Danmarks bedste flyver

Dette er et forsøg på at anmelde Rene Rasmussen: ”Danmarks bedste flyver” Christian l. Johannsen var en af Lendemarks stolte sønner. På et fly allerede i 1912. Deltagelse i Første Verdenskrig. Han smed Dannebrog ned under Dybbøl – festen. Han var ikke populær i det danske luftvåben. Han mistede sin licens i Danmark. Arbejdet fortsatte i Tyskland. Få timer fra at miste livet i Atlanterhavet. Han blev kaptajn i Hitlers Luftwaffe. Det er lykkedes for forfatteren at distancere sig fra hovedperson. Der bliver gået i dybden. Han følte sig veltilpas i begge lande. Han undgik retsforfølgelse herhjemme. Bogen kan varmt anbefales.

 

En af Lendemarks stolte sønner

Her gik jeg og troede, at det hed pilot. Men det hed det måske ikke dengang. Christian L. Johannsen er født i Lendemark i nærheden af Bylderup i 1880. Men han er opvokset i Flensborg af dansksindede forældre.

 

På et fly allerede i 1912

Siden sin barndom interesserede han sig for fly. Og tidligt allerede i 1912 fik han chancen for den første flyvetur. Det var som pilot hjemmebygget fly, som den lokale cykelsmed havde konstrueret. Efter fjerde forsøg lykkedes det med en flyvetur på ca. en kilometer. Som knægt var han lidt af en vovehals.

 

Deltagelse i Første Verdenskrig

Som 30.000 andre nordslesvigere skulle Christian også deltage i Første Verdenskrig på tysk side. Han startede som infanterist, men ville hellere uddannes som pilot. Da han blev såret, benyttede han lejligheden til at opsøge om optagelse på en flyverskole. Og således startede hans fly-karriere sådan rigtigt. Mange farlige episoder oplevede Johannsen under Første Verdenskrig.

 

Han smed Dannebrog ned under Dybbølfesten

Allerede omkring 1919 udnævnte pressen ham som ”Danmarks bedste flyver” Og i 1920 opnåede han berømmelse ved at smide et Dannebrog ned under afstemningsfesten ved Dybbøl.

Han gennemførte Danmarks første forbryderjagt fra luften og fløj med den første kvindelige faldskærmsspringer i Danmark, den engelske Miss Boyden.

 

Han var ikke populær i det i det danske luftvåben

Versailles-freden tillod ikke at tyskerne havde deres eget flyvåben. Han flyttede med sin familie tilbage til Danmark og blev ansat som sagkyndig. Han kritiserede sikkerheden og det var ikke særlig populært.

Det skabte fjendskab og dette fortsatte gennem hans karriere. Efterhånden blev han pilot i Dansk Luft Rederi i Lundtofte og fløj forskellige flyvninger som reklameflyvninger, taxaflyvning, flyvning med aviser, journalister og andet godtfolk, som gerne ville opleve noget nyt.

 

Han mistede sin licens i Danmark

Men ansættelsen var nu ganske kort. Selskabet gik konkurs i 1923. Efter kort ansættelse i selskabet Dansk Lufttransport fik Johannsen sit drømmejob hos Det Danske Luftfartsselskab (forløberen for SAS). Men det var ikke uden modstand. De gamle officerer havde stadig et horn i siden på ham.

Desværre måtte Johannsen nødlande et af DDL-s rutefly på Stevns, da det løb tør for benzin. Det var omstridt, hvem der bar skylden. Men faktum var at Johannsen fik frataget sin licens.

 

Arbejdet fortsatte i Tyskland

I mellemtiden var der kommet lempelser i begrænsningerne i den civile flyvning i Tyskland. Her fik Johannsen nu arbejde som avis – flyver og flyveinstruktør.

I 1929 skulle han flyve et Avro Avian fly fra London til Kina. Turen tog 62 dage. Her skulle Johannsen uddanne kinesiske militærpiloter. Turen til Kina var lang og fuld af udfordringer og eventyr. Og Kina ville opbygge et luftvåben.

 

Få timer fra at miste livet i Atlanterhavet

Men det faldt ikke rigtig Johannsens smag. Han returnerede derfor til Tyskland. Nu blev han en del af en gruppe, der skulle flyve Junckers fly fra Berlin til New York og tilbage igen. Det var i 1931. Men det gik nu ikke helt efter planen. Benzinen slap op, inden man nåede land i USA. Man befandt sig da ud for New Foundland. Eller var det nu et defekt tændrør. Man måtte nødlande på havet. Her kæmpede man i seks døgn. Mad og drikke var sluppet op. I sidste øjeblik blev de reddet af et norsk fragtskib, M/S Belmoira. Vraget sank få timer efter redningen.

Beskrivelsen af dette forløb er i bogen ganske spændende.

 

Han blev kaptajn i Hitlers Luftwaffe

Vi får så en beskrivelse af Johannsens tilbagevenden til Tyskland, hvor Johannsen deltager i adskillige operationer for det nye Luftwaffe. Han havde ellers erklæret sig for dansksindet. Han nåede rangen som kaptajn i Hitlers Luftwaffe.

Hvad Johannsen helt specifikt beskæftigede sig med i den sidste tid inden kapitulationen får vi ikke at vide.

Parrets eneste søn, Werner ydede militærtjeneste i Tyskland. Han døde i 1851 i Indokina.

Nogle år efter krigen vendte Johannsen og frue tilbage til Danmark, hvor han fik et fredeligt job som lappeskrædder. På grund af sit tyske statsborgerskab undgik Johannsen retsforfølgelse i retsopgøret. Men dansk flyvning vendte ham ryggen i de næste tyve år.

 

Det er lykkedes for forfatteren at distancere sig

Bogen tegner et meget detaljeret billede af en interessant personlighed. Kildematerialet, noter og litteratur fylder ca. 20 sider. Nu var Johannsen heller ikke en person, der holdt sin mund og måske overdrev med sine egne bedrifter. Forfatteren har skullet forholde sig meget kritisk til disse kilder.

Det synes som om, at det er lykkedes for Rasmussen at distancere sig fra den vidtløftige Johannsen og opbygget sine egne konklusioner.

 

Der bliver gået i dybden

Spændende er også historien set i betragtning af det dansk/tyske og så det at Johannsen havde meldt sig ind i NSDAP. Han var med i både Første og Anden verdenskrig for tyskerne. Hvor lå hans sindelag? Hovedpersonen var farverig og historien set som en del af flyhistorisk interesse er også interessant. Der bliver gået i dybden.

 

Han følte sig vel tilpas i begge lande

Bogen bærer dog præg af at han var nazist. Han følte sig vel tilpas i begge lande. Til sidst valgte han dog sit fødeland, Danmark – hvor han døde i 1972. Hans kone var også fra Altona i Tyskland. Egentlig interesserede politik ham ikke rigtig.

 

Bogen kan varmt anbefales

Sproget er, hvor der er masser af kilder, nærmest journalistisk, mens der, hvor kildematerialet er mere sparsomt lidt mere tørt, men mættet med en masse detaljer. Bogen kan varmt anbefales. Nu husker vi igen Christian L. Johannsen.

Værket er på 352 sider og er rigt illustreret.

 

Kilde:

• René Rasmussen:

Danmarks bedste flyver

Historisk Samfund for Sønderjylland