Fysikus fra Tønder havde mange gøremål

Det kunne være et utaknemmeligt job at være fysikus. Den første fysikus i Tønder. Dircks blev valgt, fordi han havde fået undervisning på Fødselsstiftelsen. Ulrik kontrollerede jordemødrene. Jordemoderen i Højst var uduelig og uvidende. Og jordemoderen i Hjerpsted og Skast var gammel og affærdig.  Hendes instrumenter var ubrugelige. Man måtte samle ind til jordemødrene ved bryllupper og barnedåb. Sundhedstilstanden hos dige-arbejderne skulle undersøges. Et betydeligt antal havde malaria. Mandefaldet var ”kun” fem mand på et år ved Højer Sluse. Hygiejnen på sygehuset i Højer var for dårlig. Ulrik ville have herredsfoged inddraget ved ulovligt salg af medicin. Indviklede administrative regler. Blev en bonde i Ballum syg skulle han indlægges på Varde Sygehus. Retten var sat ved siden af en dødssyg kone. Kunne Dorthea tåle pisk? Kunne en 11-årig tåle 25 piskeslag? Peter kunne ikke yåle piskeslag. Dødssyg Gyde skulle i sengetøj, hvis hun skulle flyttes. Ung mand døde pludselig under dans. Dreng død af skud med løst krudt under bryllupsfest. Hun burde sendes på ”dåreanstalt”. I stedet blev hun bare sendt i fattighus. Amtshuset hjalp sandelig ikke uden videre. Ulrik blev stenet ud af Tønder.

 

Det kunne være et utaknemmeligt job

Hvad mange sikkert ikke vidste var, at i Tønder byggede man Nordslesvigs første sygehus. (Østergade 15) Der var blevet samlet ind til det. Men meget tydede på, at man havde forbygget sig. Der var ingen penge tilbage. Og de velstillede ville ikke mere bidrage. De ville ikke bo i blandt syge.

Vi har tidligere beskæftiget os med diverse fysikuser og sygehuse i Tønder. Og dette job som fysikus, der vel i dag svarer til at være embedslæge kunne godt være utaknemlig. Ja mange af dem måtte også selv investere penge for hjælpe de syge.

 

Den første fysikus i Tønder

Den første fysikus i Tønder var Johan Adolf Rehnboth, der blev ansat i 1692. Foruden dette arbejde var han inspektør ved byens apotek. I forbindelse med ansættelsen blev det indskærpet, at han skulle gøre noget ved obstetrikken (fødselshjælp). Han skulle føre tilsyn med jordemødrene.

Dette gik igen hver gang, der skulle ansættes en ny fysikus. Man gjorde sig store anstrengelser at nedbringe børnedødeligheden gennem en bedre uddannelse af jordemødrene.

 

Dircks var blevet undervist på fødselsstiftelsen

Fysikus Dircks (fysikus i Tønder 1806 – 1854) blev ansat, fordi han var blevet undervist på fødselsstiftelsen i København. Den fysikus, der gjorde mest ud af kontrollen med jordemødre, var Ferdinand Ulrik (fysikus i Tønder 1854 – 1864).

 

Jordemoderen i Højst var uduelig og uvidende

Jordemødre var en vigtig faktor i sundhedsvæsenet. I 1800 – tallet var de enten uddannet på Jordemoderskolen i Kiel eller Fødselsstiftelsen i København. Ulrik førte nøje tilsyn med dem. Om jordemoderen i Højst skriver han:

• Hun er uduelig og uvidende, og befolkningen bruger hende kun tvungent og ugerne.

 

Jordemoderen i Hjerpsted og Skast var gammel og affældig

I 1859 skriver han om jordemoderen i Hjerpsted og Skast:

• Jordemoderen i Hjerpsted, Ane Andresen er gammel og affældig, så at hun ikke længere vil kunne bestride de hende påhvilende forretninger. Efter de årlige indberetninger er hun ikke længere egnet til sit kalds udøvelse. Hun er efter den liste, der findes på fysikatet, omtrent 70 år, og det er berettet, at hun alt i de sidste par år ikke godt har kunnet tåle at age på anden måde end liggende på et knippe halm i bunden af vognen.

 

Hendes instrumenter var ubrugeligt

Da Ulrik undersøgte hendes instrumenter, opdagede han at hendes klystersprøjte, der blev anvendt som modersprøjte, var gammel, slidt, utæt og ubrugelig.

Det blev derfor pålagt de to sogne at anskaffe en ny med foderal, da det var sognene, der skulle forsyne jordemødrene med instrumenter.

 

Gårdejer Angel mente at foderal var unødvendig

En del år tidligere havde overjordemoderen i Kiel korresponderet med gårdejer Angel på Bjerremark. Anledningen var at Angel ikke kunne indse rimeligheden i, at jordemoderen fik et foderal til sine instrumenter.

 

Man måtte samle ind til jordemødrene

Amtshuset pålagde de to sogne at afholde udgifterne til at oplære en dertil skikket kone. Dette fik sognene til at forespørge om de virkelig var pligtige til dette. Ulrik kunne henvise til jordemoderforordningen af 1765, ifølge hvilken det var pålagt præsterne og sognemændene efter anmodning fra fysikus at finde en passende kone til jordemoderskolen. Sognene var ikke meget for at betale disse udgifter.

Jordemødrene fik en meget ussel løn. Ved barselsgilderne gik en kop rundt, hvor deltagerne lagde en skilling, som jordemoderen fik. Tavlepenge kunne hun også få. De faldt ved bryllupper og barnedåb.

 

Sundhedstilstanden hos dige-arbejderne

En af de større opgaver som Ulrik blev stillet over for, var sundhedstilstanden på de mange dige-arbejdere, der i 1859 startede foran det nuværende Ny Frederikskog. En del af arbejdet foregik i et delvist oversvømmet område. Hvis vejret var fugtigt og ustadigt ville der udbryde smitsomme sygdomme med tilbagevendende feber og diarreer.

Der blev indrettet et sygehus i det såkaldte mølle – hus. Der var to sygestuer med otte fritstående senge med puder, betræk og uldtæpper. Fysikus ønskede ikke at syge med smitsomme sygdomme skulle indlægges på et sygehus i Højer.

Medicinen var fri og betalt af kogen. Lægetilsynet blev besørget af de praktiserende læger i Højer.

Det var et stort antal arbejdere beskæftiget med byggeriet. Som vi tidligere har nævnt i artikler, boede de tæt sammen i hytter. For at oprette ro og orden var der foruden gendarmeri og politibetjente også et kompagni soldater, der var indkvarteret dels i Højer dels i Rudbøl.

 

Et betydelig antal havde malaria

Den 23. august 1860 skriver Ulrik:

• Ifølge lægen for dige-arbejderne lider et betydeligt antal af dem af koldfeber (malaria), diarre, gastrisk feber, dels henliggende i det nødtørftige sygehus på Frederikskogs dige, dels indlogerende i Højer, hvor de hygiejniske forhold anses for yderst ringe.

 

Mandefaldet var ”kun” på fem arbejdere

Tilsyneladende lykkedes det at styre forholdende nogenlunde. Fem arbejdere angives at være døde det år, heraf en druknet.

 

Ulrik ville have herredsfogeden inddraget

Medicinen fik folk som i dag på apoteket. Men der var også andre, der solgte medicin. I 1862 klagede apoteker Nagel fra Højer over, at høkerne særlig landhøkerne, solgte medicin. Det drejede sig om:

• Sennepsblade-Hoffmannsdråber-Salmiak-Kjøngsplaster- Aloe Levertran- Engelsk Salt samt Cremor Tartarii og Arsenik

Alle handlende i flækken var i besiddelse af overnævnte men særlig landhøkerne Andreas Lund i Højkro og Petersen i Skast kro forsyndede sig mod forordningerne. Ulrik måtte skride ind og anmode herredsfogeden tage affære.

 

Indviklede administrative regler

De administrative forhold dengang besværliggjorde mange ting. I Højer nævnes under koppeangrebet i 1864 således huse, der ”ligger på jysk grund”, altså under Ribe fysikatdistrikt, og som dermed var kongerigske. I sådanne ”akutte” tilfælde synes man dog at have handlet, som om grænsen mellem det slesvigske og det kongerigske ikke eksisterede. Men ved for eksempel vaccinationer skelnede man skarpt.

 

Bønder fra Ballum skulle på Varde Sygehus

Helt grotesk blev det, da bønderne i Ballum, der hidtil havde hørt under Ribe Sygehus nu, fik at vide at de hørte under det nye Varde Sygehus. De var kongerigske og skulle fremover behandles der. Tønder Sygehus var slesvigsk, så der blev de ikke behandlet.

Man havde i Tønder et sygehus fra 1855 som var oprettet ved Ulriks foranstaltning.

 

Retten ved siden af dødssyg mor

Retsmedicinske undersøgelser måtte fysikus også tage sig af. Ligsyn, undersøgelser i drabssager og uventede dødsfald skulle også undersøges ofte under primitive forhold.

I en sag fra Solderup i 1859, hvor en kvinde havde ombragt sit barn, fremgår det at retten blev sat i storstuen. Obduktionen og forhøret foregik samme sted. Imens lå den ulykkelige mor, der var meget syg i et kammer ved siden af.

Sådan noget frygtelig som drukneulykker som følge af druk forekom ofte i marsken.

 

Kunne Dorthea tåle pisk?

Fysikus måtte også tage stilling til, hvorvidt en dømt sundhedstilstand var truet af den straf vedkommende var idømt. Fysikus Dircks måtte i 1851således tage stilling til en straf på 5 x 8 dage på vand og brød til en kvinde, der var dømt for at have skjult sit svangerskab og fødsel. Samme år udtalte han sig, hvorvidt Dorothea Diedrichsen fra Flensborg kunne tåle en afstraffelse for tyveri med ris, uden hun blev syg.

 

Kunne en 11-årig tåle 25 piskeslag?

Den 7. oktober 1864 blev fysikus Schlaikier i Tønder bedt om at undersøge den 11-årige Søren Schwartz, der var idømt ”einer gelinden Knuthenzüchtigung” Det var ca. 25 slag for småtyverier. Man var dog betænkelig ved straffen af hensyn til drengens sundhed.

Fysikus fandt straffen uanvendelig, idet drengen var for spinkel til at tåle den. Han foreslog den derfor forvandlet til fængsel.

 

Peter kunne ikke tåle piskeslag

Så var det også Peter Andersen fra Deetzbüll i ”armehuset”, der var idømt vand og brød i 2 x 5 dage samt korporlig afstraffelse på grund af et utugtigt og letfærdigt liv. Ulrik skrev i 1854 en kommentar til amtet:

• Han har tilbragt over 20 år af sit liv i fængsel og er som følge heraf meget mager, og hans helbred er nedbrudt. Det ville medføre mislige følger for hans helbred, hvis han blev underkastet en eftertrykkelig revselse med piskeslag.

 

Dødssyg Gyde skulle pakkes ind i sengetøj

I 1861 måtte Ulrik tage stilling til ”i arresten hensiddende fruentimmer Gyde Brodersen” kunne tåle at blive flyttet fra arresten til fattiggården i sin hjemstavn Emmelsbøl. Hun var, ifølge Ulrik dødende af brystsyge, men han tillod overflytningen, hvis hun var indpakket i sengeklæder, og hun blev kørt i lukket vogn.

 

Ung mand døde pludselig under dans

I 1753 døde en ung mand under dans på Gram gods. Det blev oplyst, at han havde været febril nogle dage. Sandemændene kunne ikke finde nogen dødsårsag, hvorefter grevinden beordrede obduktion. Denne blev udført af kompagni9kirurg Schroeder fra Tønder i overværelse af fysikus Fabricius. Man fandt, at han var død af lungebetændelse.

 

Dreng død af skud med løs krudt

I 1736 obducerede fysikus Gornemann sammen med kirurgen Hess fra Tønder en dreng, der var blevet skudt med løst krudt af en rytter, der indbød til bryllup. Dette var forbudt ifølge grevelig ordre. De fandt en skudlæsion af bughinden og den højere leverlap som dødsårsag. Læsionen var fremkaldt af det stykke papir, der, hårdt tygget, var brugt som forladning.

I 1820 skrev læreren i Bredevad til Ulrik om Marcus Weiss’ kone i Bredevad at hun flere gange i sommerens løb var gået fra forstanden. Nu var det så vidt, at der blev holdt vagt ved hende.

 

Hun burde sendes på ”Dåreanstalt” men blev sendt i fattiggård

Ulrik blev derfor anmodet om at udstede en skriftlig erklæring om, at hun var passende til ”dåreanstalten” i Slesvig for om muligt at helbrede hende elle i alt fald holde hende i forvaring. Ulriks undersøgelser viste, at hun var depressiv. Manden var daglejer og kunne ikke klare opsynet med hende. Sognet trådte til og sendte hende på fattiggården. Ulrik indstillede at hun blev sendt til anstalten i Slesvig.

Historien er ganske givet sandt. Men hvis årstallet er rigtigt, så kan det ikke Ulrik. Han kom ført herned i 1854.

 

Amtshuset hjalp ikke uden videre

Folk betalte selv for behandlingen. Ulrik sørgede for, at der i 1855 blev oprettet et sygehus i Tønder og i 1857 en sygekasse, overvejende for de fattige. De måtte søge amtshuset om at få deres lægehjælp, medicin og eventuelt sygehusophold betalt. Som regel var det præsten, læreren eller de ledende i sognet, der skrev til amtet. Fysikus vurderede så tilfældet og indstillede til amtet.

Man har generelt ikke indtryk af, at man var påholdende fra amtshusets side med hjælp til dem, der var mindrebemidlede.

 

Ulrik stenet ud af Tønder

Som bekendt var Ulrik kun i Tønder i ti år. Som det fremgår af tidligere artikler, så blev han stenet ud i 1864 af nationalpolitiske grunde. Han fortsatte dog sit gode arbejde i København.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Se Litteratur Tønder
• Se Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.016 artikler
• Under Tønder finder du 326 artikler

 

• Sygehus i Tønder
• Peter Dirchs – den glemte fysikus
• Ulrich – en fysikus fra Tønder 1-2
• Sygdom og andre lidelser i Tønder
• Fattige i Tønder
• Sygehus, Arbejderanstalt og Borgmestergård i Tønder