Besættelsestidens mange myter
De samme myter går igen. Myrdet med to nakkeskud. Andre mystiske dødsfald. – Rostock-myten. Et ”overbevisende” vidne husker to år forkert. Vidnet var i Celle den pågældende dag. DR- TV fordrejede historien. Man nægtede at komme med en berigtigelse. Når man ser på 9. april, kunne man næsten tro. At mødet havde fundet sted. Flådens beredskab var åbenbart tilstrækkelig. To både i havnen erobret af en robåd. Lokale chefer måtte ikke orienteres. Generalerne tog hjem for at sove. Kastellet blev ikke alarmeret. Oberst måtte heller ikke få noget at vide. Var det tale om en overrumpling? 14 dage før havde man i Tønder vidst, at der var masser af militær lige syd for grænsen. Og på diget i Højer kunne man en uge før høre jagerfly varme deres motorer fra øen Sild. I Sønderjylland blev der kæmpet mange steder og soldater satte deres liv på spil. I Padborg blev tre grænsegendarmer myrdet. Urealistisk at Danmark kunne have gjort noget. Regeringen skulle have fået klare advarsler. Hvor konkret var advarslen den 4. april? Ja den kom fra det tyske Abwehr. Det var ikke for at sikre forsyningslinjen, at Danmark skulle besættes. Det var for at skulle bruge de jyske flyvepladser. Nogle af styrkerne ved grænsen tog direkte til Aalborg. Hvad gjorde englænderne. Var Danmark Hitlers spisekammer? Vart Scavenius en landsforræder? Nazisterne havde meget rige tilslutning. Man var bange for at miste Sønderjylland. Det var ikke modstandsbevægelsen, der var årsag til bruddet den 29. august 1943. Skulle vi have kæmpet lige som Norge?
De samme myter går igen
Kigger man i historiebøgerne er der mange myter. Og det er ofte de samme der går igen. I 2017 udgav jeg en bog, der bl.a. handlede om, da Asmus Jensen blev skudt under flugt ind i Tyskland på ca. 100 meters afstand. Ja flere historiebøger skrev det samme.
Og lokalbefolkningen i Padborg – området tror stadig på den forklaring – for det havde jo stået i bøgerne. Vi fik pludselig nægtet adgang til arkiver, vi ellers burde have ret til at kigge i. Myndigheder forsøgte at nægte udgivelse af bogen.
Myrdet med to nakkeskud
Vi kunne bevise at Asmus Jensen var myrdet på klods hånd med to nakkeskud. Men Aabenraa Politi ville ikke tage sagen op igen på trods af nye beviser. Og de beviser kendte de sikkert i forvejen. Sagen var blevet lukket i 1947.
Andre mystiske dødsfald
En SS’ er forsøgte at snige sig over grænsen, men han blev skudt. I kirkebogen stod der at han havde begået selvmord. Han blev liggende på Haralddalsvej i mange timer. På Padborg Politistation døde lægen fra Ladelund Aussenlager pludselig. Ja sådan kunne vi blive ved. Men kære læsere – kig i afsnittet på vores hjemmeside ”Grænsen er overskredet”.
I en bog hævdes det, at der ikke forekom mystiske dødsfald i Sønderjylland.
Rostock – myten
En anden myte er Rostock – myten. Den gik på at den 17. marts havde udenrigsminister Munch sammen med rigsfører SS Himmler aftalt et gnidningsløst forløb af det senere overfald af Danmark.
Nu var aktionen mod Norge et højrisiko-foretagende. Det var latterligt at tro at Munch var blevet informeret blot for at lette angrebet på Danmark. Tyskland anså realistisk risikoen for så stor, at kun den nødvendige inderkreds blev orienteret i en ellers gennemført total hemmeligholdelse.
Et ”overbevisende” vidne
Himmler måtte ifølge instrukserne underrettes på Weserdagen, altså den 9. april. Ikke før denne dato.
Men når myten fik så mange tilhængere, skyldes det et ”overbevisende” vidne. Det var de tyske sønderjyders tidligere repræsentant i Folketinget, den normal troværdige pastor Johs. Schmidt.
Han erklærede skriftlig, at han både havde set og talt med Munch i Rostock den 17. marts. Schmidt skulle videre til Celle, hvor han skulle deltage i en konfirmation den følgende søndag.
Vidnet var i Celle den pågældende dag
Men problemet er bare at pastor Schmidt var i Celle den 17. marts. Det var den dag hans plejedatter blev konfirmeret.
Det var såmænd Bjørn Svensson, der var rejst til Celle på Politikens regning for at bevise påstanden. Den 12. juni 1957 kunne avisen så offentliggøre dette som en sensationel afsløring.
Pastor Schmidt var en ældre mand der simpelthen havde husket forkert. Mødet med Munch i Rostock fandt sted i 1938 og ikke i 1940. Men en masse løgne fremmede mytedannelserne.
DR fordrejede historien
I 1990 ville DR-TV markere 50-året ved at udsende en rekonstruktion af udenrigsminister P. Munch på besøg på den fatale dato ovenikøbet præsenteret i en såkaldt dokumentarudsendelse. Man ser en mand, der skal forestille udenrigsministeren køre i bil gennem Rostock’ s gader.
Formålet med udsendelsen skulle være at få arkiverne åbnet og konklusionen lød på, at myten hverken var be- eller afkræftet. Rekonstruktionen virkede naturligvis som en håndsrækning til mytesprederne.
Man ville ikke komme med en berigtigelse
Det hjalp ikke at protestere over for DR. Udsendelsen blev endda gentaget 8 dage efter. Radionævnet mente dog, at ”det var dybt beklageligt”. Der skete ikke mere. Men det var åbenbart ikke muligt, at man i TV kunne give den rigtige orientering.
Man skulle tro at Rostock – mødet havde fundet sted
Nu kunne man jo tro, at Rostock – mødet var virkelighed, når man kigger på, hvad der skete den 8. og 9. april. Efter den 8. april var hæren faktisk sat i alarmberedskab men flåden var ikke. Man brugte en anden betegnelse nemlig ”sikringstjeneste 3”.
Flådens beredskab var åbenbart tilstrækkelig
Viceadmiral Rechnizer fandt, at flådens beredskab var tilstrækkeligt. Han glemte åbenbart, at Københavns kystforsvar også sorterede under ham. Men de blev ikke alarmeret. Kl. 5.10 tog admiralen til rådslagning på Amalienborg. Han beordrede godt nok ”sikringstjeneste 3”, men med den tilføjelse, at der ikke måtte skydes før efter nærmere ordre. Med hvad så med alarmberedskabet og den stående forholdsordre?
To skibe indtaget med robåd
Konsekvensen var bl.a. at ”Niels Juel” og ”Islands Falk”, der lå i havnen uden modstand blev taget i besiddelse af en tysk officer med fem – seks mand i en robåd.
Da den 8. april viste sig at motorkolonnen syd for grænsen traf foranstaltninger til at overnatte nedsatte hæren bortset fra Sønderjylland alarmberedskabet til næsthøjeste trin.
Lokale chefer måtte ikke orienteres
På Sjælland blev det forbudt divisionschefen at orientere de lokale chefer om årsagen til alarmberedskabet, idet øen ”ikke var direkte truet”. Dette virker noget besynderligt eftersom den kommanderende general W.W. Prior på mødet kl. 10.30, hvor han fremførte ønsket om at bevare højeste alarmberedskab, samtidig havde advaret om, at de tyske indskibninger i Østersøhavnene kunne have Sjælland som mål.
Generalerne tog hjem for at sove
Mens forsvarsministeren og marineledelsen overnattede i ministeriet, tog de to generaler hjem for at sove. Kl. 3.30 kom der melding om motorlarm og kommandoråb fra op- rangering af tropper syd for de vestlige grænseovergange.
