Artikler
December 2, 2008
Her følger opskrifter på dejlig mad fra Tønder. Det vil sige Grønlangkålen fås i flere udgaver. Med og uden kartofler. Men vi skal lige igennem Vinsuppe, Surrib, Solæg, Snysk, Sønderjyske frikadeller, Gammeldags hvidkål, Griseskanker, hvidkålskroketter og hvidkålsbudding.
Vinsuppe med skinke (En festret fra Tønderegnen)
1 l vand
Vinsuppen tilberedes. Byggrynene koges i vandet i ca. 90 min. Rosinerne og sveskerne (udblødte) kommes i og koges igennem. Vinen tilsættes og suppen smages til med sukker og ribssaft.
På en sidetallerken serveres kogt skinke og stuvede kartofler til vinsuppen.
Surrib (til stuvede kartofler eller på et stykke sønderjysk rugbrød)
Kødet skives og lægges i en dyb pande eller gryde og overhældes med lige dele vand og eddike, så skiverne lige dækkes. Krydderierne tilsættes og kødet koges til det er mørt.
Kødsuppen hældes fra. Det skal være ca. 4 dl., og husblassen, der har ligget blød i 10 min., tilsættes. Der omrøres indtil husblassen er smeltet. Spises, når kødsuppen er stivet til gelé.
Serveres med sennep og syltede rødbeder.
Solæg (kommer fra det tyske Soleier, saltæg)
Æggene (det ønskede antal) koges i 20 minutter. Vandet er tilsat en snittet skalotteløg. Dette for at give skallerne en smuk gyldenbrun farve. Æggene stødes, så skallerne får revne og lægges i en meget kraftig saltlage. Er lagen så kraftig, at æggene holdes oppe, kan æggene holde sig i 2 – 3 uger.
Anvendes en lidt mildere lage, og skiftes denne hver dag, er holdbarheden næsten ubegrænset.
Servering: Hver person piller sit æg, skærer det igennem, løfter blommehalvdelen og fylder fordybningen med eddike, olie, salt og peber, evt. sennep. Blommen lægges på plads – omvendt. Hvor halvdel indtages med fingrene, som 2 ”godbidder”
Der servers masser af øl og snaps til.
Snysk (helt ærlig så er det nok mere alsisk end fra Tønder)
Kartofler og gulerødder skæres i skiver, bønner snittes og grøntsagerne koges i så meget vand, at de lige dækkes. Ærterne tilsættes efter ca. 10 min. kogning. Når alle grøntsagerne er møre jævnes med en smørbolle af mel og margarine. Retten småkoger i 5 min.
Smag til med salt og peber og drys med friskhakket persille før servering.
med paneret flæsk
Flæskeskiverne vendes i æggehviden og rasp og stegs i margarinen på panden.
Sønderjyske frikadeller
Kød og løg hakkes sammen, en eller to gange gennem kødmaskinen. Raspen blødes op i vand. Ægget piskes og blandes med raspen og det hele kommes i kødet sammen med krydderierne og æltes til en lind fars. Der tilsættes evt. lidt mere vand. Frikadellerne formes i hånden og steges på panden.
Med gammeldags hvidkål
Hvid peber, salt, muskat
Kålhovedet deles i 4 stykker, stokken skæres bort, og kålen koges i letsaltet vand i ca. 20 min., afkøles og trykkes af for vand.
Kålen findeles med kniv eller hakkes gennem kødmaskinen og kommes i en gryde, hvor den koges op med fløde og smør, så det bliver en tyk stuvning. Det smages til med krydderier.
Griseskanker med kødboller
Beregn en fersk griseskank pr. person
Skankerne koges godt møre, kun lige dækket af vand tilsat salt og hele peberkorn. Der laves en opbagt sauce af suppen, og skankerne serveres overhældt med saucen og garneret med halve hårdkogte æg og halvstore kødboller, trillet i hånden af fars til frikadeller. Der koges kartofler til.
Sønderjysk grønlangkål
Grønkålen koges i letsaltet vand, til den er mør. Kålen formes som kugler, og vandet trykkes af, hvorefter kålbollerne køres igennem kødmaskinen sammen med nogle kogte kartofler. Kålen varmes igennem i en gryde, tilsættes fløden og en stor klat smør og røres tilpas lind med lidt suppe fra det kogte flæsk. Der
smages til med salt og peber.
Serveres varm med sukkerbrunede kartofler og dertil kogt røget og fersk flæsk og sønderjyske kålpølser. Der hører sennep og syltede rødbeder til retten.
Stop, stands sådan laver man da ikke grønlangkål. Nej, hver familie har sin måde at gøre det på. Sønderjysk grønlangkål er en meget traditionel ret, hvor kål – og kartoffelmængden, samt om den er grov eller fin i konsistens, varierer fra familie til familie. Her kommer en række andre måder at gøre det på.
Sønderjysk grønlangkål med det hele (den lange opskrift)
Du skal regne med ca. 5 kvarters tilberedningstid. Her er opskriften til 6 personer:
Kom hamburgerryggen i en gryde med kogende vand, så det lige dækker. Bring vandet i kog igen og skum. Kog ved lav varme under kåg i ca. 45 minutter, til en temperatur på 60 grader. Tag gryden fra varmen, og lad hamburgerryggen stå ca. 20 minutter i kogevandet. Kom kålpølserne i kogevandet, til de er varme. Tag kødet op, fjern hinde eller net, og skær hamburgerryggen i skiver.
Kog kartoflerne og pil dem. Hæld varmt vand over, hvis kartoflerne er kolde, og lad dem stå i 5 – 10 minutter. Hæld vandet fra. Smelt sukkeret på en pande, til det er lysebrunt. Tilsæt smør og derefter kartoflerne. Skru evt. ned for varmen så karamellen ikke bliver for mørk. Bliver det skruet for meget ned, bliver karamellen stiv, og vil ikke sætte sig på kartoflerne. Vend forsigtigt kartoflerne hele tiden, til de bliver lysebrune over det hele.
Kog grønkålen 10 minutter i suppen fra hamburger – ryggen. Tag kålen op i en si og pres vandet af – vrid evt. kålen.
Hak kålen med en kniv eller gennem en kødhakker. Skær kartoflerne i tern og kog dem møre i suppen fra kødet. Hæld væden fra og mos kartoflerne med en gaffel. Tilsæt kålen og fløden og varm det igennem. Smag til med salt og peber.
Tips:
Grønlangkål med hvidkål:
1000 gr. kogt hakket grønkål og 500 gr. kogt hakket hvidkål. Smelt margarinen i en tykbundet gryde og tø kålen op ved svag varme. Tilsæt salt og peber. Tilsæt eventuelt suppe fra kødet.
Grønlangkål med kartofler
500 gr. kogt hakket grønkål
Smelt margarinen i en tykbundet gryde og tø kålen op ved svag varme. Mosede kartofler røres i. Tilsæt mælk/fløde og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. suppe fra hamburgerryggen eller flæsket.
Hvidkålskroketter
Hvidkålen tøes op og blandes med kødet. Ingredienserne tilsættes. Tilsæt evt. mere mel. Farsen formes til kroketter i passende størrelser, rulles i rasp, hvorefter de steges på panden.
Serveres som hovedret med kogte eller revne gulerødder, og smørsovs. Kan serveres som frokostret med tomat og agurkeskiver evt. med flutes og tomatdressing.
Hvidkålsbudding
Hvidkålen tøes op og svitses med 40 gr. smør i en gryde ca. 10 min. Tilsæt 2 spsk. salt og evt. lidt kulør, så kålen bliver gyldenbrun. Der røres til med æg, mel, rasp, salt og peber. Smør et ildfast fad. Heri ligges et lag kål, et lag fars osv.
Fadet sættes på nederste rille i ovnen på ca. 40 min ved 225 grader.
Hvis du vil vide mere.
Redigeret 14. – 03. 2022
December 2, 2008
Så
er det serveret. Her giver vi 31 opskrifter på
den sønderjyske bagekultur. Her får du serveret hele to slags Knæpkager,
to slags ”Brøtåert”. Men der er også
Goraj, Kys og Klap, Bækkenør og Ingenting. Prøv også¨Højer Riskage
eller Kartoffelkage. Tænk ikke på
den slanke linje. Det har vi andre heller ikke gjort.
I stedet for denne artikel finder du en ny – redigeret artikel
OBS: VI HAR OPDATERET DENNE ARTIKEL OG RETTET MISFORSTÅELSER
SE ARTIKLEN: SØNDERJYSK KAFFEBORD – 119 OPSKRIFTER FRA TØNDER
www.dengang.dk/artikler/5703 Sønderjysk kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder (under Sønderjylland)
Vores første artikel om det Sønderjyske
Kaffebord er allerede røget ind blandt de ti mest læste. Men mange
af vore læsere, har savnet opskrifter. Det får de så her. Nogle steder
har vi anført historien om lige den art vi giver opskriften på. Mange
af opskrifterne er tilegnet min mor, Lene. Men vi kan nu engang ikke
kalde alle opskrifter for Lene`s eller mor`s. Men herfra skal lyde et
velbekomme.
Sønderjysk kaffebord består af mindst
16 forskellige slags kager. Og man skal helst smage på det hele, for
ikke at fornærme værtinden.
Tænk ikke på din linje, når du nu
går igang. Det har vi andre heller ikke gjort.
Boller (Pomle)
Boææerne hørte dengang med ved alle
kaffeborde. De smager bedst helt friskbagte. De flækkes og smøres,
derpå lægges de på et fad, således, at de halvdele ligger oven på
hinanden. På den måde er det svært, at undgå at tage en hel bolle.
Denne skik stammer fra dengang, hvor der var brug for ”stopkager”.
Så spiste man ikke for mange af æ toert å a æ småkache,
125 gr. smør
50 gr. gær
3 æg
2 tsk. Kardemomme
1 ½ dl. Mælk
1 ½ tsk. Salt
Bages ved 225 grader i ca. 15 min.
Varm mælken til 30 grader. Rør mælken,
gær, smør og 2 æg sammen, tilsæt kardemommen og det meste af melet.
Lad dejen hæve med lidt drysset mel over, indtil det fylder det dobbelte.
Rul dejen ud i en pølse, skær den i ens stykker, der formes til boller
med lat melede hænder. Sæt bollerne på en smurt plade og lad dem
efterhæve ca. 15 minutter. Bollerne pensles med et sammenpisket æg
og bages.
Lene`s
Brødtærte (brøtåerrt)
Brødtærte af denne type kendes kun
i Sønderjylland. Det var en yndet festspise, som jeg har fået mange
gange som ung. Vi skal bruge:
100 gr. revet rugbrød
250 gr. sukker
100 gr. hakkede nødder
1 tsk. Bagepulver
½ l piskeflæde
50 gr. nødder.
Æggene deles i hvider og blommer og
hviderne piskes stive. Sukkeret røres forsigtigt i hviderne lidt efter
lidt, og derefter røres æggeblommerne i een ad gangen. De haklkede
nødder og revet rugbtød blandes sammen og tilsættes forsigtigt sammen
med bagepulveret.
Dejen kommes i 3 meget velsmurte lagkageforme
og bages ca. 10 min. ved 225 grader
De færdige lagkagebunde lægges sammen
med flødeskum og pyntes med hakkede nødder.
Oma`s Brødtærte (lagkage)
150 gr. sukker (1 ¾ dl)
3 kopper revet rugbrød (4 ½ dl)
4 – 5 dl piskefløde (fyld)
Del æggene og pisk hviderne stive. Pisk
sukkeret i og dernæst æggeblommerne. Smid det revne brød i med let
hånde. Fordel dejen i 2 lagkageforme (sørg for at formene er godt
smurte, man kan også bruge bagepapir i stedet). Bag bundende i 12 –
15 minutter ved 190 grader. Læg de kolde bunde sammen med flødeskum.
Sønderjysk Appelsinkage
300 gr. melis
300 gr. mel
4 hele æg
1 tsk. Bagepulver
Saften af 1/2 appelsin og reven skal
Margerine og melis røres til sukkeret
ikke knaser. Æggene kommes i et ad gangen. De andre ting blandes i.
En sandkageform smøres og dryses med mel. Kagen bages ved 200 grader
ca. 60 minutter.
Glasur: Flormelis blandet med saften
af den anden halvdel af appeksinen. Pyntes med hakkede mandler.
Sønderjyske kringler
400 gr. margarine
600 gr. mel
1 ½ pk. Gær
2 æg
2 dl. Mælk
4 spsk. Sukker
200 gr. margarine (Fyld)
150 gr. sukker
2 tsk. Kanel
(evt. marcipan, marcipanbrød og
eller nougat, også gerne frugter.
Margarinen sættes ud. Den skal være
så blød, at den æltes i dejen. Gæren smulres. Lunken mælk hældes
over og sukker kommes i. Mel og mælk hældes i, og dejen æltes og
først nu kommes margerinen i. Det er meget fedtet at arbejde med, men….det
kan virkelig betale sig. Dejen bliver nemlig ikke tør på denne måde.
Husk ikke, at komme for meget mel i.
Den må gerne hænge fast i fingrene. Dejen lægges i 4 striber på
bagepladen. Klappes flade og remonce, marcipan eller andet kommes på.
Dejen samles. Først enderne, så lægges
siderne over hinanden. Pensles med æg og drysses evt. med perlesukker.
