Artikler
December 2, 2008
Vi tager en tur syd på i Vadehavet – syd for Højer. De fire store øer, Sild, Før, Amrum og Pellworm og de 9 halliger omtales her. H.C. Andersen besøgte også Før, det var en ”dyr” rejse. Ja og så skal vi også besøge ”Uwe – Düne” på Sild.
I min pure ungdom stod jeg på det gamle dige ved Højer Sluse og kiggede mod vest. Her kunne jeg se nordspidsen af øen Sild. Fra Opa og Oma`s soveværelse u i æ kou kunne jeg se Hindenburg – dæmningen, hvor der kører tog til Sild. Det var den dæmning, der ødelagde gode indtægter for Højer og Tønder. Nu behøvede de tyske kurgæster ikke mere at tage toget til Tønder og Højer, for at blive fragtet på kurophold.
Grænseovergange forbeholdt de lokale
Da grænsen blev draget i 1920 fra Kruså til Siltoft, opstod der en del problemer. Bønderne fik skåret deres marker over. Nogle af disse problemer blev løst i 1945 ved konfiskation af tysk ejendom i Danmark. Men problemet er endnu ikke helt løst. Der er grænseovergange, der endnu kun kan bruges af lokale, der har ejendom både i Tyskland og Danmark. Det samme problem havde man på øen Sild. Dengang kunne man kun komme til øen med båd fra Højer.
De stakkels tyske badegæster
Øen blev tildelt Tyskland, men man ville nødig gå glip af de store turistindtægter. I 1923 stod dæmningen færdig, men uheldigvis ødelagde en stormflod dæmningen. Den blev simpelthen slugt. Man måtte starte forfra. En ny dæmning stod først klar i 1929. De danske myndigheder hjalp de tyske badegæster. Man løste problemet ved at plombere jernbanevognene, når togene passerede grænsen. Så gik det via Tønder direkte til Højer Sluse. Her pillede man plomberne af. Turen gik videre til Sild med båd.
Nordspidsen af Sild
Ved forhandlingerne om grænsen i 1920 ville lektor H.V. Clausen gerne have haft nordspidsen af Sild med til Danmark. Det var sikkert af militære overvejelser, at han gerne ville have haft Lister Dyb med til Danmark. Nordspidsen af Sild har ikke blot en særegen national historie, men den har også en flot natur. Stedet hedder Albuen. For at komme derud skal man dog betale bompenge.
På vej mod øens hovedstad Vesterland, passerer man Die Uwe – Düne. Nej den er ikke opkaldt efter mig, men Uwe Jens Lornsen, der startede oprøret mod Danmark. Det sjove er, at man på Sild kun er interesseret i de turister, der kan betale. For egentlig kunne man jo lave en rigtig dæmning, men det er man ikke interesseret i.
Beboelse fra gammel tid
Ved Morsum Klev har man gjort spændene fund. Her er forsteninger fra silurtiden, der ligger 400 – 500 millioner år tilbage, forstenede svampe og koralstænger. Øen er 38,5 km lang. På sit smalleste sted er den kun 350 meter bred. Omkring en tredjedel af øen består af klitter. For cirka 8.000 år siden blev øen udskilt fra fastlandet.
Første gang vi hørte om øen var i 1200`tallet, men mange gravhøje minder om bosættelser fra gammel tid.
Før (Föhr)
For at komme til denne ø, skal man sejle fra Dagebøl. I sommertiden holder lange køer af turister for at komme derover.
Ligesom de andre øer i Vadehavet, blev Før også et eftertragtet kursted, også for de danske konger. I 1825 blev øerne hårdt medtaget af en stormflod. Frederik den Sjette følte, at det var hans pligt at tage ud og opmuntre befolkningen. I Højer står en sten med inskription. Stenen fortæller, at det var herfra, at kongen tog ud til de stormflodhærgende øer. Inskriptionen er på tysk. Og på Før, står der også en sten til minde om denne rejse. Men teksten er til gengæld forfattet på dansk:
Christian den Ottendes sommeridyl
Under Christian den Ottende lå her et mondænt badested Das Wilhelminebad. Han havde sommerresidens her i årene fra 1842 til 1847. Et skib lå altid parat både i Dagebøl og Wyk, så regeringspapirer hurtigt kunne fragtes frem og tilbage. Allerede i 1785 blev øen omtalt til at være et godt rekreationssted.
H.C. Andersen i Vadehavet
Her besøgte H.C. Andersen også kongen. I en af sine dagbøger beklager H.C. Andersen de store rejseudgifter, dette medførte. Men kongen havde inviteret, så kunne man ikke sige nej. I øsende regn og stærk storm kørte han med diligencen til Assens, sejlede til Årøsund, videre med vogn gennem Haderslev og Aabenraa til Flensborg, hvor han overnattede. Det blev nu ikke til meget søvn, for allerede klokken to om natten måtte han videre med diligence for rettidigt at nå frem til Dagebøl.
Efter elleve timers kørsel nåede man Dageböl
En tur til Øland
Han tilbragte 14 dage på øen. En udflugt til halligen Öland, blev det også til. En halv mil fra kysten kastede dampskibet anker. Det sidste stykke blev tilbragt på matrosernes skuldre. Det var et frygteligt syn, der mødte digteren. Rester af rådne kister stak frem under grønsværen, og menneske-knogler lå overalt. En stormflod havde sat sine spor.
Man beroligede digteren ved at fortælle, at disse knogler ville blive begravet igen, længere inde mod land. De fleste af dem, havde været søfolk. Det fik så H.C. Andersen til at skrive i sin dagbog:
Minsandten om ikke kongen forærede ham 100 Rigsdaler ved afskeden. Det kunne så dække hans rejseudgifter, og digteren blev glad.
Den store hvalfangst
Kirkegårdene vidner om, at der på øren har boet mange kommandører, der tog på hvalfangst oppe under Grønland. I 1760 deltog der af øens 4.500 mennesker hele 1.500 i hvalfangst.
Efter Petridag , den 22. februar, når Bijkebålet havde sendt sin flamme-hilsen ud over havet, drog mændene mod nord. Om disse kaptajner, fortæller gravstene udførligt. Den lykkelige Mathias nåede at fange ikke færre end 373 hvaler. Hvalfangertiden i det 17. og 18. århundrede var storhedstiden for Før.
Den gamle ringvold
Ved Borgsum findes den gamle ringvold Limbæks-borgen, som er cirka 11 meter høj. Borgen menes at være rejst i det 14. århundrede af ridderen Claus Limbæk, som i 1374 blev fordrevet af Valdemar Atterdag. Men man har sine tvivl om rigtigheden. Udgravninger har vist, at borgen er betydelig ældre. Måske har vikingerne været på spil.
Udvandringen
Efter 1864 udvandrede mange fra øen og bosatte sig i New York. Man siger på egnen, at der har været flere fra Før i New York, end i Flensborg.
En omstridt æresborger
Ud over højtysk og plattysk taler ca. 2.000 på Før fering, som er øens frisiske dialekt. På øen har det været ballade med et gadenavn, Friedrich Christiansen Strasse. Manden var æresborger på øen, men titlen blev trukket tilbage i 1960’erne. Friedrich Christiansen var tysk general og pilot under både 1. og 2. verdenskrig. Han blev idømt 12 års fængsel for at have udslettet en hollandsk landsby og sendt de mandlige medlemmer til døden i en KZ– lejr.
Amrum
Amrum ligger længere ude end Før. Man kan faktisk gå fra Utersum på Før ad en ebbevej til Norddorf på Amrum. Men man skal ikke selv tage af sted. Man kan også komme til øen fra Dagebøl og fra Schlüttsiel eller fra Wyk på Før.
Der er her fundet stenaldergrave, der minder meget om de grave, der er fundet i Nordjylland. Her er Kæmpehøje, der vrimler med kaniner. Disse kaniner omtales i Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231.
Hører til Nørrejylland
Omkring 1800 sejlede mange fra Amrum til fjerne egne, blandt andet til Østen. Det kunne være farlige rejser, og mange vendte ikke hjem. Ofte drev ukendte strandvaskere ind mod kysten. De har deres egne hjørne af kirkegården. Efter 25 års kamp mod holstenerne besad Erik af Pommern endnu i 1435 nogle enkelte stumper af Vestslesvig blandt andet Amrum.
I Traps første udgave af Danmark skal man ikke slå op på Slesvig, for at finde Amrum. Nej den hørte under Ribe Ret og Ribe Amt. Derfor fandt man først Amrum i bindet om Nørrejylland.
80 pct. dansk
Ved valget i 1867 stemte 80 pct. af amringerne dansk. Men så tog udvandringen fat. Man ville ikke i tysk uniform.
Et sprog er ved at uddø
Fyrtårnet, der blev taget i brug i 1875 er med sine 64 meter det højeste på den tyske nordsøkyst. På øen tales en speciel dialekt, Öqmrang. Men dette sprog er i stor fare for at uddø.
Pellworm
Denne ø er i virkeligheden den højeste del af det gamle Nordstrand. Nordstrand er i dag forbundet med en bred dæmning med kysten ved Husum og Pellworm. Langt tilbage eksisterede der en stor ø, der hed Strand.
Men ved de grote Mandrank in Vresland (den store mandedrukning) blev 30 sogne opslugt af havet i 1362. En af de kendte byer, der blev opslugt var Rungholt. Man mener faktisk at have fundet kirken i Rungholdt på havets bund. I 1634 blev Pellworm skilt fra Nordstrand under en stor stormflod.
Sørøveren og kirken
Her ligger ruiner af en kirke, der er bygget på samme tid som Ribe domkirke. Mange år efter fik den et imponerende firkantet tårn, som styrtede ned i 1611. Sagnet siger, at en frygtelig sørøver var skyld i sammenstyrtningen, fordi han med sine vilde kammerater havde hevet bjælker ud af tårnet, for at bruge dem til at fyre op med.
Tårnet er flere gange blevet stivet af. I en beretning fra 1838 berettes om, at tårnet var faldefærdigt, og det var beboerne ulykkelig over. Grunden var, at regeringen bevilligede 100 rigsdaler årligt til det, så man kunne bruge det som sømærke.
Halliger
Vi skal heller ikke glemme de 9 halliger. De er som regel rester af fastlandet, og det var den store stormflod i 1362, der var skyld i, at de nu er blevet ”øer”. Først skal vi nævne Hooge(170 indbyggere), hvor Frederik den Sjette måtte overnatte i tre døgn. Ja, man siger, at kejser Wilhelm den Anden også har overnattet her.
Så har vi Süderkoog(2 – 3 indbyggere). Ikke så få skibe har mødt deres skæbne på en stor sandbanke her, Süderkoog-sand. På det eneste hus sidder en galionsfigur fra et spansk skib, som strandede i 1700 – tallet og blev slået til vrag. Man kan komme herud med en båd fra Husum.
Norderog (ubeboet) er blevet købt af en forening til fuglelivets beskyttelse.
I 1634 omkom der på halligen, Südfall 46 mennesker. I 1711 havde halligen en kro, og nu bor der kun to mennesker her fra marts til december. I 1881 flyttede den sidste familie fra øen.
Petroleumslamper i vinduerne
Nordstrandiscschmoor (25 indbyggere) er forbundet med fastlandet med en stendæmning.
Ud til Oland er der en dæmning med skinner fra Dagebøl. Nogle gange transporteres tipvogne med et lokomotiv, andre gange med et sejl. Der bor 42 indbyggere på halligen. Ifølge Kong Valdemars jordebog havde Valdemar Sejr et jagthus herude.
Op til fyrre gange på et år kan Gröde blive oversvømmet. Men de 20 beboere føler sig godt beskyttet på deres værfter.
I 1805 var der på Habel (ubeboet) 18 køer og 100 får. Hvis staten ikke var gået ind for at beskytte denne hallig, var den for længst sunket i havet
Langenæs (200 indbyggere) er forbundet med Oland og dermed igen med en dæmning til Dagebøl. Øen har været en fare for skibsfarten, indtil den fik et fyr. Tidligere måtte beboerne have petroleumslamper i vinduerne under storm, så de kunne advare de sejlende. I 1954 fik man elektrisk lys. Men har egen kirke, to skoler, et bibliotek og et posthus.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 6. 12. 2021
December 2, 2008
Han var ikke særlig god i skolen. Men som den første i familien forlod han landsbyen, Nolde. Han rejste meget, men boede det meste af sin tid i en omkreds af 10 km fra Tønder. Nogle betragtede ham som nazist, andre hævede det modsatte. Goebbels var vild med hans malerier. Hitler forbød ham at male. Men gjorde han nu også det!
Kunne man have kaldt overskriften, Tønders store maler. Geografisk kunne man vel nok, for det meste af sit liv boede han ikke mere end 10 km fra byen. Men det var Vestkysten der trak ham. Hans far havde fortalt ham, om de stærke farver der var herude. Og under bestemte vejrforhold er det jo et prægtigt skue. Den høje himmel over dette flade land gav vældige farvekontraster.
Fra Rudbøl er det ikke langt til museet i Seebüll. Mange havde kendt maleren omkring Rudbøl. Flere havde fået tilbudt billeder af den mærkelige maler. De fleste takkede nej. Man syntes på egnen dengang, at de var mærkelige. De ville hellere se kontanter.
Drengen fra Nolde
Emil Nolde (1867 – 1956) voksede op som bondesøn i det dansk – tyske grænseområde. Ja, han er faktisk født i den lille by Nolde. Han var søn af bonden, Niels Hansen og hans kone, Hanna Christine. Nolde havde dengang fire huse, fem gårde og 68 indbyggere. Den hørte til Burkal Kommune. Fra starten var det Vadehavets kyst, der tiltrak Emil. Det var også herfra hans far stammede
Tilsidesat
Nolde beskriver selv sit barndomshjem præget af fred, megen skønhed og nogen religiøsitet. Politisk mente han selv, ikke at have noget fast ståsted.
Fra 1873 gik han i landsbyskolen – med kun en klasse. Han betragtede det som tvang. Modsat sine søskende havde han ingen succes. Han beskrev sig selv som en modvillig og doven elev. Han måtte endda gå en klasse om som niårig. Men han fandt glæde i kunstnerisk skaben. Han var en drømmer, og trak sig gerne ind i sig selv. Hans praktisk anlagte far havde kun lidt forståelse for ham. Nolde fornemmede denne afvisning og følte sig tilsidesat.
En gang til jul var han så heldig, at få en farvelade. Fra nu af malede han som besat. Da skolen var over ville Emil være kunstmaler. Men hans forældre satte ham i arbejde på gården. I sine erindringer skriver han:
En hård tid i Flensborg
I 1884 drog den 17 – årige Emil til Flensborg, for at begynde en uddannelse som billedskærer. Han var den første i familien, der forlod landsbyen. Den unge lærling stod 12 timer om dagen
ved træskærerbænken. Derefter skulle der lige overstås 2 timers undervisning på skolen for videreuddannelse. Uddannelsen varede i fire år, men den 20. maj 1888 fik Nolde sin eksamen. Læretiden havde givet den senere maler nogle færdigheder i tegning og håndværk. Dette var ikke uvæsentlig for hans kunstneriske karriere.
Tre år på ”valsen”
Efter læreårene fulgte tre år ”på valsen”, hvor Emil arbejdede som billedskærer og tegner i München, Karlsruhe og Berlin. I Karlsruhe gik han desuden på kunsthåndværkerskolen. – først på et aftenhold og senere i dagskole.
Fra efteråret 1889 arbejde Emil to år i forskellige fabrikker i Berlin. I 1891 blev han syg af tuberkulose og måtte tilbringe flere måneder på sine forældres gård. Om efteråret vendte Nolde tilbage til Berlin. På kunsthåndværkerskolen så han tilfældigt et opslag om en stilling som lærer ved industri – og erhvervsmuseet i St. Gallen, og han sendte en ansøgning.
Efter flere uger fik han den gode nyhed, at han var foretrukket blandt 34 ansøgere. Nolde huskede undervisningen de første 3 år som meget anstrengende. Efterhånden mistede han interessen, men rejserne til Milano, Wien og München bød på afveksling. I 1895/96 malede han sit første oliemaleri Bergriesen. Han havde dog mere succes med sine små tegninger, hvor de schweiziske bjerge var afbildet som eventyrfigurer. Inden for kort tid indbragte de 25.000 franc – som postkort.
Hjemve
Ved udgangen af 1897 opgav Nolde sin stilling og tog til München for at blive selvstændig maler. Her gik han også på den private Friedrich – Fehr – Schule. Men han fik hjemve, og i 1900 vendte han hjem til sin hjemstavn.
I Hundested mødte Nolde for første gang, den senere polarforsker Knud Rasmussen. Dette møde betog ham meget.
Det dansk – tyske forhold
Grænsen prægede ham. Han var bevidst om sin nationale oprindelse. Han voksede op i Sønderjylland, der var præget af både dansk og tysk. Alligevel reagerede en hans brødre afvisende, da han præsenterede sin danske kone, Ada. På samme måde fornemmede han efter 1. verdenskrig en afvisende holdning mod ham som tysker, når de var på familiebesøg i Danmark.
Storm af farver
De unge kunstnere fra kunstnergruppen Brücke havde på en udstilling i Dresden set Emil Noldes billeder Froschteich og Meerbild. De roste ham for hans storm af farver. Han var glad for denne anerkendelse. I halvanden år holdt han sammen med kunstnergruppen for så selv igen, at gå egne veje. I sin biografi skrev han:
I 1908 blev Nolde valgt som medlem af Berliner Secession, men det gav anledning til utilfredshed. Nolde forsøgte at oprette en ny forening og bad den norske maler Edward Munch, til at blive foreningens mentor. Munch reagerede dog undvigende.
Først som 35 – årige tog Emil Hansen navn efter fødebyen Nolde. Derefter hed han Emil Nolde.
Dannede ny kunstnergruppe
I sommeren 1909 under sit ophold i nærheden af Rudbøl malede han sine første religiøse billeder. Men disse billeder og andre blev afvist af Berliner Secession. Nolde protesterede højlydt, og det førte til, at han blev smidt ud af denne gruppe.
Nolde grundlagde derefter die neue Secession sammen med en række andre unge kunstnere. Indtil 1912 deltog han i denne gruppes udstillinger.
Gift med Ada
Efter 1920 fastholdt han sit danske statsborgerskab. Efter et ophold i København i 1900 – 01 blev han gift med skuespillereleven Ada Vilstrup, som han var gift med til hendes død i 1946. Nolde skriver selv i sin selvbiografi fra 1931:
Gift som 80 – årig
I 1948 giftede den nu 80 – årige maler sig med den 26 – årige Jotanthe Rdmann. Hun døde i 1956, og ligger begravet i haven ved Nolde – museet. Her fandt Nolde også sit sidste hvilested ved siden af Ada. I perioden 1903 til 1916 boede parret på Als, men drog hver vinter til Berlin for at søge inspiration i kunstnerkredse. I disse år blev Nolde præget af religiøse motiver.
Utenwarft i Marsken
Fra 1916 til 1925 boede parret i Utenwarft. Hans bopæl lå i den nordlige zone, da der ifølge Versailles – traktatens artikel 109 til 114 skulle stemmes om grænsedragningen mellem Det Tyske Rige og Danmark.
Nolde deltog ikke i folkeafstemningen i 1920. I sine erindringer skrev han om denne tid, at han var stærkt optaget af ”spørgsmålet om, hvad tysk og dansk er”. Sønder-rivelsen midt igennem det hjemlige Slesvig, virkede brutalt på ham. Maleren følte sig tysk, men ville dog ikke stemme imod sin kones fædreland.
På grund af den nye grænsedragning lå Utenwarft nu på dansk område. Nolde var dansk statsborger og medlem af det tyske mindretal
Til Seebüll
De flyttede derefter til Seebüll, da afvandingen af marsken tog fat. Her opførte de en stor villa, som Nolde havde tegnet og anlagde en pragtfuld blomsterhave. Mange af sine motiver fik han herfra.
Æresdoktor i Kiel
I 1928 blev der i anledning af Noldes 60 års fødselsdag arrangeret en stor Nolde – udstilling i Dresden med 433 værker. Samme år blev han udnævnt som ”æresdoktor” på universitetet i Kiel. Han foretog mange rejser, men vendte altid tilbage. Hans billeder afspejler sin oprindelse of det regionale særpræg.
Nolde fik maleforbud
I 1937 stemplede nationalsocialisterne hans kunst som ensartet (sygelig degenereret). 1.052 af Noldes arbejder blev beslaglagt. Dermed var han en af de hårdest ramte kunstnere.
I 1941 forbød de ham at male. Den 23. august nåede fordømmelsen sit højdepunkt. Det tyske Reichskulturkammer meddelte i et anbefalet brev, at hans værker ikke opfyldte kravene,
og at han ville blive udelukket fra Reichskammer der bildenen Künste.
Nolde betragtede det som en misforståelse, og malede videre i det skjulte. Flere hundrede “umalede” billeder blev det til. I et afsides hjørne af huset begyndte han med de såkaldte “umalede” billeder. Disse “umalede” billeder til store rigtige malerier.
Han turde ikke, at male oliemalerier, fordi farverne kunne lugtes. I stedet udviklede han sig som original akvarelmaler.
Tyske kunsthistorikere sætter dog spørgsmålstegn ved, om han vitterlig fik forbud mod at male. De mener, at det han selv fandt på det, for at bringe sig selv i offerrollen. Så kunne man måske se mere mellem fingrene med hans gøren og laden m.h.t. hans forhold til nazismen.
Nolde så i begyndelsen af 1930’erne på fremtiden med store forhåbninger.. Han blev medlem af det nordslesvigske naziparti, så det kan undre, at de forbød ham at male. Det tog også
hårdt på ham. Han afslog også et tilbud om at emigrere til Danmark.
Nolde var en nordisk tænkende nationalist, der følte sig som forkæmper for tyskheden. Men han følte sig også knyttet til det nationalsocialistiske tankegods.
Det vides, at Rigets propagandaminister, Joseph Goebbels holdt meget af Noldes malerier. NDSAP’s chefdialog Alfred Rosenberg kæmpede mod alle former for moderne kunst. Og
Hitler sørgede for, at Nolde i offentligheden blev betegnet som volksfremder (fremmed for folket) og ensartet (degeneret) kunstner.
De umalede billeder
De “umalede” billeder betød meget i den kunstneriske udvikling. Han var ikke mere henvist til at male i naturen eller efter modeller. Han var henvist til sine indre billeder, sine erindringer og fantasier. Han prøvede at finde ud af sine vanskeligheder gennem sin forestillingsevne.
Han indrømmede intet i hele NS – tiden. Han fortsatte uanfægtet sin billedlige udtryk, og lavede ikke om på den. Han havde et modsætningsfuldt forhold til nationalsocialismen.
Efter maler-forbuddet (?) udtalte han sig overraskende kritisk mod denne.
De ”umalede billeder” bliver til virkelighed
Årene fra 1945 til 1951 anvendte Nolde til at omsætte sine små akvareller, de såkaldte “umalede” billeder til rigtige malerier. Det blev til cirka 100 stykker. I 1946 blev han udnævnt til kunstprofessor af den Slesvig – holstenske regering
Hans tidligere hjem i Seebüll blev i 1957 indrettet som museum. Jeg husker også haven som en slags Monet – have. Indrømmet, det er mange år siden, jeg har været der.
4 biografier
Vi ved faktisk meget om Nolde. Hans selvbiografi omfatter hele 4 bind. I sommeren 1930 skrev han om sit liv fra 1867 til 1902. Den udkom året efter under titlen Das eigene Leben.
Det andet bind som dækker årene 1902 til 1914 Jahre der Kämpfe udkom i 1934.
Det tredje bind Welt und Heimat som omfatter tiden 1912 til 1918 skrev han i 1936. Men på det tidspunkt var en offentliggørelse ikke muligt. Den blev først udgivet i 1965 i en revideret udgave. Et år senere udkom så det sidste bind Reisen, Ächtung und Befriung. Her beskrives tiden efter 1. verdenskrig. Hans erindringer slutter i 1946 ved hustruen, Adas død.
Hård og kontant skrivestil
Nolde skrev ikke dagbog. Kun ved hjælp af hans billeder og de mange breve lykkedes det ham, at skrive sine erindringer ned. Ofte var hans skrivestil ujævn og usammenhængende. Derhjemme blev der talt sønderjysk, højtysk i skolen og rigsdansk i religionsundervisningen. En sådan blanding eksisterer jo ikke i skriftsproget, så derfor opfandt Nolde det selv. Skrivestilen var hård og kortfattet. Han afslog at få manuskripterne rettet efter de grammatiske regler. Han mente, at det gik ud over fremstillingen. Antagelig har han talt på samme måde, som han har skrevet.
Noldes syn på jøder
En sammenligning af originaludgaven af de to første bind med de ændrede udgaver, der udkom i 1949 og 1958 viser tydeligt, at Nolde efter 2. verdenskrig har fået hjælp til at rense bindene for problematiske udsagn. Især bind 2 indeholder en del nationalistiske og racistiske udsagn.
Nolde skrev blandt andet:
Man kan tolke det som om, at Nolde mente, at jøderne var uønskede med deres indblanding i tysk politik og kultur:
Tysktime
Den tyske forfatter, Siegfrid Lentz har skrevet en pragtfuld roman om en periode om en epoke i Emil Noldes liv. – Deutschstunde. Også filmen til bogen var pragtfuld. Den fantastiske natur, digerne og det hele, var jo som man selv var der . Men også i Lenz fortolkning er der “malerforbud”.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
SE OGSÅ _
Redigeret 30. – 11. 2021
December 2, 2008
Denne artikel er fra 2008. Vi har lavet en nyere artikel renset for slåfejl og i en bedre opsætning. Tilmed får du en artikel med flere opskrifter. Vi har lagt denne nyere artikel under kategorien Sønderjylland. Så i stedet for at bruge denne artikel er det lettere for sig at lede efter www.dengang.dk/artikler/5703 – Sønderjysk Kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder
På
opfordring af læserene bringes hermed 88 opskrifter på
Sønderjysk Kaffebord fra Tønder. Mange af opskrifterne stammer fra
begyndelsen af 1800’ tallet. Tænk ikke på
slankekur m.m. Her bruges masser af fedtstoffer, margarine m.m. Vi
ønsker god fornøjelse. Og husk, der skal mange kager til et rigtigt
Sønderjysk Kaffebord.
Her til siden er der indløbet mails
fra hele Danmark om opskrifter på Sønderjysk kaffebord. Ballumme
Knepkache, Goj raj, Brøetort, Wrejn unge,
kartøffelkach og meget mere. Derfor har vi lavet denne artikel. Vi
er lige blevet færdig med artiklen Sønderjysk kaffebord
– opskrifter. Men takket være min svigerinde i Tønder, Annelise,
er det lykkedes at finde nogle ældgamle opskrifter fra Tønder,
Højer og Møgeltønder. Det er muligt, at lignende opskrifter er
at finde i den foregående artikel, men hvis du kigger rigtig efter,
er der alligevel en forskel. Vi har bevaret de gamle måleenheder. Vi
ønsker god fornøjelse med opskrifterne.
Og så lige en advarsel. Hvis du er i
gang med en eller anden slankekur, skal du npk ikke gå i gang med disse
opskrifter. Der er masser af fedstof, sukker, smør, margarine, fløde
m.m.
Annelises Vanillekranse
1 pd. Mel, ¾ pd. Smør. ½ pd. Sukker,
1 Æg, 1 teske natron, ½ stang Vanille.
De forskellige dele æltes godt sammen,
køres igennem kødhakkemaskinen, i hvilken, der er anbragt kageplader.
Her formes kransene. Bages lysebrune.
Meta`s Jødekager
1 pd. Mel, ¾ pd. Smør, ¼ pd. Sukker,
2 æggeblommer, lidt Kardemomme, 2 teske Hjortesalt, Kanel.
Smøret smuldre i melet. Sukkeret og
to æggeblommer, Kardemomme og Hjortesalt kommes i, og det æltes godt
sammen. Dejen udrulles og kagerne udstkkes med et glas. De pensles med
æg og bestrøes med kanel og sukker.
Lene’s Fedtkager
1 ½ pd. Mel, 1 pd. Fedt, ¾ pd. Sukker,
lidt Hjorteteksalt. Alle dele æltes sammen til en fast dej. Trilles
i boller og sættes på pladen. Bages ved svag varme.
Oma’s
”Gode Råd”
½ pd. Smør, ¼ pd sukker, 1 dl. Fløde,
3 æg, lidt Kardemomme og 1 pd. Mel æltes sammen og formes som små
runde boller. Goderådhjernet smøres og varmes godt igennem, inden
man begynder at bage. Kagerne bages pænt lysebrune.
Små
Korenderkager
3 æg, 172 pd. Sukker, ½ pd. Margarine,
1 pd. Mel, 2 teskeer Hjortetaksalt.
Margarine og sukker røres hvidt. De
tre æggeblommer, mel, Hjortaksalt og til sidst de stiftpiskede hvider
kommes i. Pladen smøres og dejen stryges tyndt ud over den. Overstrøes
med korender og sukker. Når de er færdigbagte, skæres de ud i firkanter.
Kanelkager
¾ pd. Smør, 1 ¼ pd. Mel, ¼ pd. Korender,
2 breve kanal, ½ pd. Sukker. Dejen æltes sammen, udrulles og afstikkes
med et glas.
Mormors Kanelstænger
4 æg, 1 pd. Mel, 1 brev Kanel, 3 kopper
Sukker, 1 spiseske Fedt, 1 teske Hjortetaksalt.
Æg og Sukker røres. Kanel, Hjortetaksalt
og Mel æltes sammen med det. Til sidst æltes fedtet i dejen, trilles
i pølser, trykkes flad og sættes på pladen. Når kagerne næsten
er færdigbagte, skæres de ud på skrå og sættes ind i ovnen til
tørring.
Halvmåner
½ pd. Margarine, ¼ pd. Sukker, 1 pd.
Mel, 2 Æggeblommer, 2 teskeer Kardemomme.
Udrulles og afstikkes med et glas til
halvmåner.
Mor’s Snebolde
1 pd. Mel, 70 gr. Smør og ¼ l. Vand
bages op. Når det slipper Skeen afkøles det og 6 Æg kommes i, et
ad gangen. Dejen formes med to skeer med kugler og bages i fedt. De
vendes i kanel og Sukker eller i Flormelis.
Snebolde fra Tønder
¼ pd. Smør, ¼ pd. Mel, 2 kopper Vand,
4 Æg. Laves som Mor’s Snebolde.
Aristokrater
1 pd. Mel, ¾ pd. Margarine, ¾ pd. stødt
Melis, 1 Æg, ¼ pd. Mandler, som ikke skoldes, men snittes på langs.
Dejen æltes sammen og rulles i en Pølse, der står til næste dag.
Skæres i tynde kager, der dyppes i Æg og Mandler.
Smørenødder
4 spiseskeer Smør, 4 spiseskeer Sukker,
Mel, så meget det kan tage. Kommes i kogende fedt med en barneske.
Sommerbagværk
4 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel, 1 knivspids
Hjortetaksalt. Æg og Sukker røres godt, sigtet Mel og Hjortetaksalt
kommes i. Sættes på pladen med en teske. Ligner Pleskener.
Brodersens Klejner
1 kop smeltet Smør, ½ kop Rom, 2 kopper
god Fløde, 75 gr. Sukker, 1 ½ pf. Mel.
Rommen hældes i den opvarmede Fløde.
Melet kommes i vædsken. Dejen æltes, udrulles og laves til klejner
med kagesporen. Bages i 1 pd. Fedt.
Smørkranse
2 Æggeblommer, 1 pd. Smør, 1 pd. mel,
1 lille kop Fløde.
Smørret smuldres i Melet. Æg og Fløde
tilsættes, og Dejen æltes sammen. Den udrulles, afstikkes med et større
glas og så med et mindre, så der dannes en krans. Pensles med Æg
og dyppes i groft sukker.
Medaljer
1 pd. Mel, 1 Æg, ¼ pd. Sukker, 1 spiseske
Smør, 1 lille kop Vand, 1 Bagepulver.
Udrulles og udstikkes med et glas. Marmalade
kommes imellem. Pensles, når de er færdige med Flormelis udrært i
Citron.
Mor Lene’s Chokoladekonfekt
½ pd. Sukker kommes i 10 spiseskeer
kogende vand og koges til sukkeret er smeltet. 1 pd. smeltet Kogechokolade
og ¼ pd. hakkede mandler kommes i. Når det hele er kommet i kog ved
svagt blus, tages det af og afkøles. Det sættes på en smurt plade
med en teske, og tøres ved svag varme i obnen i 2 minutter.
Krigskage fra 1. verdenskrig
1 pd. Havregryn, 1 Æg, 4 spiseskeer
Fløde, 2 spiseskeer Kartoffelmel, ½ pd. Sukker, 1 Bagepulver. Alt
æltes sammen og sættes på plade med en teske.
Hverdagskiks
40 gr. Smør, 180 gr. Sukker, 1 pd. Mel,
2 spiseskeer Fløde, lidt salt, 1 teske Natron. Æltes, udrulles og
afstikkes med et glas. Hulles med en gaffel.
Sandmusser
100 gr. Smør, 125 gr. melis, ½ Æg,
65 gr. Mel, 250 gr. Kartoffelmel, 1 brev Vanilla. Æltes sammen og formes
i små kugler, der trykkes flade med en gaffel.
Vafler
4 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Smør, ½
pd. Kartoffelmel.
Det kolde Smør røres med Sukker. Æggeblommer
kommes i, en ad gangen. Kartoffelmel og de piskede hvider tilsættes.
Bages i Vaffelhjern.
Sonja`s Knepkager
2 pd. Rugmel, 1 pd. Fedstof, ¼ pd. Sukker,
¼ pd. Sirup, 1 stor kop Fløde, 1 teske Kanel eller Kardemomme efter
behag, 2 teske Hjortetaksalt.
Fedstoffet smuldres i melet, og de andre
dele tilsættes. Dejen udrulles og skæres i aflange kager med kagesporen.
Pensles med æg og sættes på en smurt pande.
Knepkager fra Ballum
1 ½ pd. Hvedemel, 1 pd. Smør, ¼ l
Fløde, 125 gr. Sukker, Kardemomme, Citronskal, 1 ½ teske Hjortetaksalt.
Dejen æltes sammen, udrylles og skæres
i firkanter, smøres med æggeblomme.
Knepkager fra Højer
1 pd. Hvedemel, 1 pd. Bygmel, 1 pd. Rugmel,
1 pd. Fedt, ½ pd. Smør, ½ pd. Sukker, ¾ pd. Sirup, 1 spiseske Kanel,
i teske Kardemomme, 1 teske Nelikker, 1 kop Fløde.
Dejen laves ligesom i Knepkager fra
Ballum
Tante’s Knepkager
1 pd. Mel, 2 spiseskeer Sukker, ¾ pd.
Margarine, 2 spiseskeer Eddike, 2 spiseskeer Vand. Æltes sammen, udrulles
og skæres i aflange kager med kagesporen. Pensles med æggeblomme.
Lene’e Knepkager
2 ½ pd. Mel, ¾ pd. Sukker, ½ pd. Smør,
¾ pd. Fedt, 3 Æg, 3 kopper Fløde, 2 teske Hjortetaktsalt. Laves som
Tante*s Knepkager
Israelitter
2 Æg, ½ pd. Margarine, ¾ pd. Sukker,
1 pd. Mel, Hasselnødder eller Mandler. Smør og det halve af sukkeret
røre hvidt. Heri kommes to æggeblommer og melet. Dejen udrulles og
afstikkes med et mindre glas. De to hvider piskes stive og resten af
sukkeret kommes i. Kagerne sættes på en smurt plade. En teske af æggehvidemassen
anbringes på hver, med en nød oveni. Bages ved svag varm.
Engelske Snitter
¼ pd. Smør og ¼ pd. Sukker røres
til salve. 3 – 4 æg kommes i, et ad gangen. 4 spiseske Fløde, 1
pd. Mel pg i teske Hjortetaksalt æltes i. Dejen bredes ud på en velsmurt
plade, bestrøes med sukker og hakkede mandler. Bages ved jævn varme.
