Adolf  Eichmann – manden bag jødernes død

Mange overraskende meldinger. Adolf  afsluttede uden eksamen. Et kontor til fordrivelse af jøder. Ansvar for jernbanetransport til KZ – lejre. Blåsyre anvendt i Auschwitz. Nej Eichmann havde ikke kendskab til jødisk kultur. Hans medfanger hjalp ham til flugt. Flygtet til udlandet med hjælp fra Kirken og Røde Kors. Familien kom kort efter. CIA og tyskerne kendte hans opholdsadresse allerede i 1952. I 1954 vidste Simon Wiesenthal også, hvor han var.  ”Er I slet ikke interesseret i pågribelse af Adolf  Eichmann”, spurgte anmelder. Mossad modtog dokumenter. Hvorfor var Adenauer ikke interesseret? Hvorfor var CIA ikke interesseret?  Eichmann gav interviews – han følte sig sikker i Argentina.  Mossad pågreb ham. FN fordømte Israel, men ikke Argentina, der mishandlede anmelderen.  Store sikkerhedsanordninger.  Anklageskriftet omfattede 15 punkter.  Forsvarer og familie tjente penge på Eichmanns samtaler og noter. Han ville ikke have noget med Mengele at gøre. De havde ikke samme kemi.

 

Mange overraskende meldinger

Når man beskæftiger sig med Besættelsestiden og Anden Verdenskrig – før – under og efter finder man ofte frem til overraskelser. Det gælder også i sagen om denne person. Og hvorfor nu det. Jo det viser sig, at flere kendte til hans opholdssted i Argentina. Og læg lige mærke til, hvem der hjalp ham til Argentina. Men det er ikke altid lige populært at nævne det rigtige.

Han stod bag 6 mio. jøders død.

 

Albert sluttede uden eksamen

Faderen var en relativt velstående forretningsmand og fabrikant. I 1914 flyttede familien til Linz i Østrig.

Derhjemme i Østrig var de seks børn. Moderen døde og far giftede sig igen. Der kom yderligere to børn ind i familien.

Som den eneste og ældste af søskende sluttede Adolf Eichmann sin skolegang på gymnasiet i Linz uden eksamen.

 

Sprang også fra en mekaniker – uddannelse

Gennem sin skoletid lærte han sin senere chef, Ernst Kaltenbrunner at kende. Han blev chef for Sikkerhedspolitiet (SD) Også Adolf Hitler gik på denne skole men i tidsrummet fra 1900 til 1904. Vores hovedperson fik en uddannelse som mekaniker. Ja sådan står der i nogle kilder, men han sprang fra og blev i stedet handelsrejsende.

I 1935 blev han gift og fik fire børn. Hans bror Helmut faldt ved Østfronten i 1942.

 

Han beskæftigede sig med fordrivelse af jøder

Allerede i 1932 blev han medlem af det østrigske NSDAP. Han gennemgik en uddannelse hos SS og i 1934 tiltrådte han som frivillig i SD i Berlin. I 1935 indtrådte han i den ny afdeling, der hed Jøder, hvor han blev sekretær. I samarbejde med Gestapo beskæftigede han sig med såkaldt ”Udvandring” det vil sige fordrivelser af jøder.

I 1937 afleverede Eichmann en rapport, hvor han konkluderede at jødedommen i evig tid ville være en fjende af nationalsocialisme. Fjernelse af jødedommen ville kun kunne ske ved at fjerne de væsentligste erhvervsmuligheder for jøderne.

De skulle sendes til områder, hvor jøderne ikke kunne skade ”Das Reich”. Det skulle være i områder med lav kultur. Det kunne være enkelte stater i Sydamerika og i Palæstina. Og netop til det land rejste Eichmann i 1937. Han besøgte Haifa og Karmel – bjergene. Men snart blev han udvist til Ægypten af britisk politi.

 

Et kontor til fordrivelse af jøder

Efter Østrigs ”Anschluss i 1938 blev Eichmann som SD – fører sendt til Østrig. Her befalede han til hærværk mød jødisk ejendom.

Han opbyggede et centralt kontor i Wien, hvor jøderne kunne få tilladelse til ”tvungen udrejse”. Men inden så skulle de aflevere det meste af deres værdier. Fra marts 1939 lavede han det samme i Prag efter samme mønster.

I Berlin havde Göring oprettet Rigscentralen for Jødisk udvandring. Den blev Adolf  Eichmann nu leder af. Men man nåede dog ikke samme succes som i Wien, hvor 150.000 jøder inden for 18 måneder blev fordrevet.

Planerne om jøde – fordrivelse til Madagaskar blev heller ikke til noget.

 

Ansvar for jernbanetransporten til KZ – lejrene

Adolf Eichmann fik nu ansvaret for jernbanetransporten til alle udryddelseslejre. Han skulle lave alle køreplaner til disse lejre samt til ghettoerne. Han var således direkte medansvarlig for udryddelse, deportation og mord på ca. seks millioner jøder.

Han besøgte personlig udryddelseslejrene i Minsk, Belzec, Chelmo og Auschwitz. Han så hvordan jøderne blev udryddet og dannede sig tanker om, hvordan dette kunne gøres mere effektivt.

 

Blåsyre blev anvendt i Auschwitz

I Auschwitz fortalte kommandant Höss, hvordan man kunne dræbe med blåsyre. Runde stykker papfilt var blevet dyppet i blåsyre og blev kastet ind i diverse rum, hvor jøderne var blevet drevet ind. Denne gift virkede dødelig med det samme.

Ja man sagde, at Eichmann efterhånden havde besøgt alle større udryddelseslagre. Han fik på den måde et overblik over den industrielle tilintetgørelse.

På Wannsee-konferencen den 20. januar 1942 var det Eichmann, der var sekretær. Han havde også skrevet Heydrichs foredrag.

Det var også Eichmann, der den 19. marts 1944 stod for den såkaldte Magrethe – aktion. Det handlede om massedeputation af de ungarske jøder. Trods sin topstilling inden for SS nåede Eichmann aldrig at møde Hitler.

 

Nej, Eichmann havde ikke kendskab til jødisk kultur

Det gik rygter om at Eichmann havde specielt kendskab til jødisk kultur og kunne tale det jødiske sprog. Ja han skulle også være født i nærheden af Tel Aviv. Hans forældre skulle være tysker. Derfor skulle han også dengang være kommet uset til Haifa.

En fransk avis fortalte i 1940, at han kunne perfekt hebraisk. Men rygterne talte ikke sandt. Han vidste ikke engang, at den hebraiske skrift bliver læst fra højre til venstre.

 

Hans medfanger hjalp ham

I foråret 1945 skilte Eichmann sig fra sin familie og nærmeste medarbejdere i Altaussee i Østrig. Under navnet Adilf Barth og rangen af ”Obergefreiten” fra Luftvåbnet kom han i amerikansk fangenskab,

Men på grund af SS – tatoveringen måtte han skifte forklaring. Han påstod nu at han var SS – Untersturmführer Otto Eckmann. Han blev nu interneret i en fangelejr.

Men han fortalte nu sine medfanger om hans rigtige identitet. Det betød at han nu kunne dukke ned i en lille by i Lüneburger Heide. I februar flygtede Eichmann fra lejren og ved hjælp af gamle broderskaber og hjælpeorganisationer lykkedes det ham via Hamborg at komme til sit nye tilflugtssted.

 

Nu hed han købmand Otto Henninger

På vej derhen lykkedes det ham også ved hjælp af organisationer at få fremskaffet falske papirer som købmand Otto Henninger. Under dette navn fik han arbejde som skovarbejder.

Da hans arbejdsgiver i 1948 måtte lukke firmaet, lejede han et 18 m2 stort værelse til en leje på 10 mark om måneden. Han købte 100 høns og levede af at sælge æg og høns samt forefaldende arbejde.

 

Flygtet ved hjælp af kirken og Røde Kors

Ved hjælp af en præst lykkedes det ham at komme over den østrigske grænse til Sydtyrol. Her søgte han tilflugt i et Franciskaner – kloster. Med hjælp fra den tysk – katolske kirke og den østrigske biskop Alois Hudal samt Vatikanet lykkedes det via den såkaldte ”Rattenlinien” at skaffe Eichmann til Argentina.

Her havde han fået ny ID og hed nu Ricardo Klement. Det var også det navn som stod i hans flygtningepas udstedt af Det Internationale Røde Kors i Geneve.

 

Familien kom efter

Nogen tid efter kom hans familie også. De levede i spartanske forhold. I 1955 blev sønnen Ricardo Eichmann født dog under farens dæknavn. Og vores hovedperson fik et job hos Daimler – Benz.

 

CIA og tyskerne vidste siden 1952, hvor han var

Flere medier også herhjemme fra gør et stort nummer ud af, hvem der har afsløret Eichmanns adresse. Senest har Süddeutsche Zeitung afsløret at det var geologen og historikeren Gerhard Klammer, der afslørede Eichmann.

Men alt tyder på at man i Tyske Efterretningsvæsen allerede fra 1952 havde kendskab til, hvor Eichmann opholdt sig. Også CIA vidste, hvor han var. Fra 1958 vidste den tyske regering også, hvor han var.

 

I 1954 vidste Simon Wiesenthal, hvor han var

I 1954 fik Simon Wiesenthal mistanke om, at Eichmann var i Argentina. Han havde modtaget et postkort fra en kammerat, som var flyttet til Buenos Aires. På postkortet stod der:

• Jeg så det beskidte svin Eichmann. Han bor i nærheden af Buenos Aires og arbejder på en water factory

Men ellers foreligger der to historier om personer, der har henvendt sig. Og de to historier kan også være rigtige.

 

”Er I slet ikke interesseret i at pågribe Adolf Eichmann?”

Den hessiske statsanklager Fritz Bauer fik i 1957 et brev fra en ven, den tyske jøde og KZ – overlevende Lothar Hermann fra Buenos Aires. Hans datter Sylvia havde lært Eichmanns ældste søn at kende. Lothar Hermann fattede mistanke, da sønnen begyndte at prale af sin far.

Fritz Bauer havde informeret den israelske regering. Der for længst udstedet en arrestordre. Anklageren frygtede, at de tyske myndigheder ville informere Eichmann at hans adresse var kendt.

Men regeringen under David Ben Gurion havde dog ingen interesse i at forfølge Nazi – forbrydere. Det ville efter Luxembourg – aftalen ikke vanskeliggøre forbindelserne til Adenauer – regeringen.

En Mossad – agent var dog rejst til Argentina for at kigge på Eichmanns bopæl. Han havde erkendt at en så vigtig top – nazist ikke kunne leve under så primitive forhold. Men Lothar Hermann havde mobiliseret hele den tysk – jødiske bevægelse i Buenos Aires.

Til slut skriver han til de israelske myndigheder i 1960:

• Som det ser ud, synes De ikke at have nogen som helst interesse i at få fat i Eichmann.

 

Mossad modtog dokumenter

Men det var en henvendelse fra geologen og historikeren Gerhard Klammer, der satte gang i Mossad. Han havde mellem 1950 og 1953 arbejdet sammen med Adolf Eichmann i et byggefirma.

Ved et tilfældigt møde i Argentina i foråret 1959 havde Klammer mødt Eichmann. Han fandt ud af dennes adresse. Han sendte sammen med bekendte dokumenter til Fritz Bauer.

Denne rejste i december 1959 til Jerusalem, hvor han overbragte dokumenter uden at røbe informantens navn.

 

Hvorfor var Adenauer ikke interesseret?

Hvorfor Adenauer ikke var interesseret i at pågribe Eichmann kan skyldes at chefen for Adenauers kontor, Hans Globke var tidligere top – nazist. Han var blandet ind i de nazistiske racistlove. Ja man talte om en ”Eichmann – krise i Bonn – regeringen”

 

Hvorfor var CIA ikke interesseret?

Hvorfor CIA ikke reagerede eller informerede Israel, ja det er det store spørgsmål. Men måske vidste Israel det godt i forvejen?

 

Eichmann gav interviews

Eichmann følte sig sikker i Argentina. Han følte sig beskyttet af USA og Tyskland. Han gav også interviews til Willem Sassen, som var en hollandsk SS – mand og propagandist. Sassen solgte dette videre til Life – Magasin.

 

Mossad pågreb Eichmann

Den 11. maj 1960 lykkedes det for en gruppe fra Mossad at pågribe Eichmann i San Fernando, som er en bydel i Buenos Aires. På den tid havde Argentina ingen udleveringsaftale med Israel. Eichmann (Atilla) blev udklædt som medlem af El Al flybesætning. Han var blevet bedøvet. Men kidnapperne fra Mossad fortalte, at han havde en ordentlig ”skid” på. Han var ligesom kidnapperne forsynet med falske papirer.

I 12 dage benægtede den israelske regering at have været indblandet i Eichmanns tilfangetagelse og hævdede i stedet, at han var blevet fanget af jødiske frivillige

Den 23. maj meddelte premierminister David Ben Gurion at Eichmann befandt sig i Israel, hvor han var blevet arresteret.

 

FN forsømte Israel, men ikke Argentinas behandling af anmelderen

FN fordømte Israels handling. De forlangte at Israel sammen med Argentina skulle finde frem til en passende erstatning. Åbenbart fandt man så frem til dette den 3. august 1960. Men hvad dette indebar blev ikke oplyst.

