Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier

Danmarks Shakespeare (2)

Januar 30, 2026

Danmarks Shakespeare (2)

Det er på tide, at Otto Gelsted får en renæssance. I denne samling får vi både serveret prosa og digte. Dette er en hyldest til en af de største digtere herhjemme. Han havde også en forkærlighed for det græske. Ja så havde han også en meget skarp pen. Fra 1921 bekendte han sig til kommunismen. Jo han var en betydningsfuld skikkelse. I 1968 døde han.  Læs dette meget varierende udvalg.

 

Det er på tide, at han får en renæssance

2026 skal være Otto Gelsted – året. Ja det mener Lars Ulrik Thomsen på Forlaget Populi. Han har udgivet 6 bøger af forfatteren. Og i denne udgave er der uddrag fra fem af Otto Gelsteds bøger. Lars Ulrik Thomsen mener at:

  • Det er på tide han får en renæssance

Vi får i bogen en gennemgang af udvalgte værker samt en forklaring på Otto Gelsteds tanker og ideer. Der er også en biografi og en oversigt over den de mange udgivelser.

Bogen er delt i tre dele.

 

Både prosa og digte

Nu er det jo nok op til læseren at vurdere om Otto Gelsted lever op til den betegnelse. Danmarks Shakespeare, som også er titlen på bogen. Vi oplever både prosa og digte.

Og man må sige at det er en meget alsidig bog. Det er lige fra kulturrejser til Nordsjælland og Fyn til digte om besættelsestiden. Det er en blanding af prosa og digte.

Mange af Shakespeares teaterstykker er inspireret af de græske myter, lige som Romeo og Julie. Og vores hovedperson havde det samme måde. Han holdt meget af den græske kultur.

 

En hyldest til en af de største digtere

Bogen er en værdig hyldest til en af de store digtere i det 20. århundrede.

Vores hovedperson opfordrede til modstand under den tyske besættelse og måtte gå i landflygtighed i Sverige. I et forord får vi at vide, at det var DKP’ s fortjeneste at Frihedsrådet blev dannet.

 

”Den store folkesommer”

”Danske Toner” var den første udgivelse fra det illegale DKP og indeholder Axel Larsens tale, som han ville have holdt i 1941 ved Folketingets åbning – i verseform.

”Den store folkesommer” er en samling digte, der rummer stærke indtryk fra besættelsestiden

Ofte arbejdede vores hovedperson sammen med andre kunstnere.

 

Ikke pensum på Boghandlerfagskolen

På boghandlerfagskolen var Otto Gelsted ikke en del af eksaminationen. Men han var dog ganske populær. Han stod for oversættelsen af Homer og Iliaden. Det var i 1954 – 1955.  Hans indflydelse på dansk og nordisk kultur har været betragtelig.

Men han debuterede i 1913 med en bog om Johannes V. Jensen.

 

Stor forkærlighed for det græske

Otto Gelsted havde en forkærlighed for det græske. Der er flere indlæg om Tyrakos – en græsk koloni. Et var især i hans sidste tid, at han interesserede sig for græsk sprog og kultur. Han foretog i 50’erne en række rejser til Italien og Grækenland.

 

En skarp pen

Forfatterskabet har også været meget alsidigt, således blev han kendt for sin skarpe pen, sine samfundskritiske synspunkter og sin indsats for arbejderbevægelsen og fredssagen.

 

Som ung interesserede han sig for litteratur og samfundsforhold

Han var født i 1888 i Middelfart– i et dannet hjem. Allerede i sin ungdom interesserede han sig for litteratur og samfundsforhold. Dette kom senere til udtryk i hans forfatterskab og i hans rolle som offentlig debattør.

 

Mange arbejdspladser

Han blev opdraget katolsk og vendte sig til de kulturradikale tjenester. Han blev ven med bl.a. Poul Henningsen. Han var også uddannet journalist. Han var tilknyttet Kritisk Revy, Arbejderbladet og senere Politiken og Ekstra Bladet.

Han var hovmester og huslærer hos en litteraturinteresseret tysk grosserer, der skaffede ham litterære kontakter i Skandinavien. Han rejste i Schweiz og Tyskland, der blev bestemmende for hans verdensanskuelse.

Han var også huslærer hos maleren Johannes Larsen Og blev medarbejder ved Fyns Venstreblad. Og så var i en periode ansat på det socialistiske og antifascistiske tidsskrift Aandehullet.

 

Fra 1921 bekendte han sig til kommunismen

I sit forfatterskab lod han sig også inspirere af Hans Kirk. I 1921 offentliggjorde han artiklen ”Kunst og Kommunisme” i ung-kommunisternes blad Folkets Jul. Siden da opfattede han sig selv som kommunist.

Efter krigen blev han tilknyttet Land og Folk.

 

En betydningsfuld skikkelse

Ved siden af sit forfatterskab engagerede Gelsted sig politik, især i arbejderbevægelsen. Hans engement har gjort ham til en betydningsfuld skikkelse i den danske kulturhistorie. Gelsteds værker læses stadig. Hans tanker om social retfærdighed og fred har inspireret senere generationer.

Han var ilter, upraktisk og fuld af engagement. Og så var han jo også filosof og anmelder.

 

Efterlod sig stor biografi

Otto Gelsted døde i 1968 og er begravet på Ordrup Kirkegård. Han efterlod en biografi, der var dobbelt så stor, som den slags plejer at være.

Undertegnede har ikke læst Shakespeare, men bogen Danmarks Shakespeare indeholder uddrag fra 5 bøger. Og som jeg tidligere har skrevet er indholdet meget varieret,

 

Danmarks Shakespeare

Forlaget Populi

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier