Mindretallet og Gestapo/SD

Mødte bror’ s torturbøddel på Knivsbjerg. Hver enkelt bliver mindet. Man må ikke glemme historien. Ledende SS-mand i Sønderjyllands amtsråd. Fårhus-mentaliteten. Mange dømt med tilbagevirkende kraft. Mindretallet arbejdede direkte for Gestapå og SD (Sicherheitzs Dienst). De unge presset af mindretallet til at melde sig. To uniformerede korps oprettet i Sønderjylland. Siden 1935 var SD aktiv i Danmark. Mindretallet tilbød i 1943 at spionere yderligere. Et specielt spion-kontor- Gestapo gjorde flittig brug af relevante informationer. En del af rapporterne. Præsten kom i unåde. Følelserne sad løse mange år senere, da Fårhus – museum skulle etableres.

 

Mødte brors torturbøddel på Knivsbjerg

En kvinde fra Esbjerg fik et chok, da hun på Knivsbjerg nord for Aabenraa på et mindested – det såkaldte ”Ehrenhain” strejfede navnet Niels Riis. På mindestedet ærede man alle dem, som var ”død som følge af krigen”.

Men denne Niels Riis havde tortureret Kvindens bror flere gange som Gestapo – ansat på Staldgården i Kolding. I 1948 var han blevet henrettet af dansk Politi.

Niels Riis navn er blevet fjernet ligesom flere andre. Siden 18. august 2012 kaldes stedet for et ”Gedenkenstätte” (mindested). Ehrenhain har den betydning, at den mest handler om (militær) hæder og ære, mens ”Gedenkenstätte” mere går i retning af stille eftertanke.

 

Hver enkelt bliver mindet

De 5.000 faldne fra Første Verdenskrig bliver mindet med et kollektivt mindesmærke, mens hvert enkelt af de godt 800 faldne eller savnede fra Anden Verdenskrig er nævnt på nær 83, hvor familien ikke har ønsket, at den faldnes navn bliver medtaget.

Det mest opsigtsvækkende er, at folkene bag æreslunden helt bevidst tog navne med på mænd, som de vidste, var henrettede torturbødler. Det var ikke tale om ”smuttere”. Initiativtagerne opbyggede et personkartotek, der viser at man var fuldt ud klar over de enkelte personers skæbne.

Gruppen bag mindestedet var gamle nazister fra mindretallet, der under Det Tredje Rige var gennemnazificeret.

 

Man må ikke glemme historien

Der er lige kommet et nyt navn frem på en person, der egentlig burde slettes. Det er i forbindelse med Martin M. Magnussens nyeste bog. Men man diskuterer i øjeblikket i Mindretallet, hvordan man skal forholde sig til Historien.

For sletter man vedkommende, så glemmer man at fortælle historien om ham. Vedkommende var befalingsmand i n SS – gruppe, der var til stede ved en massakre i Frankrig. Tre uger efter forsvandt han. Og dømt er han aldrig blevet.

 

Ledende SS-mand

SS – manden Paul Koopmann opdagede man ikke i første omgang. Han fik kun en kort fængselsstraf for fronttjeneste i Waffen SS. Det lykkedes ham at skjule for de danske myndigheder at han havde en høj stilling i SS.

Han var medlem af Sønderjyllands Amtsråd fra 1955 til 1970. Og han var medlem af det tyske mindretals kontaktudvalg til den danske regering.

 

Fårhus-mentaliteten

Den hjemmetyske selvforståelse vedr. krigen blev kaldt ””Fårhus-mentaliteten”. Den har som udgangspunkt, at ca. 2.500 fra mindretallet gik i krigstjeneste og over 800 enten faldt eller er savnede. Man havde en national loyalitet over for Tyskland. Af det danske samfund blev man idømt fængsel.

Det at man i mange år var loyal for et forbryderisk system var i mange år ikke et emne til drøftelse. Det samme gælder det forhold, at medlemmer af mindretallet deltog i krigsforbrydelser.

Man blev indsat i Fårhuslejren, hvor mindretallets dømte havde rigelig lejlighed til at vedligeholde opfattelsen af sig selv som ofre for dobbelt uretfærdighed. Derfor bestod mindretalsledelsen i årevis efter af krigen af folk, der også havde haft fremtrædende positioner i det nazistiske system.