Men i en telefonopringning blev de to generaler enige om at det ikke gav grundlag for foranstaltninger. General Prior forlod først sin bolig i Kastellet kl. 4.47, da han blev alarmeret med besked om tyske landsætninger ved Nyborg.
Kastellet blev ikke alarmeret
Desværre glemte han lige at alarmere Kastellet, der blev overrumplet af tyske tropper otte minutter senere. Der var ingen til stede i generalkommandoen, da garnisonerne rundt om skulle alarmeres. Det måtte ministerens direktør tage sig af, skønt han intet havde med det at gøre.
Oberst måtte ikke få noget at vide
Bortset fra København havde tyskerne kun regnet med større modforanstaltninger ved Vordingborg. Her sad oberst Harrel, der ledede hovedstyrken på Sjælland. To gange havde han telefonisk spurgt divisionsgeneralen om årsagen til alarmen. Begge gange havde han fået at vide, at det måtte han ikke få at vide. Nu blev han forvirret, da der dukkede en tysk parlamentær op. Denne kunne meddele ham at der foregik dansk – tyske forhandlinger. Var det så tale om utvivlsom fjendtlig hensigt? Harrel vidste ikke bedre end at ringe til København efter forholdsordre.
Var det en overrumpling?
Fjenden havde fordelen af overrumplingen. 14 dage før den 9. april kunne chauffører af tyske fiskebiler i Tønder fortælle om ophobning af militær syd for grænsen. På diget ved Højer kunne man en uge før høre jagerfly afprøve deres motorer på øen Sild.
Vi var utrænede og uvante med at tænke i krigsbaner. Vi kunne ikke håndtere en modstander, der ikke ville bekende kulør, men skjulte fjendtlig hensigt under venskabelig maske og sendte parlamentærer med fredserklæringer til intetanende og desorienterende lokalchefer.
I Sønderjylland satte soldater livet på spil
I Sønderjylland viste soldaterne, at de var rede til at sætte livet på spil. Herhjemme var der trods alt 16.000 mand i hæren og 4.300 i søværnet. Det havde egentlig været nok til at markere et forsvar.
Mange steder i Sønderjylland kæmpede man mod overmagten. Fra Søgård cyklede soldater mod fjenden. De havde et begrænset antal patroner med. I Padborg blev tre grænsegendarmer skudt af civile tyske soldater.
Urealistisk at tro, at Danmark kunne have gjort noget som helst
Men det er nok urealistisk at tro, at det kunne have ændret noget som helst ved at skabe problemer for angrebet mod Norge. Da Danmark blev angrebet, havde de tyske flådestyrker, der skulle til Norge for længst forladt de danske farvande.
Regeringen skulle have fået klare advarsler
Myterne tog igen fat. Først gik rygterne, at regeringen havde fået klare advarsler, som var blevet negligeret. Senere blev det værre. Der måtte have været klare aftaler. Rostockmyten den 17. marts 1940 mellem udenrigsminister Munch og Heinrich Himmler tog igen fat.
Hvor konkret var advarslen fra 4. april?
Kigger vi i litteraturen så fik udenrigsminister Munch en advarsel den 4. april. Men hvor konkret var denne? Og den kom fra den svenske marineattaché. Han var nok den bedst orienterede af Nordens militærfolk. Men det var nu Holland, der havde advaret de nordiske lande. Og England blev også orienteret.
Kilden var faktisk det tyske Abwher
Og kilden var faktisk fra Abwehr. Det var det en grund til. Nu kunne Hitler få rapporter om engelske krigsskibes tilstedeværelse ud for Norges kyst. Det kunne have ført til en afblæsning.
Den hollandske militærattaché G.J. Sas hævdede at han i en samtale med den norske minister Bentzon direkte havde advaret om at tyskerne ville angribe både Danmark og Norge den 9. april. Men dette kan ikke passe. Denne advarsel nåede ikke noget nordisk land.