Når kagen er smuk lysebrun, skæres den ud i firkanter og tørres i
ovnen.
Naboen’s Makroner
3 æggehvidder piskes stive, heri kommes
½ pd. Sukker, 10 udrullede Tvebakker og lidt Mandelessens. Sættes
på plade med en teske.
Mor’s Makroner
1 pd. Sukker, 1 pd. Mandler, 5 Æggehvider.
Hviderne piskes stive og sukkeret tilsættes under piskningen, lidt
ad gangen. Tilsidst de smuttede, finthakkende Mandler. Anbringes på
en smurt plade med teske og bages ved jævn varme.
Hanne’s pebernødder
1 pd. Rugmel, 2 pd. Hvedemel, ½ pd.
Margarine, ½ pd. Fedt, 1 pd. Sukker, ½ l Mælk, 1 teske Potaske opløst
i lidt lunkent vand. Mel og margarine smuldres. Sukker og vædske kommes
i. Trilles i tynde pølser, skæres i terninger og bages på en plade
bestrøet med mel.
Hvide Pebernødder
1 ¼ pd. Smør, 1 pd. Hvedemel, 1 pd.
Kartoffelmel, 1 pd. Sukker, Mandler (hakkede og skoldede), citronskal,
½ teske Hjortetaksalt.
Smør og sukker røres godt, herefter
tilsættes mel, Hjortetaksalt, Citronskald og mandler. Formes i en pølse
og skæres i kager. Bages svagt lysebrune.
Chokoladefedtkager
1 pd. Fedt, 2 pd. Mel, 1 pd. Sukker,
1 Æg, 1 teske Hjortetaksalt, ½ pd. revet Chokolade eller ¼ pd. Cacao.
Dejen æltes sammen, formes til små
kugler, sættes på pladen og bages ved svag varme.
Havremakroner
2 Æg, ½ pd. Margarine, ½ pd. Melis,
1 spiseske Mel, 1 teske Hjortetaksalt, 1 pd. Havregryn, 2 spiseskeer
Cacao.
Dejen æltes sammen og sættes på den
smurte plads med en teske.
Muslingeskaller
1 ¼ pd. mel, ¾ pd. Sukker, ¾ pd. Smør,
1 Æg, lidt hakkede, smuttede Mandler.
Dejen æltes sammen, udrulles og anbringes
i Muslingeskaller eller Linseformer.
Mandelsnitter
6 Æggeblommer røres med 1 pd. Sukker.
½ pd. hakkede smuttede Mandler, 1 strøget teske Hjortetaksalt og 1
pd. Mel kommes i og til sidst de stiftpiskede Æggehvider. Dejen formes
som aflande Brød, bages, skæres i aflange stykker på 2 cm. tykkelse,
afkøles og tørres efter i bageovnen.
Ostepinde
100 gr. revn Ost, 100 gr. Smør og 100
gr. Mel æltes sammen og rulles ud i tynde pølser og skæres i ca.
8 cm. længde.
Berit*s Brune Kager
4 pd. Sirup, 4 pd. Mel, 1 pd. Smør,
7 gr. Kardemomme, 7 gr. stødt Nellike, 15 gr. Kanel, 1/8 pd. Sukat.
Skal af 2 Citroner, 30 gr. Potaske, 1 ½ kop Fløde, ¾ pd. Topsukker.
Smør smuldres i en del af Melet. Krydderier
og Sirup kommes i, og Dejen står i 2 timer. Topsukkeret stødes og
kommes i dejen med resten af Melet, Potasken opløst i lunkent vand
og Fløden. Dejen formes i pølser og skæres næste dag.
Inga’s Brune Kager
2 pd. Sirup, 1 pd. Smør, 1 pd. Farin,
4 pd. Flormel, 1 brev Kanel, 1 brev Allehånde, 30 gr. Potaske, Mandel.
Sirup, Smør, Sukker og Krydderier smeltes
i en gryde, afkøles og Mel og Potaske kommes i. Dejen udrulles og afsrikkes
med et glas. Ovenpå hver kage kommes en halv Mandel.
Familien Brodersen*s Brune Kager
¾ pd. Sirup, ¼ pd. Sukker, ¼ pd. Smør,
1/8 pd. Fedt smeltes i en gryde. Efter afkøling tilsættes en flaske
Rosenvand, 15 gr. Potaske og 3 teskeer Kanel. Dejen står nogle dage,
udrulles så tyndt, og afstikkes med glas.
Brune Kager fra Højer
¼ pd. Smør, ½ pd. Sirup, 1 ¼ pd.
Mel, 15 gr. Kanel, 10 gr. Nelliker, Skal af en Citron, hakket Sukat
og Pommeransskal, ½ pd. hakket Sukker, 8 gr. Potaske.
Smør, Sirup og Krydderier smeltes i
en ret stor gryde. Efter afkøling blandes Mel, Potaske og det kunuste,
lukkede Sukker i. Dejen står 2 dage, udrulles og skæres i firkanter.
Brune Kager fra Møgeltønder
1 ¼ pd. Sirup, 11/4 pd. Farin, ¾ pd.
fedt, ¼ pd. Smør, 2 ¾ pd. Mel, Skallen af 1 ½ Citron, 2 teskeer
Nelliker, 1 teske Hjortetaksalt, 1 teske Potaske, hakkede mandler og
10 gr. Kandis.
Laves som Brune Kager fra Højer
– Mandlerne hakkes og Kandisen knuses.
Hedegaardsstænger
1 pd. Mel, ½ pd. Smør, 1 lille kop
Fløde. Dejen æltes sammen, trilles i en Pølse, der trykkes flad og
skæres i 2 cm tykkelse, pensles med Æg og bestrøes med Sukker.
Tønder
– Kage
¾ pd. Smør, 1 pd. mel, ½ pd. Sukker,
1 spiseske kartoffelmel, 50 gr. Mandler.
Dejen ælstes sammen og de smuttede lukkede
mandler kommes i. Udrulles og afstikkes med et glas. Bages svagt lysebrune.
Oma`s Kranse
1 ps. Smør, 1 pd. Mel, 1 kop Fløde,
1 knivssåids Hjortetaksalt.
Dejen æltes sammen, udrulles og afstikkes
med et større og et mindre glas til kranse, pensles med æggehvide
og groft Sukker.
Albertkiks
¼ pd. Smør, ½ pd. Sukker, 750 gr.
Mel, 4 Æg, 3 teske Vanillesukker, 1 Bagepulver.
Melet æltes med det kolde Smør, Æg,
Sukker og Bagepulver kommes i. Dejen udrulles og afstikkes med et glas.
En strikkepind bruges til at stikke huller i kagerne.
Havrebidder
¼ pd. Sukker, ½ pd. Havregryn, 80 gr.
Hvedemel, 50 gr. Smør, 1 kop Mælk eller Vand, reven Skal af en Citron,
1 knivspids Natron. Sukker og Smør røres hvidt. Mælk, Gryn, Citronskal
og Natron æltes i. Dejen udrulles og afstikkes med et glas. Bages lysebrune.
Lene’s Romkager
¾ pd. Mel, ½ pd. Smør, ½ pd. Sukker,
2 Æggeblommer, 1 glas Rom. Smørret smuldres i Melet, Sukker, Æggeblommer
og Rom tilsættes, og det æltes til en fast dej. Udrulles og afstikkes
med et glas til små kager, der pensles med Æggehvide og bestrøes
med Kanel eller mandler og Sukker.
Far’s Kringler
½ pd. Margarine, 1 kop Fløde, 1 pd.
Mel, Gær, Dejen æltes sammen og trilles i tynde pølser og formes
som kringler, der dyppes i æg og sukker med lidt hakkede mandler.
Lillebror’s Kringler
½ pd. Smør, ½ pd. Margarine, 1 Æg,
6 spiseskeer Fløde, 1 spiseske Sukker, 1 ½ pd. Mel.
Æltes helst om aftenen. Næste morgen
formes kringlerne og dyppes i æg og sukker.
Hamborger Kager
¼ flaske Rosenvand, 1 kop fløde, 30
gr. smør, 2 pd. Sukker, 2 ½ pd. Mel, ¼ pd. Mandler, 30 gr. Pommeransskral,
skal af en citron, ½ brev Kanel, 1 teske Kardemomme, 1 teske Hjortetaksalt,
Rosenvand, Smør, Fløde og Sukker koges. Når det er afkølet, kommer
de andre dele i. Dejen udrulles og skæres med kagesporen i aflange
kager.
Hvide Christiansfelder
3 Æg, 174 pd. Sukker, ½ Citron, 1 brev
Kardemomme, ¼ pd. Mandler, 1 kop Rosenvand, 1 pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt.
De hele æg og sukkeret røres hvide.
Heri kommes saften af ½ citron, Kardemomme og Rosenvand. Mel og Hjoprtetaksalt
blandes, og det hele æltes sammen, udrulles og afstikkes med et glas.
Bages lysebrune.
Hvepsereder
3 Æggehvider, ½ pd. Sukker, 100 gr.
Chokolade, 100 gr. Mandler, ¼ pd. Sukker, 3 Æggehvider piskes stive
og heri kommes ½ pd. Sukker. 3 Æggehvider piskes stive og heri kommes
½ pd. Sukker. ¼ pd. Sukker, de hakkede , udsmuttede Mandler og Chokoladen
brunes på Panden. Det afkøles og blandes med det andet. Sættes på
pladen med en teske.
Herremandens Hvepsereder
250 gr. Mandeler (eller Nødder) skæres
i små stykker og brunes med ½ pund sukker på panden. 6 Æggehvider
piskes stive og blandes med 350 gr. Sukker. ¼ pd. Cacao eller Chocolade.
Den afkølede Mandelmasse kommes i, og kagerne sættes på pladen med
en teske.
Pleskner
4 Æg ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel evt.
lidt reven citronskal, 1 teske Hjortetaksalt.
Æg og Sukker piskes, til det er hvidt
og skummende. Melet røres let i. Sættes på pladen med en teske og
bages lysebrune.
Mor Lene’s
Ægteskabspleskner
100 gr. Margarine, 1 pd. Mel, 8 Æg,
4/5 pd. Sukker, 2 Breve Vanillesukker, 1 Bagepulver.
Æg og Sukker røres hvidt og skummende,
den smeltende Margarine og Vanillesukker kommes i. Tilsidst det sammenblandede,
sigtede Mel og Bagepulver.
Farfars Sirupskage
1 stor kop Kagesirup, 1 stor kop Flormelis,
1 stor kop Kærnemælk, 1 pd. Mel, 1 brev Kardemomme, 1 brev Kanel,
1 hakket Citronskald, 1 ½ teske natron.
De flydende dele blandes sammen. Melet
og krydderierne kommes i. Dejen hældes i en smurt bradepande og bages
ved god varme ca. ¾ time.
Honningkage
1 kop Honning, 1 kop Sirup, 1 kop Sukker,
1 kop sur Fløde, 2 kopper Kærnemælk, 2 pd. Mel, 2 teskeer Natron,
lidt ingfær og kanel.
Laves på samme måde som Farfars
Sirupskage.
Oldemors Mornkop
½ pd. Smør, ½ pd. hakkede Mandler,
½ pd. Sukker kommes i en gryde og brunes ved stadig omrøring. En form
skylles med vand og massen kommes deri. Når den er størknet skæres
Mornkop ud i stykker og serveres for gæsterne lige inden de skal hjem.
Pladekage fra Tønder
6 Æg, 1 pd. Smør, 1 pd. Sukker, ½
pd. Mel, 1 Citron, 1 teske Hjortetaksalt, 1/8 pd. Mandler, 1/10 pd.
Korender.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i, et ad gangen. Citron, Hjortetaksalt, Mel, Mandler og Korender kommes
i. Bages på bradepanden.
Pladekage fra Højer
4 Æg, 1 kop Sukker, 150 gr. Margarine,
en kop Mælk, Citron, ½ Bagepulver, ¾ pd. Mel, ½ pd. Sukker.
Margarine og Sukker røres godt, heri
kommes Æggeblommerne en ad gangen. Mælk, Citron, Mel og Bagepulver
blandes i. Dejen bredes ud i en smurt bradepande. De 4 hvider piskes
og ½ pd. sukker tilsættes. Når kagen er næsten bagt, smøres den
med Æggehvidemassen og bages til Marengsdejen er lysebrun.
Lise’s brune Kage
1 pd. sirup, 250 gr. sukker, ¾ l Kærnemælk,
125 gr. Margarine, 3 teskeer Natron, 3 pd. Mel, ½ pdd. Rosoner.
Sirup, Sukker og Kærnemælk røres sammen.
Margarine smuldres i Melet. Natron og de vaskede Rosiner kommes i og
røres i den flydende Masse. Bradepanden smøres. Dejen kommes i og
bages ¾ – 1 time.
Æbleformkage
3 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel, 1 tallerken
skrællede, ituskårne Æbler, ½ Bagepulver.
De hele Æg røres hvide og skæmmende
med Sukkeret, melet, der er blandet med Bagepulver, sigtes i og tilsidst
de småtskårne Æbler. Kommes i en velsmurt form og bages ¾ time.
Chokoladekage fra Møgeltønder
¼ pd. Smør, 2 Æg, 1 ½ kop Sukker,
4 teskeer Cacao, 1 kop Mælk, 2 ½ kop Mel, 1 teske Natron.
Æggeblommer og Sukker røres godt. Smør,
Cacao og Mælk bringes i kog. Det afkøles og blandes med rørte Æg.
Mel og Natron sigtes i, og de to piskede hvider tilsættes. Bages i
springform.
Tante Tine’s Marmorkage
200 gr. Smør, 300 gr. Sukker, 420 gr.
Mel, 1/8 l Fløde, 6 Æg, 200 gr. Chokolade, 1 Bagepulver, Vanille.
Bages som Chokoladekage fra Møgeltønder
Dejen deles i to halvdele, og den revne chokolade kommes i den ene halvdel.
Hældes i en smurt form. Den anden halvdel oven i den anden. Bages i
en time.
Brun Krigskage
1 pd. Sirup, ½ pd. brun Sukker, en stor
spiseske Fedt, 1 kop Kærnemælk, 1 ½ pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt,
1 teske Natron, Skal af en halv Citron, ½ teske Nelliker.
Kardemommekage
1 pd. Sukker, ½ pd. Kartoffelmel, 1
pd. Hvedemel, ½ pd. Smør, 2 kopper Mælk, 6 Æg, 1 teske Kardemomme,
1 Bagepulver.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i – 1 ad gangen. Mælk, Mel, Kardemomme og Bagepulver kommes derefter
i.
Hanna’s Lagkage
5 Æg, 6 spiseskeer Sukker, 4 spiseskeer
Hvedemel, 2 spiseskeer Kartoffelmel, 2 teskeer Bagepulver.
Æggeblommer og Sukker røres godt. Heri
kommes Mel og Bagepulver og de 5 piskede Hvider. Bages i springform.
Fru Brodersens Lagkage
3 Æg, 1 kop Sukker, 1 kop Hvedemel,
1 kop Kartoffelmel, Saft af ½ Citron blandes med ¼ kop Vand, 1 teske
Bagepulver.
Æggeblommer og Sukker røres hvidt.
Citron, Vand, Mel og bagepulver tilsættes. Tilsidst de piskede Hvider.
Heraf bliver der tre bunde.
Mormor’s Lagkage
2 kopper Sukker, 1 kop Smør, 4 Æg,
Lidt smuttende finthakkede Mandler, 3 kopper Mel, 1 kop Mælk, 1 Bagepulver,
skal af en Citron.
Sukker og Smør røres hvidt. Æggene
kommes hele i. Mælk, Mel, Bagepulver og de hakkede Mandler og Citron
tilsættes. Kommes i en springform og bages. Skæres i lag og fyldes
med gele og creme.
Kartoffelkage fra Tønder
4 Æg, 200 gr. Sukker, 1 pd. kogte Kartofler,
1 – 2 spiseskeer Mel, Skal og Saft af en Citron.
Æggeblommer og Sukker røres hvidt.
De mossede Kartofler kommes i. Citron og Mel tilsættes og til sidst
de piskede Hvider. Koges i vandbad 2/4 time i en buddingform og serveres
med rød sauce.
Favoritkringle
2 pd. Mel, 2 kopper Sukker, 2 Æg, ¼
pd. Rosiner, ½ pd. Smør, ½ l Mælk, revet Skal af en Citron, Gær.
Smør og Mælk varmes. Gær udrøres,
at æltes sammen, formes som kringle. Pensles med Æg og bestrøes med
Sukker.
Mecklenburger Mørdej
2 Æggeblommer, 120 gr. Sukker, 300 gr.
Smør eller Margarine, 1 pd. Mel samt Citronskal
Mel, Sukker.
Æggeblommer, det kolde Smør og Citronskal
blandes. Dejen udsrulles i en cm tykkelse og afstikkes med springformen.
Resterne trilles i 3 tynde pølser, der flettes sammen og dannes som
kant. Bages lysebrun og fyldes med Æbler, Stikkelsesbær eller Svedsker.
Pyntes med Flødeskum.
Æblepladekage
1 Æg, ½ pd. Sukker, ¼ pd. Smør eller
fedt, 1 pd. Mel, 1 kop Mælk, 1 Bagepulver, lidt Citron, 1 tallerken
skrællede skårne æbler drysset med kanel og Sukker.
Dejen æltes sammen, udrulles og deles
i to halvdele. Den ene halvdel anbringes i den smurte bradepande. Æblerne
kommer over, og den anden halvdel trykkes ned over. Man rører lidt
margarine og sukker i en kop og smører det ovenpå. Bages i ca. 45
minutter.
Æbletærte
1 pd. revne Kartofler, ¼ pd. Smør,
6 Æg, ¾ pd. Sukker, lidt Vanille, 1 dyb tallerken snittede Æbler.
Smør og Kartofler bages op. Æggeblommer
røres med Sukker, og den afkølede opbakning kommes deri. Derefter
tilsættes Vanille og de piskede Hvider. Æblerne røre i med let hånd.
Bages en time i en velsmurt form.
Tønder Kage
½ pd Smør, ¾ pd. Sukker, 4 – 6 ÆG,
1 kop Mælk, 3 spiseskeer Cacao, 1 teske Kanel, lidt Nellike, ¼ pd.
Korender, ¼ pd. Rosiner, 199 gr. Sukat, 1 pd. Mel, 1 Bagepulver.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg tilsættes
et efter et. Krydderi tilsættes. Mel og Bagepulver kommes i. Bages
i bradepanden en halv time ved god varme.
Højer Sirupskage
200 gr. Sirup, 2 Æg, 200 gr. Sukker,
120 gr. fedtstof, 1 pd. Mel, 2 teske Natron, 2 dl. Kærnemælk og Fløde
blandet, ½ Citron, 2 teske Kanel, ½ teske Nelliker og ½ teske Ingefær.
Sirup, Sukker og fedtstof vaarmes i en
Gryde, der afkøles. Mel, Natron og krydderier hældes skiftevis med
Kærnemælken. Røre godt og kommes så i den smurte bradepande. Bages
cirka 1 time ved svag varme. Kan smøres med flormelis tilsat lidt Rosenvand.
Sonja’s Sodakage
2 Æg, 1 pd. Mel, 1 pd. Sukker, ½ pd.
Smør, 2 kopper Mælk, 1 Bagepulver, 1 teske Kardemomme.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i, et ad gangen. Bagepulver blandes med Mel. Mel og Mælk røres skiftevis.
Annelise’s Sodakage
4 Æg, ½ pd. Sukker, ¼ pd. Smør, ½
pd. Hvedemel, ½ pd. Kartoffelmel, 1 Bagepulver, 2 kopper Mælk.
Laves lige som Sonja’s Sodakage.
Lene’s Sølvkage
200 gr. Smør eller Margarine, 200 gr.
Sukker, 125 gr. Flormel, 125 gr. fint Rismel, 10 Æggehvider, revet
skal af en Citron.
Smør og Sukker røres hvidt. Heri kommes
de piskede Hvider. Melet, der er sigtet og tilsat revet Citronskal,
tilsættes med let hånd. Bages ved jævn varme en lille Time.
Oma’s Søsterkage
6 Æg, ½ pd. Sukker, ¾ pd. Smør, 2
pd. Mel, 1 stor kop Fløde, 50 gr. Gær, 1 teske Kardemomme, ¼ pd.
Rosiner.
Smørret blødgøres og røres hvidt
med Sukkeret. Æg, Fløde, Gær (gjort flydende i lidt af Fløden) og
Mel irøres efterhånden. Kardemomme og Rosiner tilsættes. Hældes
i en smurt form og står og hæver ca. 1 time. Bages ca. ¾ time.
Mor’s Søsterkage
6 Æg, 1 pd. Mel, ¼ pd. Rosiner, !/4
pd. Korender, Sukat, 150 gr. Smør, ½ pd. Sukker, 1 brev Bagepulver.
Smør og Sukker røres hvidt. Æg tilsættes.
Mel, Rosiner, Korender, Sukat og Bagepulver tilsættes. Bages i en smart
form.
Citronkage
½ pd. Smør, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel,
1 Bagepulver, 4 Æg, Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes i, bages
i en velsmurt Form. Skal og Saft af 1 Citron og 1 Appelsin koges op
med 150 gr. Sukker og hældes varm over den varme Kage.
Farmor’s Chokoladekage
5 Æg, 1 pd. Sukker, ½ pd. revet Chokolade,
50 gr. groft hakkede Mandler, 1 pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt opløst
i lidt lunken vand.
Æg og Sukker røres hvidt og skummende.
De andre dele tilsættes kommes i en smurt form og bages ca. 1 time.
Oldemor’s Chokoladekage
2 Æg, ½ pd. Sukker, 1 pd. Mel, 3 spiseskeer
revet Chokolade, 2 kopper Mælk, ½ brev Vanillesukker, 1 Bagepulver.
Æg og Sukker røres godt. Mælk, Mel,
Bagepulver, Vanillesukker og Chokolade kommes i, og dejen hældes i
en velsmurt form. Bages 1 time.
Familien Brodersens Sandkage
8 Æg, 1 pd. Smør, 1 pd. Sukker, ½
pd. Sukker, ½ pd. Flormel, ½ pd. Kartoffelmel, lidt revet Citronskal,
1 spiuseske Rom.
Smør og Sukker røres til salve. Æggeblommerne
kommes i, en ad gangen. Mel, Citronskal og Rom tilsættes og til sidst
de piskede Æggehvider. Dejen hældes i en velsmurt form og bages ved
jævn varme. ¾ – 1 time.
Oma Tønder*s Sandkage fra Højer
6 Æg, ½ pd. Smør, ¼ pd. Sukker, 1
pd. Hvedemel, ¼ pd. kartoffelmel, lidt revet Citronskal, et par hakkede
bitre Mandler, 1 bagepulver. Laves som Familien Brodersens Sandkage.
Sraderkage
7 Æg, ¼ pd. Smør, ¼ pd. Mel, ¼ pd.
Sukker, Skal og saft af en Citron.
7 Æggeblommer røres hvide med Sukker.
Mel og Smør, smuldres og kommes i Æggemassen, Citron tilsættes og
til sidst de piskede hvider. Bages i en velsmurt form ved god varme
¾ time.
Kilde: Se Litteratur, Tønder, samt
diverse Private Opskriftsbøger fra Tønder og Højer.
– Redigeret af Uwe Brodersen.
Hvis du vil vide mere:
Sønderjysk Kaffebord
Sønderjysk Kaffebord
– Opskrifter
Mad fra Tønder
Mad fra Tønder
– Opskrifter
December 2, 2008
Fra Danmark i nord til Belgien i syd lever et spændende folk, som kalder sig frisere. På en kort strækning lige syd for grænsen tales, der op til 5 forskellige sprog. Engang var frisisk meget udbredt. I dag kan man knap forstå hinanden. Engang vandt friserne et slag. Deres våben var byggrød. Læs her historien om nordfriserne og østfriserne.
Egentlig var friserne et germansk stammefolk, der havde deres eget rige i 6 – 700 tallet. Andre overtog styringen og landet, men friserne bevarede sproget, traditionerne, historien og det særlige liv ved Nordsøen. Oprindeligt var de bosat mellem Scheldes og Wesers udløb.
Frisernes våben
Friserne har deres eget gamle frisiske våben med kongekrone, en halv ørn og en jydepotte.
Kronen er ikke den danske kongekrone, men en karolingerkrone. Den halve ørn stammer også fra Karl den Store. Da han indtog Rom havde han friserne med sig, og de fik så en god placering under kampen, at det blev dem, der afgjorde slaget. Den taknemmelige kejser ville udmærke dem med gaver og titler, men
friserne sagde, nej tak. De ville hellere tildeles privilegier hjemme i Nordfrisland. Det fik de, og som tegn på disse privilegier fik de den halve ørn.
Og hvorfor er der en jydepotte? Da friserne kom til Nordfrisland levede der mennesker, som var meget små. De boede i jordhytter. Deres konge hed Fin. Det kom til kamp med den fastboende befolkning, og de indvandrende frisere. Det gik ikke så godt for friserne, men de havde deres koner med. De lavede frisernes nationale ret, byggrød.
Friserne måtte trække sig tilbage, og kom hjem til deres koner. De greb deres gryder og kastede varm grød efter de små fjender. Disse blev overrasket over det nye våben. Men friserne stormede nu frem og vandt slaget.
Siden er jydepotten med ske et hæderstegn for resolutte frisiske kvinder – og en del af det frisiske våben.
De rige frisere
Kvinderne i det gamle Nordfrisland kendte deres værd, men de havde også skønne hjem. De fleste frisiske bønder var velhavende i modsætning til folkene inde på gesten, hvor hjemmene gerne havde et beskedent indbo.
I de frisiske hjem var der pragtfulde renæssance – og barokmøbler, der fyldte op i de store stuer.
Det frisiske sprog og kultur spredte sig herfra langs nordsøkysten, hvad der i dag er fra det nordlige Belgien til Sønderjylland.
Invasionen
Frem til det 14. århundrede havde der i Vestslesvig dannet sig et amfibielandskab. Her bosatte friserne sig fra det 8. århundrede. De bosatte sig på øerne Sild, Før, Amrum, den vestlige del af Ejderstedt samt på øen Helgoland.
Selve marsken blev først taget i besiddelse den anden indvandringsbølge omkring år 1000. Antagelig har stridigheder med det ekspanderede frankerrige, vikingetidens urolige forhold og måske et forsøg på at undgå den kristne mission været årsager til at flytte nordpå.
Diger blev anlagt
De anlagde grøftesystemer, for at dræne landskabet, og i det 11. århundrede begyndte se at etablere værfter, som skulle sikre bygninger mod vandet.
De op til 8 meter høje havdiger er et enormt bygningsværk. På fastlandet findes der i dag 132 kilometer diger. På øerne yderligere 92 kilometer. Indtil det 14. århundrede var de frisiske herreder relativt selvstændige. De skabte overskud ved landbrug og udvinding af salt. I perioder bragte udvinding af frisisk salt stor
velstand.
Frisisk frihed
Under Kong Valdemar 4. Atterdag blev der foretaget felttog mod friserne. I 1252 måtte kong Abel bøde med livet, fordi han havde forsøgt at gennemtvinge skattekrav på halvøen Ejdersted. Friserne påberåbte sig Frisisk frihed, som de angiveligt havde fået under Karl den Store.
Den 16. januar 1362 mistede mange tusinder af frisere livet ved Den Store Mandedrukning. Store landområder gik tabt. Den sagnomspundne handelsby Rungholt forsvandt. I 1634 forsvandt et nordfrisisk kærneområde med øen Strand. Det nordfrisiske Vadehav begyndte at ændre form. Halligerne, som egentlig var rester af fastlandet begyndte at dukke frem af havoverfladen.
Politisk stod nordfriserne først under den danske konges overhøjhed. I Middelalderen tog friserne del i de mange stridigheder om hertugdømmet Slesvig.
Under mange herskere
I begyndelsen af det 15. århundrede blev friserne inddraget i opgøret om hertugdømmet Slesvig – Holsten, bl.a. i kampen mod ditmarskerne. Gesandter fra de holstenske grever gav friserne i 1426 Siebenhardenbeliebung, og for Ejderstad gældende Krone der rechten Wahrheit. Det betød at friserne fik lov til at
beholde mange af deres overleverede rettigheder. Man ville gerne have friserne på den rigtige side mod den danske konge Erik af Pommern.
I 1435 var kongens nederlag en realitet og holstenernes overhoved, grev Adolf den Syvende blev nu også hertug af Slesvig.
Christian den Første, dansk konge siden 1448 blev også landsherre i Slesvig og Holsten. Hans bor, Grev Gerhard af Oldenburg gjorde et oprør mod kongen i 1472. Han vandt tilhængere fra øen Altnordstrand og Husum. Men opstanden blev slået ned. Og kongen skummede fløden af Husum´ s store næringsliv i form af saftige bøder.
Gud skabte havet, friserne kysten
Kongen kunne godt se, at det frugtbare marskland var givtigt for indtjeningen. I de følgende århundreder blev marsken inddiget. Et frisisk ordsprog giver et udmærket indtryk af dette:
Ved hertugdømmernes deling i 1544 fik nordfriserne tre forskellige herskere. Nørregoesherred omkring Bredsted hørte under den danske konge i hans egenskab af hertug. Vesterland – Før, Amrum og List på Sild var dele af kongeriget Danmark, mens de øvrige dele blev underlagt den gottorpske hertug.
I 1721 blev situationen mere enkel, dade gottorpske dele blev forenet med de kongelige. Fra da af hørte hele Nordfrisland til den danske helstat.
En del af Slesvig Holsten
Efter krigen i 1864 blev Nordfrisland for første gang i historien del af den tyske statsdannelse. Siden 1867 var det en del af den preussiske provins. Fra 1946 er del af delstaten Slesvig – Holsten.
Den frisiske gruppe er i dag mere uensartet. I dag findes der cirka 500.000 i Holland. Det frisiske samfund i det vestlige Slesvig udgør ca. 50.000 frisere. Ø – friserne blev påvirket af søfart og turisme, mens fastlandsfriserne blev optaget af dige-byggeri og marsken betingelser for landbrugsdrift.
Indtil omkring 1500 var frisisk det dominerende sprog i de fleste frisiske områder. Derefter blev sproget mere og mere erstattet af nedersaksisk og nederlandsk i Nederland og plattysk i Nordfrisland
Hold ikke op med at være frisere
I 1845 forsøgte præsten Christian Feddersen, at samle alle frisere under devisen:
Nordfriserne har aldrig haft en selvstændig enhed. Der har heller aldrig eksisteret en egentlig statsdannelse. Man har faktisk heller ikke forsøgt, at danne en sådan. I 1848 dukkede tanken op hos den nordfrisiske forfatter og revolutionære Harro Harring. Også bondepolitikeren, Cornelius Petersen, der bosatte sig i Vester Anflod. Fremkom med tanker om selvstændighed. Han fantaserede til sidst om et selvstyrende Slesvig Inden for Danmark. Han havde nogle kraftige angreb mod danske politikere, og brød til sidst helt sammen.
Men hans ideer druknede. I dag udgør friserne dog et selvstændigt stykke kultur. Der er også vittigheder om Die Ostfriesen, som særlig den tyske komiker Otto, der for øvrigt blev gift i Bov, dyrker meget.
Dansk – tysk modsætningsforhold
Man gjorde mange forsøg på at samle friserne med såkaldte friser – fester, men de blev som regel overtaget af tysksindede, så den egentlige frisiske identitet forsvandt. Den Nordfrisiske Forening forsøgte også at samle, og den blev efterhånden paraplyorganisation for de fleste paraplyorganisationer.
Da den danske grænse igen rykkede tættere på i 1920, blev Frisisk – Slesvigsk Forening dannet. Den ønskede anerkendelse af friserne som et nationalt mindretal og samarbejdede med det danske mindretal syd for grænsen. Dette provokerede den Nordfrisiske Forening, der bekendte sig til tyskheden. Det dansk – tyske modsætningsforhold kom derved til at kendetegne den frisiske sag i mange år.
I mellemkrigstiden fik friserne en lille indrømmelse på skoleområdet. Men den frisiske sag blev undertrykt under nazismen, som ellers havde frisernes absolutte opbakning.
De mange sprog
Der findes mange sprog i den frisiske kultur. Her skal nævnes Limburgisk, Frisisk, Nedersaksisk, Zeeuwsk og Brabantisk. Indbyrdes kan det også være svært at forstå hinanden.
Det frisiske sprog er frisernes vigtigste identitet. Det er et selvstændigt vestgermansk sprog, der som oldengelsk og oldsaksisk består af en nord -, en øst – og vestfrisisk gren. På et meget lille område tales der også højtysk, rigsdansk, plattysk, sønderjysk og frisisk. Dertil kommer en mængde lokale dialekter. Således beherskede min far, det såkaldte Tynne – plat.
Vi kan forsøge at tælle til 10 på frisisk:
I Holland synes bevarelsen af det frisiske sprog, at have båret frugt. En undersøgelse i 1994 viste at 94 pct. af beboerne i Frisland kunne forstå frisisk, 74 pct. kunne tale det, 65 pct. kunne læse det.
Ostfriesland
I en kort periode var Ostfriesland og Westfriesland samlet i et rige, under firserkongen Radhod, hvis storfrisiske rige gik i stykker, da det østlige Frisland, det
nuværende Ostfriesland i 785 tilfaldt frankerne. Ostfriesland kom senere under bispedømmerne Bremen og Münster. Det vestlige Frisland tilfaldt Holland.
Frisisk kultur
Siden 1997 er det også tilladt, at benytte frisisk for retten, selvom dette længe uofficielt har været tilladt.
Hver søndag bliver der sendt en halv times frisisk på hollandsk Tv. Men også den tyske Tv – station sender et magasin – program på nordfrisisk og plat. En regional radiostation Omrop Fryslàn sender hver dag en times frisisk radio.
Den frisiske folkegruppe råder ikke selv over egne institutioner, som skoler, børnehaver og kirker. Plejen og bevarelsen af den frisiske kultur og sprog varetages i høj grad af foreninger. Men der undervises i frisisk på 29 skoler i Nordfriesland. Fire kommuner i Nordfriesland har opsat tosprogede byskilte.
Frisisk kultur
Friisk Forining går ind for en indlemmelse i Danmark, men betragter sig som et mindretal, mens Nordfriesischer Verien mener, at friserne er af tysk afstamning og ikke skal have deres egen selvstændighed.
Nordfriserne er medlem af Friserrådet, en samarbejdsorganisation mellem nordfrisere, østfrisere og vestfrisere i Holland. Alle frisere har deres egen grundlov,
Friesisches Manifest. Den blev underskrevet i 1955 ved Friserådets sjette friserkongres i Aurich. Her står:
Når vi taler om frisere, skal vi også nævne stedet Upstalboom. Fra det 12. til 14. århundrede var den lille skov et tingsted, hvor alle frie frisere hvert år omkring
pinse mødtes for at diskutere fælles anliggender.
I dag er det den fredsommelige frisiske kuglesport klootschieten, der fylder stedet.
Østfriserne fandt beskyttelse hos preusserne
Mens nordfriserne ikke kunne finde ud af om de skulle være dansk eller tysk, så forholdt det sig anderledes med østfriserne. Allerede i midten af 1700 – tallet valgte de side. Det skete efter den såkaldte Appele – krig mellem de østfrisiske stænder og den lokale fyrste Georg Albrecht. Resultatet af denne krig, blev at Emden fik sin status som handelsmonopol væsentlig indskrænket. Det kunne byen ikke leve med, så de overtalte de andre østfrisiske byer til at søge beskyttelse hos Preussen.
I 1744 blev der underskrevet en forpligtende traktat, der i princippet gjorde Ostfriesland til en del af Preussen. Men her var man calvinister med et nederlandsk
kirkesprog. Preussen forsøgte at presse disse til at tale tysk.