Lothar Herrmann, den overlevende KZ – fanger og jøde, som havde skrevet til de israelske myndigheder, blev i 1961 arresteret og mishandlet. Dette forhold blev ikke påtalt af FN. Først i 1972 fik han i hemmelighed den lovede belønning af den israelske regering. I 2012 blev han æret af den jødiske sammenslutning i Buenos Aires.

 

Store sikkerhedsanordninger

Eichmanns celle havde en størrelse på tre gange fire meter. Sikkerhedsforanstaltningerne var enorme. Den israelske regering frygtede at Eichmann kunne finde på at begå selvmord.

En vagtmand sad rundt om uret i sin celle. Bag ved celledøren sad en anden, som kiggede gennem kiggehullet. En tredje vagtmand stod bag døren til udgangen. I cellen brændte lyset dag og nat. En politilæge undersøgte Eichmann to gange dagligt.

I retssagen blev mere end et hundrede vidner afhørt. Tusinder af dokumenter blev fremlagt som beviser.

 

Anklageskriftet omhandlede 15 punkter

Anklageskriftet omfattede 15 punkter bl.a.

• Forbrydelser mod det jødiske folk
• Forbrydelser mod menneskeheden
• Krigsforbrydelser
• Medlemskab af en forbryderisk organisation

Den 15. december 1961 blev han dømt til døden ved hængning.

Mens Eichmann lyttede til dommerne, der på skift i 15 timer læste op fra deres 211 sider lange dokument, mistede Eichmann gradvis kontrollen over sine ansigtsmuskler. Han skar ansigt og gik nærmest i chok. Han fumlede nervøst efter sine papirer.

Eichmann bedyrede sin uskyld fra start til slut. Han ankede dommen og mente han i juridisk forstand var uskyldig- Han havde kun handlet efter ordre, sagde han. Men hans anmodning blev afvist.

 

Eichmann’ s sidste ord

Få minutter over midnat den 1. juni 1962 gik Adolf Eichmann i døden i et improviseret henrettelseskammer i et fængsel i Jerusalem. Hans sidste ord var:

• Længe leve Tyskland, Længe leve Argentina, Længe leve Østrig
• Jeg hilser min kone, mine børn og mine venner. Jeg er rede. Vi mødes snart igen, sådan er alle menneskers skæbne, Jeg tror i døden på Gud.

 

Forsvarer og familie tjente på Eichmanns samtaler og notater

Vi har været inde på de samtaler Eichmann havde med SS – manden Sasse. Mens retssagen var i gang, havde denne travlt med at slette og redigere de bånd, han havde optaget. Disse bånd blev solgt til Life, Der Spiegel og Dem Stern.

I 1979 solgte Eichmanns forsvarer, Robert Servatius sine bilag til Forbundsarkivet. Sassen overgav de tilbageværende båndoptagelser på 29 timer til Familien Eichmann, som solgte disse videre til et schweizisk forlag inden Forbundsarkivet fik fingrene i dem.

Mens Eichmann sad i arrest forfattede han to tekster.

 

Han vidste præcis, hvad han gjorde

Mange historikere har beskæftiget sig med hans liv. Det vigtigste spørgsmål er, hvor ansvarlig Eichmann var for Holocaust. De fleste er enige om, at Eichmann præcis vidste, hvad han gjorde. Hans søn mener dog at han er dømt uretfærdig, fordi han blot gjorde sin pligt som tysk soldat.

 

Kan almindelige mennesker også begå disse frygtelige forbrydelser?

Hannah Arendt en jøde som flygtede fra Tyskland. I Eichmann i Jerusalem skriver hun om retssagen, at bortset fra et ønske om at forbedre sin karriere, viste Eichmann ingen tegn på antisemitisme eller psykopati.

Hun kaldte ham legemliggørelsen af ”ondskabens banalitet”, fordi han lod til at have en ganske almindelig personlighed. Han viste hverken tegn på skyld eller had. Hun mente, at dette faktum såede tvivl om, at de nazistiske krigsforbrydere var psykopatiske og anderledes end andre mennesker. Mange konkluderede af denne og lignende observationer, at selv ganske almindelige mennesker kan begå forfærdelige forbrydelser.

 

Han havde ikke samme kemi som Mengele

Gennem Sassen mødte Eichmann også Mengele. De mødtes flere gange med de fandt aldrig kemien sammen. Mengele tilbød Eichmann gratis lægehjælp men denne takkede nej.

 

Kilde:

• David Cesarani: Eichmann – hans liv og forbrydelser
• Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem
• wikipedia.org
• wikipedia.org

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.903 artikler
• Under Besættelsestiden før/under/efter finder du 387 artikler