Ikke for at sikre forsyningslinjerne
Det er også en myte, at Danmark skulle besættes for at sikre de tyske forsyningslinjer. Det er ikke rigtigt. Flyvepladserne navnlig i Jylland var vigtige for besættelsen af Norge, så disse kunne sikre de tyske flys aktionsradius. Allerede den 1. marts havde Hitler underskrevet angrebsplanen.
Skulle køre direkte til Aalborg
Ved landegrænsen stod en division på 15.000 mand klar til at køre direkte ad hovedvejen mod Aalborg. For ikke at disse skulle blive forsinket stod en skyttebrigade på 8.800 mand med ordre til at køre nærmeste omvej til Aalborg. Endelig blev den forsvarsløse Aalborg Lufthavn besat af faldskærmstropper, og derefter landede maskine efter maskine.
Hvad gjorde englænderne?
Englænderne nedlagde miner om morgenen den 8. april. Men da var den tyske aktion allerede i gang. Dette blev gjort tre steder. Først i løbet af 8. april nåede den engelske flådeledelse til den erkendelse, at tyskerne ville erobre Narvik.
Den tyske flåledelse regnede med at England havde 65.000 mand til rådighed. Men dette havde de slet ikke. Måske skulle vi lave en artikel om ”England og Danmarks besættelse”.
Var Danmark – Hitlers spisekammer?
Så er det myten om at Danmark var Hitlers spisekammer og Tysklands næststørste handelspartner. Dette forhold skulle så have forlænget krigen. Frede Klitgaard skrev, at Danmark havde forlænget krigen med 9 måneder og dette havde kostet 7 millioner menneskeliv.
Men Ole Brandenborg Jensen skriver i Historisk Tidsskrift at Danmark leverede 5,6 pct. af værdien af Tysklands samlede import. Dette betød at Tysklands forsyninger fra Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Ungarn hver for sig var af større betydning end de danske leverancer.
Undertegnede har vel også fremmet den opfattelse, at Danmark i den grad var Hitlers spisekammer. Men den opfattelse er der også i diverse historiske bøger
Skulle Danmark have gennemført en eksportstrejke? Så ville tysk militær omgående have beslaglagt alle lagre af fødevarer. Danskerne var vel dem, der havde mest mad til rådighed under krigen.
Svenskerne tillod tyskerne at køre gennem landet og leverede masser af malm til tyskerne. Dette må jo have været krigsforlængende.
Var Scavenius landsforræder?
En anden myte er at Scavenius var landsforræder. Han var nok ikke århundreds største statsmand. Det var kun af national pligtfølelse, at han påtog sig en ministerpost under besættelsen. Her lagde han den danske skude i læ for det store tyske krigsskib. Mange gemte sig bag Scavenius ryg efter besættelsen. Vi har begået et par artikler om ham.
I juni 1941 efter Tysklands overfald på Sovjet ville Scavenius stille et frivilligt korps til rådighed. Indenrigsminister Knud Kristensen protesterede. Han mente, at det ville stille Danmark over på Tysklands side. Flere ministre tilsluttede sig kritikken. Derefter mente Scavenius at han ikke havde mere at gøre i denne regering.
Men ak og ve. Det var ingen, der ville overtage denne post. Og Stauning meddelte, at han ikke ville føre regeringen videre uden Scavenius. Nu blev kritikkerne pludselig tavse. Se denne episode har vi helt glemt.
Nazisterne havde meget ringe tilslutning
Vi skal vel heller ikke glemme, at i intet europæisk land havde nazisterne så ringe tilslutning som i Danmark. Således fik de ved folketingsvalget den 23. marts 1943 kun 2,1 pct. af stemmerne. Og så skal det pointeres, at det ikke var ulovligt at være nazist, men moralsk er det noget andet.
Var bange for at miste Sønderjylland
Skal man forsvare samarbejdspolitikken. Der var nogle af de sønderjyske politikere, der mente, at hvis vi ikke havde sagt ja til det, så havde tyskerne taget Sønderjylland og indlemmet landsdelen i Det Tredje Rige.
