Hjælpen til Sønderjylland

Vi anmelder en ny bog. Den giver en masse information. Du skal dog holde tungen lige i munden. For mange er disse informationer sikkert overraskende. Der blev foretaget mange dispositioner. Mange penge til underskudsgivende strækninger. Kilder siger forskellige ting. Den store vejplan i 1921. Rømø – dæmningen i 1948- Problemer som man måske glemte. Jernbanenettet skulle tilpasses dansk infrastruktur.  Vi fik også en vest-bane. Amtsbanerne. En ny øst-bane var planlagt. Jernbanen var blevet misligholdt.  Ødelagde lastbilerne vejene? Ingen afløsning for amtsbanerne (Kleinbahn). Der manglede et overordnet koncept. Mere fokus på fjerntrafikken havde været ønskelig. Men nu skal vi lige passe på ”Bagklogskabens lys” Og så var det lige nogle af de foreslåede linjeføringer.

 

En ny bog har set dagens lys

En ny bog har set dagens lys fra Forlaget Frydendal. Og det er af forfatteren, journalisten og foredragsholderen Niels Jensen. Forfatteren har vel omkring hele 40 bøger bag sig. Men vi har så brugt lidt flere kilder for at gå ind i problematikken, da Sønderjylland blev indlemmet.

 

Det var galt med infrastrukturen

Det var bestemt ikke en let sag. Slesvig havde som Hertugdømme aldrig tidligere været en del af det danske Kongerige. Når man kigger på infrastrukturen, så var Nordslesvig/Sønderjylland nærmest et fallitbo. Preussen havde brugt penge og energi på en fortyskningspolitik.

Vi skal da heller ikke glemme at Første Verdenskrig havde kostet tusinder af dansksindede livet og endnu flere handicappede for resten af livet. Men det havde også betydet, at bygninger, veje administration havde været forsømt.

Bogen handler om de store infrastruktur- projekter – jernbane, havne, broer, postvæsen, elektricitetsforsyning og meget mere, som løftede Sønderjylland lige så meget som resten af landet efter 1920.

 

Hold tungen lige i munden

Vi får en masse viden og det er jo også fint. Men måske er bogen for dem, der har en forhåndsviden. Detalje- og fakta-mætningen er stor. På den anden side, så afspejler bogen en kæmpe viden. Og illustrationerne kunne næppe blive bedre. Kort sagt:

• Hold tungen lige i munden

Landsdelen var nedslidt og mishandlet – både menneskeligt og materielt. Det kostede i milliarder af kroner at få Sønderjyllands infrastruktur til at fungere.

 

Masser af information i bogen

Og vi starter selvfølgelig med digtet ”Tondern Station”. Men ellers kommer vi vidt omkring. Se bare indholdet her:

• Natten i Tønder
• Statsbanerne
• Die Kleinbahn – Amtsbanerne
• Den sønderjyske Jernbane – Kommission
• Tiden, der fulgte
• Broerne
• Færgerne
• Havnene
• Elektrificeringen
• Posten
• Telegraf og Telefon
• Vejene
• Fyrvæsenet
• Kortlægningen
• Grænsegendarmeriet
• Toldvæsnet
• Tøndermarsken
• Kaserne
• Kommunerne
• Øjenvidnerne
• Litteratur-kilder
• Noter

 

Mange mærkelige dispositioner

Jo, der var skam mange, der havde en mening om, hvordan det hele skulle løses efter 1920 Det kostede millioner og atter millioner, da Sønderjylland blev elektrificeres. Og Sønderjylland blev den første landsdel, der fik et fuldautomatisk telefonnet.

Rødekro – Løgumklosterbanen har nok været den strækning med den korteste levetid, som DSB har ejet. På Als blev den smalsporede bane moderniseret for millioner, før den kort tid efter blev nedlagt. Jo, der skete mange mærkelige dispositioner dengang i Sønderjylland.

 

Mange penge til underskudsgivende strækninger

Mange penge gik fra DSB til underskudsgivende banestrækninger. I hvert fald gik 6-7 mio. kr. – svarende til 168 mio. kr. til trafiksvage og dårligt vedligeholdte statsjernbaner. Først i 1960erne brugte staten sin beslutningsret til at lukke en del privatbaner.

Denne bog handler om de mange ekstraordinære tiltag, der blev iværksat.

 

Kilder siger forskellige ting

Fra 1864 – 1920 var der sat stop af det overordnede net af landeveje i Slesvig. Man ville ikke risikere at knytte Nordslesvig /Sønderjylland tættere på kongeriget. Konsekvensen blev et ulogisk og nærmest ubrugeligt landevejsnet. Ja sådan kan man læse i en af vores kilder.

I en anden kilde står følgende:

• Efter den preussiske anneksion i 1867 gik vejbyggeriet i Slesvig – Holsten stærkt. I 1912 var der næsten 6.000 kilometer chaussevej i provinsen. Det står i modsætning til kongeriget Danmark, hvor der var beskedent hovedvejsbyggeri i perioden 1864 – 1920.
• I årene 1920 var det vigtigst at sikre, at forbindelserne mellem Sønderjylland og Danmark blev udbygget, så de kunne erstatte relationerne sydpå.

De to afsnit er næsten hinandens modsætninger.

 

Den store vejplan

I kraft af ”Den store vejplan vedtaget 1921 blev der i årene 1921 – 1933 istandsat og udbygget 834 km veje i landsdelen til en pris på 32,5 mio. kr. finansieret af staten og amterne. Meget af vejnettet blev først tilendebragt efter anden verdenskrig. Det samme var tilfældet med minutvejen fra Aabenraa til Sønderborg.

”Den store vejplan” brød afgørende med den hidtidige vejstruktur præget af et ekstremt finmasket net af kommunale biveje, der tjente meget lokale transportbehov. Denne struktur havde endnu rod i det gamle landbrugssamfund før udskiftningerne og blev holdt kunstigt i live af den preussiske kommunale struktur med meget små kommuner, som bidrog til at fastlåse en vejstruktur uden hensyn til større helhed og fjerntrafikken.

 

Rømø – dæmningen i 1948

I 1948 blev Rømødæmningen åbnet for vejtrafik og i perioden 1970-1984 blev motorvejen fra grænsen til Kolding etableret. Senere blev den udvidet med strækningen Kliplev til Sønderborg.

 

Problemer, som man måske glemte

Nicolai Svendsen var redaktør på avisen Modersmålet/Dannevirke i Haderslev. Han nedskrev sine erindringer mellem revolutionen 1918 og indlemmelsen 1920:

 

• Købmandsstanden var for en stor Del hæmmet i sin Virksomhed. Manufakturhandlerne havde intet at sælge. Mange Haandværk laa helt stille. Den Tid maatte jo komme, da Forsyningerne nord fra vilde fylde de tomme Lagre.
• Men hvormed skulle man betale dem? Markens Købeevne blev jo ringere og ringere. Den havde nu kun en Trediedel af dens oprindelige Værdi. Hvorledes skulle man kunne klare sig i Konkurrencen med kongerigske Forretningsfolk, naar Grænsen blev slettet.
• Handelsforeningerne i de fire nordslesvigske Byer henvendte sig derfor til Det Slesvigske Udvalg i København med Anmodning om Hjælp og Bistand, naar de engang gik under Kronemøntformen. Henvendelsen var vel begrundet. Mange led Skibbrud i den følgende vanskelige Overgangstid.

 

Jernbanenettet skulle tilpasses dansk infrastruktur

DSB’ s overtagelse af Reichsbahns banelinjer, stationer og rullende materiel samt en betydelig del af personellet foregik uden de store forviklinger selv om der var meget, der skulle genopbygges efter fire års krig.

Det sønderjyske jernbanenet skulle tilpasses dansk infrastruktur. Forbindelserne skulle vendes fra syd mod nord. Problemet med de små amtsbaner skulle også løses. Hverken i koncept eller regi passede det til danske forhold.

 

Vi fik også en vest-bane

I 1862 fik den britiske jernbaneentreprenør Samuel M. Peto og konsorter koncession til anlæg og drift af banen Flensborg – Vamdrup med sidebaner. Det blev en skavank at hverken Haderslev eller Aabenraa blev en del af længdebanen.

De sønderjyske købstæder sank generelt bagud i den tyske tid i forhold til danske og holstenske konkurrenter. På vestkysten åbnede i 1887 Frederiksstad – Ribe. Herfra blev der også skabt forbindelse til Bredebro og Løgumkloster. I 1892 kom sporet fra Tønder til Højer Sluse. I 1901 fik Sønderborg sin togforbindelse.

 

Amtsbanerne

Fra slutningerne af 1890erne bredte amtsbanerne sig til Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder amter. Mens Aabenraa og Haderslev stagnerede opstod på den bare mark Vojens og Rødekro stationer, mens stationsbyen Tinglev efterhånden voksede hen mod kirken. Der blev også plads til endnu fire store stationsbyer Toftlund, Gram, Rødding og Skærbæk. I Sundeved voksede Gråsten sig stor som stationsby.

 

En ny øst-bane var planlagt

I 1911 blev jernbanedirektionen i Altona bemyndiget til at forberede en bane, der skulle gå fra hovedlinjen ved Bolderslev eller Hjordkær, gå over Aabenraa til Haderslev og igen slutte sig til hovedlinjen ved Sommersted. Forslaget satte sindene i bevægelse og rivaliseringen mellem byerne gik i gang.

