Hvor var danskerne i Tønder?

Tønders danskhed var nærmest i dvaletilstand. Vælgermøde skulle afholdes i Tønder. Annonceret i Vestslesvigsk Tidende. Tysksindede mente, at det ikke skulle afholdes i byen. De gjorde alt for at forhindre det. Værten fra Skyttegården måtte melde afbud efter at være truet. Jo de var tyske embedsmænd, der stod bag. En del af det tyske borgerskab blev vrede, for dansksindede landmænd i området truede med at boykotte Tønder. Vælgermøde skulle nu afholdes i Løgumkloster. Humlekærren kunne ikke ombygges som man havde håbet på. Hvor skulle det nye danske forsamlingshus ligge? Man havde købt en grund på Viddigherredsgade. Men et 40 meter stort byggeri ville koste 100.000 mark. Tyske restriktioner, hvis man bidrog. Nyt selskab solgte grunden. En kedelig bestyrelsespost. Endnu et skrinlagt projekt. Først efter Genforeningen/Indlemmelsen kunne man indvie et dansk forsamlingshus – Tænderhus – i Spikergade.

 

Tønders dansksindede var i dvaletilstand

I 1890erne blev Tønder betragtet som rent tysk. Det danske arbejde var ikke synlig i byen. Byens ”danske” syntes at have gemt sig. Ja de var nærmest i en dvaletilstand. Oplandet så gerne at danskerne vågnede.

 

Vælgermøde skulle afholdes i Tønder

I efteråret 1897 besluttede den danske repræsentant i den tyske rigsdag, redaktør Jens Jessen fra Møgeltønder at afholde et dansk vælgermøde midt i den tyske højborg – Tønder.

Tidligt på året 1898 blev der lejet passende lokaler på Skyttegården, der lå bag ved posthuset på Vestergade. En række kendte mænd fra omegnen stod som indbydere til mødet, sådan var det skik og brug dengang.

 

Annonceret i Vestslesvigsk Tidende

I Vestslesvigsk Tidende kunne man så se en indbydelse med 46 mands underskrifter fra 18 sogne i det gamle Tønder Amt. Men blandt disse var der kun en næringsbutik, som vovede at lægge navn til. Det var bødker Michelsen fra Hostrup.

Fra Tønder by var der ikke en eneste, der turde at lægge navn til. Men senere skrev rentier Thaysen fra Sønderport dog under på valgopråbet. Det hele viste bare, hvor skræmt og bange de danske næringsdrivende var.

Mødet var imødeset med stor spænding. Og så ventede man stor deltagelse. Nu skulle tyskerne for en gangs skyld se det danske sindelag inden for byens porte.

 

Tyskerne mente, at mødet ikke skulle afholdes

Men det annoncerede vælgermøde fik dog gang i tyskerne. Mødet skulle for enhver pris forhindres. De ledende i byens tysksindede parti var hovedsagelig købmand. Hvis mødet blev afholdt, mente de at det kunne skade deres næringsvej. Nu var det dog ikke alle der nærede denne frygt.

 

Afbud fra værten

Sent om aftenen dagen før mødets afholdelse modtog Knudsen på Trøjborg, der stod for mødet, telegrafisk besked fra værten på Skyttegården om, at han på grund af indtrufne omstændigheder måtte trække sit tilsagn om leje af lokalet tilbage.

Sammen med en anden af danskhedens ledende skikkelser, Frederik Høyberg, Visby tog Knudsen næste morgen ind til Tønder for at tale med værten.

 

Byens tyske embedsmænd stod bag

Denne krympede sig af forlegenhed, men der var ikke noget at gøre. Byens embedsmænd – der forholdsvis bestod af tyske tilflyttere holdt deres ugentlige klubmøder på Skyttegården. De havde truet værten med at opsige ham ”hold- og Troskab”, hvis han vovede at udleje lokaler til danskerne.