Ikke modstandsbevægelsen, der var årsag til bruddet
Den 29. august 1943 havde befolkningen fået nok. Men egentlig ville regeringen gerne have fortsat. Det kom også på tværs af englændernes langsigtede plan. Men det var ikke modstandsfolkenes aktioner, der var årsag til bruddet
Skulle vi have kæmpet som Norge?
Mange mener også vi skulle have kæmpet som Norge. Men vi skal huske, at om aftenen den 9. april bad norske repræsentanter at få en ordning lige som den danske. Det mislykkedes kun fordi Hitler havde besluttet, at Quisling skulle være statsminister i Norge.
Kilde:
- dengang.dk diverse artikler
- Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
- Bjørn Svensson: Mytedannelser omkring 9. april 1940
- Bjørn Svensson: Derfor gik det sådan 9. april
- Bjørn Svensson: Bataljer – med bid og baggrund
- Bo Lidegaard: Overleveren (Kampen om Danmark)
- Peter Hopp: Grenzfriedensheft 3 / 2008
- Historisk Tidsskrift
- Sønderjysk Månedsskrift
Hvis du vil vide mere (Læs her på www.dengang.dk):
- Haderslev 9. april 1940
- Sønderjylland 9. april 1940
- Kampene 9. april 1940
- Firetimers-krigen
- Gendarmerne ved grænsen 9. april 1940
- Dramaet ved Viadukten 1-2
- Kastellet 9. april 1940
- Uenigheder 9. april 1940
- april – aldrig mere
- Optakten til 9.- april 1940
- Alarm i Sønderjylland 8. april 1940
- Danmark var advaret 9. april 1940
- Sorgen ramte Aabenraa 1-2
- Tønder og Omegn 9. april 1940
- Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
- Da tyskerne kom til Tønder
- Dansk agent skyld i gendarmers død
- Da politimesteren skulle smides ud af kirketårnet
- Da tyskerne kom til Tønder
- Brede – under besættelsen
- Rømø – uden besættelsen
- Spionage i Sønderjylland under besættelsen
- Nazister i Tønder
- Udleveret til tyskerne
- Sønderjylland – besat
- Danskerpak og tyskerpak
- Overvågning i Sønderjylland
- Den sønderjyske efterretningstjeneste
- Efter besættelsen
- Befrielsesdage
- Retsopgøret i Sønderjylland
- Sønderjylland maj 1945
- Tønder – efter krigen
- Mindretal i brændpunkt
- Jens Møller- folkeforfører eller fører
- Frøslevlejren i den sidste tid
- Straffelejren
- Dagligliv i Frøslevlejren
- Harreslev – dengang
- Fårhuslejren
- Frøslevlejren
- Nørrebro under Besættelsen 1-5
- Østerbro under Besættelsen 1-4
- Tysklandsarbejdere 1-3
- Min far var fremmedarbejdere i Hitlers tredje rige
- Danske aviser under besættelsen
- Den tyske skole – under besættelsen
- Besættelse og befrielse ved grænsen
- Dansk Film under besættelsen
- Politiet under besættelsen
- Bov Kommune – under besættelsen
- Tønder – under besættelsen
- Besættelsestiden under i Abild
- Efter skuddene
- Vesterbro under besættelsestiden 1-2
- Læger under og efter besættelsestiden
- Besættelsen som drama
- Besættelsestiden og Det tyske Mindretal
- Besættelsestiden – stadig masser af huller
- Besættelsestiden – det vi har glemt
- Aabenraa – under besættelsestiden
- Efter besættelsen
- Sandheden om besættelsestiden
- Besættelsestiden _ Skønmaleri eller glemsel
- Besættelsestidens fortrængninger
- Rostock-mødet – myte eller virkelighed
- Rostock – mødet – nok engang
- Erik Scavenius – Hvem var han`?
- Erik Scavenius – samarbejdets kunst eller forræder Og mange flere
Se vores to kategorier:
- Grænsen er overskredet (11 artikler)
- Besættelsestiden (298 artikler)