Under Napoleon blev Ostfriesland indlemmet som et departement i Nederland, men kom efter Wienerkongressen i 1815 tilbage til Preussen. Men præsterne fortsatte med at prædike på nederlandsk helt frem til 1880. Groote Kirk i Emden så sig selv som pro – nederlandsk og anti – tysk.
Grænsen satte østfriserne ikke spørgsmålstegn ved. Den lå fast med Meppener Grenzvertrag, der blev indgået mellem Hannover og Nederland i 1824.
Efterhånden flyttede calvinisterne til Nederland, og de tysktalende lutheranere slog sig ned i de østfrisiske byer. Men mange med nederlandske rødder blev boende.
Dette var historien om det spændende folkefærd ved vestkysten fra Danmark i nord til Belgien i syd.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 13. – 03. – 2022
December 2, 2008
Her følger opskrifter på dejlig mad fra Tønder. Det vil sige Grønlangkålen fås i flere udgaver. Med og uden kartofler. Men vi skal lige igennem Vinsuppe, Surrib, Solæg, Snysk, Sønderjyske frikadeller, Gammeldags hvidkål, Griseskanker, hvidkålskroketter og hvidkålsbudding.
Vinsuppe med skinke (En festret fra Tønderegnen)
1 l vand
Vinsuppen tilberedes. Byggrynene koges i vandet i ca. 90 min. Rosinerne og sveskerne (udblødte) kommes i og koges igennem. Vinen tilsættes og suppen smages til med sukker og ribssaft.
På en sidetallerken serveres kogt skinke og stuvede kartofler til vinsuppen.
Surrib (til stuvede kartofler eller på et stykke sønderjysk rugbrød)
Kødet skives og lægges i en dyb pande eller gryde og overhældes med lige dele vand og eddike, så skiverne lige dækkes. Krydderierne tilsættes og kødet koges til det er mørt.
Kødsuppen hældes fra. Det skal være ca. 4 dl., og husblassen, der har ligget blød i 10 min., tilsættes. Der omrøres indtil husblassen er smeltet. Spises, når kødsuppen er stivet til gelé.
Serveres med sennep og syltede rødbeder.
Solæg (kommer fra det tyske Soleier, saltæg)
Æggene (det ønskede antal) koges i 20 minutter. Vandet er tilsat en snittet skalotteløg. Dette for at give skallerne en smuk gyldenbrun farve. Æggene stødes, så skallerne får revne og lægges i en meget kraftig saltlage. Er lagen så kraftig, at æggene holdes oppe, kan æggene holde sig i 2 – 3 uger.
Anvendes en lidt mildere lage, og skiftes denne hver dag, er holdbarheden næsten ubegrænset.
Servering: Hver person piller sit æg, skærer det igennem, løfter blommehalvdelen og fylder fordybningen med eddike, olie, salt og peber, evt. sennep. Blommen lægges på plads – omvendt. Hvor halvdel indtages med fingrene, som 2 ”godbidder”
Der servers masser af øl og snaps til.
Snysk (helt ærlig så er det nok mere alsisk end fra Tønder)
Kartofler og gulerødder skæres i skiver, bønner snittes og grøntsagerne koges i så meget vand, at de lige dækkes. Ærterne tilsættes efter ca. 10 min. kogning. Når alle grøntsagerne er møre jævnes med en smørbolle af mel og margarine. Retten småkoger i 5 min.
Smag til med salt og peber og drys med friskhakket persille før servering.
med paneret flæsk
Flæskeskiverne vendes i æggehviden og rasp og stegs i margarinen på panden.
Sønderjyske frikadeller
Kød og løg hakkes sammen, en eller to gange gennem kødmaskinen. Raspen blødes op i vand. Ægget piskes og blandes med raspen og det hele kommes i kødet sammen med krydderierne og æltes til en lind fars. Der tilsættes evt. lidt mere vand. Frikadellerne formes i hånden og steges på panden.
Med gammeldags hvidkål
Hvid peber, salt, muskat
Kålhovedet deles i 4 stykker, stokken skæres bort, og kålen koges i letsaltet vand i ca. 20 min., afkøles og trykkes af for vand.
Kålen findeles med kniv eller hakkes gennem kødmaskinen og kommes i en gryde, hvor den koges op med fløde og smør, så det bliver en tyk stuvning. Det smages til med krydderier.
Griseskanker med kødboller
Beregn en fersk griseskank pr. person
Skankerne koges godt møre, kun lige dækket af vand tilsat salt og hele peberkorn. Der laves en opbagt sauce af suppen, og skankerne serveres overhældt med saucen og garneret med halve hårdkogte æg og halvstore kødboller, trillet i hånden af fars til frikadeller. Der koges kartofler til.
Sønderjysk grønlangkål
Grønkålen koges i letsaltet vand, til den er mør. Kålen formes som kugler, og vandet trykkes af, hvorefter kålbollerne køres igennem kødmaskinen sammen med nogle kogte kartofler. Kålen varmes igennem i en gryde, tilsættes fløden og en stor klat smør og røres tilpas lind med lidt suppe fra det kogte flæsk. Der
smages til med salt og peber.
Serveres varm med sukkerbrunede kartofler og dertil kogt røget og fersk flæsk og sønderjyske kålpølser. Der hører sennep og syltede rødbeder til retten.
Stop, stands sådan laver man da ikke grønlangkål. Nej, hver familie har sin måde at gøre det på. Sønderjysk grønlangkål er en meget traditionel ret, hvor kål – og kartoffelmængden, samt om den er grov eller fin i konsistens, varierer fra familie til familie. Her kommer en række andre måder at gøre det på.
Sønderjysk grønlangkål med det hele (den lange opskrift)
Du skal regne med ca. 5 kvarters tilberedningstid. Her er opskriften til 6 personer:
Kom hamburgerryggen i en gryde med kogende vand, så det lige dækker. Bring vandet i kog igen og skum. Kog ved lav varme under kåg i ca. 45 minutter, til en temperatur på 60 grader. Tag gryden fra varmen, og lad hamburgerryggen stå ca. 20 minutter i kogevandet. Kom kålpølserne i kogevandet, til de er varme. Tag kødet op, fjern hinde eller net, og skær hamburgerryggen i skiver.
Kog kartoflerne og pil dem. Hæld varmt vand over, hvis kartoflerne er kolde, og lad dem stå i 5 – 10 minutter. Hæld vandet fra. Smelt sukkeret på en pande, til det er lysebrunt. Tilsæt smør og derefter kartoflerne. Skru evt. ned for varmen så karamellen ikke bliver for mørk. Bliver det skruet for meget ned, bliver karamellen stiv, og vil ikke sætte sig på kartoflerne. Vend forsigtigt kartoflerne hele tiden, til de bliver lysebrune over det hele.
Kog grønkålen 10 minutter i suppen fra hamburger – ryggen. Tag kålen op i en si og pres vandet af – vrid evt. kålen.
Hak kålen med en kniv eller gennem en kødhakker. Skær kartoflerne i tern og kog dem møre i suppen fra kødet. Hæld væden fra og mos kartoflerne med en gaffel. Tilsæt kålen og fløden og varm det igennem. Smag til med salt og peber.
Tips:
Grønlangkål med hvidkål:
1000 gr. kogt hakket grønkål og 500 gr. kogt hakket hvidkål. Smelt margarinen i en tykbundet gryde og tø kålen op ved svag varme. Tilsæt salt og peber. Tilsæt eventuelt suppe fra kødet.
Grønlangkål med kartofler
500 gr. kogt hakket grønkål
Smelt margarinen i en tykbundet gryde og tø kålen op ved svag varme. Mosede kartofler røres i. Tilsæt mælk/fløde og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. suppe fra hamburgerryggen eller flæsket.
Hvidkålskroketter
Hvidkålen tøes op og blandes med kødet. Ingredienserne tilsættes. Tilsæt evt. mere mel. Farsen formes til kroketter i passende størrelser, rulles i rasp, hvorefter de steges på panden.
Serveres som hovedret med kogte eller revne gulerødder, og smørsovs. Kan serveres som frokostret med tomat og agurkeskiver evt. med flutes og tomatdressing.
Hvidkålsbudding
Hvidkålen tøes op og svitses med 40 gr. smør i en gryde ca. 10 min. Tilsæt 2 spsk. salt og evt. lidt kulør, så kålen bliver gyldenbrun. Der røres til med æg, mel, rasp, salt og peber. Smør et ildfast fad. Heri ligges et lag kål, et lag fars osv.
Fadet sættes på nederste rille i ovnen på ca. 40 min ved 225 grader.
Hvis du vil vide mere.
Redigeret 14. – 03. 2022
December 2, 2008
Så
er det serveret. Her giver vi 31 opskrifter på
den sønderjyske bagekultur. Her får du serveret hele to slags Knæpkager,
to slags ”Brøtåert”. Men der er også
Goraj, Kys og Klap, Bækkenør og Ingenting. Prøv også¨Højer Riskage
eller Kartoffelkage. Tænk ikke på
den slanke linje. Det har vi andre heller ikke gjort.
I stedet for denne artikel finder du en ny – redigeret artikel
OBS: VI HAR OPDATERET DENNE ARTIKEL OG RETTET MISFORSTÅELSER
SE ARTIKLEN: SØNDERJYSK KAFFEBORD – 119 OPSKRIFTER FRA TØNDER
www.dengang.dk/artikler/5703 Sønderjysk kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder (under Sønderjylland)
Vores første artikel om det Sønderjyske
Kaffebord er allerede røget ind blandt de ti mest læste. Men mange
af vore læsere, har savnet opskrifter. Det får de så her. Nogle steder
har vi anført historien om lige den art vi giver opskriften på. Mange
af opskrifterne er tilegnet min mor, Lene. Men vi kan nu engang ikke
kalde alle opskrifter for Lene`s eller mor`s. Men herfra skal lyde et
velbekomme.
Sønderjysk kaffebord består af mindst
16 forskellige slags kager. Og man skal helst smage på det hele, for
ikke at fornærme værtinden.
Tænk ikke på din linje, når du nu
går igang. Det har vi andre heller ikke gjort.
Boller (Pomle)
Boææerne hørte dengang med ved alle
kaffeborde. De smager bedst helt friskbagte. De flækkes og smøres,
derpå lægges de på et fad, således, at de halvdele ligger oven på
hinanden. På den måde er det svært, at undgå at tage en hel bolle.
Denne skik stammer fra dengang, hvor der var brug for ”stopkager”.
Så spiste man ikke for mange af æ toert å a æ småkache,
125 gr. smør
50 gr. gær
3 æg
2 tsk. Kardemomme
1 ½ dl. Mælk
1 ½ tsk. Salt
Bages ved 225 grader i ca. 15 min.
Varm mælken til 30 grader. Rør mælken,
gær, smør og 2 æg sammen, tilsæt kardemommen og det meste af melet.
Lad dejen hæve med lidt drysset mel over, indtil det fylder det dobbelte.
Rul dejen ud i en pølse, skær den i ens stykker, der formes til boller
med lat melede hænder. Sæt bollerne på en smurt plade og lad dem
efterhæve ca. 15 minutter. Bollerne pensles med et sammenpisket æg
og bages.
Lene`s
Brødtærte (brøtåerrt)
Brødtærte af denne type kendes kun
i Sønderjylland. Det var en yndet festspise, som jeg har fået mange
gange som ung. Vi skal bruge:
100 gr. revet rugbrød
250 gr. sukker
100 gr. hakkede nødder
1 tsk. Bagepulver
½ l piskeflæde
50 gr. nødder.
Æggene deles i hvider og blommer og
hviderne piskes stive. Sukkeret røres forsigtigt i hviderne lidt efter
lidt, og derefter røres æggeblommerne i een ad gangen. De haklkede
nødder og revet rugbtød blandes sammen og tilsættes forsigtigt sammen
med bagepulveret.
Dejen kommes i 3 meget velsmurte lagkageforme
og bages ca. 10 min. ved 225 grader
De færdige lagkagebunde lægges sammen
med flødeskum og pyntes med hakkede nødder.
Oma`s Brødtærte (lagkage)
150 gr. sukker (1 ¾ dl)
3 kopper revet rugbrød (4 ½ dl)
4 – 5 dl piskefløde (fyld)
Del æggene og pisk hviderne stive. Pisk
sukkeret i og dernæst æggeblommerne. Smid det revne brød i med let
hånde. Fordel dejen i 2 lagkageforme (sørg for at formene er godt
smurte, man kan også bruge bagepapir i stedet). Bag bundende i 12 –
15 minutter ved 190 grader. Læg de kolde bunde sammen med flødeskum.
Sønderjysk Appelsinkage
300 gr. melis
300 gr. mel
4 hele æg
1 tsk. Bagepulver
Saften af 1/2 appelsin og reven skal
Margerine og melis røres til sukkeret
ikke knaser. Æggene kommes i et ad gangen. De andre ting blandes i.
En sandkageform smøres og dryses med mel. Kagen bages ved 200 grader
ca. 60 minutter.
Glasur: Flormelis blandet med saften
af den anden halvdel af appeksinen. Pyntes med hakkede mandler.
Sønderjyske kringler
400 gr. margarine
600 gr. mel
1 ½ pk. Gær
2 æg
2 dl. Mælk
4 spsk. Sukker
200 gr. margarine (Fyld)
150 gr. sukker
2 tsk. Kanel
(evt. marcipan, marcipanbrød og
eller nougat, også gerne frugter.
Margarinen sættes ud. Den skal være
så blød, at den æltes i dejen. Gæren smulres. Lunken mælk hældes
over og sukker kommes i. Mel og mælk hældes i, og dejen æltes og
først nu kommes margerinen i. Det er meget fedtet at arbejde med, men….det
kan virkelig betale sig. Dejen bliver nemlig ikke tør på denne måde.
Husk ikke, at komme for meget mel i.
Den må gerne hænge fast i fingrene. Dejen lægges i 4 striber på
bagepladen. Klappes flade og remonce, marcipan eller andet kommes på.
Dejen samles. Først enderne, så lægges
siderne over hinanden. Pensles med æg og drysses evt. med perlesukker.
Hæver til det dobbelt størrelse og bages 200 grader i 20 minutter.
Lene`s kringle
100 gr. sukker
1/1 dl. Mælk
3 æg
75 gr. gær
375 gr. margarine
Gæren opløses i sukkeret. Æggene tilsættes
sammen med mælk og mel. Det hele æltes godt sammen. Dejen rulles ud
på bordet. Margarinen skæres og rulles ind i dejen, som fyld i kringlen.
Der kan bruges svesker, rosiner eller marcipan. Smøres med æg og stilles
til hævning. Bages ved ca. 200 grader i 14 min.
Tante Titti`s kaffebrød
Det hele røres godt sammen. Smøres
på en plade så tynd som muligt. Strøs med korender, sukker eller
mandler. Bages ved 200 grader. Når kagen er bagt, skæres den i små
firkanter, derefter sættes den i ovnen igen og skal tørres lidt.
Oma`s sandkage
150 gr. sukker
3 æg
125 gr. hvedemel
125 gr. kartoffelmel
½ tsk. Bagepulver
Margarine og sukker røres godt. Æggene
tilsættes et ad gangen. Mel, kartoffelmel og bagepulver tilsættes.
Dejen hældes i en smurt form (1 ½ l). Bagetid: ca. 1 time ved 175
grader.
Stribekage (Striffkach)
½ del kartoffelmel
½ del hvedemel
Lidt hjortetaksalt
Smør
Sukker
Smør og sukker røre godt sammen og
æggene tilsættes 1 af gangen, derefter mel og hjortetaksalt. Der bliver
ca. 6 – 7 bunde, alt efter hvor store æggene er. Bundende skal være
så tynde som mulig. De kægges sammen med ribsgele mellem hvert lag.
Kagen blev bagt til jul, og holdt
sig langt ind i det nye år. Skal opbevares køligt. Den skæres i tynde
skiver, og hvis man vil flotte sig kan man servere den med flødeskum.
Det var almindeligt, at kagen blev brugt som barselskage. Det var faktisk
en skik, at man sendte lagkager som barselsgaver. Det var derfor normalt
at invitere til barsels – kaffegilde.
Sonja`s søsterkage
125 gr. margarine
3 æg
2 spsk. Sukker
1 kop lunken mælk
30 gr. gær
Rosiner, hakkede mandler eller nødder
Sukat
Reven citronskal
Lidt vanillie
Mel og magarine smuldres med hænderne,
udtørres med sukker og den lukne mælk. Der røres i dejen og tilsættes
3 hele æg, rosiner, nødder, citronskal, sukat og vanille. Dejen hældes
i en rund bageform, sættes i ovn på 200 grade i 30 minutter. Lad kagen
stå til afkøling.
Højer Riskage
80 gr. grødris
Grøden koges og afkøles, herefter
tilsættes
80 gr. sukker
75 gr. smør
2 æggeblommer
50 gr, hakkede mandler
1 tsk. Vanilliesukker
½ tsk. Kardemomme
Skal af ½ citron
Til sidst vendes 2 stiftpiskede ægghvider
i
Denne dejmasse hældes i en springform
og bages 1 time i ovenen ved 150 grader. Kagen må ikke være alt for
høj. Den skal være som en tyk lagkagebund på 2 ½ cm. Der serveres
flødeskum og gelé til.
Denne kostelige ret bruges ofte ved
bryllupper i det sønderjyske.
Mangeægskage
Brombærsyltetøj eller æblemos
Pynt: 1 ½ dl piskefløde
Rør æggeblommer hvide med sukkeret.
Æggehviderne psikes meget stive og vendes forsigtig i æggemassen.
Bagepulver og kartoffelmel blandes i. Dejen hældes i velsmurte lagkage/springforme.
Bages 20 minutter ved 220 grader. Lægges sammen med syltetøj og pyntes
med flødeskum.
Kathrineblommetærte
1 l fløde
1 stang vanillie
100 gr. sukker
500 gr. Kathrineblommer eller svesker
Mandler
Æggeblommerne røres med sukker og kommer
i en gryde med fløden. Lav et opkog og køl af. De piskede hvider kommes
i, når cremen er kold. Blommerne eller sveskerne med mandel lægges
i bunden af en ovnfast form, og dejen hældes over. Ved serveringen
vendes kagen ud på et glasfad og pyntes med fødeskum langs kanten.
