Aabenraa – 1864

Det var ikke kun ved Dybbøl, man mærkede krigen. Preussiske og østrigske tropper lagde deres klamme hånd om Aabenraa. Borgerne havde sat deres lid til Dybbøl, og fulgte godt med. Gennem Aabenraa passerede næsten dagligt tyvekoster, der blev fragtet syd på. De dansksindede fik svære vilkår i byen.

Hvorledes oplevede man i Aabenraa, 1864. Det kigger vi på her.

Den 11. februar ankom 170 preussiske soldater til Storetorv. De skulle alle indkvarteres. De kommende dage kom endnu flere soldater til byen.

Den første parade blandt mange med adskillige bataljoner gik gennem byen, med hjemmetyskerne forrest. Men blandt de preussiske officerer var det nu ikke uddelt begejstring for dette ”skuespil”.

Indbyggerne blev bedt om at aflevere deres våben. Alle dem der havde plads var forpligtet til at deltage i indkvarteringen. Rygtet gik på, at der havde været oprør over i København. En Prins Oskar skulle være udnævnt som konge.

 

Fanger og lazaretter

Østrigske tropper marcherede i flere dage gennem byen mod nord. Den store skole blev indrettet til lazaret. Byen måtte bekoste et kogeudstyr til 27 Rigsdaler. I retningen mod sydøst kunne der høres kraftig beskydning.

Den 22. februar kom der melding om, at preusserne havde taget mellem 30 og 100 danskere til fange.

De tyske lærere måtte fraflytte deres lejligheder. Pladsen skulle også bruges til lazaret.   På Rådhuset var tre danske dragoner anbragt som fanger. Og i aviserne den 6. marts kunne Aabenraa’ s befolkning læse, at de allierede tropper ville indtage Fredericia.

Hos Stehr var der arrangeret et stort bal for de preussiske og østrigske officerer. Der deltog også hjemmetyskere fra Løjt og Aabenraa. Selvfølgelig indfandt der sig også en masse “gesinnungstächtige” damer.

En masse danske fangere blev hverdag ført gennem byen sydpå.

 

Kampe kunne høres i Aabenraa

13. bataljon gik den 18. marts fra Aabenraa mod Sundeved. En afdeling på 160 kavalerister udgjorde Aabenraa – garnisonen. Der kunne nu høres skydning hele dagen. Jyske embedsmænd, der blev taget til fange, blev ført mod Rendsborg, men skulle overnatte i Flensborg.

I Berlingske Tidende kunne man læse, at kampene ved Dybbøl den 17. marts havde kostet danskerne 214 mand. Et blokhus var sprunget i luften, og dette alene havde kostet 14 mand livet. Fra byen blev der sendt lazaretter syd på med 500 senge.

Vejfarende fra Flensborg fortalte ved ankomsten til Aabenraa, at de havde hørt stærk skydning fra Dybbøl – egnen. Meningen havde været at preusserne ville have indtaget Als. Rygterne gik på, at Sønderborg skulle være skudt i brand, men sandheden var, at det var en cikoriefabrik, der var brændt.

En del krigsfartøjer var ”landet” ved Kalvø. De havde taget samtlige fartøjer med sig fra hele Genner Bugt.

 

Preusserkongen i Aabenraa

Det skabte en del røre, da der pludselig i udkanten af Aabenraa Fjord befandt sig et par dampere. En alarmvagt blev etableret på Skibbroen.

Skolebørnene blev sure, da de fik at vide, at de ikke måtte få fri på kongens fødselsdag, som de plejede. Man ville ikke provokere besættelsesmagten.   Den 18. april blev der slået alarm i Aabenraa. Mange soldater gik nordpå. Rygterne gik, at Dybbøl var blevet indtaget. Det var sorg blandt de danske i byen. Hjemmetyskerne jublede.

Preusserkongen aflægger byen et besøg den 22. april. En æresport blev bygget ved vejrmøllen. Store infanterimasser gik gennem byen. Foran Lundsbjerg Kro var en masse soldater opmarcheret. Dem skulle kongen hilse på. En del af Die Deutschen Jungfrauen klædt i hvidt, var til stede. Senere var preusserkongen
nede ved Styrtom for at nyde udsigten ud over fjorden.

 

Flere plyndringstogter

Kommandant von Lüdertz udsendte en befaling, hvorefter gadelygter skulle brænde hele natten og enhver skulle sætte lys i vinduet, når det blæses til angreb.

Masser af belejringsskyts blev ført gennem byen. Rygtet om Fredericias rømning blev bragt i de tyske aviser, og den 2. maj blev det bekræftet i Aabenraa.  Flere jyske embedsmænd blev ført syd på. Det var dem, der havde nægtet at indføre en brandskat, som Wrangel havde forlangt.

Aabenraa’ s danske rådsmænd havde taget deres afsked. Og 400 indbyggere fra Aabenraa var taget til Rendsborg, for den 8. maj at protestere mod en deling af Slesvig Holsten. Langt om længe kom byens tidligere borgmester Lunn og herredsfoged Blume tilbage fra tysk fangenskab.

I Berlingske Tidende læste man, at tyskerne var begyndt at plyndre butikker i hele Jylland, og på landet stjal de heste og kreaturer, som de sendte syd på.

 

Den preussiske kommandant Wrangel bliver fejret

Et søslag ved Helgoland blev i tyske aviser udlagt som en stor tysk sejr. Danskerne skulle have taget flugten. Men sandheden så vitterlig anderledes ud.  Og så kom der tusindvis af heste gennem Aabenraa på vej syd på.

Forstærkede rygter gik på, at der skulle foretages en deling af Slesvig og Holsten, således at de dansksindede kunne blive i Jylland og de tysksindede skulle til Holsten.   Da den prøjsiske kommandant Wrangel på vej syd på passerede Aabenraa arrangerede hjemmetyskerne et stort fakkeloptog.

 

Ingen enighed på fredskonference

Den 26. maj udkom første nummer af Apenrader Nachrichten. Bürgerverein havde travlt med at organisere et stort folkemøde, der skulle protestere mod delingen af Slesvig og Holsten.   20 – 30 danske fangere, der havde ligget på et af lazaretterne i Aabenraa blev i begyndelsen af juni sendt syd på. På fredskonferencen havde tyskerne forlangt både Dybbøl og Flensborg, mens de neutrale havde holdt på linjen ved Slien.

Borgerne i Aabenraa kunne i Berlingske Tidende læse, at preusserne ville holde session i Slesvig, for at danne en slesvigsk afdeling af den preussiske hær.   I Flensborg blev der den 3. juni foretaget valg til deputeret-kollegium. Der valgtes 11 dansk – sindede og 13 tysk –  sindede.

På fredskonferencen forkastede de neutrale magter et preussisk forslag om en deling ved Aabenraa, samt at gøre Rendsborg til en forbundsfæstning, samt Kiel til en tysk (preussisk) orlogshavn.

Den 6. juni kørte der en endeløs række af vogne gennem Aabenraa til et møde i Haderslev. Mange brølede:

• Schleswig Holstein meerumschlungen.

På et kirkemøde i Gråsten besluttede forsamlingen, at tysk skulle indføres som skolesprog.

Mange unge mennesker var flygtet til Fyn og Barsø, de ville undgå den forestående session.

På fredskonferencen foreslog englænderne en linje fra Gelting til Bredsted. Hvis de ikke fik deres vilje, ville de aktivt deltage i krigen. Men det var det hverken danskere eller preussere, der troede på. Blandt de dansksindede i Aabenraa, havde englænderne skuffet dem.

 

På vej mod Als

Den 27. juni ophørte den nyeste våbenhvile, og kampene var igen begyndt. Preusserne var gået over til Als. Forlydender ville vide, at der var 600 døde, og at 2,500 danskere var taget til fange.

Preusserne havde foretaget en razzia på Barsøe. En masse mennesker var blevet arresteret.

Den første juli oplevede Aabenraa store troppebevægelser. Rygterne gik på, at Fyn skulle erobres. Den preussiske kommandant forlangte, at alle danske inskriptioner på skilte og huse skulle fjernes inden tre dage. De skulle erstattes af tyske.

I det engelske blad Times kunne man midt i juli læse Preussens betingelser for varig fred:

• Danmark skal afstå Lauenburg, Holsten og Slesvig. De skal betale 100 millioner Rigsdaler i krigserstatning og udlevere sin flåde.

Times mente, at selv om det var dyrt, burde Danmark betale dette, for Preussen kunne uden videre indtage hele Danmark.

I slutningen af juli førtes en konvoj på ikke mindre end 90 vogne gennem hovedvejen på vej syd på. Vognene var fyldt med stjålne købmandsvarer.  Dern 28. juli blev det meddelt, at ca. 1.200 stjålne heste var indsat i Kolding på vej til at blive ført syd på gennem Aabenraa.   Det preussiske artilleri var fordelt tre steder i Aabenraa, nemlig Lindsnakke, Posekær og Laksemøllen.

 

Dårlig stemning hos de dansksindede

Den 3. august var der igen fakkeltog i Aabenraa. Forrest gik den konstituerede borgmester. Det østrigske musikkorps spillede Oprørssangen. Og hos Stehrs på Storetorv blev der fejret hele natten. Hos de dansksindede var stemningen ganske modsat. Og her begyndte de tysksindede at smadre ruderne.

En positiv ting var det dog, for de både, der skulle have været brugt til at erobre Fyn blev bragt sydpå.  Kommandanten, major Crohn var både upopulær hos hjemmetyskerne og danskerne. Kejseren af Østrig havde fødselsdag, og det skulle fejres efter alle kunstens regler. Og det blev det, med guirlander, flagning, musik og kanonsalutter.

På Rådhuset blev det med få dages varsel indkaldt til afstemning om dansk eller tysk skolesprog i Aabenraa fremover. Og det var som ventet, det tyske, der vandt. Hjemmetyskerne var godt organiserede.

I November forlød det, at Jylland skulle rømmes. Rigsrådet havde givet deres samtykke til, alle tre hertugdømmers afståelse.

 

Arveretten til Slesvig Holsten

Den 29. november dukkede nogle interessante papirer op. De stammede fra Kong Hans tid, 1500 – 1502 og 1507. Det skulle angiveligt fremgå, at Kong Hans
datter Elisabeth´ s mandlige efterkommere skulle være arvinger til halvdelen af Slesvig. Og Holsten, når Kong Hans mandlige stamme var uddød.

Elisabeth blev gift med Kur-fyrst Joachim den Første af Brandenburg. Så derfor mente man, at Kongen af Preussen var den rette arving.

Den 31. december blev fejret med at Bürgerverein og Turnverein med fakler gik gennem byen.  En bataljon på 5 – 600 mand bestående af lutter rekrutter fra Rhinegnen med underofficerer fra Brandenburg befandt sig i byen.

Rekrutterne blev ikke særlig godt behandlet. Der blev uddelt spark, næveslag i ansigtet og nakken, knubs og stød. Jo, officererne var rigtig i deres es.  Den 8. januar 1865 kom der igen til optøjer. Preussiske soldater overfaldt dansksindede.

Det var strafbart, at agitere for den danske sag. Der blev opsat plakater, hvorpå der blev bekendtgjort at Nordslesvig aldrig mere ville blive dansk.

Den 22. marts havde Kongen af Preussen fødselsdag. Det blev fejret med en stor militærparade om formiddagen. Og om aftenen var der bal for soldaterne.  De dansksindede fejrede den danske konges fødselsdag på Vennelyst. Men de blev jaget bort af de preussiske soldater.

Således gik et år i Aabenraa `s historie under en besættelsesmagt.

Kilde:

• Litteratur Aabenraa

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under 1864 og De Slesvigske krige finder du 43 artikler 

Redigeret 5. – 02 – 2022