Hæver til det dobbelt størrelse og bages 200 grader i 20 minutter.
Lene`s kringle
100 gr. sukker
1/1 dl. Mælk
3 æg
75 gr. gær
375 gr. margarine
Gæren opløses i sukkeret. Æggene tilsættes
sammen med mælk og mel. Det hele æltes godt sammen. Dejen rulles ud
på bordet. Margarinen skæres og rulles ind i dejen, som fyld i kringlen.
Der kan bruges svesker, rosiner eller marcipan. Smøres med æg og stilles
til hævning. Bages ved ca. 200 grader i 14 min.
Tante Titti`s kaffebrød
Det hele røres godt sammen. Smøres
på en plade så tynd som muligt. Strøs med korender, sukker eller
mandler. Bages ved 200 grader. Når kagen er bagt, skæres den i små
firkanter, derefter sættes den i ovnen igen og skal tørres lidt.
Oma`s sandkage
150 gr. sukker
3 æg
125 gr. hvedemel
125 gr. kartoffelmel
½ tsk. Bagepulver
Margarine og sukker røres godt. Æggene
tilsættes et ad gangen. Mel, kartoffelmel og bagepulver tilsættes.
Dejen hældes i en smurt form (1 ½ l). Bagetid: ca. 1 time ved 175
grader.
Stribekage (Striffkach)
½ del kartoffelmel
½ del hvedemel
Lidt hjortetaksalt
Smør
Sukker
Smør og sukker røre godt sammen og
æggene tilsættes 1 af gangen, derefter mel og hjortetaksalt. Der bliver
ca. 6 – 7 bunde, alt efter hvor store æggene er. Bundende skal være
så tynde som mulig. De kægges sammen med ribsgele mellem hvert lag.
Kagen blev bagt til jul, og holdt
sig langt ind i det nye år. Skal opbevares køligt. Den skæres i tynde
skiver, og hvis man vil flotte sig kan man servere den med flødeskum.
Det var almindeligt, at kagen blev brugt som barselskage. Det var faktisk
en skik, at man sendte lagkager som barselsgaver. Det var derfor normalt
at invitere til barsels – kaffegilde.
Sonja`s søsterkage
125 gr. margarine
3 æg
2 spsk. Sukker
1 kop lunken mælk
30 gr. gær
Rosiner, hakkede mandler eller nødder
Sukat
Reven citronskal
Lidt vanillie
Mel og magarine smuldres med hænderne,
udtørres med sukker og den lukne mælk. Der røres i dejen og tilsættes
3 hele æg, rosiner, nødder, citronskal, sukat og vanille. Dejen hældes
i en rund bageform, sættes i ovn på 200 grade i 30 minutter. Lad kagen
stå til afkøling.
Højer Riskage
80 gr. grødris
Grøden koges og afkøles, herefter
tilsættes
80 gr. sukker
75 gr. smør
2 æggeblommer
50 gr, hakkede mandler
1 tsk. Vanilliesukker
½ tsk. Kardemomme
Skal af ½ citron
Til sidst vendes 2 stiftpiskede ægghvider
i
Denne dejmasse hældes i en springform
og bages 1 time i ovenen ved 150 grader. Kagen må ikke være alt for
høj. Den skal være som en tyk lagkagebund på 2 ½ cm. Der serveres
flødeskum og gelé til.
Denne kostelige ret bruges ofte ved
bryllupper i det sønderjyske.
Mangeægskage
Brombærsyltetøj eller æblemos
Pynt: 1 ½ dl piskefløde
Rør æggeblommer hvide med sukkeret.
Æggehviderne psikes meget stive og vendes forsigtig i æggemassen.
Bagepulver og kartoffelmel blandes i. Dejen hældes i velsmurte lagkage/springforme.
Bages 20 minutter ved 220 grader. Lægges sammen med syltetøj og pyntes
med flødeskum.
Kathrineblommetærte
1 l fløde
1 stang vanillie
100 gr. sukker
500 gr. Kathrineblommer eller svesker
Mandler
Æggeblommerne røres med sukker og kommer
i en gryde med fløden. Lav et opkog og køl af. De piskede hvider kommes
i, når cremen er kold. Blommerne eller sveskerne med mandel lægges
i bunden af en ovnfast form, og dejen hældes over. Ved serveringen
vendes kagen ud på et glasfad og pyntes med fødeskum langs kanten.
Uden for blommesæsonen kan blommerne erstattes af store stenfri svesker,
der udblødes i vand. De skal have et let opkog, hvorefter mandelen
puttes i.
Sønderjysk Bryllupskage
270 gr. smør
3 spsk. Sukker
6 æg
50 gr. gær
150 gr. rosiner
1 tsk. Kardemomme
2 tsk. Revet citronskal
2 tsk. Sukat
2 tsk. Pomeransskal
4 spsk. Hakkede nødder
3 dl mælk
1 del fløde
Bages ved 200 grader i ca. 40 min. Lidt
af melet tages fra til ælning og rulning. Smørret hakkes med en kniv
i melet og smuldres med fingrene. Gæren udtøres i lidt lunken mælk
og tilsættes dejen sammen med krydderier og de letsammenpiskede æg
samt mælk og fløde. Dejen æltes, indtil den er blank og slipper fadet.
En serviet strøes med lidt mel og bindes om dejen, som derpå lægges
i en spand koldt vand natten over. Den følgende dag trilles dejen ud
i 2 store kringler, der pensles med pisket æg og strøes med groft
sukker og nødder. Efterhæver ca. 30 minutter før bagningen.
Undertiden får kringlen marcipanfyld,
og den smager da rigtig godt. Lav fyldet af 100 gr. smør, der tilsættes
100 gr. sukker og røres grundigt til sukkeret er opløst. Derpå tilsættes
100 gr. marcipan. Fyldet lægges i kringlen, før den sættes til hævning.
Kongestamme
4 – 5 æg
150 gr. mel
150 gr. sukker
2 tsk. Bagepulver
Ca. 100 gr. smør
210 grader i 6 – 8 min.
Æg og sukker piskes til en luftig masse.
Melet drysses forsigtig i, og dejen jældes straks i en bradepande,
beklædt med smørsmurt papir. (Det er lettest at tage en pakke smør
og høvle tynde skiver af med ostehævlen. Hele papiret skal være smørdækket,
for at kagen ikke hænger i. Kagen er færdigbagt, når den er lidt
lysebrun i kanterne
Så snart kagen tages ud, strøes den
med flormelis over det hele og vendes ud på et andet stykke bagepapir.
Derpå trækkes det første stykke bagepapir af, og kagen påstryges
smørcreme og rulles forsigtig sammen, mens man fordigtig holder den
i bagepapiret. Rouladen lægges nu til afkøling på en bagerist ovenpå
sammenføringen, så trykket fra papiret kan holde rouladen i form,
indtil den er helt afkølet.
100 gr. chokolad
1 dl. Vand
200 gr. smør
50 gr. sukker
3 æggeblommer
Pynt:
70 gr. høvlet chokolade
Sukkeret og vandet koges til en lage,
der hældes over de sammenpiskede æggeblommer under stærk piskning,
som fortsættes indtil cremen er afkølet. Det blødgjorte smør røres
i cremen, kun lidt smør ad gangen. Når cremen er afkølet og smidig,
kan den over damp smeltede chokolade røres i.
Når rouladen er afkølet, vil den holde
formen, og man kan da dekorere dem med resten af smørcremen og pynte
den med høvlet chokolade, så kagen illuderer en egestamme.
Sønderjysk kartoffelkage
250 gr. sukker
Saften og den revne skal af 1 citron
500 gr. revne kogte kartofler
150 gr. bitre mandler
150 gr. søde mandler
12 æggehvidder
Pynt:
Æblekompot kogt med lidt kanel
Æggeblommerne røres godt og længe
med sukker. Derpå tilsættes den afsiede saft og den revne skal fra
citronen, og lidt efter lidt kommes de revne kartofler i. Først når
alty er godt rørt sammen tilsættes 12 æggehvider, der skal piskes
helt stive på forhånd.
Bages i springform. Her dækkes bunden
med dej, derpå lægges æblekompot og dej skiftevis. Der afsluttes
med et lag dej. Bages ved 170 grader i ca. 50 min.
Sønderjysk Julekløben
50 gr. smør
½ tsk. Salt
1 tsk. Sukker
50 gr. gær
3 dl mælk
2 ½ dl rosiner
1 ½ dl sukat
125 gr. smuttede hakkede mandler
Smørret smuldres i melet. Gæren udtørres
i lunken mælk og tilsættes sammen med det øvrige. Når dejen er rørt
godt, sættes den til hævning ca. 30 min. Derpå æltes den atter,
formes til et brød ved at rulle dejen ud i en aflang firkant, der holdes
sammen en gang på den lange led. Efterhæves ca. 30 min. Pensles med
æggehvide og bages ca. 30 min ved 200 – 225 grader.
Efter bagningen overdrysses brødet let
med flormelis. Ved serveringen skæres brødet i skiver, der ofte smørbelægges.
Kløben er en let og lækkert rosinbrød,
som for mange er indbegrebet af en sønderjysk julekage. Det fremstilles
gennem hele december af de fleste sønderjyske bagere. Undertiden i
en luxus udgave med marcipan. Kløben er en særlig variant af den tyske
julekage ”Stollen”, men den er ikke nær så
lidt. Ordet kløben er nyt i det danske sprog og førdt registreret
i dette århundrede. Det stammer fra tysk og betgener den længdespalte
eller kløft, der opstår, når dejen bliver sammenfoldet.
Knæpkager (1. version)
200 gr. hvedemel
300 gr. sukker
200 gr. bygmel
300 gr. fedt
2 dl. Fløde
Fedtstoffet smeltes, heri varmes fløden,
mel sukker. Det ele hældes i et fad og æltes grundig igennem. Når
dejen er tilpas gennemæltet og kold, udrulles den tyndt og skæres
i store aflange kager, som smøres med æg og lidt vand. Prikkes med
en gaffel og bages ved jævn varme til de er gyldne. Når lagerne spises,
smøres de over med lidt sirup.
Knæpkager (2.version)
1 kop fløde
100 gram fedt
125 gram smør
1 kop sukker
1 æg
Lidt hjortesalt
Dejen æltes sammen og skæres ud i firkanter
og pensles med æg og mælk, bages lysebrune. Smøres med sirup, når
de serveres.
Knæpkager har fået deres karakteristiske
navn efter den lyd, der giver, når man bider i den hårde kage.
Sammen med ”Goderåd” er det en af de
ældste småkagetyper, der kendes. De blev dengang bagt i den store
bageovn efter rugbrødsbagningen. Undertiden samlede man alle dejrester
og æltede dem sammen med fløde. Det er forklaringen på, at der i
ældre opskrifter er angivet både rugmel, hvedemel og bygmel i knæpkager.
Enkelte ældre husmødre fastholder , at en rigtig knæpkage skal laves
af rugmel og at der skal anvendes sirup og fedt som bindemiddel i stedet
for fløde og smør.
Klejner (vrejn unge)
170 gr. sukker
500 gr. mel
3 spsk fløde
3 æg
1 tsk. Hjortetaksalt
Lidt vanille
Reven skal af en citron
Rør smør og sukker sammen, tilsæt
det øvrige og ælt dejen sammen. Dejen udrulles med en kagerulle og
dejen snittes med en klejnespore til små klejner, der snittes i midten
og vrides til ”vrejn unge”. Resten af dejen stikkes ud med rundt
glas og ”gaf hul i æ midt”. De ”vrejn unge” koges i lysebrune
i fedt eller palmin, og tages op på fedtsugende papir, hvor det afkøles.
Klejner er en udpræget jule
– småkage ligesom brunkager. Ingen af disse småkager er specielle
for Sønderjylland, men klejnerne har en speciel sønderjysk betegnelse.
Mange tror at betegnelsen ”vrejn unge eller vrejn drenge og piche”
dækker over en særlig sønderjysl variant. Men her
– som mange andre steder – er det sønderjyske og det danske identiske
begreber. Navnet, der har en vis erotisk undertone er antagelig en mandlig
vits, der er slået an.
Vanillekranse
375 gr. smør
250 gr. melis
2 stænger vanilie tørret st. eller
hakket.
Lidt bitre og helst mange søde mandler
(helst hakket gennem mandlekværn)
Det hele æltes meget længe aftenenen
før bagning. Tag en lille klump ad gangen, ellers bliver dejen blød.
Kør dejen gennem bollesprøjte eller kødhakker med stjenetyllen i.
Formes til ringe og sættes på bageplade. Bages ca. 8 min. ved 200
grader. Sættes straks til afsvaling.
Fedtebrød
2 tsk. Hjortesalt
500 gram margarine
260 gr. sukker
260 gr. kokos.
Glasur med lidt rom eller romessens.
Det hele blandes på en gang. Rulles
ud i tre stænger, der trykkes flade og bages midt i ovnen ca. 10 min.
ved 200 grader. Smøres med glasur og skæres i strimler med det samme,
ellers knækker de.
Brune Fedtkager
250 gr. svinefedt
375 gr. sukker
500 gr. mel
1 tsk. Hjortetaksalt
Chokoladen smeltes sammen med fedt. Sukker,
hjortetaksalt og mel tilsættes. Røres evt. på maskine. Trilles til
kugler og trykkes let. Sættes på bageplade med bagepapir. Bages ved
160 grader i 25 minutter på miderste rille. Ønskes hvide fedtkager,
udelades chokoladen.
