Aabenraa under Besættelsestiden

Mange søfolk fra Aabenraa omkom. Også to rederier fra byen mistede skibe. Tyskerne blev også mødt med hilsen med opstrakt arm. Men en 15 årige blev ramt af en vildfaren kugle. Der var hele tiden mange fly over Aabenraa. Og egnen blev også ramt af bomber. På kirkegården ligger 130 allierede piloter. En sabotageaktion mod Aabenraa Motorfabrik gik helt galt. Mange omkom bagefter som en direkte følge. Flere gange blev modstandsbevægelsen opløst. En overbetjent havde muret en masse våben ind i hans væg i kælderen. Politistationen blev sprunget i luften, og betjente afhørt på Dagmarhus. Rygtesmederiet nåede uanede højder. En masse mennesker kom pludselig til penge. Folke Bernadotte var på Brundlund Slot. Og tyske medborgere hjalp besættelsesmagten. Det var ikke velset. 39 bunkers blev opført i byen. Langt om længe indfandt ”Ørkenrotterne” sig.

 

Hårdt for Aabenraa rederi

Allerede den 20. marts 1940 blev Aabenraa ramt af krigen. Den 20. marts 1940 gik Aabenraa rederis damper Viking ned i Vesterhavet. 14 mand af skibets besætning omkom.

Krigen kom til at koste rederiet endnu flere tab. Den 25. maj 1941 forliste ”H.P. Hanssen” ud for Hollands kyst. Lige før jul samme år forliste ”Væring” i Ålandshavet.

 

Også Jebsen blev ramt

Også rederiet M. Jebsen led svære tab. De mistede to af deres skibe under krigen. Mange sømænd fra Aabenraa og Løjt mistede således deres liv under krigen.

 

Stor fare for tilskuerne

Allerede tidlig om morgenen den 9. april, omkom den 15 årige Reinholt Fabian ude ved Kystvej. Vi har beskrevet hændelsen i to artikler her på siden.

Kugler var gået ind i entreprenør Brink’ s villa og i Fru Kolbech’ s ejendom. En kugle stak ild i en sofa og lavede ravage i tag – og mureværk. En anden kugle beskadigede Møllehuset lidt længere fremme og endnu en nåede helt op til Landsbiblioteket.

Der var store fare for alle de tilskuere, der letsindigt var gået ud på Kystvejen for at se indrykningen.

 

Med opstrakt arm

De tysksindede medborgere hilste de tyske styrker velkommen med opstrakt arm, mens den endeløse strøm af mandskab og materiel gik nordpå. Om eftermiddagen blev der dekreteret mørklægning.

To dage efter flagede hele byen på halv, mens de faldne danske soldaters bårer fra Søgård blev ført igennem her igennem på vejen hjem.

 

Hauptmann Richard Uetzmann

Aabenraa blev atter engang garnisonsby. Den 22. juni ankom Hauptmann Richard Uetzmann til Aabenraa som Ortskommandant. Og det fortsatte han med til den 11. maj 1943.

Han forsøgte at skabe et godt klima, og vidste udmærket, at et flertal af befolkningen gerne ville af med ham og hans soldater. Da hans Ortskommandantur, den nedlagte Clausens Gæstgivergård på Store Torv om aftenen den 14. december 1942 brændte ned på hovedet på ham, nægtede han at tro, at branden skyldtes sabotage.

Egentlig oplevede borgerne ikke så meget til tyskernes tilstedeværelse under Uetzmanns ledelse, bortset fra de tyske troppers irriterende sang og støvletramp samt de natlige overflyvninger med tilhørende luftalarmer.

 

Der måtte ikke festes på Genforeningsdagen

Sadelmager Rosenvold havde et stort salg af mapper til tyskerne, så de efter besættelsestiden kunne slæbe alt mulig med hjem fra ”Flødeskumsfronten”.

