Vi kigger på Sønderjyllands historie omkring 1240 – 1270. To kongemord og landsdele der blev raseret på grund af en endeløs familiefejde. De holstenske grever spillede i høj grad med musklerne. De ønskede ikke den danske konge som nabo. Hertug Abels enke spillede en ikke helt ringe rolle. De 30 år betød mange krige, plyndringer og nøde, bare fordi det danske kongehus ikke kunne enes.

 

Valdemar Sejrs død

Valdemar Sejr var nødt til at opgive sine tysk – vendiske erobringer. Det danske rige indskrænkede sig i 1241 til de gamle danske lande. Valdemar Sejr havde allerede i 1232 efter sin ældste søns død, Valdemar den Unge ladet sønnen Erik krone til konge, og dermed sikret ham den danske trone. Den næstældste søn, Abel blev forlenet med Sønderjylland. Den yngste søn, Kristoffer fik Lolland og Falster til len. Den uægte søn Knud fik Blekinge.

 

Et “smart” giftemål

Abel tiltrådte først Hertugdømmet i 1237. Samtidig ægtede han efter aftale med fædrene Grev Adolf af Holstens datter, Mechtilde.

I første omgang var dette et smart træk. Så kunne man få venskabelige forhold til naboen i syd. I Årbogen for Ryd Kloster står det godt nok, at faderen var imod ægteskabet, men her er der nok tale om en efterrationalisering. Måske havde Valdemar Sejr forudset den broderstrid, der udviklede sig.  

 

Familie-striden begynder

Der er mange gisninger om årsagen til striden. Men vi ved, at et år efter faderens død udbrød der Krig mellem Kong Erik og Hertug Abel. Og i 1243 førte Kong Erik en Hær til Kolding imod sin Broder Abel.

I 1244 syntes det som om, at brødrene var forsonede. I 1245 skiftede de brødre Erik, Abel og Kristoffer imellem sig. Men striden begyndte allerede igen i 1246.

Abel angriber

Abel blev støttet af sin broder Kristoffer og sin svoger, Grev Johan af Holsten samt nogle af de danske stormænd. Men Erik fandt også hjælpere i Nordtyskland bl.a. Grev Gunzelin af Schwerin.

I 1247 angreb Abel Fyn og brændte Odense. Den 28. april indtog de Ribe og mange af kongens riddere blev taget til fange. Konge Erik generobrede dog byen og også Svenborg. Erik´ s forbundsfæller i Holsten indtog Oldesloe.

Året efter besatte Erik alle sine brødres borge og godser. Desuden tog han sin bror Kristoffer og halv-broder Knud til fange. Det lykkedes året efter for Abel
at befri sin halv-broder, Knud. I 1248 påbegyndte Abel bygningen af Koldinghus, vel sagtens for at beskytte sig mod sin sejrssikre bror.

I 1249 var det så rolig, at Erik tog på et korstog til Estland. Men ak. Året efter tog Lybækkerne på et togt til København, som de erobrede.

 

Konge Erik tilbageerobrer tabt land

Året efter brød striden ud med fornyet kraft. Kong Erik overraskede sin bror i Slesvig By. Abel måtte på alle måder bøje sig for sin bror. Grænsefæstningen
Rendsborg måtte afgives til Erik. Sejren skulle selvfølgelig være helstøbt, så Erik fortsatte sydpå.
Det grufulde mord

Men så blev det hele afbrudt af en frygtelig udåd, der kastede sorte skygger over Sliens vande. Herom hedder det i Den sjællandske Krønike:

• Ærkebisp Gerhard af Bremen, Bisp Simon af Paderborn  og de holstenske Grever belejrede Kongens Borg Rendsborg med 1.500 Hestfolk. Mod dem drog Erik kamprustet med en stor Hær og naade frem til Danevirke. Men da han bøjede af fra Vejen og tog ind i Slesvig By hos sin Broder, Hertug Abel for at søge Forplejning dér, i Lid til den tidligere sluttede Fred imellem dem, blev han i St. Laurentius Nat taget til Fange af sin Broder Abel. Og en af Hertugens Riddere, Lave Gudmundsøn dræbte ham ved Mysunde og sænkede hans Lig i Slien.

Hvad der virkelig skete, kan ikke lade sig opklare. Således påstår Årbogen for Ryd Kloster at Hertug Abel var uvidende om mordet. Men noget tyder på, at
han stod bag. Dem der stod bag mordet forblev således i Abel´ s tjeneste.

Interessant er det også, hvad Ryd Årbogen nu fortæller:

• Først lagde de ynkeligt Riget øde, og til slut veg de ikke tilbage at tilføje sig selv og Riget evigt Vanry ved at udgyde Broderblod.

 

Abel udnævner sig selv som konge

Abel lod sig krone på Viborg Landsting efter at han over for 24 Riddere havde svoret, at han ikke havde noget med sin brors død at gøre. Hertug – og kongekronen blev nu forenet på samme hoved. Ja, Abel fik også en ny titel – Hertug af Jylland.

Han var også heldig, for Erik efterlod sig kun døtre. Nu kunne Abel sidde i fred og ro. Men der bredte sig det argument i befolkningen, at han kun var kommet helt til tops efter drabet på sin bror.

 

Abel dør i kamp

Abel forsøgte lige som sin bror, at få friserne til at underkaste sig. Men ved Husum Bro led han i 1252 et svidende nederlag. Selv faldt han den 29. juni 1252.
Og i slesvigske folkesagn siges det, at han ikke kunne finde ro i graven. Man påstår at han ved nattetid suser over Sliens vande.

Uheldigvis var Abel´ s ældste søn på vej hjem fra studietur i Paris taget til fange af Ærkebispen af Køln. Denne forsøgte at afkræve Hertug Abel en større løsesum. Disse forhandlinger var endnu ikke blevet afsluttet.

