Afstemningsdagen 1920 i Tønder
Ikke så mange dansksindede. Ikke alle plakater var lige gode. Nogle tog sig af de togrejsende. Den sønderjyske Fond. Flagstangen var ved at kække. Man kendte de danske vælgere. Engelske patruljer på gaden. Man ventede spændt på resultatet. Dansk fest på Tonhalle. De engelske soldater blev hidkaldt. Hverdagen meldte sig med problemer. ”Dânen raus”. Fra 1933: ”Heim ins Reich”.
Ikke så mange dansksindede
Tyskerne fik seminaristerne og mange andre unge til at hjælpe sig med forberedelserne til valgdagen. Der var kun få danskere til at klare det forberedne arbejde. Der skulle f.eks. klæbes plakater op, et arbejde som drengene var bedst til. Mange af plakaterne var næste morgen klæbet over med en lille plakat med ordene:
- Und dat glöwst du?
Ikke alle plakater var lige gode
Den første plakat i Tønder var forfattet af Claus Eskildsen:
- All’ unsere Not ist jetz vorbei, Tondern wird dänish, glücklich und frei.
En plakatkrig var I gang. Tøndringerne mente selvfølgelig, at Eskildsens plakat virkelig var bedre end de mange, der kom nordfra. På en af dem stod der noget som tøndringerne havde svært ved at forstå:
- Fortids og Nutids Gry
Der var nogle, der skulle tage imod de stemmeberettigede fra Danmark og vise dem, deres kvarter. Nogle gæster kom allerede den 8. februar. Og så var der ellers placeret to piger på Tondern – Station med et stort skilt med indskriften:
- Oplysningskontor for danske vælgere.
Nogle tog sig af de togrejsende
Tyske drenge lod ellers pigerne mærke, at de ikke havde noget at gøre der, mens de ventede på togets ankomst. Når gæsterne så henvendte sig, blev de ledsaget hen til Hotel Kopenhagen på hjørnet af Kogade og Vestergade. Der var der installeret et valglokale. Derefter blev de så ledsaget til deres kvarter.
I Vestergade 8, hos bagermester Thorvald Petersen boede en søn af fysikus Ulrich og en søn af postmester Lepper hvis fædre var blevet fordrevet fra Tønder.
Den Sønderjyske Fond
I salen på Hotel Kopenhagen havde man et stort lager af madvarer og brugt tøj til uddeling blandt trængende. Dette var blevet tilsendt fra Sønderjysk Fond. Det var en god håndsrækning til en forarmet landsdel.
I Tønder rullede den ene jernbanevogn efter den anden ind fyldt med madvarer og tøj til uddeling. Dem der aktiv hjalp med uddelingen måtte ikke få del i dette. Man kunne da ellers godt have brugt et par sko.
Med besvær fandt man frem til en gammel kone i Uldgade. Hun sad og græd, da man endelig havde fundet frem til hende. Hun havde lige fået at bide, at hendes søn var ”vermisst”.
Flagstangen var ved at knække
Poul Christian von Stemann var kommet til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen. Han udgav senere sine erindringer. Om den 10. februar skriver han, at man indtil kl. 2 om natten hørte musik fra byen.
Han blev vækket kl. 7. Han fortæller, at det var orkan og øsende regnvejr. Man tænkte på at sætte barduner på den store flagstang foran huset. Man var bange for, at denne skulle knække. Det ville være et dårligt varsel. Men man nøjedes med at hejse et mindre flag fra en af gårdene.
Kl. 9 blev det lille flag sat op foran hovedbygningen. Både det og stangen var fra 1864. Alt imens sang man ”Vift stolt fra Kodans Bølge”.
Man kendte de danske vælgere
Stemann og Grev Schack kørte senere ind til Tønder. Alt var roligt derinde. Der var en masse mennesker på gaden. Og der var masser af flag, også danske. Mange butikker var lukkede, for at de kongerigske ikke skulle købe alt. Der var ingen optøjer endnu.
Ved Rigsdagsvalgene in 1903 og 1912 havde der kun været henholdsvis 40 og 80 danske stemmer. Jo Tønder var en tysk by.
Valglokalet var i Bürgerschule, det nuværende Tønder bibliotek.
Og i Tonhalle skulle aftenens danske fest afholdes. Det var med hvide kjoler og røde skærft for pigernes vedkommende.
Bankbogholder V. Christiansen, Tønder Landmandsbank lånte en hestevogn i Rørkær. Gamle og syge måtte hjælpes. Jo de dansksindede havde gennemgået valglisterne og vidste, hvem der skulle afhentes.
Engelske patruljer på gaden
Engelske patruljer gik gennem gaderne. Der var også 10 mand af englænderne i Højer. Kaptajn Tretow-Loof fra den internationale kommission var Schackenborg til frokost. Han er her i de bevægende dage. I nat boede han i Tønder. Loft og Stemann var enige om, at man ved kommissionens bistand skulle se at få så mange som muligt af de urolige og ubehagelige elementer udvist, inden det blev dansk. Det ville blive besværligt med udvisning til den tid.
Man ventede spændt på resultatet
Efter middag tog Loof, Stemann og Grev Schack til Tønder. De var i kontrolkommissionen for afstemningen. Resultaterne indløb pr. telefon fra kommunerne. Herfra blev de telefoneret videre til Aabenraa, hvorfra resultaterne indløb fra andre amter.
Fra andre telefoner gik det så fra Tønder ud til forskellige forsamlinger rundt om. Klokken 20 var valglokalerne blevet lukket.
Kontrolkommissionen var naturligvis fuldtallig til stede. Først kom meddelelserne fra de mere tyske egne. Danskerne i kommissionen begyndte at se lidt betænkelige til hinanden. Men så kom efterretningerne mere jævnt fra hele afstemningsområdet. Så begyndte man at blive mere tryg.
Grev Schack roste sine tyske kollegaer for at bevare deres selvbeherskelse på en anerkendende måde. Det blev sent efter midnat før de samlede resultater fra alle afstemningslokaler forelå og i fællesskab nød man smørrebrød og øl.
Dansk fest på Tonhalle
På Tonhalle var den danske fest begyndt i den smuk pyntede sal med flag og grønt. Bankdirektør R.P. Rossen holdt festtalen ud fra ”Det gamle Testamente, hvor Israels folk befries fra trældom. Forsamlingen ventede spændt på resultatet. Det forelå kl. 23:
- 750 danske stemmer
- 448 tyske stemmer
Flertallet ville være i Tyskland men på grund af zonen- inddelingen og en-bloc-afstemningen var Tønder sikret til at blive dansk.
De engelske soldater blev hidkaldt
Efter den danske fest gik man trætte ud af Tonhalles udgang til Kobbergade. Men her var døren blokeret af en stor flok hujende tyskere, der snag ”Schleswig-Holstein meerumschlungen”.
Nogle af de dansksindede listede sig ud af hovedindgangen. Der blev ringet til englænderne, der var indkvarteret på Seminariet. Kort tid efter marcherede de op gennem byen, og så blev der igen ro.
Grev Schack og Stemann tog tilbage til Møgeltønder og nåede lige at få det sidste med i Møgeltønder Forsamlingshuse, inden de gik i seng.
Hverdagen meldte sig med problemer
Festrusen over afstemningsresultatet den 10. februar 1920 efterfulgtes af glæden over ”Genforeningen” den 15. juni 1920, varede længe.
Hverdagen meldte sig dog med mange problemer i erhvervslivet, skole og administration. Men nu kunne man frit synge danske sange, være på talefod med læreren, læse danske bøger.
Midt i al den herlighed forandrede byens liv og udseende sig lige fra gadeskilte til postbudenes udseende.
”Dänen raus”
Grev Schack fortæller, at han den 5. marts var taget afsted til Nibøl. Typograf Thomsen Flensborg og advokat Andersen var talere. Det var en væmmelig stemning, næsten kun tyske tilhørere, tyske sange og stadige råb ”Dänen raus”. Thomsen havde stort besvær med at komme til orde. Han fik som oftest kun anbragt ”Verehrte Anwesende”. Danskerne slap for bank, men det kneb.
Det danske hovedkvarter var i Centralhotellet. I et hjørne lå en del agitations- og flyveblade og plakater., som man ikke havde kunnet få afsat. Det var ikke muligt at blive af med tryksagerne. Stemningen var ikke god i Sydtønder Amt.
Den 14. marts var der så afstemning i zone 2. Nu var forholdene nøjagtig omvendt. Nu måtte danskerne prøve at gøre gode miner til slet spil.
Fra 1933: ”Heim ins Reich”
Men ak, allerede fra 1933 lød tonerne så ”Heim ins Reich”. Den sønderjyske ungdom vågnede ved disse ord og dannede Det unge Grænseværn. Og se det er en historie i sig selv.
- På dengang.dk finder du 1.504 artikler. Under Tønder er der 252 artikler og under ”Indlemmelse, Afståelse og Genforening” finder du 126 artikler.
Kilde:
- denstorekrig1914-1918.dk
- ugevaisen-toender.dk -Tønder Lokalhistoriske Forening (Ingolf Haase)
- Sønderjysk månedsskrift
- dengang.dk – div. Artikler