse på Kirkegården 1887
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Livet på Assistens Kirkegård
• Omkring Nørrebroparken 3
• Pest på Nørrebro
• Under jorden – på Assistens Kirkegaard
• Genforenet på Assistens Kirkegård 
• Assistens Kirkegård – en oase 
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro 
• Sagn og historier fra Brokvartererne 
• Røde faner på Assistens Kirkegaard 
• Mosaisk Begravelsesplads på Nørrebro 

 

Artikler om nabogrundene:

• Blaagaards – kvarteret gennem næsten 400 år
• Den stinkende kloak på Nørrebro
• Ladegården dengang
• Solitude – en lystgård på Nørrebro

 

Artikler om nogle af de personer,
som er omtalt

• Alberti på Nørrebro
• Et gymnasium på Nørrebro
• Gamle Historier fra Nørrebro
• Stunt – kvinden fra Stefansgade
• Københavns Historie – i småbidder (under København)
• Mord i Nyhavn (under København)
• Nyhavns historie (under København) (H.C. Andersen)
• Jomfru Fanny fra Aabenraa (under Aabenraa) (H.C. Andersen)
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed (under Aabenraa (H.C. Andersen)
• Føhr – en ø i Vadehavet (under Sønderjylland) (H.C. Andersen)
• Christen Købke – en maler fra Østerbro (under Østerbro)
• H.C. Andersens sidste dage på Østerbro (under Østerbro)
• Rosenvænget på Østerbro (under Østerbro) og mange flere artikler 

Redigeret 3 – 03 – 2022