 

Kristoffer bliver konge

Dette udnyttede Valdemars farbror. Han valgtes endnu samme sommer til konge på Viborg Landsting og lod sig krone i Lund. Dette udløste nu nye uroligheder.

Den 21. september 1252 indtog holstenerne, Slesvig by. De plyndrede kirker og klostre. De mente at præsteskabet støttede den danske konge.  En tysk eventyrer Henrik af Æmeltorp indtog Møn og hærgede vidt og bredt på Sjælland. Dette tvang Kristoffer til at forlene Valdemar Abelsøn. Men denne skulle til gengæld aflægge troskabsed og hærfølge. Dette var de holstenske grever i første omgang tilfreds med.

Allerede i 1257 døde den unge Valdemar Abelsøn barnløst. Dermed tilfaldt lens-retten til kronen. Kristoffer håndhævede denne ret med stor styrke.

 

Enken får hjælp af greverne

Abels enke, Mechtilde var dog ikke tilfreds med denne beslutning. Hun ville bevare Hertugdømmet for sine to sønner, Erik og Abel.

Hun fik støtte af de holstenske grever, der ikke ønskede den danske konge som nærmeste nabo. Denne fyrstinde, der jo var indgift i det danske kongehus havde ikke de bedste sympatier her. Og Ryd Årbogen beskrev hende som Djævlens Kvinde. Efter årbogen nærede hun had til alt, hvad der var dansk.

Efter hendes tilskyndelse angreb de holstenske grever nu Jylland. På Sjælland benyttede bønderne sig af situationen og gjorde oprør. Men Kristoffer trak sig sejrrigt ud af begge opgør og vandt hertugdømmet tilbage fra Holstenerne. Da han nu var i Slesvig lod han Eriks hellige levninger føre fra Domkirken i Slesvig
til Kongehusets Gravkirke i Ringsted.

 

Kristoffer bliver myrdet i Ribe

Men situationen var slet ikke afklaret. Kristoffer havde en bitter fjende i Ærkebisp Jakob Erlandsøn. Denne nægtede at krone Kristoffers søn, Erik. Dette betød at ærkebispen blev fængslet. Domkapitlet i Lund lyste nu i Interdikt over landet. Kongen krævede at kirkerne blev åbnet. Ærkebispens
venner flygtede til Rügen, hvor de søgte hjælp hos Fyrst Jarimar. De gik så sammen med Erik Abelsøn i land på Sjælland den 17. april 1259.

Kristoffer følte sig ikke i stand til at tage kampen op, og flygtede til Jylland. Den 29. maj døde han pludselig i Ribe. Dette gav rygtedannelser.  Kongen skulle være blevet myrdet og morderen skulle være Ærkebispens gode ven, Abbed Arnfast fra Ryd Kloster.

 

Abel´s slægt anerkendes

Det hele blev ikke bedre, da de sjællandske bønder led et frygtelig nederlag mod Fyrst Jarimar ved Næstved den 14. juni. Enkedronning Magrethe måtte derfor søge forlig. Ligeledes førtes underforhandlinger med Erik Abelsøn og de holstenske grever. Dette resulterede i at han blev forlenet med sin brors hertugdømme i Sønderjylland, hvortil tilførtes øen Als. Dermed blev Abels slægt også anerkendt til hertugdømmet.

Men roen havde ikke indfundet sig. Da Jakob Erlandsen kom uf af fængslet blussede kirkestriden ud igen. Dette var dog ikke noget paven billigede.

 

Den danske hær lider nederlag

Allerede i 1261 mente dronningen sig stæk nok til at angribe hertugen. I juli 1261 gik den kongelige hær ind i Sønderjylland. Med en holstensk hær gik Hertug Erik til modangreb på Lohede syd for Danevirke. Den danske hær led et afgørende nederlag. Både enkedronningen og hendes unge søn blev taget til fange.

Jakob Erlandsen forlangte Bisp Nils af Slesvig arresteret. Erlandsen idet han fik stiftet ægteskab mellem Abels enke Mechtilde og Sveriges mægtige regent Birger Jarl. Hidtil havde både den svenske og den norske regent lovet det danske kongehus troskab.

 

Enken forærer arvegods

Mechtilde pantsatte sine sønners arvegods mellem Ejderen og Sli – Danevirkelinien til sine brødre Greverne Johan og Gerhard af Holsten. Derved fik de holstenske grever igen deres gamle jord tilbage. I 1288 overdrog hun yderligere dette arvegods som fuld ejendom til Grev Gerhard.

 

Enkedronningen frigives

Det så ikke godt ud for den nye danske konge. Men hans mor søgte hjælp hos Hertug Albrecht af Brunsvig (Braunsweig). Han brød ind i Holsten og spredte død og ødelæggelse omkring Plön. Et angreb mod Kiel mislykkedes dog.

Kristoffers søstersønner, Markgreverne af Brandenburg mæglede i konflikten. Enkedronningen slap ud af fængslet med det samme. Den unge konge blev overladt i mark – grevernes varetægt.

 

Hertug Erik blev under hele konflikten afholdt for ethvert forsøg på at erobre den danske krone. Hertugen havde på det tidspunkt overladt Rendsborg til de holstenske grever.

 

Hertug Erik Abelsøn dør

Der var dog stadig en del stridigheder omkring Als. I 1268 erhvervede hertugen Gottorp, som blev hoved-residens.  I 1272 døde Hertug Erik Abelsøn
i en ung alder.

 

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 
• Ryd Kloster (under Padborg)
• Sønderjyllands Historie til år 1200

 Redigeret 6.-01. 2022