 

Dømt med tilbagevirkende kraft

Hjemmetyskerne mente at det danske samfund begik overgreb mod dem. På et tidspunkt forlangte de endda et pengebeløb og en undskyldning fra den danske stat. Men langt om længe har hjemmetyskerne sagt undskyld. Vi henviser til de alle artikler, vi har skrevet om dette tema.

Mange blev dømt efter love med tilbagevirkende kraft. Man fandt behandlingen dybt uretfærdig. Både de offentlige og private tyske skoler blev lukket. De tyske privatskolers ejendomme blev konfiskeret. I 1946 blev de private tyske skoler genåbnet men det var under strengt opsyn. Situationen var spændt også efter besættelsestiden.

 

Man arbejdede for Gestapo og SD (Sicherheits Dienst)

Dengang var det tyske mindretal vel oppe på 50.000. Det er klart dokumenteret at hjemmetyskerne arbejdede for SD (Sicherheitzdienst) og Gestapo.

Den 9. april 1940 var et sort kapitel for det dansk samfund. En hurtig overgivelse forhindrede det som var værre. Allerede fra begyndelsen af 1930erne begyndte mindretallets organisationer at blive nazificeret.

 

De unge blev presset af mindretallet til at melde sig

Det hedder sig i historiebøgerne at 2.100 unge fra mindretallet meldte sig frivilligt til fronten. Spørgsmålet er så hvor frivilligt det egentlig var. Undertegnede har i forbindelse med egen bogudgivelse kigget i Dibbernhaus- arkivet. Her er der tydelige tegn på, hvordan de unge blev presset af mindretallet til at melde sig. Der var forskellige repressalier, hvis de ikke meldte sig.

 

To uniformerede korps

I 1943 var der mange, der meldte sig som Zeitfreiwillige. Og der blev dannet endnu et uniformeret korps. Og det var ikke særlig populært da disse blev sat imod deres danske naboer. I alt var der ca. 5.000 var mindretallet der meldte sig til Waffen SS m.m. samt de to uniformerede korps. Efter krigen blev straffen for dette sat fra 2 til 4 år. Efterhånden blev straffen mindre.

Mange dokumenter blev brændt, men da dansk politi endelig kom i gang lykkedes det dem at sikre mange dokumenter.

Man kan rolig sige, at især i det sønderjyske var retssystemet belastet. Det var ikke altid at Grundloven blev overholdt.

 

Siden 1935 var SD aktiv i Danmark

Allerede siden 1935 havde SD været aktiv i Danmark. Inden besættelsen havde man modtaget masser af informationer af svingende kvalitet af især hjemmetyskere. Man indsamlede også informationer om kultur og virksomheder. Disse blev så samlet og sendt til Berlin.

 

Mindretallet tilbød at spionere

Mindretallet tilbød Gestapo og SD at oprette kontorer til indrapportering. Leder af denne afdeling blev Peter Larsen. Meningen var at man skulle have kontor i Dibbernhaus i Aabenraa. Men det ville Jens Møller – leder af NSDAP – N ikke være med til. Han mente, at de ville skabe endnu mere mistillid til danskerne.

 

Et specielt spion-kontor

Derfor indrettede mindretallet et kontor på Tøndervej 64. Det blev et slags spion – kontor. Herfra gav man informationer videre til Gestapo og SD på Forstalle. Grunden til dette var at Mindretallet var bange for, hvad der ville ske efter at samarbejdspolitikken med tyskerne nu var ophørt. Men noget tyder nu på, at mindretallet havde været i gang meget tidligere med at informere Gestapo/SD.

Efter besættelsen fandt politiet hurtigt frem til, hvem der var leder af dette kontor. Meningen var, at der skulle være et sådant kontor i hver købstad i Sønderjylland.

 

Gestapo gjorde flittig brug af informationerne

Gestapo gjorde flittigt brug af de informationer, som de fik. De var ret succesfulde med at opløse modstandsbevægelsen i Aabenraa. Så vidt vides lykkedes det tre gange at splitte denne.

Mindretallet leverede også oplysninger om mistænkte personer og virksomheder som modarbejdede tyskerne. Der blev også rapporteret om der var sket noget specielt ved sammenkomster. Men også interne problemer blev indberettet.

 

En del af rapporterne

Man vidste også at mindretallets Haderslev – afdeling havde afgivet loyalitetserklæring til den danske stat.