Mor*s Fedtkager
500 gr. mel
250 gr. sukker
1 tsk. Hjortetaksalt
4 spsk. Kakao
Sæt fedtet frem i stuetemperatur, helst
dagen før begningen. Ælt fedt, sukker og hjortetaktsalt grundigt sammen.
Tilsæt melet lidt ad gangen. Hvis dejen ikke bliver smidig tilsættes
lidt ekstra mel. Del portionen i to lige store dele. Ælt kakao i den
ene del. På smurte plader skal kagerne afsættes med en teske i størrelse
som en valnød. Bages ved 150 – 170 grader i ca. 10 minutter. Kagerne
skal revne lidt på overfladen, for at være rigtige.
Ved serveringen lægges både hvide
og brune fedtkager på fadet. Denne småkage skal ligesom andre
”bækkenødder”(småskager)
en bestemt måde. Mange steder ledssages marengs eller kys af en lille
gul flad småkage kaldet ”klap”. Den laves af sukker og den
æggeblomme, der bliver til overs af marengsbagning. Et tredje eksempel
på småkager, som helst skal følges, er
”Vrejn unge”.
Pebernødder
375 gr. hvedemel
175 gr. smør
½ tsk. Potaske
3 dl. Farin
1 æg
½ tsk. Kardemomme
½ tsk. Peber
Hak smøret ud i melet. Rør potasken
ud i lidt koldt vand og kom det i dejen sammen med resten af ingredienserne.
His dejen ikke hænger sammen, tilsættes lidt mere vand. Dejen rulles
til tynde stænger, der deles i små kugler, som trilles til pebernødder
og sættes på bagepapir. Bages ved 180 grader i ca. 10 min.
Ingenting
2 æggeblommer
250 gr. smør
2 spsk. Fløde
300 gr. sukker (Pynt)
2 spsk. Hakkede mandler
2 æggehvider
1 – 2 tsk. Eddike
Dejen æltes sammen og rules med en kagerulle.
Kagerne stikkes ud med et vinglas. Hviderne piskes stive med sukker,
tilsættes eddike og de hakkede mandler. Kagerne pyntes med den masse
og bages i 8 minutter.
Denne opskrift anses af mange sønderjyske
husmødre for at være de lækreste småkager, der findes. Navnet antyder
kagenes lette substistens. Ingenting kan man altid spise og var egnet
som afslutning på et rundt kaffebord. I Midtslesvig kaldes denne småkage
undertiden for ”Israelit”.
Bekkenørre
375 gr. fedt
375 gr. mørkt farin
Lidt fløde
Stødt anis
Potaske
Mel og fedt smuldres, farin, krydderier
og fløde tilsættes. Det hele æltes godt sammen. Rulles ud i fingertynde
pølser og skæres af i terninger. Sættes på en smurt plade og bages
ved jævn varme.
Goderåd (gojraj)
500
gr. mel
250 gr. sukker
200 gr. smør
4 æg
3 stk. kardemomme
1 tsk. Vaniljesukker
Sukker og smør røres sammen. Der tilsættes
æg, vaniljesukker og kardemomme. Melet røres i lidt ad gangen. Bages
på hver side i et særligt goderådsjern, som smøres med et flæskesværd
efter bagning af hver kage, såfremt det ikke er et moderne teflonbelagt
jern.
Disse småkager er smukke at se. De
er imponerende af størrelse, og har stor holdbarhed. Godt nok tager
det lidt tid at fremstille, du skal nok regne med cirka en time. Goderåd
er lysebrune, helt tynde og sprøde. De opbevares i stabler i en lufttæt
kagekasse, der svarer til størrelsen på
goderådene.
Kys og Klap
En god måde, hvor sønderjyderne får
brugt både hviden og blommerne fra æggene
Æggehviderne piskes meget stive. Sukkeret
tilsættes lidt ad gangen, sammen med eddiken. Dejen sættes med en
teske på en bageplade med bagepapir.
250 gr. sukker
½ tsk. Hjortetaksalt
Sukker, æggeblommer og hjortetekssalt
piskes godt. Dejen sættes på en bageplade med bagepapir med 2 teskeer.
Begge slags kager bages ved 160 grader i 10 – 12 minutter.
Kagen serveres i samme skål og man tager
en af hver.
Sønderjyske
æbelskiver med svesker
2 ½ dl mælk
15 gram gær
3 æg
20 gr. sukker
200 gr. mel
½ tsk. Kardemomme
175 gr. smør/margerine
Ca. 300 gram stenfri svesker
50 gr. flormelis
Serveres drysset med flormelis.
Æbelskiver med svesker fik vi altid
til jul hjemme i Tønder. Ofte fik vi det også til frokost, så var
der mere plads om aftenen. I gamle dage fik man det, når der var pause
under høstarbejdet.
Hedeviger
125 gr. sukker
750 gr. mel
½ liter mælk
65 gr. margarine/smør
2 ½ pakke gær
Rosiner
1 ½ æg
Evt. Sukat
Mælken lunes og når den er fingervarm
smuldres gæren i. Æg og sukker røres i, mel, den bløde margarine/smør,
rosiner, og sukat kommes i og dejen æltes godt. Hæver 1 time. Sættes
på bageplade i klatter eller som boller. Bages ca. 10 minutter ved
225 grader.
Disse kager/boller er en sønderjysk
specialitet til fastelavn.
Hvis du vil vide mere, så
læs
December 2, 2008
Denne gang beskæftiger vi os med gruppen The Dispairs, som også spiller 60’er musik. Kigger man på , hvem der er med, er der masser af gengangere fra andre grupper. Der er rigtig gang i nostalgien i Tønder.
Engang imellem er verden ond. Det var den, da min gode ven Ib, som læserne kender her fra siden med gode artikler, inviterede til hans runde fødselsdag. Jeg meldte afbud. Men Ib havde et es. Musikken skulle leveres af – The Tommyguns.
Men desværre vil kunderne i december måned have at butikkerne har længere åben om lørdagen og har åben om søndagen, så derfor kan jeg ikke komme. Søgningen til artiklerne om Tommyguns har været store.
Men der må være et eller andet i Tønder, for det gode 60’er orkester The Dispairs eksisterer også. Kigger man på personerne, ser man også, at de har været aktive i mange andre sammenhæng. Men kigger man på fotoet af dem, ja så må jeg indrømme, at jeg ikke genkender dem. Fra min tid i Tønder kender jeg dog et par stykker.
Orkestret blev startet i 1967 af Bent, Peter og Eddie. De gik i samme skole i Tønder. Øvelokalet var i en kælder under det nuværende Kop & Kande i Vestergade i Tønder. Der øvede de aften efter aften på hvad man i dag kalder et primitivt udstyr. Og med det udstyr tog de minsandten ud at spille. Da ingen af dem var gamle nok til selv at køre, måtte forældrene træde til.
Det første job var den 8. oktober 1967 i Løgumkloster. Hvert orkestermedlem fik den fyrstelige betaling på 100 kroner. Flere jobs fulgte, og bassisten Henning kom med. Orkestret deltog i flere konkurrencer, og ved de lejligheder mødte de bands som var ”verdensberømte i Danmark”, blandt andet Lollipops.
I The Dispairs scrapbøger opbevares flere fanbreve og udklip fra aviserne.
I midten af 70’erne stoppede orkestret. De enkelte medlemmer havde lyst til at prøve noget nyt. Og selvom de fortsat alle boede i Tønder, skulle der gå 34 år, inden de kom til at spille i nøjagtig den samme besætning som i 60’erne, dog nu med en ekstra guitarist, Jørgen Lehmann, som i 60’erne var aktiv i ”Trans
Alpine Group”.
Grunden til gendannelsen var Steen Mogensens bog ”Riber Rock” som omtaler hele musiklivet/orkestrene i Sønderjylland i 60’erne. Ved bogudgivelsen havde Steen inviteret de gamle bands til at komme til Ribe, og spille et par af deres gamle numre. Og så var The Dispairs pludselig i gang igen.
Der blev fundet nyt øvelokale, indkøbt nyt udstyr, fundet gamle tekster og plader frem. Spilleglæden og begejstringen var der stadig. De første jobs i Tønder var en succes. Siden er der blevet til mange arrangementer, lige fra private fester, byfester og Tønder festival.
The Dispairs spiller Who, Kinks, Elvis, Stones, Beatles m.m. Alt hvad der skal til for at det bliver en fed 60’er fest.
Og selvfølgelig spillede gruppen også på Torvet i Tønder. Og her anmeldte min gode ven og gamle overbo fra de glade Lærkevej-dage, Marinus Thidemann Jensen dem i Borgenes nyheder på jv.dk:
Ja, Marinus, det kunne være en fantastisk ide. Man kan få genopfrisket de glade minder fra Emmerlev Klev, Schweizerhalle og Jernbanehotellet i Skærbæk.
Ja vi var da også i Süderlügum og høre de tyske grupper The Lords og Cazy Jones and The Gouvenors (forkert stavet) Senere var der her topløs optræden med en dansk pigegruppe med Polizeistunde – og det hele – men se det er en anden historie. Den vender vi måske tilbage til.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 13. – 03. – 2022
Oktober 27, 2008
Aabenraa – 1864
Det var ikke kun ved Dybbøl, man mærkede krigen. Preussiske og østrigske tropper lagde deres klamme hånd om Aabenraa. Borgerne havde sat deres lid til Dybbøl, og fulgte godt med. Gennem Aabenraa passerede næsten dagligt tyvekoster, der blev fragtet syd på. De dansksindede fik svære vilkår i byen.
Hvorledes oplevede man i Aabenraa, 1864. Det kigger vi på her.
Den 11. februar ankom 170 preussiske soldater til Storetorv. De skulle alle indkvarteres. De kommende dage kom endnu flere soldater til byen.
Den første parade blandt mange med adskillige bataljoner gik gennem byen, med hjemmetyskerne forrest. Men blandt de preussiske officerer var det nu ikke uddelt begejstring for dette ”skuespil”.
Indbyggerne blev bedt om at aflevere deres våben. Alle dem der havde plads var forpligtet til at deltage i indkvarteringen. Rygtet gik på, at der havde været oprør over i København. En Prins Oskar skulle være udnævnt som konge.
Fanger og lazaretter
Østrigske tropper marcherede i flere dage gennem byen mod nord. Den store skole blev indrettet til lazaret. Byen måtte bekoste et kogeudstyr til 27 Rigsdaler. I retningen mod sydøst kunne der høres kraftig beskydning.
Den 22. februar kom der melding om, at preusserne havde taget mellem 30 og 100 danskere til fange.
De tyske lærere måtte fraflytte deres lejligheder. Pladsen skulle også bruges til lazaret. På Rådhuset var tre danske dragoner anbragt som fanger. Og i aviserne den 6. marts kunne Aabenraa’ s befolkning læse, at de allierede tropper ville indtage Fredericia.
Hos Stehr var der arrangeret et stort bal for de preussiske og østrigske officerer. Der deltog også hjemmetyskere fra Løjt og Aabenraa. Selvfølgelig indfandt der sig også en masse “gesinnungstächtige” damer.
En masse danske fangere blev hverdag ført gennem byen sydpå.
Kampe kunne høres i Aabenraa
13. bataljon gik den 18. marts fra Aabenraa mod Sundeved. En afdeling på 160 kavalerister udgjorde Aabenraa – garnisonen. Der kunne nu høres skydning hele dagen. Jyske embedsmænd, der blev taget til fange, blev ført mod Rendsborg, men skulle overnatte i Flensborg.
I Berlingske Tidende kunne man læse, at kampene ved Dybbøl den 17. marts havde kostet danskerne 214 mand. Et blokhus var sprunget i luften, og dette alene havde kostet 14 mand livet. Fra byen blev der sendt lazaretter syd på med 500 senge.
Vejfarende fra Flensborg fortalte ved ankomsten til Aabenraa, at de havde hørt stærk skydning fra Dybbøl – egnen. Meningen havde været at preusserne ville have indtaget Als. Rygterne gik på, at Sønderborg skulle være skudt i brand, men sandheden var, at det var en cikoriefabrik, der var brændt.
En del krigsfartøjer var ”landet” ved Kalvø. De havde taget samtlige fartøjer med sig fra hele Genner Bugt.
Preusserkongen i Aabenraa
Det skabte en del røre, da der pludselig i udkanten af Aabenraa Fjord befandt sig et par dampere. En alarmvagt blev etableret på Skibbroen.
Skolebørnene blev sure, da de fik at vide, at de ikke måtte få fri på kongens fødselsdag, som de plejede. Man ville ikke provokere besættelsesmagten. Den 18. april blev der slået alarm i Aabenraa. Mange soldater gik nordpå. Rygterne gik, at Dybbøl var blevet indtaget. Det var sorg blandt de danske i byen. Hjemmetyskerne jublede.
Preusserkongen aflægger byen et besøg den 22. april. En æresport blev bygget ved vejrmøllen. Store infanterimasser gik gennem byen. Foran Lundsbjerg Kro var en masse soldater opmarcheret. Dem skulle kongen hilse på. En del af Die Deutschen Jungfrauen klædt i hvidt, var til stede. Senere var preusserkongen
nede ved Styrtom for at nyde udsigten ud over fjorden.
Flere plyndringstogter
Kommandant von Lüdertz udsendte en befaling, hvorefter gadelygter skulle brænde hele natten og enhver skulle sætte lys i vinduet, når det blæses til angreb.
Masser af belejringsskyts blev ført gennem byen. Rygtet om Fredericias rømning blev bragt i de tyske aviser, og den 2. maj blev det bekræftet i Aabenraa. Flere jyske embedsmænd blev ført syd på. Det var dem, der havde nægtet at indføre en brandskat, som Wrangel havde forlangt.
Aabenraa’ s danske rådsmænd havde taget deres afsked. Og 400 indbyggere fra Aabenraa var taget til Rendsborg, for den 8. maj at protestere mod en deling af Slesvig Holsten. Langt om længe kom byens tidligere borgmester Lunn og herredsfoged Blume tilbage fra tysk fangenskab.
I Berlingske Tidende læste man, at tyskerne var begyndt at plyndre butikker i hele Jylland, og på landet stjal de heste og kreaturer, som de sendte syd på.
Den preussiske kommandant Wrangel bliver fejret
Et søslag ved Helgoland blev i tyske aviser udlagt som en stor tysk sejr. Danskerne skulle have taget flugten. Men sandheden så vitterlig anderledes ud. Og så kom der tusindvis af heste gennem Aabenraa på vej syd på.
Forstærkede rygter gik på, at der skulle foretages en deling af Slesvig og Holsten, således at de dansksindede kunne blive i Jylland og de tysksindede skulle til Holsten. Da den prøjsiske kommandant Wrangel på vej syd på passerede Aabenraa arrangerede hjemmetyskerne et stort fakkeloptog.
Ingen enighed på fredskonference
Den 26. maj udkom første nummer af Apenrader Nachrichten. Bürgerverein havde travlt med at organisere et stort folkemøde, der skulle protestere mod delingen af Slesvig og Holsten. 20 – 30 danske fangere, der havde ligget på et af lazaretterne i Aabenraa blev i begyndelsen af juni sendt syd på. På fredskonferencen havde tyskerne forlangt både Dybbøl og Flensborg, mens de neutrale havde holdt på linjen ved Slien.
Borgerne i Aabenraa kunne i Berlingske Tidende læse, at preusserne ville holde session i Slesvig, for at danne en slesvigsk afdeling af den preussiske hær. I Flensborg blev der den 3. juni foretaget valg til deputeret-kollegium. Der valgtes 11 dansk – sindede og 13 tysk – sindede.
På fredskonferencen forkastede de neutrale magter et preussisk forslag om en deling ved Aabenraa, samt at gøre Rendsborg til en forbundsfæstning, samt Kiel til en tysk (preussisk) orlogshavn.
Den 6. juni kørte der en endeløs række af vogne gennem Aabenraa til et møde i Haderslev. Mange brølede:
På et kirkemøde i Gråsten besluttede forsamlingen, at tysk skulle indføres som skolesprog.
Mange unge mennesker var flygtet til Fyn og Barsø, de ville undgå den forestående session.
På fredskonferencen foreslog englænderne en linje fra Gelting til Bredsted. Hvis de ikke fik deres vilje, ville de aktivt deltage i krigen. Men det var det hverken danskere eller preussere, der troede på. Blandt de dansksindede i Aabenraa, havde englænderne skuffet dem.
På vej mod Als
Den 27. juni ophørte den nyeste våbenhvile, og kampene var igen begyndt. Preusserne var gået over til Als. Forlydender ville vide, at der var 600 døde, og at 2,500 danskere var taget til fange.
Preusserne havde foretaget en razzia på Barsøe. En masse mennesker var blevet arresteret.
Den første juli oplevede Aabenraa store troppebevægelser. Rygterne gik på, at Fyn skulle erobres. Den preussiske kommandant forlangte, at alle danske inskriptioner på skilte og huse skulle fjernes inden tre dage. De skulle erstattes af tyske.
I det engelske blad Times kunne man midt i juli læse Preussens betingelser for varig fred:
Times mente, at selv om det var dyrt, burde Danmark betale dette, for Preussen kunne uden videre indtage hele Danmark.
I slutningen af juli førtes en konvoj på ikke mindre end 90 vogne gennem hovedvejen på vej syd på. Vognene var fyldt med stjålne købmandsvarer. Dern 28. juli blev det meddelt, at ca. 1.200 stjålne heste var indsat i Kolding på vej til at blive ført syd på gennem Aabenraa. Det preussiske artilleri var fordelt tre steder i Aabenraa, nemlig Lindsnakke, Posekær og Laksemøllen.
Dårlig stemning hos de dansksindede
Den 3. august var der igen fakkeltog i Aabenraa. Forrest gik den konstituerede borgmester. Det østrigske musikkorps spillede Oprørssangen. Og hos Stehrs på Storetorv blev der fejret hele natten. Hos de dansksindede var stemningen ganske modsat. Og her begyndte de tysksindede at smadre ruderne.
En positiv ting var det dog, for de både, der skulle have været brugt til at erobre Fyn blev bragt sydpå. Kommandanten, major Crohn var både upopulær hos hjemmetyskerne og danskerne. Kejseren af Østrig havde fødselsdag, og det skulle fejres efter alle kunstens regler. Og det blev det, med guirlander, flagning, musik og kanonsalutter.
På Rådhuset blev det med få dages varsel indkaldt til afstemning om dansk eller tysk skolesprog i Aabenraa fremover. Og det var som ventet, det tyske, der vandt. Hjemmetyskerne var godt organiserede.
I November forlød det, at Jylland skulle rømmes. Rigsrådet havde givet deres samtykke til, alle tre hertugdømmers afståelse.
Arveretten til Slesvig Holsten
Den 29. november dukkede nogle interessante papirer op. De stammede fra Kong Hans tid, 1500 – 1502 og 1507. Det skulle angiveligt fremgå, at Kong Hans
datter Elisabeth´ s mandlige efterkommere skulle være arvinger til halvdelen af Slesvig. Og Holsten, når Kong Hans mandlige stamme var uddød.
Elisabeth blev gift med Kur-fyrst Joachim den Første af Brandenburg. Så derfor mente man, at Kongen af Preussen var den rette arving.
Den 31. december blev fejret med at Bürgerverein og Turnverein med fakler gik gennem byen. En bataljon på 5 – 600 mand bestående af lutter rekrutter fra Rhinegnen med underofficerer fra Brandenburg befandt sig i byen.
Rekrutterne blev ikke særlig godt behandlet. Der blev uddelt spark, næveslag i ansigtet og nakken, knubs og stød. Jo, officererne var rigtig i deres es. Den 8. januar 1865 kom der igen til optøjer. Preussiske soldater overfaldt dansksindede.
Det var strafbart, at agitere for den danske sag. Der blev opsat plakater, hvorpå der blev bekendtgjort at Nordslesvig aldrig mere ville blive dansk.
Den 22. marts havde Kongen af Preussen fødselsdag. Det blev fejret med en stor militærparade om formiddagen. Og om aftenen var der bal for soldaterne. De dansksindede fejrede den danske konges fødselsdag på Vennelyst. Men de blev jaget bort af de preussiske soldater.
Således gik et år i Aabenraa `s historie under en besættelsesmagt.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 5. – 02 – 2022
Oktober 27, 2008
Østerbro – langs søerne
Læs om den glemte kirkegård. Og hvad fik pøblen at spise på Ny Vartov – dengang. Og hvad fik de betalende ? Læs også om ”ubehagelige popostød”. Så var det en, der mødte kongen under en gymnastikundervisning. De tørre veje blev vandet. Og så var det kirkegården, hvor man ikke måtte placere gravstene.
Omkring 1600 var der fire hovedveje der førte ind til København:
Ved den sydvestlige ende af Sankt Jørgens Sø omtrent ved begyndelsen af Frederiksberg lå en samling bygninger i 1400 – tallet. Disse var indrettet som hospital for spedalske og opkaldt efter de spedalskes skytsengel Sankt Jørgen. Navnet blev overført til søen.
En tragedie for familien
Det var en tragedie for familien at blive anbragt på Sankt Jørgens Hus. Det var et evigt farvel til familien og en indordning under strenge regler. Hospitalet blev anbragt langt fra byen. Man mente, at der her var bedre muligheder for at isolere de syge.
Et af midlerne til at bekæmpe smerterne, var badning. Derfor blev der indrettet badestuer. Man havde ikke så mange midler. Hospitalet havde sine egne marker. De lå mellem den nuværende Gammel Kongevej, Ladegårdsåen og Sankt Jørgens Sø.
Da Helligåndshospitalet i 1607 flyttede til Vartov uden for byen, ophørte Sankt Jørgens Gård, at være hospital. Kort efter blev den revet ned.
Et epidemihospital, det såkaldte Pesthus blev oprettet ved Sortedams-søen.
Hvilke peblinge, Peblingesøen var opkaldt efter, vides ikke helt nøjagtigt.. Navnet nævnes første gang i 1524, men er sikkert betydelig ældre.
Dæmningen ved Østerbro blev kaldt for Sortedam. Navnet kendes fra 1619.
Den glemte kirkegård
Mellem Sortedams-søen og Nørreport lå i 1500 – tallet en kirkegård. Under en pestepidemi blev ligene begravet der. Senere blev kirkegården ikke brugt så meget mere. Dyr græssede senere på kirkegården. Men det ville Christian den Tredje ikke finde sig i. Han fik kirkegården indhegnet, og det blev indskærpet
for graveren at han ikke måtte
Kirkegården blev udvidet mod øst og i 1628 blev en kirke indviet.
Næsten 250 år senere stødte man på fundamentet, da man begyndte at opføre beboelseshuse mellem søerne og volden.
Ny Vartov
Befæstningsanlægget Ny Vartov lå ved Sortedams-søens nordøstligste del, omtrent der hvor Trianglen i dag ligger.
Bygningerne var omsluttet af en vold, der fra Sortedams-søen gik over terrænet, hvor nu Villemosegade, Ringstedgade, Sorøgade, Odensegade og Blegdamsvej nu ligger.
Christian den Fjerde havde planer om, at hospitalet skulle udvikle sig til et storhospital. Private kunne få oprettet sengepladser for 500 Rigsdaler (1641). De kunne efter betaling frit disponere over disse pladser.
Men ofte gik kongen ind og dikterede, at hospitalet skulle optage forskellige borgere uden ekstra betaling.
I 1643 indførte kongen de såkaldte Vinskænkepenge. En skat på 20 Rigsdaler, som han pålagde borgerne, der tillod sig den luksus, at byde på vin, når der for eksempel blev holdt bryllup. Disse penge skulle komme hospitalet til gode.
Et flot Menukort
Vi kender også menukortet fra den tid. For de betalende så det sådan ud:
Rationerne for de ”almindelig” syge var mere beskeden:
Vartov flytter
Helligåndshospitalet var flyttet ud til det nuværende Hellerup, men fik ikke meget levetid herude. I 1630 flyttede man ud til en ny bygning på Østerbro og tog navnet Vartov med sig.
Men egentlig stammer navnet fra det gamle Rosbæks Møllegård, da den i 1500 – tallet blev omdannet til gæstgivergård. Vartov er plattysk og betyder Pas
på. Den gamle gård ved Rosbæk kaldtes herefter for Gammel Vartov, mens det nye hospital fik navnet Ny Vartov.
I 1625 begyndte man at bygge det nye hospital ved Sortedams-søen, og i 1630 flyttede man ind.
I modsætning til næsten alle andre bygninger uden for portene blev næsten alle bygninger uden for portene afbrændt i 1658. Men det skete ikke for Vartov.
Svenskerne besatte bygningerne. Danskerne forsøgte at beskyde bygningerne fra en pram ude i Sortedams-søen. Svenskerne forlod stedet, og københavnerne besatte det. Patienterne blev nødt til at forlade stedet. De blev lukket ind af Nørreport og anbragt i et hus, man lejede i Pilestræde.
Man havde brug for tømmer dengang i København. Da man ikke kunne skaffe det, begyndte man at ”nedbryde” bygningerne på Vartov. Tømmeret blev brugt til palisader ved Kastellet.
Atter på Østerbro
Patienterne måtte opholde sig i Pilestræde til 1662. Derefter blev de anbragt i Børnehuset på Christianshavn, indtil hospitalet købte en ejendom mellem Farvergade, Vestervoldgade og Løngangstræde, som ligeledes fik navnet Vartov.
Hospitalet havde til huse her, indtil det i 1925 flyttede til Gammel Kloster i Aldersrogade.
Allerede i 1654 omtaltes Østerbro som en ny bydel:
Harboes Have
Efter belejringen 1658 – 59 var bydelen meget medtaget. Voldanlægget omkring Vartov blev sløjfet i 1661. Øst for den nuværende Østerbrogade blev der udgravet fiskedamme. Ved dammene lå to fiskerhuse, Kongens Fiskehus og Stadens Fiskehus. Begge steder var yndede traktørsteder.
Mellem Kongens Fiskedam og Sortedams-søen lå et grundstykke som borgmester Tilus Bülcke i 1670’erne lod fæste af byen. fra 1684 overgik jorden til gehejmeråd Jens Harboe, og blev kaldt Harboes Have. Betegnelsen på grunden var
I 1723 blev grunden solgt til Frederik Holmsted. Han var en af byens store industrimænd.
