Det første Aabenraa opstod omkring byen Opnør. Senere var der også en landsby, Hessel, vest for Aabenraa, hvor der var et bispesæde. En kæmpe kanal blev etableret i Aabenraa og isolerede kirken. Antagelig har der ligget en kirke i Skibbrogade. Og tænk, på et tidspunkt var der tilknyttet 7 præster til kirken, de såkaldte Marianere. Dette er Aabenraa – historie fra 1200 – 1600.

 

Opnør

Egentlig skal vi tilbage til 1231 for at se skriftlige beviser på byens eksistens. Det er i Kong Valdemars Jordebog, der omtaler en landsby ved navn Opnør. Og allerede den gang omtales
en toldindtægt fra Rise herred.

Byen Opnør forsvandt ret hurtig og navnet betyder noget i retning af åben strandbred. Det må dermed antydes, at denne by lå ved fjordbredden. Her lå sikkert også en kirke. Det var måske sognekirke for Kolstrup og den nu forsvundne landsby Hessel. Første gang, at navnet Aabenraa nævnes direkte, er i forbindelse med Løgumkloster – munkenes toldfrihed i 1257.

 

Bispegård vest for Aabenraa

Biskop Niels fik i 1259 byen overdraget i pant af kongen. Det fremgår af Aabenraas stadsret af 1335, at biskoppen ikke havde ret til at stævne borgere til noget sted, der lå længere borte end bispegården i landsbyen Hessel lige vest for Aabenraa. Omkring Aabenraa, i Aabenraa Landsogn, Løjt sogn m.v. havde biskoppen hånds – og halsret over 15 gårde. Han havde ligeledes strand og jagtret.

 

Kirke på Skibbrogade

Måske har der været en kirke i forbindelse med åen. Og hvor åen løb i fjorden i middelalderen er det ikke rigtig nogen der ved. Det er sikkert i området syd og øst for Søndertorv. Her lå måske den første havn.

På Johannes Mejers kort over Aabenraa fra 1648 er kirken afsat nord for Skibbrogade. I Pontoppidans Danske Atlas fra midten af 1700 – tallet nævnes kirken som indviet til Sct. Knud. I
forbindelse med anlægget af fjernvarmeværket på Humlehaven nord for Skibbrogade i 1958 omtales fund af skeletter.
Så måske var her Opnør ved Å’s kirke. Tænk på det, når I går forbi Skibbrogade 5 – 9. Men om den skulle have viet til Sct. Knud, som det hævdes, er nok tvivlsomt  Godt nok nævnes der i byens skrå fra 1335, tre gilder, Sct. Knuds Gilde, Sct. Nicolais Gilde og Sct. Nicolais Hvirving.

 

Det ældste Aabenraa

Det ældste Aabenraa er opstået et sted i området mellem Mølleåen (ved Nyvej) og Skibbrogade. Der hvor åen mødte fjorden, er der opstået en handelsplads. Søndertorv må være byens ældste torv. I krydset Vestergade/Nygade lå landsherrens borg Aabenraahus. Den blev bygget engang i 1200 – tallet.

 

I løbet af det første århundrede af byens eksistens er det centrale byområde langs Fiskergade, Skibbrogade, Gildegade, Søndergade og området omkring Søndertorv udviklet sig. Handelspladsen udviklede sig til en købstad.

 

Krøniken dramatiserer

I Danmarks Riges Krønike omtales en katastrofe i byen. I forbindelse med kampene mellem Abel og Erik Plovpenning skulle store dele af byen være blevet afbrændt. Men der er ikke belæg for denne påstand. Måske har datidens historikere brugt historien for at dramatisere.