Man kan læse at:

• at storkøbmanden Peter Freese der egentlig tilhørte mindretallet i den sidste tid havde vendt tyskheden mere og mere. En tysk ”Hauptmann, der boede hos ham ville gerne indkvarteres et andet sted.
• Familien Engel, der havde en stor konfektionsfabrik havde åbenbart også vendt tyskheden ryggen.
• Der havde været stridigheder mellem dr. Clausen og byleder Georg Kley

 

Præsten kom i unåde

Nu kunne nogle af meldinger synes ligegyldig, men de kunne også få følger for de berørte. Pastor Prahl fra Haderslev kom også i unåde, således havde han bedt for de fattige jøder. Over for flygtninge havde han sagt:

• Elsk jeres fjender

Og så var det et problem på det tyske gymnasium i Aabenraa. Her havde man været nødt til at ansætte danske lærere. De tyske lærere havde meldt sig til fronten.

En patient havde klaget over, at hendes læge havde nedgjort Hitler. Masser af rapporter blev skrevet.

 

Følelserne sad løse

Det tyske mindretal har for længst sagt undskyld. Mange mente at dette dog var lovlig sent. I forbindelse med diskussionen om et Fårhuslejr-museum mange år senere fik følelserne frit løb. Her blev der sagt ting, som egentlig ikke burde være sagt.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• Henrik Skov Kristensen: Straffelejren
• Henrik Skov Kristensen: Gerningsmænd eller ofre
• John T. Lauridsen, Henrik Lundtofte: På førerens ordre
• Martin Bach: Der SD in Dänemark
• Paul Gerhard: Land runter – Sleswig Holstein und das Hakenkreutz
• Forundringsparat – festskrift til Inge Adriansen
• Dennis Larsen: Fortrængt grusomhed
• Niels Abraham, Thomas Wegener Friis, Helmut Müller-Engberg, Mogens Rostgaard – Nissen: Spionage im Grenzland – Nachrichtendienste in Schleswig-Holstein und Süddänemark.

 

 

Hvis du vil vide mere: (læs her på www.dengang.dk)

• Carl Beuck – en modig pastor fra mindretallet
• Da Fårhuslejren satte gang i den 1-3
• Hvordan var det at bo i Fårhuslejren?
• De kom tilbage
• Den nationale pligt for fædrelandet
• Anklaget for højforræderi
• Et mindretal under besættelsen
• Besættelsestiden og Det Tyske Mindretal
• Danskerpak og Tyskerpak
• Rostock-mødet – myte eller virkelighed
• Efter besættelsestiden
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Gerningsmænd eller ofre
• Dansk – tyske brydninger i et grænseland
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Jens Møller – folkefører eller folkeforfører
• Mindretal i brændpunktet
• Opgøret efter 1945
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Tønders tyske sportsforeninger
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa 1-2
• Løjt – mellem dansk og tysk
• ”Galt” tysk og ”tumbe” dansk i Højer
• Dansk og tysk i Højer
• En sønderjydes liv på godt og ondt
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk
• Fårhuslejren
• Var der et hævnmotiv?
• Efter kapitulationen i Sønderjylland
• Sønderjyden bag jødelisten
• Myter omkring Frøslev- og Fårhuslejren
• De dødsdømte fra Tønder
• Nazister i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder
• Fra krig til internering
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Vidste de danske frivillige, hvad de gik ind til?
• Efter besættelsestiden
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Retssikkerheden før og under besættelsestiden
• Retsopgør i Sønderjylland
• Den sønderjyske politiadjudant
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsudvalget 1939
• Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• De fem trange år i Sønderjylland
• Den sønderjyske efterretningstjeneste
• Sønderjylland – maj 1945
• Danskerpak og Tyskerpak
• Da Hagekorsflaget blev hejst
• Da politimesteren skulle smides ud ad kirketårnet
• Obersten fra Tønder
• Tønder under besættelsen
• Tønder efter krigen
• Aabenraa – maj 1945
• Den tyske skole og gymnasium i Aabenraa
• Når det pyntes på historien
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Straffelejren
• Dagligliv i Frøslevlejren
• Bov Sogn mellem dansk og tysk
• Bov Kommune – under besættelsen
• En sønderjyde krydser sine spor
• Harreslev – dengang
• Forord (1)
• Blev det tyske mindretal uretfærdig behandlet? og mange flere artikler