Uden for blommesæsonen kan blommerne erstattes af store stenfri svesker,
der udblødes i vand. De skal have et let opkog, hvorefter mandelen
puttes i.
Sønderjysk Bryllupskage
270 gr. smør
3 spsk. Sukker
6 æg
50 gr. gær
150 gr. rosiner
1 tsk. Kardemomme
2 tsk. Revet citronskal
2 tsk. Sukat
2 tsk. Pomeransskal
4 spsk. Hakkede nødder
3 dl mælk
1 del fløde
Bages ved 200 grader i ca. 40 min. Lidt
af melet tages fra til ælning og rulning. Smørret hakkes med en kniv
i melet og smuldres med fingrene. Gæren udtøres i lidt lunken mælk
og tilsættes dejen sammen med krydderier og de letsammenpiskede æg
samt mælk og fløde. Dejen æltes, indtil den er blank og slipper fadet.
En serviet strøes med lidt mel og bindes om dejen, som derpå lægges
i en spand koldt vand natten over. Den følgende dag trilles dejen ud
i 2 store kringler, der pensles med pisket æg og strøes med groft
sukker og nødder. Efterhæver ca. 30 minutter før bagningen.
Undertiden får kringlen marcipanfyld,
og den smager da rigtig godt. Lav fyldet af 100 gr. smør, der tilsættes
100 gr. sukker og røres grundigt til sukkeret er opløst. Derpå tilsættes
100 gr. marcipan. Fyldet lægges i kringlen, før den sættes til hævning.
Kongestamme
4 – 5 æg
150 gr. mel
150 gr. sukker
2 tsk. Bagepulver
Ca. 100 gr. smør
210 grader i 6 – 8 min.
Æg og sukker piskes til en luftig masse.
Melet drysses forsigtig i, og dejen jældes straks i en bradepande,
beklædt med smørsmurt papir. (Det er lettest at tage en pakke smør
og høvle tynde skiver af med ostehævlen. Hele papiret skal være smørdækket,
for at kagen ikke hænger i. Kagen er færdigbagt, når den er lidt
lysebrun i kanterne
Så snart kagen tages ud, strøes den
med flormelis over det hele og vendes ud på et andet stykke bagepapir.
Derpå trækkes det første stykke bagepapir af, og kagen påstryges
smørcreme og rulles forsigtig sammen, mens man fordigtig holder den
i bagepapiret. Rouladen lægges nu til afkøling på en bagerist ovenpå
sammenføringen, så trykket fra papiret kan holde rouladen i form,
indtil den er helt afkølet.
100 gr. chokolad
1 dl. Vand
200 gr. smør
50 gr. sukker
3 æggeblommer
Pynt:
70 gr. høvlet chokolade
Sukkeret og vandet koges til en lage,
der hældes over de sammenpiskede æggeblommer under stærk piskning,
som fortsættes indtil cremen er afkølet. Det blødgjorte smør røres
i cremen, kun lidt smør ad gangen. Når cremen er afkølet og smidig,
kan den over damp smeltede chokolade røres i.
Når rouladen er afkølet, vil den holde
formen, og man kan da dekorere dem med resten af smørcremen og pynte
den med høvlet chokolade, så kagen illuderer en egestamme.
Sønderjysk kartoffelkage
250 gr. sukker
Saften og den revne skal af 1 citron
500 gr. revne kogte kartofler
150 gr. bitre mandler
150 gr. søde mandler
12 æggehvidder
Pynt:
Æblekompot kogt med lidt kanel
Æggeblommerne røres godt og længe
med sukker. Derpå tilsættes den afsiede saft og den revne skal fra
citronen, og lidt efter lidt kommes de revne kartofler i. Først når
alty er godt rørt sammen tilsættes 12 æggehvider, der skal piskes
helt stive på forhånd.
Bages i springform. Her dækkes bunden
med dej, derpå lægges æblekompot og dej skiftevis. Der afsluttes
med et lag dej. Bages ved 170 grader i ca. 50 min.
Sønderjysk Julekløben
50 gr. smør
½ tsk. Salt
1 tsk. Sukker
50 gr. gær
3 dl mælk
2 ½ dl rosiner
1 ½ dl sukat
125 gr. smuttede hakkede mandler
Smørret smuldres i melet. Gæren udtørres
i lunken mælk og tilsættes sammen med det øvrige. Når dejen er rørt
godt, sættes den til hævning ca. 30 min. Derpå æltes den atter,
formes til et brød ved at rulle dejen ud i en aflang firkant, der holdes
sammen en gang på den lange led. Efterhæves ca. 30 min. Pensles med
æggehvide og bages ca. 30 min ved 200 – 225 grader.
Efter bagningen overdrysses brødet let
med flormelis. Ved serveringen skæres brødet i skiver, der ofte smørbelægges.
Kløben er en let og lækkert rosinbrød,
som for mange er indbegrebet af en sønderjysk julekage. Det fremstilles
gennem hele december af de fleste sønderjyske bagere. Undertiden i
en luxus udgave med marcipan. Kløben er en særlig variant af den tyske
julekage ”Stollen”, men den er ikke nær så
lidt. Ordet kløben er nyt i det danske sprog og førdt registreret
i dette århundrede. Det stammer fra tysk og betgener den længdespalte
eller kløft, der opstår, når dejen bliver sammenfoldet.
Knæpkager (1. version)
200 gr. hvedemel
300 gr. sukker
200 gr. bygmel
300 gr. fedt
2 dl. Fløde
Fedtstoffet smeltes, heri varmes fløden,
mel sukker. Det ele hældes i et fad og æltes grundig igennem. Når
dejen er tilpas gennemæltet og kold, udrulles den tyndt og skæres
i store aflange kager, som smøres med æg og lidt vand. Prikkes med
en gaffel og bages ved jævn varme til de er gyldne. Når lagerne spises,
smøres de over med lidt sirup.
Knæpkager (2.version)
1 kop fløde
100 gram fedt
125 gram smør
1 kop sukker
1 æg
Lidt hjortesalt
Dejen æltes sammen og skæres ud i firkanter
og pensles med æg og mælk, bages lysebrune. Smøres med sirup, når
de serveres.
Knæpkager har fået deres karakteristiske
navn efter den lyd, der giver, når man bider i den hårde kage.
Sammen med ”Goderåd” er det en af de
ældste småkagetyper, der kendes. De blev dengang bagt i den store
bageovn efter rugbrødsbagningen. Undertiden samlede man alle dejrester
og æltede dem sammen med fløde. Det er forklaringen på, at der i
ældre opskrifter er angivet både rugmel, hvedemel og bygmel i knæpkager.
Enkelte ældre husmødre fastholder , at en rigtig knæpkage skal laves
af rugmel og at der skal anvendes sirup og fedt som bindemiddel i stedet
for fløde og smør.
Klejner (vrejn unge)
170 gr. sukker
500 gr. mel
3 spsk fløde
3 æg
1 tsk. Hjortetaksalt
Lidt vanille
Reven skal af en citron
Rør smør og sukker sammen, tilsæt
det øvrige og ælt dejen sammen. Dejen udrulles med en kagerulle og
dejen snittes med en klejnespore til små klejner, der snittes i midten
og vrides til ”vrejn unge”. Resten af dejen stikkes ud med rundt
glas og ”gaf hul i æ midt”. De ”vrejn unge” koges i lysebrune
i fedt eller palmin, og tages op på fedtsugende papir, hvor det afkøles.
Klejner er en udpræget jule
– småkage ligesom brunkager. Ingen af disse småkager er specielle
for Sønderjylland, men klejnerne har en speciel sønderjysk betegnelse.
Mange tror at betegnelsen ”vrejn unge eller vrejn drenge og piche”
dækker over en særlig sønderjysl variant. Men her
– som mange andre steder – er det sønderjyske og det danske identiske
begreber. Navnet, der har en vis erotisk undertone er antagelig en mandlig
vits, der er slået an.
Vanillekranse
375 gr. smør
250 gr. melis
2 stænger vanilie tørret st. eller
hakket.
Lidt bitre og helst mange søde mandler
(helst hakket gennem mandlekværn)
Det hele æltes meget længe aftenenen
før bagning. Tag en lille klump ad gangen, ellers bliver dejen blød.
Kør dejen gennem bollesprøjte eller kødhakker med stjenetyllen i.
Formes til ringe og sættes på bageplade. Bages ca. 8 min. ved 200
grader. Sættes straks til afsvaling.
Fedtebrød
2 tsk. Hjortesalt
500 gram margarine
260 gr. sukker
260 gr. kokos.
Glasur med lidt rom eller romessens.
Det hele blandes på en gang. Rulles
ud i tre stænger, der trykkes flade og bages midt i ovnen ca. 10 min.
ved 200 grader. Smøres med glasur og skæres i strimler med det samme,
ellers knækker de.
Brune Fedtkager
250 gr. svinefedt
375 gr. sukker
500 gr. mel
1 tsk. Hjortetaksalt
Chokoladen smeltes sammen med fedt. Sukker,
hjortetaksalt og mel tilsættes. Røres evt. på maskine. Trilles til
kugler og trykkes let. Sættes på bageplade med bagepapir. Bages ved
160 grader i 25 minutter på miderste rille. Ønskes hvide fedtkager,
udelades chokoladen.
Mor*s Fedtkager
500 gr. mel
250 gr. sukker
1 tsk. Hjortetaksalt
4 spsk. Kakao
Sæt fedtet frem i stuetemperatur, helst
dagen før begningen. Ælt fedt, sukker og hjortetaktsalt grundigt sammen.
Tilsæt melet lidt ad gangen. Hvis dejen ikke bliver smidig tilsættes
lidt ekstra mel. Del portionen i to lige store dele. Ælt kakao i den
ene del. På smurte plader skal kagerne afsættes med en teske i størrelse
som en valnød. Bages ved 150 – 170 grader i ca. 10 minutter. Kagerne
skal revne lidt på overfladen, for at være rigtige.
Ved serveringen lægges både hvide
og brune fedtkager på fadet. Denne småkage skal ligesom andre
”bækkenødder”(småskager)
en bestemt måde. Mange steder ledssages marengs eller kys af en lille
gul flad småkage kaldet ”klap”. Den laves af sukker og den
æggeblomme, der bliver til overs af marengsbagning. Et tredje eksempel
på småkager, som helst skal følges, er
”Vrejn unge”.
Pebernødder
375 gr. hvedemel
175 gr. smør
½ tsk. Potaske
3 dl. Farin
1 æg
½ tsk. Kardemomme
½ tsk. Peber
Hak smøret ud i melet. Rør potasken
ud i lidt koldt vand og kom det i dejen sammen med resten af ingredienserne.
His dejen ikke hænger sammen, tilsættes lidt mere vand. Dejen rulles
til tynde stænger, der deles i små kugler, som trilles til pebernødder
og sættes på bagepapir. Bages ved 180 grader i ca. 10 min.
Ingenting
2 æggeblommer
250 gr. smør
2 spsk. Fløde
300 gr. sukker (Pynt)
2 spsk. Hakkede mandler
2 æggehvider
1 – 2 tsk. Eddike
Dejen æltes sammen og rules med en kagerulle.
Kagerne stikkes ud med et vinglas. Hviderne piskes stive med sukker,
tilsættes eddike og de hakkede mandler. Kagerne pyntes med den masse
og bages i 8 minutter.
Denne opskrift anses af mange sønderjyske
husmødre for at være de lækreste småkager, der findes. Navnet antyder
kagenes lette substistens. Ingenting kan man altid spise og var egnet
som afslutning på et rundt kaffebord. I Midtslesvig kaldes denne småkage
undertiden for ”Israelit”.
Bekkenørre
375 gr. fedt
375 gr. mørkt farin
Lidt fløde
Stødt anis
Potaske
Mel og fedt smuldres, farin, krydderier
og fløde tilsættes. Det hele æltes godt sammen. Rulles ud i fingertynde
pølser og skæres af i terninger. Sættes på en smurt plade og bages
ved jævn varme.
Goderåd (gojraj)
500
gr. mel
250 gr. sukker
200 gr. smør
4 æg
3 stk. kardemomme
1 tsk. Vaniljesukker
Sukker og smør røres sammen. Der tilsættes
æg, vaniljesukker og kardemomme. Melet røres i lidt ad gangen. Bages
på hver side i et særligt goderådsjern, som smøres med et flæskesværd
efter bagning af hver kage, såfremt det ikke er et moderne teflonbelagt
jern.
Disse småkager er smukke at se. De
er imponerende af størrelse, og har stor holdbarhed. Godt nok tager
det lidt tid at fremstille, du skal nok regne med cirka en time. Goderåd
er lysebrune, helt tynde og sprøde. De opbevares i stabler i en lufttæt
kagekasse, der svarer til størrelsen på
goderådene.
Kys og Klap
En god måde, hvor sønderjyderne får
brugt både hviden og blommerne fra æggene
Æggehviderne piskes meget stive. Sukkeret
tilsættes lidt ad gangen, sammen med eddiken. Dejen sættes med en
teske på en bageplade med bagepapir.
250 gr. sukker
½ tsk. Hjortetaksalt
Sukker, æggeblommer og hjortetekssalt
piskes godt. Dejen sættes på en bageplade med bagepapir med 2 teskeer.
Begge slags kager bages ved 160 grader i 10 – 12 minutter.
Kagen serveres i samme skål og man tager
en af hver.
Sønderjyske
æbelskiver med svesker
2 ½ dl mælk
15 gram gær
3 æg
20 gr. sukker
200 gr. mel
½ tsk. Kardemomme
175 gr. smør/margerine
Ca. 300 gram stenfri svesker
50 gr. flormelis
Serveres drysset med flormelis.
Æbelskiver med svesker fik vi altid
til jul hjemme i Tønder. Ofte fik vi det også til frokost, så var
der mere plads om aftenen. I gamle dage fik man det, når der var pause
under høstarbejdet.
Hedeviger
125 gr. sukker
750 gr. mel
½ liter mælk
65 gr. margarine/smør
2 ½ pakke gær
Rosiner
1 ½ æg
Evt. Sukat
Mælken lunes og når den er fingervarm
smuldres gæren i. Æg og sukker røres i, mel, den bløde margarine/smør,
rosiner, og sukat kommes i og dejen æltes godt. Hæver 1 time. Sættes
på bageplade i klatter eller som boller. Bages ca. 10 minutter ved
225 grader.
Disse kager/boller er en sønderjysk
specialitet til fastelavn.
Hvis du vil vide mere, så
læs
December 2, 2008
Denne gang beskæftiger vi os med gruppen The Dispairs, som også spiller 60’er musik. Kigger man på , hvem der er med, er der masser af gengangere fra andre grupper. Der er rigtig gang i nostalgien i Tønder.
Engang imellem er verden ond. Det var den, da min gode ven Ib, som læserne kender her fra siden med gode artikler, inviterede til hans runde fødselsdag. Jeg meldte afbud. Men Ib havde et es. Musikken skulle leveres af – The Tommyguns.
Men desværre vil kunderne i december måned have at butikkerne har længere åben om lørdagen og har åben om søndagen, så derfor kan jeg ikke komme. Søgningen til artiklerne om Tommyguns har været store.
Men der må være et eller andet i Tønder, for det gode 60’er orkester The Dispairs eksisterer også. Kigger man på personerne, ser man også, at de har været aktive i mange andre sammenhæng. Men kigger man på fotoet af dem, ja så må jeg indrømme, at jeg ikke genkender dem. Fra min tid i Tønder kender jeg dog et par stykker.
Orkestret blev startet i 1967 af Bent, Peter og Eddie. De gik i samme skole i Tønder. Øvelokalet var i en kælder under det nuværende Kop & Kande i Vestergade i Tønder. Der øvede de aften efter aften på hvad man i dag kalder et primitivt udstyr. Og med det udstyr tog de minsandten ud at spille. Da ingen af dem var gamle nok til selv at køre, måtte forældrene træde til.
Det første job var den 8. oktober 1967 i Løgumkloster. Hvert orkestermedlem fik den fyrstelige betaling på 100 kroner. Flere jobs fulgte, og bassisten Henning kom med. Orkestret deltog i flere konkurrencer, og ved de lejligheder mødte de bands som var ”verdensberømte i Danmark”, blandt andet Lollipops.
I The Dispairs scrapbøger opbevares flere fanbreve og udklip fra aviserne.
I midten af 70’erne stoppede orkestret. De enkelte medlemmer havde lyst til at prøve noget nyt. Og selvom de fortsat alle boede i Tønder, skulle der gå 34 år, inden de kom til at spille i nøjagtig den samme besætning som i 60’erne, dog nu med en ekstra guitarist, Jørgen Lehmann, som i 60’erne var aktiv i ”Trans
Alpine Group”.
Grunden til gendannelsen var Steen Mogensens bog ”Riber Rock” som omtaler hele musiklivet/orkestrene i Sønderjylland i 60’erne. Ved bogudgivelsen havde Steen inviteret de gamle bands til at komme til Ribe, og spille et par af deres gamle numre. Og så var The Dispairs pludselig i gang igen.
Der blev fundet nyt øvelokale, indkøbt nyt udstyr, fundet gamle tekster og plader frem. Spilleglæden og begejstringen var der stadig. De første jobs i Tønder var en succes. Siden er der blevet til mange arrangementer, lige fra private fester, byfester og Tønder festival.
The Dispairs spiller Who, Kinks, Elvis, Stones, Beatles m.m. Alt hvad der skal til for at det bliver en fed 60’er fest.
Og selvfølgelig spillede gruppen også på Torvet i Tønder. Og her anmeldte min gode ven og gamle overbo fra de glade Lærkevej-dage, Marinus Thidemann Jensen dem i Borgenes nyheder på jv.dk:
Ja, Marinus, det kunne være en fantastisk ide. Man kan få genopfrisket de glade minder fra Emmerlev Klev, Schweizerhalle og Jernbanehotellet i Skærbæk.