 

Gildebrødrenes forpligtelser

Vi omtalte byens tre gilder. Man var underlagt gildets jurisdiktion, men man kunne regne med gildets hjælp, når man kom i problemer. Alle havde en religiøs dimension. En eller flere præster var tilknyttet gilderne. Kirken var også genstand for gildernes aktiviteter. Forud for begravelser af en gildebroder eller – søster var alle gildets medlemmer forpligtet til at møde op og våge over liget. Der kom mindst to andre gilder til, nemlig Marianere og Den hellige Treenigheds Lav. I 1492 var sidstnævnte nær tilknyttet skomagerlavet i byen.

 

Bøder udmålt i øl og voks

Alle bøder var udmålt i øl og voks. Dog skulle man betale 9 penning, når man udeblev fra møder. Hvis en udenbys født svend kom til byen og ville optages i lavet, skulle han foruden et måltid også give en mark og for to mark voks.

 

Et gammelt hospital

Som det var tilfældet med skolen var også fattigvæsenet og kirken altid være bundet til hinanden på godt og ondt. Den katolske middelalderkirke var kendt som for sin store omsorg for de fattige og syge. Nu var der ingen klostre i Aabenraa. Men som skrevet havde byen allerede i 1200 – tallet et hospital. På et tidspunkt var 18 ejendomme tilknyttet dette hospital. Hospitalet gav blandt andet husly til de gamle. Og fattigvæsnet omfattede kun sognets beboere. Der var aldeles ingen nåde og barmhjertighed for omvandrende tiggere, afmønstrede soldater, udstødte og utugtige kvinder var der ingen nåde for. Heller ikke i Aabenraa.

Byen havde flere tiggerfogeder, der skulle tjekke at alt gik rigtig til. Hospitalet, et Spedalskheds – hospital omtales første gang i Knud Snubbes testamente fra 1279 – 83. Heri betænker han
hospitalet med en pengegave. I løbet af 1500 – tallet ophørte hospitalet og overgik til andre formål.

Omkring år 1300 fik byen en ny sognekirke. Den lå alene oppe på bakken, lidt isoleret fra byen.

 

En stor kanal

Man byggede en kanal, der skulle forbinde mølledammen med voldgravene omkring Aabenraahus. Den blev 20 meter bred og godt fire meter dyb. Det må være sket i anden halvdel af 1300 – tallet. Samtidig er der blevet anlagt en stor mølle. I forbindelse hermed skete der en opstemning, der skabte mølledammen vest for Aabenraahus. Der er også påvist en voldgrav omkring Store Pottegade.

Lige syd for byen lå på en lille bakke, Sct. Andreas Kapel. Længere syd på lå omkring Årup i Ensted Sogn det store Årup Kapel, som familien Ahlefeldt tjente mange penge på.

 

Aabenraa udplyndret

Kong Hans og hans bror, Hertug Frederik havde fået hver sin del af Hertugdømmet Slesvig. Aabenraa by tilfaldt kongen, og dermed tilfaldt byen, taberens side. Jo vi taler om Christian den Anden. Ifølge by-krøniken ankom i marts 1524, 200 af hertugens ryttere til Rise, lige uden for Aabenraa. De forlangte øl udleveret fra byen. Øjensynlig blev dette ikke efterkommet, hvorefter soldaterne indtog byen. Desuden udplyndrede de byen, som ikke ville afsværge Christian den Anden som konge.

 

Hele 7 præster tilknyttet kirken

Ifølge By-krøniken var der i 1520erne tilknyttet hele 7 præster til kirken. De havde nu ikke noget at frygte som katolikker. Reformationen skete smertefrit i byen.  Reformationen
var allerede blevet forkyndt i Husum i 1522 af en mand ved navn Hermann Tast. Den første evangeliske præst i Aabenraa var Johannes Brun. Man ville ikke fratage de hidtidige præster,
marianerne deres bolig, men lod dem blive der, så længe de levede. Om en af de sidste Marianere, Hr. Louwe hedder det sig:

• Han begav sig i Ægtestanden, avlede børn og blev evangelisk

Måske var Brun i begyndelsen bare en prædikant, i begyndelsen på plattysk. Louwe var måske andenpræst.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

• Hvis du vil vide mere:
• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler