Ahornsgade på Nørrebro i 1930erne 

Store projekter. Boligspekulanter havde gyldne tider. Solens stråler havde svært ved at komme frem. En bygning skilte sig ud. Günthers Passage. Stauning boede her. Brosten og belysning. Omfattende forretningsliv. Håndværkere havde også fundet hertil. Skærslipperen på moderne cykel. 10 familier måtte stå i kø i gråden for at komme på toilet. Køkkenet malet i blåt. Storvask. Lirekassemand og gårdsangere. Kanonfotografen.

 

Store projekter

Der blev igangsat nogle store projekter omkring Skt. Hans Plads i løbet af en korte årrække. I årene fra 1858 – 61 blev den første kirke på Nørrebro opført – Skt. Johannes Kirke. Men allerede 7 år tidligere var der i Nørre Alle bygget en ny skole. Den blev brugt som lazaret under koleraepidemien i 1853. Og i 1879 var Blegdamshospitalet klar til brug.

 

Boligspekulanter havde gyldne tider

Der kom gang i Nørrebro. Befolkningspresset fra det overbefolkede København og fra landbefolkningen var enormt. Boligspekulanterne havde i den grad gyldne tider. Og de udnyttede i den grad situationen. I al hast blev det ene dårlige etagehus efter det andet opført. De blev bygget næsten før gaderne var anlagt.

Det var et planløst byggeri, der blev iværksat længe før man havde en bydelsplan parat. Byggevedtægter var der heller ikke så mange af. Det betød at man byggede mange slumkvarterer, der holdt sig til 1980erne. Men byggematadorerne havde ingen skrupler. Arbejdere og småfolk stod i kø.

 

Solens stråler havde svært ved at nå frem

I første halvdel af 1880erne var turen kommet til området mellem Fælledvej og Møllegade. Ejendomme i nyetablerede tværgader blev opført i hast. Men efter datidens krav var de små lejligheder på 50 m2 ikke det værste, man havde set på Nørrebro.

Det nye kvarter fik gadenavne efter danske løvtræer og blandt gaderne kan nævnes, Elmegade, Birkegade, Egegade og Ahornsgade. Huslejen var moderat 33 kr. om måneden. Solens stråler havde svært ved at finde vej ind i lejligheden.

 

En bygning skiller sig ud

Måske ved du ikke engang, hvor det ligger. Ahornsgade udgår fra Nørre Alle. Det er en kort gade med få husnumre. Den udmunder i Guldbergsgade. Midt i gaden, hvor den står et knæk og hvorfra Poppelgade udgår, kan man finde en elegant ejendom, der i den grad udskiller sig fra de andre i gaden. Det er en ejendom bygget i gotisk stil med fire tårne øverst på taget. Jo denne ejendom hæver sandelig niveauet.

Ejendommen var opført af murermester Joachim Carl Günther og fabrikant Hoffmann i 1886.

 

Günthers Passage

Mellem Ahornsgade 6 (a-b-c) og 8 (a-b-c) er opført to ejendomme, der udgør en passage ”Günthers Passage efter murermesteren. Det lille gadestykke med fortov ud for hver ejendom og en vejbane i midten var lukket i begge ender. Her lå også lige i nærheden stiftelsen Alderstrøst.

Jo her lå en gitterport, der så at sige aldrig blev åbnet for køretøjer, end ikke for ”koksafbærere. De måtte gå den lange vej med en tung byrde fra køretøjet på gaden til beboernes kældre bag ejendommen. Her var et sandt eldorado for kvarterets børn.

 

Stauning boede her

I 1903 boede der i gaden en cigarsorterer ved navn Th. Stauning. Han betalte pr. kvartal 6,75 kr. i skat af en årsindtægt på 1.400 kr.

 

Brosten og belysning

Dengang var gaden brostensbelagt uden kantsten. Selv om datidens biler og hestekøretøjer ikke var så tunge kunne det ikke undgås at brostensbelægningen af og til blev ujævn og skulle udskiftes. Arbejdet blev stort set udført i hånden.

Datidens gadebelysning kom fra de gamle gaslygter som ydede en rimelig god belysning. Gaslygten var placeret på en 3,5 meter høj lygtepæl. En kommunal ansat tjenestemand med guldtresset kasket havde til opgave at tænde lygterne før mørkets frembrud og slukke den følgende morgen. Denne lygtemand havde en meget lang stok med en krog og en hage, som han førte op mellem lygteglas og lygtepæl i en ring.

 

Omfattende forretningsliv

Ahornsgade havde et omfattende forretningsliv. Det var små forretninger som regel drevet af mand og kone. De fleste butikker fandt man inden for fødevarebranchen, købmanden, grønthandleren, ismejeristen, bageren. Slagteren og viktualiehandleren. Men der var også plads til marskandiser. Ja så var der en bladkiosk med blade som Socialdemokraten, Nationaltidende og det røde Aftenblad. Og så var det for husmoderen, der søgte lidt adspredelse i det populære ugeblad ”Tempo”.

 

Håndværkere havde også fundet hertil

Et par håndværksmestre havde også fundet vej til gaden. En møbelsnedker i 8 b og en saddelmager i nr. 6. Sadelmageren havde meget at lave med reparation af seletøj. På den tid var der stadig mange vognmænd, der brugte heste. En af dem var vognmand C. Jørgensen i Læssøesgade. Han var kendt for sine flotte hvide heste, der den ene dag var forspændt en arbejdsvogn, for næste dag at køre for et brudepar i en flot karet.

Jo så var det dog også fiskehandleren, der kom med sin trækvogn. Hans råb om ”Sild er godt” skulle gerne nå fru Nielsen på 4. sal.

 

Skærslipperen på moderne cykel

Skærslipperen indfandt sig også med mellemrum, ikke den gamle med baren, men en mere moderne på cykel. Ved et par støtteben frigjorde han baghjulet fra jorden. Ved almindeligt pedaltramp fik han over et remtræk slibeværket der var monteret på styret til at rotere.

 

10 familier måtte dels om toilet i gården

Køkkentrappen var uden lys. I huslejekontrakten stod der, at det var beboerne selv, der både skulle holde hoved – og bagtrappe ren. De fleste lejligheder var på 50 m2. De indeholdt en korridor og et køkken men intet toilet. Det var at finde i baggården, hvor 10 familier måtte dele et toilet. Det skete ofte, at der dannedes en kø foran det lille hus.

Men i 1935 blev toilettet indlagt hos mange i Ahornsgade. Det var selvsagt et kæmpe fremskridt. Det gik så ud over størrelsen af køkkenet. Men den ulempe tog man gerne med. Tænk, nu havde man fået sit eget toilet. Det var stort.

 

Køkkenet var malet i blåt

Datidens køkkener var stort set alle malet i blå farver, selv køkkenudstyret som gasapparater soda – og sæbeskåle m.v. havde denne farve. Og dengang havde man en tallerkenrække, en praktisk men ikke særlig hygiejnisk måde, at opbevare tallerkner på.

De øverste tallerkner, der sjældent blev brugt, skulle altid have en tur i den emaljerede opvaskebalje før brug, da anvendelsen af bygas lagde en fedtet hinde overalt i køkkenet.

 

Ikke den bedste udsigt

Det var ikke alle, der havde den bedste udsigt. Nogle kunne kigge ned på et plankeværk med skraldebøtter overdækket af et halvtag. Ja så kunne andre se et kedelhus med en høj skorsten tilhørende Hotel Lucas, der indtil 1935 husede Skt. Lucas hospitalet.

Afstanden mellem facaderne var ikke mere end 15 meter. Så kunne det være svært at undgå at se, hvad genboen foretog sig. Og så var man alligevel heldige her for omkring Blågårdsgade var afstanden mellem facaderne ikke mere end et par meter.