Ja vi var da også i Süderlügum og høre de tyske grupper The Lords og Cazy Jones and The Gouvenors (forkert stavet) Senere var der her topløs optræden med en dansk pigegruppe med Polizeistunde – og det hele – men se det er en anden historie. Den vender vi måske tilbage til.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 13. – 03. – 2022
Oktober 27, 2008
Aabenraa – 1864
Det var ikke kun ved Dybbøl, man mærkede krigen. Preussiske og østrigske tropper lagde deres klamme hånd om Aabenraa. Borgerne havde sat deres lid til Dybbøl, og fulgte godt med. Gennem Aabenraa passerede næsten dagligt tyvekoster, der blev fragtet syd på. De dansksindede fik svære vilkår i byen.
Hvorledes oplevede man i Aabenraa, 1864. Det kigger vi på her.
Den 11. februar ankom 170 preussiske soldater til Storetorv. De skulle alle indkvarteres. De kommende dage kom endnu flere soldater til byen.
Den første parade blandt mange med adskillige bataljoner gik gennem byen, med hjemmetyskerne forrest. Men blandt de preussiske officerer var det nu ikke uddelt begejstring for dette ”skuespil”.
Indbyggerne blev bedt om at aflevere deres våben. Alle dem der havde plads var forpligtet til at deltage i indkvarteringen. Rygtet gik på, at der havde været oprør over i København. En Prins Oskar skulle være udnævnt som konge.
Fanger og lazaretter
Østrigske tropper marcherede i flere dage gennem byen mod nord. Den store skole blev indrettet til lazaret. Byen måtte bekoste et kogeudstyr til 27 Rigsdaler. I retningen mod sydøst kunne der høres kraftig beskydning.
Den 22. februar kom der melding om, at preusserne havde taget mellem 30 og 100 danskere til fange.
De tyske lærere måtte fraflytte deres lejligheder. Pladsen skulle også bruges til lazaret. På Rådhuset var tre danske dragoner anbragt som fanger. Og i aviserne den 6. marts kunne Aabenraa’ s befolkning læse, at de allierede tropper ville indtage Fredericia.
Hos Stehr var der arrangeret et stort bal for de preussiske og østrigske officerer. Der deltog også hjemmetyskere fra Løjt og Aabenraa. Selvfølgelig indfandt der sig også en masse “gesinnungstächtige” damer.
En masse danske fangere blev hverdag ført gennem byen sydpå.
Kampe kunne høres i Aabenraa
13. bataljon gik den 18. marts fra Aabenraa mod Sundeved. En afdeling på 160 kavalerister udgjorde Aabenraa – garnisonen. Der kunne nu høres skydning hele dagen. Jyske embedsmænd, der blev taget til fange, blev ført mod Rendsborg, men skulle overnatte i Flensborg.
I Berlingske Tidende kunne man læse, at kampene ved Dybbøl den 17. marts havde kostet danskerne 214 mand. Et blokhus var sprunget i luften, og dette alene havde kostet 14 mand livet. Fra byen blev der sendt lazaretter syd på med 500 senge.
Vejfarende fra Flensborg fortalte ved ankomsten til Aabenraa, at de havde hørt stærk skydning fra Dybbøl – egnen. Meningen havde været at preusserne ville have indtaget Als. Rygterne gik på, at Sønderborg skulle være skudt i brand, men sandheden var, at det var en cikoriefabrik, der var brændt.
En del krigsfartøjer var ”landet” ved Kalvø. De havde taget samtlige fartøjer med sig fra hele Genner Bugt.
Preusserkongen i Aabenraa
Det skabte en del røre, da der pludselig i udkanten af Aabenraa Fjord befandt sig et par dampere. En alarmvagt blev etableret på Skibbroen.
Skolebørnene blev sure, da de fik at vide, at de ikke måtte få fri på kongens fødselsdag, som de plejede. Man ville ikke provokere besættelsesmagten. Den 18. april blev der slået alarm i Aabenraa. Mange soldater gik nordpå. Rygterne gik, at Dybbøl var blevet indtaget. Det var sorg blandt de danske i byen. Hjemmetyskerne jublede.
Preusserkongen aflægger byen et besøg den 22. april. En æresport blev bygget ved vejrmøllen. Store infanterimasser gik gennem byen. Foran Lundsbjerg Kro var en masse soldater opmarcheret. Dem skulle kongen hilse på. En del af Die Deutschen Jungfrauen klædt i hvidt, var til stede. Senere var preusserkongen
nede ved Styrtom for at nyde udsigten ud over fjorden.
Flere plyndringstogter
Kommandant von Lüdertz udsendte en befaling, hvorefter gadelygter skulle brænde hele natten og enhver skulle sætte lys i vinduet, når det blæses til angreb.
Masser af belejringsskyts blev ført gennem byen. Rygtet om Fredericias rømning blev bragt i de tyske aviser, og den 2. maj blev det bekræftet i Aabenraa. Flere jyske embedsmænd blev ført syd på. Det var dem, der havde nægtet at indføre en brandskat, som Wrangel havde forlangt.
Aabenraa’ s danske rådsmænd havde taget deres afsked. Og 400 indbyggere fra Aabenraa var taget til Rendsborg, for den 8. maj at protestere mod en deling af Slesvig Holsten. Langt om længe kom byens tidligere borgmester Lunn og herredsfoged Blume tilbage fra tysk fangenskab.
I Berlingske Tidende læste man, at tyskerne var begyndt at plyndre butikker i hele Jylland, og på landet stjal de heste og kreaturer, som de sendte syd på.
Den preussiske kommandant Wrangel bliver fejret
Et søslag ved Helgoland blev i tyske aviser udlagt som en stor tysk sejr. Danskerne skulle have taget flugten. Men sandheden så vitterlig anderledes ud. Og så kom der tusindvis af heste gennem Aabenraa på vej syd på.
Forstærkede rygter gik på, at der skulle foretages en deling af Slesvig og Holsten, således at de dansksindede kunne blive i Jylland og de tysksindede skulle til Holsten. Da den prøjsiske kommandant Wrangel på vej syd på passerede Aabenraa arrangerede hjemmetyskerne et stort fakkeloptog.
Ingen enighed på fredskonference
Den 26. maj udkom første nummer af Apenrader Nachrichten. Bürgerverein havde travlt med at organisere et stort folkemøde, der skulle protestere mod delingen af Slesvig og Holsten. 20 – 30 danske fangere, der havde ligget på et af lazaretterne i Aabenraa blev i begyndelsen af juni sendt syd på. På fredskonferencen havde tyskerne forlangt både Dybbøl og Flensborg, mens de neutrale havde holdt på linjen ved Slien.
Borgerne i Aabenraa kunne i Berlingske Tidende læse, at preusserne ville holde session i Slesvig, for at danne en slesvigsk afdeling af den preussiske hær. I Flensborg blev der den 3. juni foretaget valg til deputeret-kollegium. Der valgtes 11 dansk – sindede og 13 tysk – sindede.
På fredskonferencen forkastede de neutrale magter et preussisk forslag om en deling ved Aabenraa, samt at gøre Rendsborg til en forbundsfæstning, samt Kiel til en tysk (preussisk) orlogshavn.
Den 6. juni kørte der en endeløs række af vogne gennem Aabenraa til et møde i Haderslev. Mange brølede:
På et kirkemøde i Gråsten besluttede forsamlingen, at tysk skulle indføres som skolesprog.
Mange unge mennesker var flygtet til Fyn og Barsø, de ville undgå den forestående session.
På fredskonferencen foreslog englænderne en linje fra Gelting til Bredsted. Hvis de ikke fik deres vilje, ville de aktivt deltage i krigen. Men det var det hverken danskere eller preussere, der troede på. Blandt de dansksindede i Aabenraa, havde englænderne skuffet dem.
På vej mod Als
Den 27. juni ophørte den nyeste våbenhvile, og kampene var igen begyndt. Preusserne var gået over til Als. Forlydender ville vide, at der var 600 døde, og at 2,500 danskere var taget til fange.
Preusserne havde foretaget en razzia på Barsøe. En masse mennesker var blevet arresteret.
Den første juli oplevede Aabenraa store troppebevægelser. Rygterne gik på, at Fyn skulle erobres. Den preussiske kommandant forlangte, at alle danske inskriptioner på skilte og huse skulle fjernes inden tre dage. De skulle erstattes af tyske.
I det engelske blad Times kunne man midt i juli læse Preussens betingelser for varig fred:
Times mente, at selv om det var dyrt, burde Danmark betale dette, for Preussen kunne uden videre indtage hele Danmark.
I slutningen af juli førtes en konvoj på ikke mindre end 90 vogne gennem hovedvejen på vej syd på. Vognene var fyldt med stjålne købmandsvarer. Dern 28. juli blev det meddelt, at ca. 1.200 stjålne heste var indsat i Kolding på vej til at blive ført syd på gennem Aabenraa. Det preussiske artilleri var fordelt tre steder i Aabenraa, nemlig Lindsnakke, Posekær og Laksemøllen.
Dårlig stemning hos de dansksindede
Den 3. august var der igen fakkeltog i Aabenraa. Forrest gik den konstituerede borgmester. Det østrigske musikkorps spillede Oprørssangen. Og hos Stehrs på Storetorv blev der fejret hele natten. Hos de dansksindede var stemningen ganske modsat. Og her begyndte de tysksindede at smadre ruderne.
En positiv ting var det dog, for de både, der skulle have været brugt til at erobre Fyn blev bragt sydpå. Kommandanten, major Crohn var både upopulær hos hjemmetyskerne og danskerne. Kejseren af Østrig havde fødselsdag, og det skulle fejres efter alle kunstens regler. Og det blev det, med guirlander, flagning, musik og kanonsalutter.
På Rådhuset blev det med få dages varsel indkaldt til afstemning om dansk eller tysk skolesprog i Aabenraa fremover. Og det var som ventet, det tyske, der vandt. Hjemmetyskerne var godt organiserede.
I November forlød det, at Jylland skulle rømmes. Rigsrådet havde givet deres samtykke til, alle tre hertugdømmers afståelse.
Arveretten til Slesvig Holsten
Den 29. november dukkede nogle interessante papirer op. De stammede fra Kong Hans tid, 1500 – 1502 og 1507. Det skulle angiveligt fremgå, at Kong Hans
datter Elisabeth´ s mandlige efterkommere skulle være arvinger til halvdelen af Slesvig. Og Holsten, når Kong Hans mandlige stamme var uddød.
Elisabeth blev gift med Kur-fyrst Joachim den Første af Brandenburg. Så derfor mente man, at Kongen af Preussen var den rette arving.
Den 31. december blev fejret med at Bürgerverein og Turnverein med fakler gik gennem byen. En bataljon på 5 – 600 mand bestående af lutter rekrutter fra Rhinegnen med underofficerer fra Brandenburg befandt sig i byen.
Rekrutterne blev ikke særlig godt behandlet. Der blev uddelt spark, næveslag i ansigtet og nakken, knubs og stød. Jo, officererne var rigtig i deres es. Den 8. januar 1865 kom der igen til optøjer. Preussiske soldater overfaldt dansksindede.
Det var strafbart, at agitere for den danske sag. Der blev opsat plakater, hvorpå der blev bekendtgjort at Nordslesvig aldrig mere ville blive dansk.
Den 22. marts havde Kongen af Preussen fødselsdag. Det blev fejret med en stor militærparade om formiddagen. Og om aftenen var der bal for soldaterne. De dansksindede fejrede den danske konges fødselsdag på Vennelyst. Men de blev jaget bort af de preussiske soldater.
Således gik et år i Aabenraa `s historie under en besættelsesmagt.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 5. – 02 – 2022
Oktober 27, 2008
Østerbro – langs søerne
Læs om den glemte kirkegård. Og hvad fik pøblen at spise på Ny Vartov – dengang. Og hvad fik de betalende ? Læs også om ”ubehagelige popostød”. Så var det en, der mødte kongen under en gymnastikundervisning. De tørre veje blev vandet. Og så var det kirkegården, hvor man ikke måtte placere gravstene.
Omkring 1600 var der fire hovedveje der førte ind til København:
Ved den sydvestlige ende af Sankt Jørgens Sø omtrent ved begyndelsen af Frederiksberg lå en samling bygninger i 1400 – tallet. Disse var indrettet som hospital for spedalske og opkaldt efter de spedalskes skytsengel Sankt Jørgen. Navnet blev overført til søen.
En tragedie for familien
Det var en tragedie for familien at blive anbragt på Sankt Jørgens Hus. Det var et evigt farvel til familien og en indordning under strenge regler. Hospitalet blev anbragt langt fra byen. Man mente, at der her var bedre muligheder for at isolere de syge.
Et af midlerne til at bekæmpe smerterne, var badning. Derfor blev der indrettet badestuer. Man havde ikke så mange midler. Hospitalet havde sine egne marker. De lå mellem den nuværende Gammel Kongevej, Ladegårdsåen og Sankt Jørgens Sø.
Da Helligåndshospitalet i 1607 flyttede til Vartov uden for byen, ophørte Sankt Jørgens Gård, at være hospital. Kort efter blev den revet ned.
Et epidemihospital, det såkaldte Pesthus blev oprettet ved Sortedams-søen.
Hvilke peblinge, Peblingesøen var opkaldt efter, vides ikke helt nøjagtigt.. Navnet nævnes første gang i 1524, men er sikkert betydelig ældre.
Dæmningen ved Østerbro blev kaldt for Sortedam. Navnet kendes fra 1619.
Den glemte kirkegård
Mellem Sortedams-søen og Nørreport lå i 1500 – tallet en kirkegård. Under en pestepidemi blev ligene begravet der. Senere blev kirkegården ikke brugt så meget mere. Dyr græssede senere på kirkegården. Men det ville Christian den Tredje ikke finde sig i. Han fik kirkegården indhegnet, og det blev indskærpet
for graveren at han ikke måtte
Kirkegården blev udvidet mod øst og i 1628 blev en kirke indviet.
Næsten 250 år senere stødte man på fundamentet, da man begyndte at opføre beboelseshuse mellem søerne og volden.
Ny Vartov
Befæstningsanlægget Ny Vartov lå ved Sortedams-søens nordøstligste del, omtrent der hvor Trianglen i dag ligger.
Bygningerne var omsluttet af en vold, der fra Sortedams-søen gik over terrænet, hvor nu Villemosegade, Ringstedgade, Sorøgade, Odensegade og Blegdamsvej nu ligger.
Christian den Fjerde havde planer om, at hospitalet skulle udvikle sig til et storhospital. Private kunne få oprettet sengepladser for 500 Rigsdaler (1641). De kunne efter betaling frit disponere over disse pladser.
Men ofte gik kongen ind og dikterede, at hospitalet skulle optage forskellige borgere uden ekstra betaling.
I 1643 indførte kongen de såkaldte Vinskænkepenge. En skat på 20 Rigsdaler, som han pålagde borgerne, der tillod sig den luksus, at byde på vin, når der for eksempel blev holdt bryllup. Disse penge skulle komme hospitalet til gode.
Et flot Menukort
Vi kender også menukortet fra den tid. For de betalende så det sådan ud:
Rationerne for de ”almindelig” syge var mere beskeden:
Vartov flytter
Helligåndshospitalet var flyttet ud til det nuværende Hellerup, men fik ikke meget levetid herude. I 1630 flyttede man ud til en ny bygning på Østerbro og tog navnet Vartov med sig.
Men egentlig stammer navnet fra det gamle Rosbæks Møllegård, da den i 1500 – tallet blev omdannet til gæstgivergård. Vartov er plattysk og betyder Pas
på. Den gamle gård ved Rosbæk kaldtes herefter for Gammel Vartov, mens det nye hospital fik navnet Ny Vartov.
I 1625 begyndte man at bygge det nye hospital ved Sortedams-søen, og i 1630 flyttede man ind.
I modsætning til næsten alle andre bygninger uden for portene blev næsten alle bygninger uden for portene afbrændt i 1658. Men det skete ikke for Vartov.
Svenskerne besatte bygningerne. Danskerne forsøgte at beskyde bygningerne fra en pram ude i Sortedams-søen. Svenskerne forlod stedet, og københavnerne besatte det. Patienterne blev nødt til at forlade stedet. De blev lukket ind af Nørreport og anbragt i et hus, man lejede i Pilestræde.
Man havde brug for tømmer dengang i København. Da man ikke kunne skaffe det, begyndte man at ”nedbryde” bygningerne på Vartov. Tømmeret blev brugt til palisader ved Kastellet.
Atter på Østerbro
Patienterne måtte opholde sig i Pilestræde til 1662. Derefter blev de anbragt i Børnehuset på Christianshavn, indtil hospitalet købte en ejendom mellem Farvergade, Vestervoldgade og Løngangstræde, som ligeledes fik navnet Vartov.
Hospitalet havde til huse her, indtil det i 1925 flyttede til Gammel Kloster i Aldersrogade.
Allerede i 1654 omtaltes Østerbro som en ny bydel:
Harboes Have
Efter belejringen 1658 – 59 var bydelen meget medtaget. Voldanlægget omkring Vartov blev sløjfet i 1661. Øst for den nuværende Østerbrogade blev der udgravet fiskedamme. Ved dammene lå to fiskerhuse, Kongens Fiskehus og Stadens Fiskehus. Begge steder var yndede traktørsteder.
Mellem Kongens Fiskedam og Sortedams-søen lå et grundstykke som borgmester Tilus Bülcke i 1670’erne lod fæste af byen. fra 1684 overgik jorden til gehejmeråd Jens Harboe, og blev kaldt Harboes Have. Betegnelsen på grunden var
I 1723 blev grunden solgt til Frederik Holmsted. Han var en af byens store industrimænd.
I 1716 havde han fået kongeligt privilegium til at drive Kattuntrykkeri på en af blegdammene. Dette blev dog nu flyttet ud på den nyerhvervede grund.Da man i 1725 – 1727 rensede søerne standsede man afløbet til Harboes have. Derfor blev man så nødt til at få vand fra Rosenborgs Hoved-rende.
I 1763 købte Iselin & Tutein virksomheden for 15.000 Rigsdaler
Classens Have
Nord for Harboes Have lå en vænge, der blev ejet af justitsråd Toller. Da han blev adlet skiftede han navn til von Rosenheim. Dette var årsagen til navnet Rosenvænget.
I 1668 blev grunden solgt til biskop Hans Bagger. Det var den biskop, vi kan takke for sammenlægningen af alle bededage til Store bededag. I 1736 blev Rosenvænget købt af Pierre Gandil, der anlagde en klædefabrik. Da Gandil døde, blev fabrikken solgt til Peter van Hurk. Han var medstifter af Asiatisk
Kompagni og med til at stifte Kurantbanken.
Året efter blev klæde manufakturet solgt til fabrikskommissær Pierre Frontin. Forventningerne var store, men i 1764 forsvandt han fuldstændig. I 1768 købte Iselin fabrikken.
I 1726 blev en del af Harboes Have købt af Grev Ferdinand Anton Danneskjold – Laurvig. Han anlagde en hovedbygning på 19 fag i to etager og en bygning på 18 fag.
Kancelliråd J.F. Classen købte grunden i 1755. Det var begyndelsen til den berømte Classens Have. Hans bor, der havde erhvervet grunde i nærheden arvede besiddelserne. I haven lå også den mere mærkværdige end skønne Josteinsborg.
I det 18 – århundrede var Østerbros Allé beplantet med træer. På hjørnet af Citadelvej, den nuværende Classensgade lå Helts Café. Det var et yndet udflugtssted, hvor byens borgere spillede kort eller kegler.
På det modsatte hjørne, Citadelvejens nordhjørne lå Det hvide hus. Husets tømmer stammede fra det skafot, hvorpå Struensee og Brandt en aprils-dag 1722 blev henrettet på Øster Fælled.
Gymnastik blev et skolefag
Mellem Classens Have og Østerbrogade lå på de nuværende gadenumre 50 – 56 en række bygninger, bl.a. et hus, der kaldtes i Dalen, fordi det lå noget lavere end kørerbanen. Bag huset var en dam, en rest fra afløbet fra Sortedams-søen til Harboes Have.
Grunden blev efter 1810 ejet af Victorius Nactigall. Mens han læste teologi, underviste han i gymnastik på Schoubys Institut. En gang så Frederik den Sjette ham undervise i Kongens Have.
Nachtigall opgav sine teologiske studier, da kongen lovede den unge mand, at hjælpe ham med gymnastikken. I 1821 blev han Direktør for Gymnastikken og sørgede for at gymnastik blev indført som skolefag. I 1830 arbejdede han for at også pigerne skulle dyrke gymnastikken.
Rosendalsvej fik navneforandring
Mange brugte Østerbro som landliggere. De boede på Østerbro om sommeren og inde i København resten af tiden.
Familien Tutein afhændede i 1857 Rosendahl til Mozart Waage Petersen som udstykkede grunden. Her voksede bl.a. Rosenvænget op og i 1872 Rosendalsvej, der blev omdannet til Slagelsesgade i 1886.
Sø-etatens Kirkegaard
Fra vejen, der førte til Nørreport lå forlystelsesstedet Stockholm. På den østlige side af Farimagsvejen lå ude mod Østerbro, Kongelige Mayestæts Søetatens Kirkegaard (vore dages Holmens Kirkegård). Den kaldtes dog i folkemunde Skibskirkegården. Den blev taget i brug i 1666, og var egentlig udlagt som fattigkirkegård. Det var dog forbudt at opstille gravsten på gravene. Først i 1794 blev det tilladt at bruge gravstenene.
Indtil 1733 var kirkegården ikke indhegnet, så køer og svin kunne uhindret boltre sig på kirkegården. I 1769 gravede man grøfter omkring kirkegården.
Katuntrykker Hitzinger jord strakte sig over et stort område. Ved siden af lå de fattiges kirkegård. Den blev indtil 1841 brugt af Fattigvæsenet til begravelse af blandt andet koppepatienter. Pladsen blev senere et tilholdssted for lyssky personer, og her blev der opbevaret mange tyvekoster.
På disse grunde opførtes i løbet af 1870’erne høje beboelsesejendomme omkring Bertholinsgade.
Ubehagelige ”popostød”
Johan Behrend skrev i 1839 i det man i dag ville kalde en Københavner – guide:
Kommunehospitalet
Mellem Sortedams-søen og Rosenborg var grøften Peymanns Rende. Her havde vognmand Engelbrecht lejet noget jord til græsning. Da den store koleraepidemi brød ud i 1853 blev en af lejrene opført her.
Koleraen førte også til et nyt hospital uden for voldene. Allerede i 1858 påbegyndtes opførelsen af Kommunehospitalet.
Hospitalet blev forsynet med nymodens moderne sanitære foranstaltning. En virkelig bedrift, når man betænker, at der 40 år senere kun var 1.400 wc’er inden for voldene.
Østerholm
Fra 1720 ejede landbygmester J.C. Krieger hele arealet fra Peymanns Rende til Østerbrogade. I 1760 blev grunden solgt som tre jordstykker og blev kaldt Østerholm.
Den nye ejer var en ret initiativrig tysker ved navn, Johan Heinrich Reeh, der anlagde et gartneri, der blandt andet dyrkede kartofler. Man kaldte ham Kartoffelmanden. Hurtig kom han i strid med myndighederne. Han kunne dog fremlægge tilladelse til anlæggelse af planteskole og beboelseshus på grunden.
Nørreholm
I 1783 overtog Reeh’s søn en del af jorden. Han byggede også et hus på grunden, der blev kaldt Nørreholm. Det var her en del af Kommunehospitalet senere blev opført.
Langs søen blev der plantet en masse frugttræer. Reeh´s svigersøn, Brostrup overtog grunden i 1817. Men i 1828 gik grunden på auktion. Kommandørkaptajn
Schønheyder købte grunden.
I 1835 solgte han den videre til handelsgartner Grimmelstein. Men heller ikke han, kunne få det til at løbe rundt. I 1845 blev grunden igen solgt på auktion. Gartner Meldola overtog. Han udstykkede grunden. Men grundet demarkationsservitutterne afholdt det folk i at købe dem.
Theobald Weber
Grosserer Theobald Weber købte i 1856 grunden. Det var i den tid, stedet ændrede navn til Rørholm. Weber udstykkede i 1870’erne grunden til bebyggelse. Han udlagde 25 alen brede Gader. Weber foreslog selv navnene på gaderne, Gammeltoftgade, Ole Suhrsgade og Rørholmsgade. Borgerrepræsentationen foreslog selv navnet på en fjerde gade, der skulle hedde Webersgade.
Denne Weber var meget initiativrig. Ved Haderslev oprettede han et spejl – og glasfabrik. Til fremstilling af disse spejle benyttede man den grønlandske kryolit.
Dette blev anvendt til udvinding af soda. Sammen med sin bror, lagde han i 1859 grunden til Kryolitfabrikken Øresund. Den blev opført for enden af Vordingborggade – dengang Øresundsgade.
I 1866 trak Weber sig ud af fabrikken. Han rejste til Svendborg, hvor han startede fremstilling af frugtvin. Nævnes skal også Ole B. Suhr, der fra 1856 til sin død i 1875 gennem sit handelshus havde store interesser i kryolitfabrikken.
Arbejdernes Byggeforening
Arbejdernes Byggeforening blev oprettet af en person, der blev stenet ud af Tønder af hjemmetyskere, nemlig lægen F.F. Ulrich. De første af foreningens huse blev bygget på Christianshavn.
I 1880 havde man bygget i alt 319 huse, hvoraf halvdelen lå ved Øster Farimagsvej.
Foran husene lå små haver. Derfor opstod det folkelige navn Kartoffelrækkerne. Hele Østerholm blev bebygget at i alt 480 huse fordelt på 11 gader.
På det gamle skel til Østerholm, længst ned mod søen opførtes i 1894 – 95 Comtesse Moltke’s Pigeskole. Her lå også Østersøgades Gymnasium.
Tørre veje blev vandet
Den sidste grund helt ned til Østerbrogade blev i 1810 ejet af A. Møgelbjerg, senere af vognmand Chr. Velo og i 1853 af melhandler Neijendam. Bygningerne blev lejet ud. Således havde ko-handler Ole Larsen en stald, hvor der blev holdt 60 køer. Herfra blev de drevet til græsning på Øster Fælled. Foruden kostald var der en hestestald med plads til 40 heste.
Den omtalte Neijendam havde en kontrakt med Magistraten, at han skulle vande de tørre veje på Østerbro, men alligevel stod støvet tykt over vejene på Østerbro i tørt vejr.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 25. – 01 – 2022
Oktober 27, 2008
Vikinger i Vadehavet
Historiker tager ofte fejl. Det har de også gjort omkring tidspunktet for, hvornår danerne blev kristne. Kunne man have stået på et dige ved Højer fra år 500 – 1000 ville man kunne have set talrige vikingeskibe. Men var disse vikinger kun hedenske barbarer?
Havde det været et dige ved Højer fra år 500 til år 1.000 ville man herfra kunne se mange vikingeskibe. De ville sejle forbi ude i vadehavet, eller komme inde fra Tønder. Mange ville sikkert også have ligget ved Højer.
Vikinger kunne navigere
De søfarende holdt sig i begyndelsen langs kysterne. Men blev senere mere modige. De bevægede sig ud, hvor de ikke mere havde landkending.
De vidste, at et kendskab til himmellegemes positioner kunne hjælpe dem på deres sejladser på havet. Sejladsen til England krævede at man kunne fastlægge skibets kurs. Også det mystiske Danevirke har sikkert noget med vikingerne at gøre. Dateringen af Nørrevolden viser, at den er dateret cirka år 700.
Togter siden 500’tallet
Allerede i 515 havde den danske konge Hugeleik foretaget et krydstogt til den del af Gallien, der i dag er den hollandske kyst. Omkring 565 omtales danskere i Frankrig. Og omkring år 600 skulle der have været et fælles dansk – saksisk angreb mod Vestfriesland.
De vilde danskere
Fra bispebyen Utrecht opsøgte angelsakseren Willibord i begyndelsen af 700 – tallet danskernes konge Angatur. Forfatteren af denne begivenhed var en af de lærde ved Karl den Store’s hof i Achen, Alkulin. Efter hans opfattelse var danskerne vilde. Nyere forskning viser, at vikingerne også var et godt handelsfolk.
30 danske drenge blev taget med til kristen dåb i Utrecht. Abbeden i Bremen blev informeret om dette. Der var håb for de barbariske danskere.
Den danske konge Siegfred var heller ikke velset hos frankerne. I 772 var Karl trængt ind i Sachsen. Krigen varede i 5 år, og til sidst søgte en af Sachsens høvdinge Widukind sammen med sine trofaste tilflugt hos Siegfred.
Stakkels Frisere
I 804 var Godfred blevet dansk konge. Det var ikke sjovt for ham, at vide, at de nærmeste naboer syd på, var blevet kristne. Han samlede sin flåde og hele sit
rytteri ved Sliesthorp. Her skulle han have bygget en vold. Måske var dette en udbygning af Danevirke?
To store hære stod nu over for hinanden, men det kom ikke til egentlige krigshandlinger. Godfred mødtes med frankerne, men mødet førte ikke til noget. Frankerne grundlagde byen Esesfelth (Itzehoe) som en slags bolværk mod danskerne i 809.
Mens kejser Karl i 810 opholdt sig i Achen, planlagde han et angreb mod Godfred. Men denne havde samlet en flåde på 200 skibe, og gik i land i Friesland. Alle de frisiske øer blev hærget. Også på fastlandet skulle danskerne have vundet tre slag. Friserne måtte betale 100 pund sølv til danskerne.
Interne kampe
Inden Kejser Karl havde fået samlet sin flåde ved Wessers munding fik han underretning om, at danskerne havde trukket sig tilbage. Desuden var Godfred blevet myrdet af sine egne.
En brodersøn Hemming fulgte. Han søgte fred med Kejser Karl. Året efter døde Hemming. Flere meldte sig til kongehvervet, og interne magtkampe opstod. Cirka 11.000 mand faldt i disse kampe.
Harald gik over til fjenden
Harald og Regnfred blev indsat som konger. I 813 holdtes en nyt fredsmøde med frankerne. Men danske stormænd som havde levet i eksil i Sverige var ikke tilfreds med freden med frankerne. Så de overtog magten.
Harald og Regnfred forsøgte flere gange at tilkæmpe sig magten. Til sidst søgte Harald tilflugt hos frankerne. Her havde Ludvig den Fromme overtaget magten. I 815 blev der sendt en frankisk – saksisk – aboderistisk hær af sted for at hjælpe Harald til magten.
Harald gik over Ejderen ind i det normandiske landskab Sinlendi (Sønderjylland). Men ved en ø tre mil fra Fastlandet havde danskerne samlet en Flåde
på 200 Skibe.
Kamphandlingerne sluttede saksernes hærgen i området.
De to munke Ansgar og Autbert
I 817 forsøgte danskerne igen om fred. Årsagen var, at Harald gentagende gange forsøgte med angreb.
Danskerne angreb de nordelbiske saksere. De sejlede op ad Elben og op ad Stör til den frankiske fæstning Esefelth og hærgede hele området.
Flere var dog i mellemtiden gået over til Harald, og Ludvig støttede ham stadig. Den landflygtige Harald lod sig døbe i Mainz. Han havde på sin videre færd to munke med, Ansgar og Autbert.
Masser af vikingeangreb
Det er de frankiske rigs-analer, der fortalte om begivenhederne hos normannerne (jyderne). Og det var åbenbart et magtfuldt folk. Allerede før 700 – tallet
har det eksisteret en stærk dansk kongemagt.
Nord for Holland udøvede Danmark herredømmet. Men også på norspidsen af Britania og Skåne var i danskernes magt. Allerede fra 515 var friserne udsat for
danskernes angreb. Sporadiske angreb fra vikingerne mod den franske kyst er også foregået.
Den angelsaksiske krønike fortæller om, at der i 789 var tre skibe med normannere, der var gået i land ved Portland på Englands sydkyst. Det næste kendte angreb var plyndring af klostret Lindisfarne i det nordøstlige England. I 792 taltes om omstrejfende flåder, der førte hedninger til kysten af Kent i det nordøstlige England.
Havde vikingerne handelstalent?
Vikingerne angreb ofte bestemte steder i Frankrig. Men måske var det en bestemt grund til dette? Lokaliteterne ved Bate – de – Bourgneuf var kendt for deres udvinding af salt. Jo der var ganske givet handelstalent i de barbariske hedninger fra Danmark. Langs Vadehavet blev der også udvundet salt, dog af væsentlig ringere kvalitet end det franske.
Mange vikinger i området
Den store danske flåde i 800 – tallet har sandsynligvis haft en base ved Vadehavet. Sild, Amrum og Föhr var oplagte muligheder. Men hvad med Tønder og Højer? Flere ringvolde er fundet på Sild og Föhr.
Jo, der var mange vikinger i Vadehavet. Historikere mener, at Tønder i 1.000 – tallet havde samhandel med London. Nord for Højer er fundet noget spændende. Men var det nu også fra den tid?
Hvornår kom
kristendommen?
Men det er så mange ting, vi ikke ved.
Men en ting er sikker, og det er, at Harald Blåtand (950 – 986) var den første konge, vi med sikkerhed, var konge for hele Danmark. På hans tid levede danerne på Sjælland og i Skånelandene, jyderne i Nordjylland og normanerne i Sønderjylland. Harald Blåtand har mærket det pres, der kom syd fra – fra den kristne kultur. Derfor opsatte han Jellingstenen, til minde om sin fader, Gorm den Gamle, hvor han skrev, at han havde gjort danerne kristne.
Selv om Harald Blåtand gjorde danerne kristne, levede de i den gamle nordiske ånd mange år endnu. Det var først med Svend den Anden Estridsen (1047 – 1074), at Danmark for alvor begyndte at nærme sig den kristne samfundsform. Men der var lang vej igen. Først omkring 1200 tallet, hvor den store kirke bygnings tid begyndte, kom der for alvor skred i kristendommen.
Omkring år 900 kom der en araber til Hedeby. Hans navn var Al-Tartuschi. Han skrev, at Hedebys beboere tilbad Sirius, bortset fra det lille antal, som var kristne og havde en kirke her. Der var sikkert få, der brugte den. Og måske var den opført, for de købmænd, der besøgte Hedeby.
Efter et vikingeangreb på Andalusien i 844 skulle en digter, filosof og diplomat Al – Ghazal have besøgt Lejre, den daværende danske konge by.
Men det er bare det, at teksten først er skrevet i 1200’tallet af én, som havde læst den. Spørgsmålet melder sig, om Al – Ghazal nogen sinde havde besøgt Danmark. Godt nok, havde han nævnt de rigtige navne på dronningen og kongen, men han påstod at alle danerne var kristne. Det stemmer ikke overens med,
hvad hans landsmand kunne berette meget senere fra Hedeby.
Hvilken betydning havde Møgeltønder?
Sandheden var vel, at man brugte den religion, der passede en bedst. Kristendommen havde særdeles vanskelige kår i starten.
I en artikel her på siden vil du kære læser, også finde ud af, at der var mange hedenske kultsteder langs Hærvejen langt op i tiden. Og hvordan var det lige med Møgeltønder. Omkring år 700 – 800 var besejlingsforholdene sådan, at man kunne sejle direkte til Møgeltønder. Omkring kirken har der været et kultsted fra gammel tid. Var det her, at kristendommen gik i Land?
Runerne
Vi har ikke rigtig noget skriftlig materiale.
Det ældste runealfabet bestod af 24 tegn og kendes fra dansk område fra omkring 200 e.Kr. Omkring 600 år senere slog en anden, forenklet runerække igennem, nu med blot 16 tegn. Det er disse runer, der blev brugt i vikingetiden, sådan som vi kender dem fra de mange runesten i perioden fra 900 – 1050.
Omkring år 1000 er der runesten, der påkalder sig Tors beskyttelse og samtidig indskrifter, der henviser til den nye kristne gud. Stadig i den tidlige middelalder finder man mange nordiske runeindskrifter i bl.a. kirkerne og Jellingestenene.
Vi vender senere tilbage til vikingerne
Kilde:
Hvis du vil vide mere
Redigeret 15, – 03. – 2022