I 1716 havde han fået kongeligt privilegium til at drive Kattuntrykkeri på en af blegdammene. Dette blev dog nu flyttet ud på den nyerhvervede grund.Da man i 1725 – 1727 rensede søerne standsede man afløbet til Harboes have. Derfor blev man så nødt til at få vand fra Rosenborgs Hoved-rende.
I 1763 købte Iselin & Tutein virksomheden for 15.000 Rigsdaler
Classens Have
Nord for Harboes Have lå en vænge, der blev ejet af justitsråd Toller. Da han blev adlet skiftede han navn til von Rosenheim. Dette var årsagen til navnet Rosenvænget.
I 1668 blev grunden solgt til biskop Hans Bagger. Det var den biskop, vi kan takke for sammenlægningen af alle bededage til Store bededag. I 1736 blev Rosenvænget købt af Pierre Gandil, der anlagde en klædefabrik. Da Gandil døde, blev fabrikken solgt til Peter van Hurk. Han var medstifter af Asiatisk
Kompagni og med til at stifte Kurantbanken.
Året efter blev klæde manufakturet solgt til fabrikskommissær Pierre Frontin. Forventningerne var store, men i 1764 forsvandt han fuldstændig. I 1768 købte Iselin fabrikken.
I 1726 blev en del af Harboes Have købt af Grev Ferdinand Anton Danneskjold – Laurvig. Han anlagde en hovedbygning på 19 fag i to etager og en bygning på 18 fag.
Kancelliråd J.F. Classen købte grunden i 1755. Det var begyndelsen til den berømte Classens Have. Hans bor, der havde erhvervet grunde i nærheden arvede besiddelserne. I haven lå også den mere mærkværdige end skønne Josteinsborg.
I det 18 – århundrede var Østerbros Allé beplantet med træer. På hjørnet af Citadelvej, den nuværende Classensgade lå Helts Café. Det var et yndet udflugtssted, hvor byens borgere spillede kort eller kegler.
På det modsatte hjørne, Citadelvejens nordhjørne lå Det hvide hus. Husets tømmer stammede fra det skafot, hvorpå Struensee og Brandt en aprils-dag 1722 blev henrettet på Øster Fælled.
Gymnastik blev et skolefag
Mellem Classens Have og Østerbrogade lå på de nuværende gadenumre 50 – 56 en række bygninger, bl.a. et hus, der kaldtes i Dalen, fordi det lå noget lavere end kørerbanen. Bag huset var en dam, en rest fra afløbet fra Sortedams-søen til Harboes Have.
Grunden blev efter 1810 ejet af Victorius Nactigall. Mens han læste teologi, underviste han i gymnastik på Schoubys Institut. En gang så Frederik den Sjette ham undervise i Kongens Have.
Nachtigall opgav sine teologiske studier, da kongen lovede den unge mand, at hjælpe ham med gymnastikken. I 1821 blev han Direktør for Gymnastikken og sørgede for at gymnastik blev indført som skolefag. I 1830 arbejdede han for at også pigerne skulle dyrke gymnastikken.
Rosendalsvej fik navneforandring
Mange brugte Østerbro som landliggere. De boede på Østerbro om sommeren og inde i København resten af tiden.
Familien Tutein afhændede i 1857 Rosendahl til Mozart Waage Petersen som udstykkede grunden. Her voksede bl.a. Rosenvænget op og i 1872 Rosendalsvej, der blev omdannet til Slagelsesgade i 1886.
Sø-etatens Kirkegaard
Fra vejen, der førte til Nørreport lå forlystelsesstedet Stockholm. På den østlige side af Farimagsvejen lå ude mod Østerbro, Kongelige Mayestæts Søetatens Kirkegaard (vore dages Holmens Kirkegård). Den kaldtes dog i folkemunde Skibskirkegården. Den blev taget i brug i 1666, og var egentlig udlagt som fattigkirkegård. Det var dog forbudt at opstille gravsten på gravene. Først i 1794 blev det tilladt at bruge gravstenene.
Indtil 1733 var kirkegården ikke indhegnet, så køer og svin kunne uhindret boltre sig på kirkegården. I 1769 gravede man grøfter omkring kirkegården.
Katuntrykker Hitzinger jord strakte sig over et stort område. Ved siden af lå de fattiges kirkegård. Den blev indtil 1841 brugt af Fattigvæsenet til begravelse af blandt andet koppepatienter. Pladsen blev senere et tilholdssted for lyssky personer, og her blev der opbevaret mange tyvekoster.
På disse grunde opførtes i løbet af 1870’erne høje beboelsesejendomme omkring Bertholinsgade.
Ubehagelige ”popostød”
Johan Behrend skrev i 1839 i det man i dag ville kalde en Københavner – guide:
Kommunehospitalet
Mellem Sortedams-søen og Rosenborg var grøften Peymanns Rende. Her havde vognmand Engelbrecht lejet noget jord til græsning. Da den store koleraepidemi brød ud i 1853 blev en af lejrene opført her.
Koleraen førte også til et nyt hospital uden for voldene. Allerede i 1858 påbegyndtes opførelsen af Kommunehospitalet.
Hospitalet blev forsynet med nymodens moderne sanitære foranstaltning. En virkelig bedrift, når man betænker, at der 40 år senere kun var 1.400 wc’er inden for voldene.
Østerholm
Fra 1720 ejede landbygmester J.C. Krieger hele arealet fra Peymanns Rende til Østerbrogade. I 1760 blev grunden solgt som tre jordstykker og blev kaldt Østerholm.
Den nye ejer var en ret initiativrig tysker ved navn, Johan Heinrich Reeh, der anlagde et gartneri, der blandt andet dyrkede kartofler. Man kaldte ham Kartoffelmanden. Hurtig kom han i strid med myndighederne. Han kunne dog fremlægge tilladelse til anlæggelse af planteskole og beboelseshus på grunden.
Nørreholm
I 1783 overtog Reeh’s søn en del af jorden. Han byggede også et hus på grunden, der blev kaldt Nørreholm. Det var her en del af Kommunehospitalet senere blev opført.
Langs søen blev der plantet en masse frugttræer. Reeh´s svigersøn, Brostrup overtog grunden i 1817. Men i 1828 gik grunden på auktion. Kommandørkaptajn
Schønheyder købte grunden.
I 1835 solgte han den videre til handelsgartner Grimmelstein. Men heller ikke han, kunne få det til at løbe rundt. I 1845 blev grunden igen solgt på auktion. Gartner Meldola overtog. Han udstykkede grunden. Men grundet demarkationsservitutterne afholdt det folk i at købe dem.
Theobald Weber
Grosserer Theobald Weber købte i 1856 grunden. Det var i den tid, stedet ændrede navn til Rørholm. Weber udstykkede i 1870’erne grunden til bebyggelse. Han udlagde 25 alen brede Gader. Weber foreslog selv navnene på gaderne, Gammeltoftgade, Ole Suhrsgade og Rørholmsgade. Borgerrepræsentationen foreslog selv navnet på en fjerde gade, der skulle hedde Webersgade.
Denne Weber var meget initiativrig. Ved Haderslev oprettede han et spejl – og glasfabrik. Til fremstilling af disse spejle benyttede man den grønlandske kryolit.
Dette blev anvendt til udvinding af soda. Sammen med sin bror, lagde han i 1859 grunden til Kryolitfabrikken Øresund. Den blev opført for enden af Vordingborggade – dengang Øresundsgade.
I 1866 trak Weber sig ud af fabrikken. Han rejste til Svendborg, hvor han startede fremstilling af frugtvin. Nævnes skal også Ole B. Suhr, der fra 1856 til sin død i 1875 gennem sit handelshus havde store interesser i kryolitfabrikken.
Arbejdernes Byggeforening
Arbejdernes Byggeforening blev oprettet af en person, der blev stenet ud af Tønder af hjemmetyskere, nemlig lægen F.F. Ulrich. De første af foreningens huse blev bygget på Christianshavn.
I 1880 havde man bygget i alt 319 huse, hvoraf halvdelen lå ved Øster Farimagsvej.
Foran husene lå små haver. Derfor opstod det folkelige navn Kartoffelrækkerne. Hele Østerholm blev bebygget at i alt 480 huse fordelt på 11 gader.
På det gamle skel til Østerholm, længst ned mod søen opførtes i 1894 – 95 Comtesse Moltke’s Pigeskole. Her lå også Østersøgades Gymnasium.
Tørre veje blev vandet
Den sidste grund helt ned til Østerbrogade blev i 1810 ejet af A. Møgelbjerg, senere af vognmand Chr. Velo og i 1853 af melhandler Neijendam. Bygningerne blev lejet ud. Således havde ko-handler Ole Larsen en stald, hvor der blev holdt 60 køer. Herfra blev de drevet til græsning på Øster Fælled. Foruden kostald var der en hestestald med plads til 40 heste.
Den omtalte Neijendam havde en kontrakt med Magistraten, at han skulle vande de tørre veje på Østerbro, men alligevel stod støvet tykt over vejene på Østerbro i tørt vejr.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 25. – 01 – 2022
Oktober 27, 2008
Vikinger i Vadehavet
Historiker tager ofte fejl. Det har de også gjort omkring tidspunktet for, hvornår danerne blev kristne. Kunne man have stået på et dige ved Højer fra år 500 – 1000 ville man kunne have set talrige vikingeskibe. Men var disse vikinger kun hedenske barbarer?
Havde det været et dige ved Højer fra år 500 til år 1.000 ville man herfra kunne se mange vikingeskibe. De ville sejle forbi ude i vadehavet, eller komme inde fra Tønder. Mange ville sikkert også have ligget ved Højer.
Vikinger kunne navigere
De søfarende holdt sig i begyndelsen langs kysterne. Men blev senere mere modige. De bevægede sig ud, hvor de ikke mere havde landkending.
De vidste, at et kendskab til himmellegemes positioner kunne hjælpe dem på deres sejladser på havet. Sejladsen til England krævede at man kunne fastlægge skibets kurs. Også det mystiske Danevirke har sikkert noget med vikingerne at gøre. Dateringen af Nørrevolden viser, at den er dateret cirka år 700.
Togter siden 500’tallet
Allerede i 515 havde den danske konge Hugeleik foretaget et krydstogt til den del af Gallien, der i dag er den hollandske kyst. Omkring 565 omtales danskere i Frankrig. Og omkring år 600 skulle der have været et fælles dansk – saksisk angreb mod Vestfriesland.
De vilde danskere
Fra bispebyen Utrecht opsøgte angelsakseren Willibord i begyndelsen af 700 – tallet danskernes konge Angatur. Forfatteren af denne begivenhed var en af de lærde ved Karl den Store’s hof i Achen, Alkulin. Efter hans opfattelse var danskerne vilde. Nyere forskning viser, at vikingerne også var et godt handelsfolk.
30 danske drenge blev taget med til kristen dåb i Utrecht. Abbeden i Bremen blev informeret om dette. Der var håb for de barbariske danskere.
Den danske konge Siegfred var heller ikke velset hos frankerne. I 772 var Karl trængt ind i Sachsen. Krigen varede i 5 år, og til sidst søgte en af Sachsens høvdinge Widukind sammen med sine trofaste tilflugt hos Siegfred.
Stakkels Frisere
I 804 var Godfred blevet dansk konge. Det var ikke sjovt for ham, at vide, at de nærmeste naboer syd på, var blevet kristne. Han samlede sin flåde og hele sit
rytteri ved Sliesthorp. Her skulle han have bygget en vold. Måske var dette en udbygning af Danevirke?
To store hære stod nu over for hinanden, men det kom ikke til egentlige krigshandlinger. Godfred mødtes med frankerne, men mødet førte ikke til noget. Frankerne grundlagde byen Esesfelth (Itzehoe) som en slags bolværk mod danskerne i 809.
Mens kejser Karl i 810 opholdt sig i Achen, planlagde han et angreb mod Godfred. Men denne havde samlet en flåde på 200 skibe, og gik i land i Friesland. Alle de frisiske øer blev hærget. Også på fastlandet skulle danskerne have vundet tre slag. Friserne måtte betale 100 pund sølv til danskerne.
Interne kampe
Inden Kejser Karl havde fået samlet sin flåde ved Wessers munding fik han underretning om, at danskerne havde trukket sig tilbage. Desuden var Godfred blevet myrdet af sine egne.
En brodersøn Hemming fulgte. Han søgte fred med Kejser Karl. Året efter døde Hemming. Flere meldte sig til kongehvervet, og interne magtkampe opstod. Cirka 11.000 mand faldt i disse kampe.
Harald gik over til fjenden
Harald og Regnfred blev indsat som konger. I 813 holdtes en nyt fredsmøde med frankerne. Men danske stormænd som havde levet i eksil i Sverige var ikke tilfreds med freden med frankerne. Så de overtog magten.
Harald og Regnfred forsøgte flere gange at tilkæmpe sig magten. Til sidst søgte Harald tilflugt hos frankerne. Her havde Ludvig den Fromme overtaget magten. I 815 blev der sendt en frankisk – saksisk – aboderistisk hær af sted for at hjælpe Harald til magten.
Harald gik over Ejderen ind i det normandiske landskab Sinlendi (Sønderjylland). Men ved en ø tre mil fra Fastlandet havde danskerne samlet en Flåde
på 200 Skibe.
Kamphandlingerne sluttede saksernes hærgen i området.
De to munke Ansgar og Autbert
I 817 forsøgte danskerne igen om fred. Årsagen var, at Harald gentagende gange forsøgte med angreb.
Danskerne angreb de nordelbiske saksere. De sejlede op ad Elben og op ad Stör til den frankiske fæstning Esefelth og hærgede hele området.
Flere var dog i mellemtiden gået over til Harald, og Ludvig støttede ham stadig. Den landflygtige Harald lod sig døbe i Mainz. Han havde på sin videre færd to munke med, Ansgar og Autbert.
Masser af vikingeangreb
Det er de frankiske rigs-analer, der fortalte om begivenhederne hos normannerne (jyderne). Og det var åbenbart et magtfuldt folk. Allerede før 700 – tallet
har det eksisteret en stærk dansk kongemagt.
Nord for Holland udøvede Danmark herredømmet. Men også på norspidsen af Britania og Skåne var i danskernes magt. Allerede fra 515 var friserne udsat for
danskernes angreb. Sporadiske angreb fra vikingerne mod den franske kyst er også foregået.
Den angelsaksiske krønike fortæller om, at der i 789 var tre skibe med normannere, der var gået i land ved Portland på Englands sydkyst. Det næste kendte angreb var plyndring af klostret Lindisfarne i det nordøstlige England. I 792 taltes om omstrejfende flåder, der førte hedninger til kysten af Kent i det nordøstlige England.
Havde vikingerne handelstalent?
Vikingerne angreb ofte bestemte steder i Frankrig. Men måske var det en bestemt grund til dette? Lokaliteterne ved Bate – de – Bourgneuf var kendt for deres udvinding af salt. Jo der var ganske givet handelstalent i de barbariske hedninger fra Danmark. Langs Vadehavet blev der også udvundet salt, dog af væsentlig ringere kvalitet end det franske.
Mange vikinger i området
Den store danske flåde i 800 – tallet har sandsynligvis haft en base ved Vadehavet. Sild, Amrum og Föhr var oplagte muligheder. Men hvad med Tønder og Højer? Flere ringvolde er fundet på Sild og Föhr.
Jo, der var mange vikinger i Vadehavet. Historikere mener, at Tønder i 1.000 – tallet havde samhandel med London. Nord for Højer er fundet noget spændende. Men var det nu også fra den tid?
Hvornår kom
kristendommen?
Men det er så mange ting, vi ikke ved.
Men en ting er sikker, og det er, at Harald Blåtand (950 – 986) var den første konge, vi med sikkerhed, var konge for hele Danmark. På hans tid levede danerne på Sjælland og i Skånelandene, jyderne i Nordjylland og normanerne i Sønderjylland. Harald Blåtand har mærket det pres, der kom syd fra – fra den kristne kultur. Derfor opsatte han Jellingstenen, til minde om sin fader, Gorm den Gamle, hvor han skrev, at han havde gjort danerne kristne.
Selv om Harald Blåtand gjorde danerne kristne, levede de i den gamle nordiske ånd mange år endnu. Det var først med Svend den Anden Estridsen (1047 – 1074), at Danmark for alvor begyndte at nærme sig den kristne samfundsform. Men der var lang vej igen. Først omkring 1200 tallet, hvor den store kirke bygnings tid begyndte, kom der for alvor skred i kristendommen.
Omkring år 900 kom der en araber til Hedeby. Hans navn var Al-Tartuschi. Han skrev, at Hedebys beboere tilbad Sirius, bortset fra det lille antal, som var kristne og havde en kirke her. Der var sikkert få, der brugte den. Og måske var den opført, for de købmænd, der besøgte Hedeby.
Efter et vikingeangreb på Andalusien i 844 skulle en digter, filosof og diplomat Al – Ghazal have besøgt Lejre, den daværende danske konge by.
Men det er bare det, at teksten først er skrevet i 1200’tallet af én, som havde læst den. Spørgsmålet melder sig, om Al – Ghazal nogen sinde havde besøgt Danmark. Godt nok, havde han nævnt de rigtige navne på dronningen og kongen, men han påstod at alle danerne var kristne. Det stemmer ikke overens med,
hvad hans landsmand kunne berette meget senere fra Hedeby.
Hvilken betydning havde Møgeltønder?
Sandheden var vel, at man brugte den religion, der passede en bedst. Kristendommen havde særdeles vanskelige kår i starten.
I en artikel her på siden vil du kære læser, også finde ud af, at der var mange hedenske kultsteder langs Hærvejen langt op i tiden. Og hvordan var det lige med Møgeltønder. Omkring år 700 – 800 var besejlingsforholdene sådan, at man kunne sejle direkte til Møgeltønder. Omkring kirken har der været et kultsted fra gammel tid. Var det her, at kristendommen gik i Land?
Runerne
Vi har ikke rigtig noget skriftlig materiale.
Det ældste runealfabet bestod af 24 tegn og kendes fra dansk område fra omkring 200 e.Kr. Omkring 600 år senere slog en anden, forenklet runerække igennem, nu med blot 16 tegn. Det er disse runer, der blev brugt i vikingetiden, sådan som vi kender dem fra de mange runesten i perioden fra 900 – 1050.
Omkring år 1000 er der runesten, der påkalder sig Tors beskyttelse og samtidig indskrifter, der henviser til den nye kristne gud. Stadig i den tidlige middelalder finder man mange nordiske runeindskrifter i bl.a. kirkerne og Jellingestenene.
Vi vender senere tilbage til vikingerne
Kilde:
Hvis du vil vide mere
Redigeret 15, – 03. – 2022
Oktober 27, 2008
Tog til Aabenraa
Der var stor diskussion om, hvor øst-banen skulle gå. Fantasifulde planer blev fremlagt. Aabenraa fik både Kreisbahn og Kringelbahn.Det var hvis det samme, men alligevel! Fra Aabenraa organiserede man oprettelsen af Grænsestation Paddeborg.
Kong Christian den Niende måtte ufrivillig over Padborg på vej til begravelse i England. Og så blev han sulten på vejen.
Allerede i 1844 opstod tanken, at forlænge Rendsborg – Flensborg banen mod nord. Man så gerne, at den blev forlænget til Aabenraa. Men planerne gik i stå. I stedet fremmede man planer om en chaussé mellem Aabenraa og Flensborg.
I Haderslev havde man nedsat en komité, der skulle se på planerne for en strækning fra Aabenraa via Haderslev til Årøsund. Men indstillingen gav ikke resultat.
Mange forslag
I Aabenraa var man også optaget af ideen med at etablere en forbindelse fra Vestkysten til Østersøen. I Tondernsches Intelligenzblatt gjorde man opmærksom på Lister Dyb. Her mente man, at der var stabile indsejlingsmuligheder. Herfra kunne forbindelsen gå via Højer og Tønder til Østkysten.
Men resultatet af alle undersøgelser blev, at man begyndte at etablere en dokhavn ved Husum. Dette arbejde måtte stoppes på grund af krigen. Der havde også været planer fremme om en forbindelse fra Flensborg til Læk, og så skib fra Læk å ud til Vesterhavet.
En anden rute skulle gå fra Rendsborg over Bov, Neder Jersdal til Viborg.
I 1852 fremkom en plan med en forbindelse fra Ballum til Aabenraa. Dette vakte især interesse i England. En forbindelse fra Hjerting skulle føres over Ribe til Aabenraa, og herfra skulle der være dampskibsforbindelse syd om Fyn til Korsør. Den engelske ingeniør Peto mente, at der sagtens kunne skaffes penge til strækningen Flensborg – Tønning. Denne bane blev allerede taget i brug i 1854.
Bitter strid mellem Haderslev og Aabenraa
Bladet Dannevirke foreslog en jernbane fra Aabenraa, Haderslev til Kolding og op af de østjyske byer til Frederikshavn. En mængde andre forslag så dagens lys. Men senere havde Dannevirke sin tvivl om en jernbane kunne komme til Aabenraa på grund af terrænvanskeligheder. En bitter strid mellem Aabenraa og Haderslev opstod om, hvor jernbanen skulle gå.
Aabenraa henviste til byens fortræffelige havn. I Haderslev argumenterede man for, at byen var den tredje-største i Slesvig, men også havde et kæmpe opland.
Syrlig artikel i Dannevirke
I 1861 kunne man i Aabenraa tilslutte sig en linje Vamdrup – Vojens – Rise – Skovkro med sidebaner til Haderslev, Aabenraa, Løgumkloster og Tønder.
Alt tegnede efterhånden til en østlig bane med om muligt en sidebane til Aabenraa. Dette afstedkom en syrlig artikel i Dannevirke:
Forbindelse til Aabenraa
Stambanen til Aabenraa skulle ifølge kontrakten med Peto være færdig inden 1. juli 1868. Det skulle i Aabenraa anlægges en jernbane af en såkaldt 2. klasse. I Aabenraa var der naturligvis glæde, men Dannevirke fortsatte den negative kritik. Den 15. april 1864 kunne afsnittet fra Flensborg til Rødekro åbnes, og strækningen fra Rødekro til Aabenraa kunne først åbnes nogle år senere
Kleinbahn des Kreises Apenrade
Kredsene i Aabenraa, Sønderborg og Haderslev anlagde fra 1898 en række lokalbaner efter den preussiske småbanelov af 1892.
De preussiske statsbaner havde ellers et stort overskud på hele 26 mio. Mark, men finansminister Johannes von Kiquel ville ikke stille penge til rådighed for lokale baner. Det måtte man selv finde ud af. Men så fremsatte man Gesetzes über die bahnen unterster Ordnung (Lov om jernbaner af sekundær betydning).
Her skulle man ikke overholde de strenge sikkerhedskrav som på hoved-strækningen.
Det var herredsfogederne og deres afløsere fra 1889 som politimyndighed amtsforstanderne førte tilsyn med stats – og kredsbanerne Kravene til sidebanernes udstyr var blevet lettet. Banerne var anlagt dels af private, dels af kredsene, både som normalsporbaner og smalsporbaner.
Banernes opgaver var i første omgang at sikre de tysksindede kredshovedsæder. I Aabenraa holdt Åbenrå Amtsbaner kun til 1926. Da banen blev oprettet i 1899 hed den Kleinbahn des Kreises Apenrade. Og den holdt helt til 1926.
Æ Kringelbahn
Der blev anlagt to strækninger med en samlet længde på 85,8 km. Den første, som åbnede gik fra Aabenraa til Gråsten.
Den anden, som åbnede den 8. maj 1901 gik fra Aabenraa over Hovslund til Løgumkloster. Strækningen til Løgumkloster havde et noget kringlet forløb, og det således ikke underligt, at den i folkemunde fik navnet Æ Kringelbahn.
Bedre blev det ikke at Amtsbanestationen i Hovslund lå umiddelbart vest for statsbanestationen og var en “rebroussementsstaion” – dvs. at togene kørte ind på stationen sydfra og fortsatte sydpå ud af stationen, så lokomotivet skulle rangeres ned i den modsatte ende af toget. I Løgumkloster lå amtsbanestationen
umiddelbart nord for statsbanestationen.
Dårligt materiel
Banerne blev drevet i driftssamarbejde med Flensburger Kreisbahn indtil 1920. Amtsbanens hovedkontor lå i Aabenraa sammen med remise. Sammenlignet med Haderslev og Als var Aabenraa banerne dårligt udrustede. Lokomotiverne var såkaldte Trampbahnlokomotiver. Det var sporvejslokomotiver og deres trækkraft var meget begrænset. I passagervognene var der ikke elektrisk lys. I stedet anvendtes det i hele jernbanens levetid olielamper.
I lighed med de andre kredsbaner, var der i tilknytning med stationerne indrettet en stationskro, så stationsforstanderne kunne få en lille biindtægt.
Efter 1. Verdenskrigs afslutning var Aabenraa Amts Jernbaner i en dårlig forfatning. Under krigen havde jernbanen fragtet store gods – og personmængder, både militære og civile. Den uheldige linjeføring af den nordlige bane, betød at trafikken ikke var overvældende.
Kort efter nedlæggelsen den 31. marts 1926, begyndte DSB en normalsporet forbindelse mellem Rødekro og Løgumkloster.
I det kuperede og smukke terræn på Løjt land kan man endnu se dæmninger og nedskæringer efter jernbanen. Turen af den gamle amtsbane fra Aabenraa forbi Knappen kan varmt anbefales. Det er en af de smukkeste strækninger i Sønderjylland.
10. Trafiksektion køber hus
Efter Genforeningen blev bygningen Store Pottegade 6 købt af DSB. Den skulle bruges som administrationsbygning. 10. Trafiksektion flyttede dog en kort overgang til både Tinglev og Rødekro. Da DSB overtog kørerplanen førte det dog ikke med det første til mere trafik. Der var kulmangel.
Men man fik ret hurtig travlt. Det skete i forbindelse med genforeningsfesterne. Dampfærgen Fyn fra Lillebæltsoverfarten var dirigeret til Aabenraa. Den sejlede festdeltagerne herfra til Folkefesten i Dybbøl og tilbage igen.
Grænsestation Paddeborg
En af de store opgaver for trafiksektionen i Aabenraa var at få grænsestationen Paddeborg til at fungere. Her måtte man i hast anskaffe telt-pavillioner. I løbet
af to år kostede det statsbanerne 200.000 kr. Godstogene mellem Paddeborg of Vamdrup blev indtil 1921 kørt af tyske lokomotiver og tysk personale.
I planerne indgik også bygningen af to viadukter, ny-anlæg af amtsvejen (Nørregade til Bov-vej), og en forlægning af Tørsbøl – banen.
Protest fra lodsejere
Der var behov for ekspropriation, som medførte kraftige protester fra de lokale lodsejere. Men der kom ekstra gang i boligbyggeriet på Nørregade i Paddeborg. Der skulle skaffes boliger til det nye banepersonale. I forbindelse med sommerkøreplanen 1924 skiftede stationen navn til Padborg.
Kongen, der blev sulten
I november 1925 døde Christian den Niende’ s datter Alexandra i England. Kongen havde besluttet at deltage i begravelsen. Han var rejst med salontog fra København via Fredericia til Esbjerg.
En forrygende snestorm med efterfølgende islag bredte sig over hele landet. Telegrafledninger faldt ned over strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg.
I Fredericia måtte baneledelsen meddele kongen, at toget ikke kunne føres videre til Esbjerg. I samråd med kongen blev det besluttet at rejsen skulle føres videre til Hamborg via Padborg.
Trods vanskelige forhold grundet snestormen lykkedes det at få kontakt med ledelsen i Rødekro. Her måtte man i hast tage til Rødekro for at ledsage kongen til Padborg. En sovevogn, der egentlig var beregnet til Padborg – Aalborg, blev taget ud af driften. Den skulle spændes på kongevognen.
Undervejs fra Rødekro ytrede kongen ønske om mad fra Padborg til fortæring videre syd på. Det blev så Papa Las, den mangeårige restauratør i Padborg, der i hast måtte smøre nogle solide kongelige klemmer.
Den nye Padborg Station
Officielt blev den nye Padborg station taget i brug med tog 2907 den 28. maj 1924 kl. 5 om morgenen til Lunderskov. For Bov Kommune var anlægget af grænsestationen et sikkerhedsnet. Masser af uniformerede bosatte sig i grænsekommunen.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 5.02.2022
Oktober 27, 2008
Søerne foran Nørrebro
Et omfangsrig Metro – byggeri vil ødelægge idyllen omkring søerne i meget lang tid. Fiskeri kunne straffes med ophold på Bremerholm. Færgefart blev overvejet. Og syrebåde sejlede lystigt på søerne i fire måneder af året. Der har været forsøgt at bygge mange broer og dæmninger over søerne. Når der var is på, ja så var det dømt skøjteløb. Man gik ikke rundt om søerne, når det havde regnet. Man sank i til knæene. Se denne artikel er fra 2008. Og da vi løb ved Søerne, kom vi igennem hele tre bydele.
I 1624 skriver Christian den Fjerde i et brev om Peblingedammen:
De mange broer og dæmninger
I 1658 kan man se på et kort, at der er en dæmning tværs over søen. Midt på dæmningen var der en bro. I begyndelsen af det 18. århundrede måtte broen ofte repareres. I 1721 forsøgte Magistarten at få kongen til at betale en grundmuret bro, men først i 1728 lykkedes det i forbindelse med søens rensning og regulering at få forbedret broen på Magistratens bekostning.
Træværket blev fjernet, og hele dæmningen blev muret op med kantsten. Midt på, blev der lavet en såkaldt vindbro. Denne bro blev fornyet i 1779.
I Adresseavisen kunne man læse følgende:
I 1800 var der stadig en bro midt på dæmningen. Senere var denne bro forsvundet, men gennemsejling under dæmningen.
Behovet for en større bro over Sortedamssøen meldte sig efterhånden som der kom mere bebyggelse til Nørrebro. Der skulle også gøres plads til sporvognen, der siden 1867 kørte til Bragesgade.
Nørrebroe – Broen
Flere projekter blev kasseret. Man blev dog enig om Vilhelm Dahlerups projekt til en ny Nørrebroe Broen. Den blev bygget i 1885 – 87, lidt sydligere end den gamle. Hermed opnåede man, at Frederiksborggade, broen og Nørrebrogade kom til at følge i en lige linje. Det blev et meget solidt bygningsværk opkaldt efter Christian den Niendes dronning.
Søpavillionen
I 1869 blev Kjøbenhavns Skøjteløberforening stiftet. I 1885 fik de tilladelse til at benytte den sydlige del af Peblingesøen til skøjteløb. Hvert år blev der indsendt forespørgsler om tilladelse til at opstille interimistiske træbygninger til Condotori og Aftrædelsesværelser for skøjteløberne og kontor. Tilladelserne
blev givet under forudsætning af, at bygningerne blev fjernet, når skøjtesæsonen var over. Bygningerne stod som regel ved Nørre Søgade.
I 1893 sendte man en ansøgning for opførelse af en permanent bygning, der skulle indeholde både restauration, bestyrelsesværelser, kontor samt værelser til skøjteløberne. Her kunne man klæde om og forfriske sig efter strabadserne. I 1894 stod den nye bygning Sø-pavillonen færdig. Meningerne omkring bygningens udformning var delte.
Fredens Bro
Det varede længe inden Fredens Bro var en realitet. Inden da havde man et forslag fremme om færgefart over søen. En murermester ville bygge en træbro og forlange 2 øre pr. person, der passerede broen. Men disse forslag blev afvist. I 1878 var der en smal træbro på stedet, men kun beregnet for gående.
I 1887 blev broen afløst af en dæmning anlagt af fabrikant Hanborg, der havde startet en maskinfabrik, der senere skulle blive til Titan. Han forsøgte at få koncession til en sporvognslinje. Men forhandlingerne trak i langdrag. Problemet var, at linjen skulle gå over militært område på Fælleden.
Dæmningen blev i 1904 afløst af den nuværende Fredens Bro.
Badebroer og lysthuse
Efter de store reguleringer i 1720’erne skete der noget omkring søerne. Nogle steder havde ejerne fået tilladelse til:
Jeg skal indrømme, at det danske sprog dengang, var kryptisk. Men det betød, at badebroer og lysthuse voksede ved vandet. Problemet var, at Vandvæsnet havde ret til selve Dosseringen.
Da man atter i 1790’erne stod for en ny rensning, markerede man søernes grænse med nedslagning af pæle.
Krigskommissær Smith tilbød i 1790’erne at rense Peblinge – og Sortedamssøen imod at få rådighed over den græs, der voksede på dosseringerne. Men han
var ikke tilfreds med ordningen, fordi det var vanskeligheder ved at komme til græsset på Blegdamssiden. Dyr måtte ikke græsse på dosseringerne, men man måtte godt blege tøj.
For velhavere blev det en trend, at leje sig ind hos blegmænd og gartnere. Søerne blev et rekreativt opholdssted. Masser af badebroer blev bygget. Ro-ture var almindelig på søerne.
Fiskeri var forbudt
En fisketur i ny og næ, kunne det også blive til, selv om fiskeri officielt var forbudt på søerne.
I 1786 indrykkede forpagteren af søerne en advarsel i Adresse-avisen, at han nu havde:
I 1631 var straffen for fiskeri på Skt. Jørgens Sø indsættelse på Bremerholm. Det var også almindeligt, at der på Christian den Femte’ s tid var skydeøvelser ud over Peblingesøen. Man skulle skyde efter et ”billede”, der var sat op midt i søen.
Ballonopstigning af ”privat karakter”
Der var mange fornøjelser dengang. Således var der fra Blegdam nummer 2, ballonopstigning af privat karakter.
Godt nok havde man stier langs søerne, men man skulle ikke gå på dem, når det havde regnet. Så ville man sænke ned i knæene. Vi må håbe, at det ikke skete for Søren Kierkegaard, der ofte spadserede her på udkig efter sin elskede.
Selvmord
Digteren Jens Baggesen overvejede at begå selvmord i søerne. En sommerdag i 1802 vandrede han rundt for at finde et egnet sted. Baggesen havde ikke til det daglige brød. Men han kunne alligevel ikke.
Hvad det ikke lykkedes for Baggesen, lykkedes for billedhuggeren Johannes Wiederwelt. Han kastede sig i december 1802 i Sortedamssøen.
Petroleums – og Promenadebåde
Købmand E.M. Olesen fik meget modvillig tilladelse til at bedrive bådfart med petroleumsbåde. Beboerne i nærheden klagede over stanken, og motorerne var nu heller ikke så driftssikker. Bådene blev en slags sidestykke til de såkaldte syrevogne, der var sat ind på strækningen Nørrebro – Gothersgade.
Nye både blev kaldt De elektriske Både. Man reklamerede med, at passagererne fik frisk luft. Man kunne også leje såkaldte Promenadebåde, hvor indtil 12 personer kunne spise frokost.
Fredag aften gav Husarernes Musikkorps koncert fra en illumineret båd. Man kunne så følge med fra passagerbåde, som kostede 50 øre. I 1903 blev Syrebådene afløst af benzinmotorer. Det var usædvanlig mange passagerer i betragtning af, at man kun måtte sejle 4 måneder om året. I 1911 var der 207.100
passagerer, i 1916 var der 350.000 passagerer.
Man kunne også leje diverse både. Bådudlejningen lå i en lille havn ved Peblingesøen ud for Baggesensgade. Herfra kunne man tage på krydstogter på søerne. Fra 1960 var det også tilladt at besejle søerne med sejl.
De mange fester
Skøjteløb og søerne hørte sammen. Ved en skøjteløberfest den 4. februar 1871 var banen oplyst af burelys. Dette var dog ikke et engangsfænomen. Først langt senere blev banen i perioder oplyst permanent.
I 1894 ved den senere Frederik den Ottende’ s og Kronprinsesse Louises sølvbryllup blev der arrangeret et stor sø-fest. En udstillings-by med pæle i vandet var en af de mange ideer. Der skulle være hængende haver og landingsplads for vandflyvere.
Og nu bliver idyllen ødelagt af det meget omfangsrige Metro – byggeri. En løbetur omkring søerne vil slet ikke blive det samme mere.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 1. 04. 2022
Oktober 27, 2008
Sabotage i Aabenraa
Det lykkedes for Holger Danske gruppen at ødelægge Hamag, men anslaget mod Aabenraa Motorfabrik mislykkedes. Fiaskoen i Aabenraa fik katastrofale følger. Flere sabotører døde, 20 blev anholdt og nogle der var med i planlægningen døde i KZ – lejre. Det var stikkere, der var medvirkende årsag til de katastrofale følger. Men en af de værste stikkere kunne nøjes med 2 ½ års fængsel efter krigen.
Modstandsbevægelsen havde kig på to værnemagerfabrikker Callesens Motorfabrik (Aabenraa Motorfabrik) og Hamag. De lavede flyvemaskinemotorer og undervandsbådsreservedele.
Holger Danske var betænkelig
Aktionerne skulle have fundet sted natten mellem den 4. og 5. februar 1944. Kigger man i publikationer er der modstridende oplysninger om hændelsen, og de ting der fulgte efter. Man var lidt betænkelig ved situationen på grund af de mange hjemmetyskere. Det var fortrinsvis Holger Danske folk fra Varde og Horsens, der stod for aktionen. Overretssagfører Boeck var initiativtager og politimester Schlanbusch var involveret.
Men længe inden aktionen fandt sted var det tyske sikkerhedspoliti alarmeret (SD). Nogle af sabotørerne blev indkvarteret i Styrtom. De stod af lige ud for Sølyst Kro, der blev ejet af en meget fanatisk hjemmetysker. Når en masse fremmede personer pludselig dukker op, og nogle med store kufferter, vækker det mistanke.
Planlægningen foregik i Styrtom Man havde skaffet 20 bomber. En plan over Callesens Motorfabrik (Aabenraa Motorfabrik) havde man skaffet fra politiet. Vagterne skulle overmandes, og derefter skulle der under udvalgte maskiner lægges bomber.
17 deltagere drog afsted
Folkene blev sendt af sted to og to hen ad midnat. Man samledes ved Brundlund Slot, hvor man mødte 4 lokale deltagere, der ikke havde været i aktion før. 17 deltagere gik nu mod fabrikkerne, der lå i nærheden af hinanden. På vejen mødte man en politibetjent, der kiggede forbavset. Men han foretog sig ingenting.
Skyderi fra danske betjente
Hos Hamag var der ingen sabotagevagter. Da man pludselig hørte skud fra Callesens Motorfabrik forsøgte man at fremskynde planerne.
Fem af otte drejebænke blev ødelagt. Skaderne beløb sig til en værdi af 40.000 kr. Der skete en del glasskader og andre mindre skader på de omkringliggende bygninger. Da man trak sig tilbage, hørte man på ny skyderi fra Callesens Motorfabrik (Aabenraa Motorfabrik). Man løb tilbage mod Callesen for at bistå kammeraterne. Nu kommer tyskerne, blev det råbt. Skyderiet skyldtes syv politibetjente, der efter aftale fyrede deres pistoler af i luften.
Sabotørerne blev hørt
Adgangen til Aabenraa Motorfabrik skete igennem en meget svær, barrikaderet port, bag hvilken to bevæbnede sabotagevagter holdt vagt. Denne vej kunne man ikke komme ubeset. Planen var derfor, at komme ind via nabogrunden, Sønderjyllands Frøforsyning, og dermed overraske vagterne. Men der var anbragt en masse skrot, så det var ikke foregået helt lydløst. Dette havde muligvis alarmeret vagterne. Fra en af bygningerne kunne sabotørerne høre:
Ingen bomber blev antændt
En af sabotørerne skød låsen op med sin maskinpistol. Og inde i lokalet lå de to sabotagevagter ligblege på gulvet, uskadt men angsten kunne læses i deres øjne. På bordet lå telefonrøret.
Kort efter, at bombeholdet var gået i gang, meddelte gadevagten, at politiet var ankommet. To mand holdt politiet op. Disse meddelte, at der var stationeret 50 tyske marineinfanterister i byen, og at de sikkert var blevet alarmeret af skyderiet. Det fik Gadevagten til at meddele, at tyskerne var på vej.
Bombeholdet meddelte, at den lunte, der skulle tænde 6 serieforbundne bomber ikke tændte. Dette resulterede i, at ingen af de andre bomber tændte.
Tyskerne overtog sagen
Af politirapporten kan man læse, at der blev affyret flere skud, da sabotørerne trak sig tilbage. Evakuering af fabriksbygningen og naboejendommen blev iværksat. I den ene gavl af fabriksbygningen boede en familie.
Først ti minutter senere dukkede tyskerne op, og overtog sagen.
På flugt
En gruppe af sabotører gik over markerne mod Styrtom, en anden gruppe gik langs banelinjen mod Rise. Efter planen skulle de forskellige sabotører
i løbet af næste dag søge til forskellige jernbanestationer og derfra søge videre kontakt. Da fiaskoen var gået op for sabotørerne blev man enige om at forsøge igen. Den ene skulle forsøge at skaffe sprængstof i Fredericia.
Flygtet fra Gestapo
Den tyske sikkerhedstjeneste fik masser af rapporter fra såkaldte Vertrauensmänner (stikkere). Det resulterede også i anholdelse af den sabotør, Jens Jørgensen, der skulle hente sprængstof i Fredericia. Han blev ført til den tyske værnemagts-kommandantur på Storetorv. Her lykkedes det ham at slå en
Gestapo-mand ned og stikke af. Men der blev skudt efter ham, og han blev ramt i ryggen. Men han nåede dog at forsvinde.
Overretssagførerens kone anholdt
Overretssagfører Boeck, som havde været en af initiativtagerne til aktionen nåede i sikkerhed og flygtede senere til Sverige. Men hans kone blev arresteret af Gestapo. Hun blev først fængslet i Aabenraa Arrest, dernæst på Staldgården i Kolding, siden Vestre Fængsel, Horserød og Frøslev. Hun blev først løsladt efter 8 måneder.
Pastor Kroager involveres
Jens Jørgensen forsøgte at nå frem til Tinglev. Han var hårdt såret. Ved et lykkeligt sammentræf mødte han tre af de flygtende sabotører på en skovsti. I et hus fik han smertestillende piller og bestilte en taxa til Tjæreborg. På et tidspunkt bliver taxaen standset af to uniformerede tyskere. Panikken bredte sig, men de ville bare spørge om vej.
Jens fik husly hos en nabo til pastor Kroager. Selv om præstegården i anden anledning var fuld af tyskere lykkedes det for Kroager og naboen at redde situationen.
Slaget ved Styrtom
Ret hurtig fandt tyskerne ud af, at huset i Styrtom eller nærmere Sdr. Chaussé i Aabenraa, hvor en stor del af sabotørerne opholdt sig, var interessant. Der var som sagt mange stikkere i Aabenraa. Nogle af dem blev dømt efter krigen til mellem 10 og 20 års fængsel. Men fik ikke afsonet dem alle. De blev som så mange andre, benådet.
Pludselig dukkede to tyske biler op ved ejendommen. Ejendommen og udhusene blev gennemsøgt, og husbestyrerinden blev skudt.
Feldtgendarmeriet, som var indkvarteret på det nærliggende Sølyst Kro, kom ret hurtig frem til huset. Sabotørerne blev opdaget, og Gestapo åbnede ild. En af sabotørerne, Klaus blev ramt i benet. Det lykkedes at flygte over markerne mod vest. Den ramte sabotør besvimede og blev taget over skulderen hos en anden.
Hos nabogården fik man fat i nogle cykler, og den sårede blev forbundet. Men ret hurtig blev de omringet, og taget med til garnisonen i Aabenraa. Under kampene var en af sabotørerne blevet dødelig såret
Værtinden var stikker
Også værtinden på Sølyst Kro var stikker, og blev dømt efter krigen. I huset i Styrtom fortsatte Gestapo med at torturere og tæske indehaveren i flere timer.
20 anholdte
Efter episoden var der panik i modstandsbevægelsen. Mange måtte gå under jorden, og det var svært at komme i kontakt med hinanden. En masse modstandsfolk i Varde og Horsens, der havde forbindelse med aktionen i Aabenraa blev efterfølgende anholdt. Der meldes om helt på til 20 anholdte.
I ly i Aabenraa
En person, der var meget efterstræbt af modstandsbevægelsen, Pelving tog i april 1944 ophold i Aabenraa. Han blev beordret af Gestapo til ikke at vise sig på Sjælland mere. Hans logi hed nu Hotel Deutsches Haus. Hans kone og barm blev indlogeret hos hendes forældre, der boede på Tøndervej.
Pelving blev allerede tidlig under besættelsen sat i forbindelse med det tyske sikkerhedspoliti. Fra 1924 til 1931 var han ansat ved paspolitiet i Kruså og Padborg.
Radiosender i
Højer
Han fik også ordre til at rejse til Højer, for at etablere en radiostation. Det meste af december måned 1944 havde han lejet et hus i Ballum. Grunden til at der skulle etableres en radiostation var, at man anså en allieret invasion nord fra som meget sandsynlig.
I sin bil fik Pelving også installeret et anlæg så han kunne kommunikere med andre agenter.
Dagligt besøg hos svigerforældrene
Om dagen opholdt han sig mens han var i Aabenraa på Tøndervej. Han sov dog enten på Hotel Deutsches Haus eller Stadtteater, der var under fast tysk bevogtning. Pelvings svigermor havde bedt naboen om at holde inde med støvsugningen, når radiotransmissionerne begyndte, som regel kl. 11 om formiddagen. Men nettet strammede sig om Pelving. Modstandsgrupperne ville gerne have fat i ham, så man bad ham indstille sit arbejde.
Den værste af alle stikkere
Han traf chefen for Gestapo – tjenestestedet i Aabenraa, Heinrich Voigts. De fandt ud af, hvad Pelving kunne beskæftige sig med. Ja han blev faktisk Gestapo-chefens chauffør. Den 17. oktober deltog han i en aktion i Rise, hvor tre unge mennesker blev anholdt.
Han kom også i kontakt med chefen for det lokale SD – tjenested, Oberstürmführer Köhnert. Resultatet blev, at han kom til arbejde i kommandantskabet i Frøslevlejren.
Der kendes til et attentatforsøg mod ham på Toldbodvej i Padborg, men det mislykkedes. Det menes, at Pelving deltog i mindst 40 aktioner med udgangspunkt fra Frøslevlejren og fra Aabenraa. Sønderjyderne betragtede ham som den værste af alle stikkere.
Levede i Aabenraa – til sine dages ende
Retten dømte ham til 16 års fængsel, men anklageren ville have straffen skærpet. Landsretten stadfæstede dommen den 29. februar 1948. Men allerede den 30. august 1950 blev Pelving benådet, og løsladt fra fængselsafdelingen på Kærshoved-gård.
Han bosatte sig demonstrativt i Aabenraa, og gjorde ingen hemmelighed ud af det. Helt frem til 1995, hvor han døde som 96 – årig, kunne man slå op i telefonbogen: Pelving, Max radiotelegrafist. Men han havde jo også ”udstået” sin straf – 2 ½ års fængsel.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Oktober 27, 2008
Modstandsbevægelsen i Aabenraa
Mange gange blev Modstandsbevægelsen i Aabenraa optrevlet. Tre gange måtte man starte forfra. En sabotageaktion fik tragiske følger. Internt i modstandsbevægelsen fulgte en del uoverensstemmelser. Jernbaneaktioner var den største aktivitet.
Det var ikke alle, der var tilfredse med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne under besættelsen. Mange mente, at den var for eftergivende.
En kreds fra 1940
I Aabenraa var det handelsmedhjælper Hans Mørup, der tog det første initiativ til modstand i Aabenraa.
Fra august 1940 samlede han 12 – 15 mand, der jævnligt holdt møder. De diskuterede situationen i Danmark, og hvordan, man kunne ændre den. Man dannede en kreds. En af måderne var fysisk uddannelsen af ungdommen. Derfor blev der oprettet en terrænsportsafdeling. De kom i kontakt med Dr. Phil Vilhelm La Cour. I foredrag og pjecer fortalte han om sin modstand mod besættelsesmagten.
Nye flugtveje skulle findes
En aprildag 1942 bankede en norsk student tilfældig på pastor Siegfred Rishøjgaard i Rise. Studenten havde været aktiv krigsdeltager. Han var blevet taget
til fange af tyskerne og var flygtet fra dem. Pastoren tog studenten med til kredsens møde den 9. april 1942. Der skulle findes husly og en flugtvej til ham. Dette var kredsens første egentlige aktion i en række af andre.
En række sønderjyder, der nægtede at indtræde i tysk krigstjeneste måtte hjælpes af vejen. I efteråret 1943 gik kredsen ind i arbejdet med illegale blade. Det var dog overretssagfører Holger Boeck, der organiserede den første sabotage i Aabenraa. Den omtales i artiklen Sabotage i Aabenraa.
Mange grupper blev etableret
En række småaktioner forekom i perioden fra 1941 til august 1943. Modstandsbevægelsens Region 3 havde hovedsæde i Aabenraa. Herfra havde man forbindelser til det illegale arbejde i Haderslev og Tønder. Her var Terrænsportsafdelingen også aktiv.
Efterhånden fik man aktive grupper i Løjt Kirkeby, Hellevad, Bolderslev, Rødekro, Sdr. Hostrup, Røllum, Kruså, Tinglev og Gråsten.
I april 1944 kom der våben og sprængstof til Aabenraa. Aktiviteterne kunne nu for alvor begynde. Den første sabotageaktion fik sørgelige konsekvenser. Et sammentræf af misforståelser og uheldige omstændigheder fik alvorlige følger.
Alarmering
Den 30. april 1944 fik farver Jacobsen besøg af oberstløjtnant Vagn Bennike. Sidstnævnte var leder for Jylland. Anledningen for besøget var, at BBC den foregående aften havde udsendt kodeord for kommende aktioner. Disse kodeord havde man ikke fået udleveret i Aabenraa. Besøget afstedkom, at andre afdelinger i en fart skulle alarmeres.
Natten til den 1. maj sprængte Aabenraa – gruppen otte telefonpæle syd for Rødekro og en dobbeltmast til en højspændingsledning. Andre steder i Jylland skete det samme. Alle aktioner var rettet mod tyskernes kommunikationssystem.
Modstandsfolk arresteres
Da oberst Paludan – Mûller blev dræbt i Gråsten fik tyskerne pludselig adgang til mange af modstandsfolkene. Obersten var leder af Grænsegendarmerne.
En masse arrestationer fulgte, og en masse våben blev konfiskeret, 55 geværer, 30 maskinpistoler og 98 kg sprængstof m.m.
Regionsledelsen blev nærmest opløst. Det lykkedes dog ret hurtigt at få en ny organisation på benene.
90 mand aktive
I maj 1944 udkom første udgave af det illegale blad Budstikken. Midt i august 1944 ankom en ny sending våben og sprængstof til Aabenraa. Og den 9. september ankom en ladning på 3 – 400 kg sprængstof, som blev opbevaret på Hjordkær Station.
En række aktioner fulgte på jernbanenettet. Jernbanebroer, skinner og sporskifter samt materiel blev ødelagt ved sabotageaktioner fra Padborg i syd til Hovslund i nord. Fra august til oktober 1944 var der tale om 26 aktioner.
I september 1944 udgjorde modstandsbevægelsen 90 mand i 15 grupper. Seks kasser med våben ankom og blev opbevaret på sygehuset under dække af at være beredskabskasser til Det Civile Luftværn.
Nye arrestationer
En ny arrestbølge i dagene omkring 5. oktober ødelagde atter en gang organisationen. I regionens område konfiskerede tyskerne 2 tons sprængstof, 253 maskinpistoler og 61 maskingeværer. Også depoterne på sygehuset og Hjordkær blev opdaget.
Atter en gang måtte det hele begynde forfra. De forskellige bydistrikter fik tildelt bestemte strækninger på banenettet. Men sabotageaktionerne blev sværere. Tyskerne forstærkede deres bevogtning af skinnerne.
Skår i organisationen
Men der var skår i organisationen i Aabenraa. Det kneb med samarbejdsånden og nogen fulgte sig forbigået. Atter engang blev der sent våben og sprængstof til Aabenraa. Fra midt i december til 26. april blev der foretaget 16 aktioner.
Frihedsrådet etablerede såkaldte lokalkomiteer som først og fremmest skulle være formidlende. Det skete efter tilskyndelse fra England. Disse lokalkomiteer og modstandsbevægelsen havde ikke altid de samme interesser. I overensstemmelse med Frihedsrådet oprettede Modstandsbevægelsen Det Sønderjyske
Råd. Opgaven var blandt andet at tage sig af efterkrigsproblemer.
Man tog efter kapitulationen del i grænsebevogtningen, hele 1.700 mand fra regionernes bydistrikter, deltog.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 5.02.2022