 

Jernbanen var blevet misligholdt

Krigsårene 1914-18 skabte både materiel og mental nød. Det mærkedes også på jernbanedriften. Da soldaterne i november 1918 vendte hjem fra fronten, var det et sørgeligt syn:

• Vognene er stærkt medtaget – ruderne splintret, malingen afslidt, gummislangerne ødelagt – varme og belysning manglede i kupeerne.

En anden ting var, at efter 1920 måtte man erkende, at ingen af de sønderjyske købstæder havde potentiale til at udvikle sig til Flensborgs efterfølger.

 

Ødelagde lastbilerne vejene?

Men lokalpolitikere tog nu fat på de steder, hvor der skulle sættes ind med forbedringer i Sønderjylland/Nordslesvig. Toget i forhold til lastbilen blev kun sporadisk berørt. Man mente at lastbilerne ødelagde vejene.

 

Ingen afløser for amtsbanerne (Kleinbahn)

Man mente at taksterne på jernbanen skulle sættes ned, så ville lastbilerne slet ikke kunne klare sig. Også Alssundbroen blev diskuteret. Hvor skulle den placeres?

Mommark-banen holdt lidt længere end Rødekro – Løgumkloster-banen Den 15. juni 1933 åbnede den. Og den holdt helt til den 27. maj 1962. de mange foreslåede privatbaner blev aldrig til noget. Og der kom hellere ingen afløsere på de mange amtsbaner (eller Kleinbahn)

• Aabenraa Amts Jernbaner indstillede driften i 1926
• Amtsbanerne på Als blev nedlagt i 1932
• Haderslev Amts Jernbaner blev nedlagt 1932 – 1939

 

Der manglede et overordnet koncept

Der manglede i høj grad et overordnet koncept. Prøv at se nedenunder, nogle af de planer, som man havde. Første Verdenskrig betød et stort tigerspring fremad for lastbilerne som transportmiddel for mennesker og materiel.

De forskellige kommissioner bestod også af en masse jernbanefolk og nok ikke så mange vognmænd. Nogen grundlæggende diskussion blev aldrig ført. Kommissionen var af den mening, at jernbanen var fremtidens transportmiddel.

 

Mere fokus på fjerntrafikken

Amtsbanerne havde en elendig økonomi. Ofte var det en elendig linjeføring. Der var manglende koordinering af de forskellige amtsgrænser.

Nu kan vi i bagklogskabens lys godt kigge på kommissionernes anbefalinger, Man burde have haft stærkere fokus på fjerntrafikken. De sønderjyske købstæders problem kunne være blevet løst.

 

Nogle af de foreslåede linjeføringer

• Tørsbøl – Aabenraa – Haderslev – Kolding
• Rødekro – Bramming
• Kolding over Taps til Christiansfeld, via Bjerning til Haderslev og herfra over Hoptrup, Djernæs, Genner og Løjt Kirkeby til Aabenraa, hvorfra den over Lundsbjerg skulle gå via Felsted og Kværs til Tørsbøl, hvor der eksisterede forbindelser mod syd til Flensborg, mod øst til Sønderborg og mod vest til Tinglev og Tønder
• Bedsted – Tønder
• Aabenraa – Rødekro – Hellevad – Agerskov – Toftlund – Arnum – Gram – Ribe (Bramming)
• Ballum – Rømø
• Skærbæk – Ballum – Højer
• Vejen – Skodborg – Rødding
• Sønderborg – Avnbøl – Aabenraa – Rødekro

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• fla.de
• frydendal.dk
• graenselandet.dk/ Leksikon
• Sønderjyske Årbøger
• Niels Jensen: Hjælpen til Sønderjylland
• Jernbanens Teknologi- og Kulturhistorie
• Morten Andersen: Den følte grænse – Slesvigs deling og genopbygning 1918 – 1933
• Hans Schultz Hansen & Henrik Becker Christensen: Sønderjyllands Historie 2 – efter 1815.
• Inge Adriansen m.m. Sønderjylland A – Å
• Årsskrift for Christiansminde Teglværksmuseum & Cathrinesmindes Venner
• Nicolai Svendsen, Svend Thorsen: Paa vej til Danmark – Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918 – 20.
• Jernbanehistorisk Årbog

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2007 artikler
• Under Sønderjylland finder du 202 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 149 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler
• Under Tønder finder du 323 artikler
• Under Aabenraa finder du 201 artikler
• Under Højer finder du 84 artikler 

 

• En meget lang jernbanestation
• En bane gennem Tønder
• Tog til Tønder
• Sagaen om lokomotivfører Anders Andersen
• Tondern Station
• Dæmningen – syd for Højer
• Sidste tog fra Højer
• En jernbanestrækning i Sydslesvig
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
• Tog til Aabenraa
• Aabenraa – Rødekro banen
• Et gammelt jernbaneprojekt
• Byen med de mange jernbanestationer.