Der måtte ikke flages på Genforeningsfesten og der måtte ikke festes om aftenen, men det blev nu gjort alligevel.

 

Gennem byen i en Cadillac

Gang på gang lød det fra de tysksindede, at nu ville Sønderjylland igen blive tysksindet. De havde anskaffet sig masser af flagstænger og hagekorsflag. Bysbarnet Frits Clausen fra Bovrup, som man ikke før havde taget så højtidelig var pludselig blevet en mand af format.

Han strøg gennem byen i en flot Cadillac på vej til og fra statsminister – værdigheden. Hans partifælde Christoffer Fischer blev intet mindre end ”Stabschef”. Han måtte forlægge residensen til hovedstaden, hvorfra han aldrig kom tilbage.

 

Mange fly over Aabenraa

Højspændingsværket var overbelastet. Aabenraa oplevede en støvplage grundet dårlig brændsel. Heldigvis gik kirkeuret og Thorsmarks uanfægtet af tidens vanskeligheder. Øverst oppe i kirketårnet vågede ”Føllene” – de nye C.B.’ er døgnet rundt. Gluggerne var åbne, når der var flyvere undervejs.

Havde sirenerne tudet var gaderne i løbet af nogle få minutter blæst rene for mennesker. Hist og her stod en og andet og lurede i portene på et belejlig øjeblik til uset at slippe videre.

Ofte kunne man om dagen se flyverne i stort tal. Om natten ved de store overflyvninger kunne flyenes brummen lyde faretruende. Nu og da blandede antiluftskytset i Kollund sig i larmen. Ind imellem lød der en drøn fra de fjerne bombenedslag eller nedstyrtede maskiner.

 

Bomber ramte Aabenraa

Den 29. marts 1941 gik der en lysbombe ned gennem taget til ejendommen, Storegade 27. Den tændte ild hos læge Callsen, hvis lejlighed blev slemt raseret.

Den værste bombenat oplevede man i Aabenraa mellem den 18. og 19. august 1942. Under luftkampe lige over byen oplevede man, at det regnede med spræng -, brand – og lysbomber rundt omkring byen. Og det var især ved Varnæs – egnen og Nordals.

Om morgenen sås store bombekratere ved Lundsbjerg, Laksemølle og bag Eliselund. Adskillige butiksruder i hovedgaden var knust af lufttrykket. Den nat var de fleste af Aabenraa – borgerne i kælderen.

En dejlig sommersøndag året efter var der kapsejlads ude på fjorden. Pludselig tabte en amerikansk bombemaskine nogle bomber i fjorden omkring Laksemølle.

 

130 allierede begravet på kirkegården

For mange af de allierede piloter blev disse overflyvninger deres sidste. Gravstedet på kirkegården her blev større og større. Ved kapitulationen var man oppe på 130 begravede ført til Aabenraa fra forskellige nedstyrtninger forskellige steder i Sønderjylland.

Mange af ligene var frygtelig lemlæstede og ganske ukendelige.

 

Larm om natten

Den natlige ro blev efterhånden brudt. Man kunne blive vækket af sirenerne, at bombebrag, sabotage eller schalburtage, af eksplosioner ude på jernbanestrækningen, eller på Højspændingsværket. Man kunne blive vækket af skud fra tyske vagtposter i gaderne. Dette krævede også dødsofre.

Man kunne også risikere at blive banket op og arresteret af Sicherheitspolizei. Mange måtte derfor gå under jorden. For kortere eller længere tid.

 

Mange døde under besættelsestiden

Aabenraa havde en betydelig repræsentation i de tyske koncentrationslejre. Der var mange, der ikke kom hjem, blandt dem politimester Aage Agersted. Den unge Egon Nørgaard blev pint til døde af Gestapo i Kolding. Lærer Andersens søn i Røllum, Knud Andersen blev pint så alvorlig, at han senere døde under svære pinsler i Frøslevlejren.

Flere borgere fra Aabenraa og omegns – byerne døde i modstandskampen.

 

Sabotage i Aabenraa

Hen på efteråret 1943 var der sabotager på Transformerstationen i Skovby og Nørby. Den 29. december brændte påhængsvognfabrikken ”Dapa” som følge af sabotage. Det var godt nok et ganske misforstået sabotage, da fabrikken ikke lavede noget for værnemagten.

I januar blev det tyske ledningsnet langs jernbanen fra Bolderslev til Hjordkær ødelagt. Den 6. februar bombesprængtes fabrikken Hamag i Lavgade. Et samtidigt attentat mod Aabenraa Motorfabrik blev mislykket, da tændsnoren til sprængledningerne ikke ville tænde. Vi har her på siden tidligere skrevet en artikel om sabotagen mod Motorfabrikken og de meget tragiske følger.

En del af de 21 sabotører, som også var tilrejsendes øgte dagen efter attentatet tilflugt hos automobilforhandler Koch i Styrtom. På Sølyst boede nogle Gestapo – mænd til hvem værtinden på kroen angav det mystiske besøg hos Kochs.

 

Betjente på Dagmarhus

Allerede den 18. februar fulgte den tyske aktion mod politiet, der om aftenen blev holdt op på stationen ved hjælp af maskinpistoler. Man tog to overbetjente og fem betjente med sig. Stationen var omringet af tyske soldater, mens aktionen stod på. Åbenbart havde sabotørerne en aftale med politiet om, at de bare skulle skyde op i luften.

Betjentene blev ført med til Dagmarhus og bragtes i forhør. Efter nogle dage blev de igen løsladt.

 

Politistation sprunget i luften

Den 5. maj klokken 1.53 blev politistationen bombet. To sprængladninger på hver 25 kg. engelsk materiale, der formentlig hidrørte fra det mislykkede attentat på Motorfabrikken var anbragt under søjleindgangen på den store bygning. Kun den ene sprængladning eksploderede. Men dette var nok til store ødelæggelser.

Den solide bygning var som blæst ud. Granitsøjlen var knækket. Frontpartiet skred to tommer og måtte afstives. 6 vagthavende betjente var i overhængende livsfare, men slap uden men. Hos enkefru Anna Top over på den anden side af gaden var ødelæggelserne ikke mindre. Lufttrykket havde raseret alt og beskadiget ejendom og indbo forfærdeligt.

Senere kom det frem, at det var den berygtede Peter – gruppe, der havde stået for denne sabotage antagelig efter en tysk anvisning.

 

Modstandsbevægelsen afsløret

Den 26. maj anholdtes en række af byens borgere i forbindelse med anholdelser andre steder. Blandt disse var amtmanden. De førstes til Frimurerlogen på Nr. Chausse, hvorfra de senere blev ført til Kolding.

Ved en fejltagelse fik Gestapo fat i den gamle Farver Th. Jacobsen i stedet for den unge Jacob Jacobsen. Denne flygtede og nåede til Sverige og England. Efter kapitulationen vendte han hjem som major.

Faderen blev løsladt dagen efter anholdelsen. Eftersøgningen af sønnen havde flere anholdelser til følge og blev årsag til at Gestapo fik optrevlet sabotagegruppen i Aabenraa. De fandt også en del af deres våben. Natten til den 8. juni afhentede tyskerne politiets hemmelige våbenlager, 60 geværer og maskinpistoler med 14.000 skud.

Dette var indmuret i kælderen hos overbetjent Jørgen Nielsen, Karpedam. Ham havde man taget den 26. maj.

 

En lussing til cyklister

Den 19. september havde man afvæbnet politiet En afdeling syngende tyske soldater kom syngende ud af Nr. Chausse for pludselig at gøre holdt og omringe Politigården. Politiet svarede på denne aktion ved at blive hjemme og i stor udstrækning at gå under jorden.

Til erstatning for det kom der den 24. november det kommunale Vagtværn med Falck – lederen Johan Christensen som en slags politimester. Han uddelte meget virkningsfuldt lussinger ud til ulovlige cyklister, Sortbørs – folk og andre lovovertrædere eller faderligt klappede folk på skulderen, når forseelserne var minimale.

 

39 bunkers i byen

I besættelsens sidste år skød 39 bunkers op rundt om i byen. Der var projekteret 40, men den sidste nåede ikke at blive påbegyndt, idet kapitulationen stoppede denne virksomhed. Disse meget lidt indbydende underjordiske opholdsrum blev så at sige aldrig taget i brug. De blev senere lejet ud til frugtopbevaring. Bænkene derfra blev stillet til rådighed for friluftsteatret ved Knapstien.

 

Tyske medborgere hjalp besættelsesmagten

Folkestrejken kunne også mærkes i Aabenraa. De var så effektiv, at også tyske virksomheder måtte lukke. I dagene efter undtagelsestilstanden oplevede Aabenraa – borgerne, at de mange tyske medborgere hjalp besættelsesmagten.

 

General Lindemanns salonvogn

Et sabotageforsøg hos Andersen & Clausen i Storegade mislykkedes. Men tyngdepunktet for sabotageaktionerne koncentrerede sig nu om jernbanen. Her fandt mange skinnesprængninger sted. Mere eller mindre alvorlige togafsporinger blev følgen. Rejselivet blev efterhånden så besværligt, at folk foretrak at blive hjemme.

Den 18. marts 1945 hen på aftenen opstod der sabotagebrand i en tankvogn i benzinhavnen. I april gik det ud over entreprenør Weises betonblandemaskiner på havnen og senere på jernbanestationen. Her havde fem uger forinden General Lindemanns salontog holdt under hans Sønderjyllandsbesøg.

 

Modtræk mod sabotagen

Tyskerne foretog sig også modtræk over for sabotagen. Således blev Hans Lildholdts gård i Brunde sprængt den 10. marts. Her havde man fundet våben. Pigen fik 10 minutter til at komme ud med børnene imens man anbragte bomben. En blev lagt under stuehuset og en anden under laden. Der var kun en ruinhob tilbage.

 

Mange pengestærke folk dukkede op

Mange butiksvinduer var tilskoddede grundet bombefaren. Inde i butikken lå de bedste varer ofte under disken. Vareknapheden gjorde sig efterhånden gældende. Det var ”køer” hos cigarhandleren og hos slagteren.

Et nyt pengearistokrati dukkede op og prægede tilværelsen. Men det gav også stof til diskussion. Hvor var pengene kommet fra? Selv om der var varemangel og priskontrol så blomstrede handlen.

Selv om restauranterne var tørlagt for øl, var der fulde folk som aldrig før. En af de nye velhavere i Aabenraa byggede sig en villa for 150.000 kr.

En ”nybagt” entreprenør ved Værnemagten, som en halv snes år forinden havde været kommunistfører og holdt brandtaler mod byrådet fra rådhustrappen købte jord, ejendomme og heste til fantasipriser. Han drev rundt på byens restauranter med mappen fuld af pengesedler, indsvøbt i en avis. En anden entreprenør lejede Hotel Royal i tre dage til sommerudflugt for sit personale.

 

Pengene rullede

Pengene rullede, ingen holdt på dem. Det var fuldt hus alle vegne og til alle foranstaltninger. Også den private selskabelighed antog i disse år hidtil ukendte dimensioner. Der blev fejret fødselsdage og familiesammenkoster i et omfang, man ikke havde kendt før.

 

Vareknaphed

Varerne var efterhånden for en stordels vedkommende blevet erstatninger. Man vænnede sig til kaffe – og te – erstatninger. Chokolade var lavet af et gammelt rugbrød.

”Æ Bommand æ i krich” Ja sådan sagde købmanden, når børnene bad om bolsjer. Tog og rutebiler kørte ikke om søndagen. Om hverdagen var der kamp om at komme med. Dæk og slanger slap op. På sommersøndage stod cyklister i række langs vejene og lappede. Postbilen kørte gennem gaderne forspændt med en hest. Generatorer måtte erstatte benzinen.

 

Rygtesmederiet havde højkonjektur

Rygtesmederiet havde højkonjunktur i disse år. Intet rygte var for usandsynlig til ikke at kunne spredes med lynets fart. ”Hvad nyt?”, spurgte man ustandseligt. Det skulle ske noget hele tiden. Det gjorde det nu også for det meste, alt for meget endda.

Det vrimlede med Kandestøbere og Kloge – Åger. Folks lommer struttede med illegale blade. Man lyttede til engelsk radio fra tidlig morgen til sen aften. Særlig kl. 18.15 havde alle indstillet på London.

 

Gadelivet forandrede sig

De stærke holde modet op på de mindre stærke. Da Jugoslavien gik ind i krigen gik pastor Kallenbach – Pedersen glædestrålende gennem gaden og råbte ”Leve Kong Peter!

Også gadelivet forandrede sig. Foruden de grå soldater, der beslaglagde skoler skolerne, så man også uniformerede medborgere hjemme på orlov eller som vagtmænd eller frivillige. Den tyske krigsmaskine kunne bruge alle. Nu og da var der marinefartøjer i havnen, og så blev byen oversvømmet af tyske marinesoldater.

 

Masser af tyske flygtninge

De sidste måneder af krigen blev naturligvis de mest hektiske. Den 1. februar, da kapitulations – rygterne for længst var i gang trådte en elektricitets – rationering i kraft. Og på skolerne havde man for længst taget hagekors – flaget ned. Måske var det af frygt for beskydning fra luften.

Den 12. februar, hvor byens fastlavsklædte børn muntrede sig på Folkehjem, ankom det første flygtningetog fra Østpreussen til Aabenraa Station. Det var begyndelsen til en invasion af underernærede, snavsede og pjaltede i mange tilfælde sygdomsbefængte ofre for Hitlers krig.

De kom nu til at fylde byens skoler, offentlige lokaler og tyske hjem. Det endte nu med, at Aabenraa’ s borgere af frygt for flygtningens lopper og lus ikke turde gå i biografen. Mange tragedier blev borgerne nu vidne til blandt disse flygtninge. En mængde døde heroppe, navnlig af børnene. Og kirkegården i Aabenraa rummer også et stort antal flygtningegrave.

 

De hvide busser

Om formiddagen den 28. februar kredsede to engelske flyvere over byen. På den klare forårshimmel trak de røgstriber, der af de mange mennesker, som fulgte dem med øjnene, kunne tydes som S.O.S. Betød det at byen skulle evakueres?

Lige før påske kom de cirka hundrede svenske Røde Kors biler gennem byen på vej syd på for at bringe hjælp til landsmænd i KZ – lejrene. De vakte voldsom opmærksomhed. Og det man så i den forbindelse glemmer, er, at norske og danske frivillige længe havde været i gang med samme forhold.

 

Hektiske dage

Skærtorsdag den 29. marts ankom krydseren Leipzig stærkt beskadiget til den nye havn. Skibet var fyldt med sårede soldater og flygtninge fra Gdynia. Havnens jernbanespor var blokeret af sanitetstog, der tog mod de sårede.

Langfredag var der flyvervarsel hele tre gange.

Svensk Røde Kors vendte hjem fra Tyskland med de første syge fanger. På Turistforeningens Vandrehjem anbragtes en del nordmænd, der skulle føres til Sverige, deriblandt Oslos politimester.

 

”Festung Blume”

Turistforeningens kiosk på Nørretorv blev pludselig et krigsvigtigt mål, der skulle forsvares. Vagtposter havde allerede i nogen tid passet på ”Royal”, hvor tyskerne havde belagt salen m.m. Nu blev det her som ved skolen i Nygade anbragt et lille fort med underjordisk skydestilling ud mod hovedgaden lige som foran kiosklugen.

Folkeviddet dømte straks anlægget ”Festung Blume”. Det nåede lige at blive færdigt til kapitulationen.

Hagekorset på Fürsens gård var for længst forsvundet. De under krigen oprettede tyske hjemmeværn kapitulerede og afleverede våben og uniform.

 

Folke Bernadotte i Aabenraa

Den 17. april kørte jøderne fra Theresienstadt gennem byen på vej til Sverige. D.K.B. bespiste dem i Aabenraa. Nu måtte krigen da være til ende, mente de i Aabenraa.

I dagene 21. til 22. april førtes mange hundrede danske og norske Neuengamme – fanger gennem byen til Møgelkjær – Lejren ved Horsens. Store menneskemængder hilste dem velkommen.

Søndag den 22. april ventede amtmand Refslund Thomsen ved grænsen på Greve Folke Bernadotte. De tog til Brundlund Slot, hvor Greven overnattede. Om natten blev han dog kaldt til Lybæk for at forhandle med Himmler. Han havde et kapitulationskrav med til vestmagterne.

Den 27. vente Folke Bernadotte tilbage til Aabenraa, hvor han på slottet dagen efter forhandlede med SS – brigadefører Schelleberg. Rygterne gik på, at Himmler også var på Brundlund, men det har ikke sin rigtighed.

 

Tyske soldater holder udsalg

Lørdag den 28., da skovene omkring byen efter en dags regn sprang ud, svirrede det med rygter om sammenbrud og kapitulation. Der blev af tyske soldater solgt heste for smørmærker, benzin for 50 øre literen, lastbildæk for 50 kroner og så videre.

 

Tyske patruljer jagede folk væk

Søndag vågnede Aabenraa – borgene op til snevejr og rygter om Hitlers død. Mandag aften fejrede et utal af rygter om freden. Det hed sig, at ”Hejmdal” arbejdede for fuld kraft ”uden censur”. Der samlede sig efterhånden en del mennesker i Rådhusgade, som råbte på telegrammer om situationen.

Tyske patruljer kom til og jagede folk væk ved at skyde i luften.

En uendelig masse værnemagts – materiel gik døgnet igennem nord på. Måske var det de sidste kamptrækninger eller måske ville tyskerne kæmpe til det sidste?

 

Da den tyske soldat ikke kunne finde tilbage

Men det kneb efterhånden med disciplinen hos de tyske soldater. Vagtposten hos Andresen & Clausen havde en aften forladt sin post for at følge en pige hjem. Han var ny i byen og kunne ikke finde tilbage. Man forklarede ham, at det var en ejendom oppe i gaden, ved hvilken der stod en soldat. Den vejledning var dog utilstrækkelig, idet han svarede:

• Den soldat – der bin ich!

 

Med Dannebrog på bilen

Af frygt for at blive beskudt fra luften fik de danske biler, som i disse dage drog gennem byen malet Dannebrog på tag eller køler. Nogle kørte med et udbredt flag. Nervøsiteten tog til, efterhånden som den engelske arme nærmede sig Sydslesvig. Mange steder sendt man børn og gamle væk fra byen.

 

Til forhandling i Flensborg

Fredag den 4. maj passerede General Lindemann og Werner Best Aabenraa. De var på vej til kapitulationsforhandlinger i Flensborg. De var ledsaget af Rigskommissær Terboven fra Norge. Krigen var da nået op over Danmarks grænse.

 

Allierede fly beskyder hovedvejen

De allierede flyvers beskydning af landevejstrafikken gennem Slesvig fortsatte denne dag op over Nordslesvig. Biler blev beskudt flere steder, hvorved en mand og et barn blev dræbt.

Fra Aabenraa kunne man ved middagstid iagttage røgsøjlen fra en konvoj af tyske biler, der var skudt i brand ved Vennelyst – Bakken. Et barn der legede på marken blev såret af projektiler.

 

Fest i gaderne

Da budskabet om kapitulationen om aftenen havde lydt i radioen var gaderne trods regnvejret fyldt af mennesker, der i overstrømmende begejstring ønskede hinanden til lykke med freden. Natten igennem festede man, og næste morgen ringede kirkeklokkerne freden ind.

Denne nat havde modstandsfolkene hentet deres skjulte våben og taget armbindet på. Ja i Aabenraa startede de som en terrænsportsklub.

 

Endelig kom ”Ørkenrotterne”

Lørdag aften nåede den længe ventede engelske fortrop omsider til Aabenraa. Den fik en stormende modtagelse. Føreren, major Fischer blev trukket ned fra vognen og i triumftog foran kolonnen ført gennem Havnegade, Nørreport og Nr. Chausse til Folkehjem. Jo to af disse tre nævnte gader har fået nye navne siden dengang.

Afdelingen blev indkvarteret efter at være blevet hyldet af den begejstrede menneskemængde. Da der ikke var mødt nogen af de officielle velkomsttalere, tog den gamle redaktør Franz von Jessen, der sammen med andre pressefolk var taget med fra grænsen ordet. Afdelingen fortsatte søndag morgen mod København.

Mandag middag drog en større afdeling af Montgomerys ørkenrotter gennem byen nordpå.

 

Masser af anholdte

Mens de tyske besættelsestropper nu i endeløse skarer drog gennem byen hjem, fejrede Aabenraa sammen med de allierede. Festen varede i tre dage. Om lørdag havde modstandsfolk taget Stadttheater eller Deutsches Haus i besiddelse. Her hejste man lige som på den beslaglagte Dibbernhaus Danneborg.

Det tyske gymnasium blev taget i brug som internat for de mange fangere, som Modtandsbevægelsen fik fat i. De blev senere taget med til politigården. Uden for stod en hujende menneskemængde. Og snart blev en masse sendt til Fårhuslejren. Desværre gik det som så mange andre steder også ud over en masse uskyldige.

Stadttherater blev omdøbt til Hotel Monty. Her fejrede Frederiksklubben de engelske tropper, der var indkvarteret i byen.

 

Mindegudstjenester

I kirken blev der holdt mindegudstjenester for de faldne under krigen, både de danske og medlemmer af det tyske mindretal. Men der blev også holdt en memorial service for de allierede flyvere, der havde fundet deres sidste hvilested på kirkegården. Den engelske feltpræst El Morrison takkede også for den omsorg, den danske befolkning havde vist disse grave.

Natten til den 18. august blev lokalerne til Nordschleswigsche Zeitung ødelagt ved et bombeattentat. Eksplosionen gav genlyd over hele landet.

 

Historien forandrer sig

Besættelseshistorien i Aabenraa er langt fra slut. Vi kigger fortsat i arkiver og har fundet overraskende ting, som du senere kan se her på siden. Vi finder hele tiden nye ting, der ændrer historiens gang – også besættelseshistorien i Aabenraa.

 

Kilde:

• Se Litteratur Aabenraa
• Se Litteratur – Besættelsestiden (under udarbejdelse)
• Aabenraa – Bogen (1945)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 187 artikler fra Besættelsestiden herunder
• Sorgen ramte Aabenraa – 9. april 1940
• Sorgen ramte Aabenraa – endnu mere
• Bovrup – kartoteket
• Frits, nazister og et kartotek
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• Frits Clausen – den tredje historie
• Da Frits Clausen kom til middag
• Knivsbjerg, nord for Aabenraa
• En dobbeltagent fra Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa
• Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
• Den sønderjyske politiadjudant og mange flere