Skyttegården fungerede i årtier som samlingspunkt for byens foreningsliv. Bygningen blev nedrevet i forbindelse med anlæggelse af Kongevejen.

 

Man fik betænkeligheder

De to danske mænd begik sig nu rundt i Tønder i et forsøg på at skaffe et nogenlunde tilstrækkeligt stort lokale til mødet. Det var lige ved at lykkedes med den gamle teatersal i Østergade. Men også her fik værten betænkeligheder inden aftalen var i hus.

Mødet måtte derfor i huj og hast aflyses. Med telegraf og bude lykkedes det nogenlunde at få aflysningen spredt ud til alle de indbudte.

 

En del af det tyske borgerskab var vrede

En del af det tyske borgerskab i byen var dog vrede over embedsmændenes opførsel også over at de på den måde spillede herrer i byen. Men de samme borgere var fjendtlig stillet over for, at danskerne ville holde vælgermøde i den gode gamle tyske by – Tønder.

 

Nu ville man handle i andre byer

De var dog ikke videre glade for den onde stemning, det havde skabt hos den danske landbefolkning. Det fik da også delvis ret i deres antagelser. Den dansksindede landbefolkning blev opfordret til at handle i Bredebro, Løgumkloster eller Møgeltønder.

Frederik Høybjerg skrev senere om den tyske reaktion:

• Det er så kendeligt og på en måde komisk at lægge mærke til, hvor ærbødigt og imødekommende byens købmænd og håndværkere stod med hatten i hånden – som man siger – overfor landbostanden og i høje toner skældte de ”sølle Beamter” ud, der ville opkaste sig til byens herrer. Nogle af mine bekendte blandt byens borgere rådede jeg til at lade indtrykke en protest, veg de dog tilbage, og der må jo indrømmes dem at et sådant skridt kunne blive et tveægget sværd – alle havde de kunder blandt embedsstanden.

 

Vælgermødet skulle nu afholdes i Løgumkloster

Man besluttede at vælgermødet skulle afholdes snarest muligt i Løgumkloster. Men der skulle også ske noget i Tønder.

 

Humlekærren kunne ikke ombygges

Humlekærren skulle ombygges, så der var plads for sådan et arrangement. Det var byens danske samlingssted. Dyrlæge Anders Hage ville godt sælge, men han ville også gerne selv stå for ombygningen.

Flere tysksindede forretningsdrivende henvendte sig til Hage. De opfordrede ham til at bygge om. Ellers ville danskernes forsamlingssted flyttes til Møgeltønder.

Men ak, selv en radikal ombygning af Humlekærren ville ikke give den nødvendige plads.  På et nyt møde i Humlekærren blev der nedsat et udvalg, der fik bemyndigelse til at gå videre med bemyndigelse til at finde et dansk forsamlingshus. Der skulle være den nødvendige plads, rejsestald m.m.

 

Hvor skulle det danske forsamlingshus ligge?

Man kiggede da også på forskellige muligheder.  Men af en eller anden grund kunne mulighederne ikke bruges. Men så talte man med snedkermester Borre om køb af Vestergade 12, den tidligere Angelske gård. Man blev endda enige om pris. Under ledelse af gårdejer hans Petersen, Rørkær opsøgte man nu snedkermesteren for at afslutte handlen.

Hans Petersen kunne fortælle at man havde fået tilbudt to ejendomme – en til 26.000 og en til 60.000 mark som med en omkostning på henholdsvis på 20.000 og 10.000 mark kunne ombygges og indrettes til formålet.

Det var kun en fra Tønder med i udvalget. Det var ham – Peter Skovrøy, der fik til opgave at få udarbejdet de nødvendige byggetegninger. Men den ellers udmærkede redaktør var ikke vant til organisatorisk arbejde. Det tog dog også meget tid.

 

Hele herligheden kostede 100.000 mark

Det var en bygning ude på Viddigherredsgade, man havde valgt. Tegningen viste en imponerende næsten 40 meter lang hotel-og forsamlingshusbygning. Hele herligheden ville koste 100.000 mark.

Med tegningerne gik udvalget nærmest i stå. Ja udvalget var nærmest gået i dvale.

 

Tyske restriktioner, hvis man bidrog

Men også her var tyskerne kampklare. Enhver landmand, der satte penge i projektet eller satte sin ben i huset ville straks få deres danske karle og piger udvist. Om disse forhold skrev Frederik Høybjerg:

• Det var såmænd trolig nok, men om dette eller sligt, var sket, hvad så? Var nogen mon gået fra hus og hjem for det? Så meget er imidlertid tvivlsomt at have hint udvalg straks taget fat på jordarbejdet, på stentilførelse og lignende arbejder, som de fleste dengang gik og skændte over ikke skete og ……..så kunne opførelsen have været i fuld gang førend hr. von Köller svingede køllen, og så havde den danske befolkning herovre nu haft sit eget hus, om et samlingssted.

 

Nyt selskab fik solgt grunden

Situationen var uholdbart. Byggeplanerne var nærmest skrinlagte, men jorden var købt.  Enkefru Hansen ville næppe lade handelen gå tilbage. For at få det hele i faste rammer, måtte der oprettes et nyt selskab omkring den tegnede kapital og den erhvervede jord.

Den 4. marts 1899 blev alle interesserede inviteret til et møde i Visby. Her blev der dannet et nyt juridisk bindende firma under navnet:

• Byggeselskabet i Tønder GmbH.

Selskabets love blev vedtaget og en bestyrelse valgt. Hans Petersen Rørkær, der havde været formand i det gamle selskab, forlod bestyrelsen. I hans sted valgtes Frederik Høybjerg.

 

En kedelig bestyrelsespost

Bestyrelsens arbejde blev nærmest betegnet som afviklende art. Den dyre grund skulle sælges og andelene tilbagebetales tegnerne. Grunden lod sig ikke umiddelbart sælge. Der gik mange år inden grunden blev solgt til dyrlæge Cl. Nissen.

Alt imens måtte bestyrelsen lægge øre til både spot og bebrejdelser. Frederik Høybjerg skrev senere at det var den ”kedeligste bestyrelsespost han havde haft”.

Med salget af grundet og kapitalens udbetaling var selskabet opløst og forsamlingshusplaner helt skrinlagte.

 

Endnu engang et skrinlagt projekt

Nogle år senere dukkede forsamlingshus-planerne atter op. Hotelejer Manthey-Petersen på Hotel Stadt Kopenhagen tilbød sit hotel til salg for en kreds af danske mænd i oplandet. Men endnu engang blev det ved forhandlingerne.

 

Efter Genforeningen/Indlemmelsen et dansk forsamlingshus i Tønder

Først den 27. november 1920 – efter Genforeningen/Indlemmelsen kunne tøndringerne samles i deres forsamlingshus, det gamle Tønderhus i Spikergade. Men se det er en helt anden historie.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sprogforeningens Almanak
• Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk

• 80 danske familier i Tønder
• Danskheden i Tønder
• Hvorfor fik Tønder først en dansk borgmester i 1937?
• Det dansk – tyske 1920 – 1933
• Man talte da dansk i Tønder i 1600-tallet
• Da Tønder igen blev dansk
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Tønders dansksindede
• Humlekærren i Tønder
• Tønder før og efter Genforeningen
• Værtinden på Humlekærren
• Tønders Udvikling 1864 – 1920 (1-3)
• Tønders Læse – og Ungdomsforening
• Afstemningsdagen 1920
• Fysikus Ulrik (1-2)
• Dagligliv i Tønder 1910-1920
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Danskhedens vanskelige kår i Tønder

 

• ”Galt” tysk og ”tumbe” dansk i Højer
• En dansk præsts hverdag i Højer
• Dansk og tysk i Højer
• Danske og tyske brydninger i et grænseland
• Slogs Herred mellem dansk og tysk
• Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk og mange flere artikler