 

Storvask

Familiens storvaskedag fandt sted en gang hver måned. Vaskekælderen, hvor storvasken fandt sted var placeret under en køkkentrappe-opgang. Rummets størrelse var vel 8 – 10 m2. Her var kulfyret, gruekedel, en vaskebænk og en koldtvandshane samt en slange.

Bunken af vasketøj var stor. Men det var også en hel måned mellem hver vaskedag.

Vaskedagen startede tidligt om morgenen med op-fyringen af gruekedlen. Det kolde vand skulle bringes i kog. Kullene, der blev anvendt som brændsel havde far hentet dagen før hos kokshandler Poulsen i Elmegade.

Vaskedagen var hård for datidens husmødre. Den varede stort set hele dagen. Der skulle knofedt til at få tøjet rent på det bølgede vaskebræt. Vaskemidlerne var stort set brun sæbe og soda. I det sidste skyllevand anvendtes ”blånelse” for at gøre tøjet klart.

Resultatet udeblev da heller ikke, den var flot og ren. Storvasken blev tørret på ejendommens tørrelofter, der lå øverst oppe under taget. De små tagvinduer blev åbnet på vid gab. Alligevel kunne det især i fugtigt vejr knibe med at få tøjet tørt inden for det døgn. der var til rådighed inden en ny storvask skulle hænges op.

 

Lirekassemanden og Gårdsangere

Lirekassemanden kom ofte på besøg. Han havde ofte et handicap måske som følge af en arbejdsulykke. Efter ansøgning havde han fået myndighedernes godkendelse til at spille på offentlige gade og vej. I kassen var der 3-4 melodier. Når disse var spillet igennem, startede melodirækken forfra. Kassen var prydet med farvestrålende billeder fra Rhinen og de Bayerske Alper. Om foråret var kassen også pyntet med grønne bøgegrene. Op mod jul var der grangrene og lys, og her var det så julemelodier på programmet.

Jo det kunne godt blødgøre de søde husmødre, der lagde en ekstra 5 øre i avispapiret, inden de smed det ud af vinduet til den smilende lirekassemand.

Gårdsangere og musikanter, ja ofte små orkestre på 3-4 mand, der ikke altid respekterede skiltet ”Sang og musik i gården er forbudt” prøvede også lykken. Men de kiggede sig hele tiden over skulderen – tænk hvis viceværten kom. Her var instrumenterne ofte banjoen, ligesom manden med savbladet heller ikke manglede.

 

Kanonfotografen

Ja så var det også kanonfotografen, der med et eller to års mellemrum dukkede op i kvarteret. Hans ærinde var at gøre gode forretninger med gruppebilleder han tog af kvarterets børn. Hans forretning var heller ikke dårlig. Hvilken mor kunne ikke sige nej, når hendes barn kom og viste prøvebilledet. Og så kostede det kun 1 krone. Dengang var et fotografiapparat ikke hvermandseje.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Se litteratur Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.082 artikler
• Under Nørrebro finder du 326 artikler

 

• Sjællandsgade Bad (NørLiv21)
• Dengang på Nørrebro – Sjællandsgade
• Ravnsborggade – kort fortalt
• Alderstrøst og Håndværkerforeningen
• Er det historieforfalskning på Fælledvej?
• Blegdamshospitalet på Nørrebro
• En stiftelse på Elmegade
• Sankt Johannes Kirken
• Blegdammens Skole
• Alderstrøst på Nørrebro
• Fælledvejens Politistation
• Den sidste badeanstalt
• Spiritusprøve på Fælledvejens politistation
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Omkring Skt. Hans Plads
• Stauning på Nørrebro
• Byggespekulation på Nørrebro
• Nørrebros gader A-G
• –              –      H-N
• –              –      O-Å og endnu flere