Musik i Tønder 6

Et retvisende billede af musiklivet? Papa Cau Cau Jazzband. Da Per fik en trompet. De unge så op til Valdemar. Ernst Størner gav privatundervisning. Det startede med Red Onion Jazzbabies. Første koncert var i Ungdomsklubben. Undervisning af Ole Toft. En fantastisk Jazzklub. Stor ros fra en professionel. En skolekoncert i 1964 afsluttede det hele.

 

Et retvisende billede af musiklivet?

Det var dengang Michael Falch henvendte sig. Han mente ikke, at vi gav et retvisende billede af musikken i Tønder. Og det har han sikkert ret i. Men så skrev vi sammen en artikel.

Og vi troede for længst at nu skulle denne serie være forbi, men vi har flere artikler på bedding. Her har vi den næste og den handler om jazzmusik. Og Tønder har fostret mange gode jazzmusikere. Kigger man på listerne, ja så står det stadig mest om Valdemar Rasmussen.

 

Papa Cau Cau Jazzband

Og denne gruppe, som vi skal høre om nu Papa Cau Cau Jazzband står kun følgende:

• Kendt sammensat Sønderjysk Band – har spillet flere gange i Tyskland.

Men vi skal dog også høre om

• Red Onion Jazzbabies

 

Da Per fik en trompet

Det var Per Rick, der spurgte sin far om en trompet. Og det blev hans skæbne. Trompeten fulgte ham siden. Og hans far var også ”verdensberømt” i Tønder. Det var den legendariske Charles Hansen – forplejningsforvalter på Tønder kaserne også kaldt ”Sulte Charles”.

Jazz havde allerede holdt sit indtog i Tønder med ”Harlem Hot Group”. Vi har tidligere omtalt dem. Og det var med den legendarisk Valdemar Rasmussen, Rolf Toft, Ole Toft, Henry Outzen, Horsti Petersen og Alfred Mugge Hansen.

Sidstnævnte mener jeg er identisk med den Alfred vi kender fra Alfred og Country Road. Han blev meget kendt i Sverige men også herhjemme med Country Musik. Jeg mener, at der står en plade derinde.

 

De unge så op Til Valdemar

Det band blev kendt som ”Voldes bande”. Og de var skyld i at mange unge hjerter i Tønder begyndte at banke for jazzmusikken. Vi skal i en kommende artikel kigge mere på Valdemar Rasmussens mange gøremål inden for jazz, selv om vi allerede har omtalt ham en gang.

 

Ernst Størner gav privatundervisning

Per Rick fortæller at han fik privatundervisning hos postbud Ernst Størner. Han var leder af FDF – orkestret. Undervisningen forgik hjemme i hans egen dagligstue. Her sad hans kone og strikkede. Hunden lå på en pude og på gulvet lå Vestkysten og der stod et gammelt vandfad, som blev brugt, når der blev lukket ventilvand ud af trompeten.

Og her stod Per og Størner så og spillede ”Jim, Johny og Jonas” tostemmigt. Utroligt at konen kunne holde til det.

Valdemar Rasmussen var i øvrigt Per’ s patruljefører i spejderpatruljen Mågen. Jo han var det store idol for mange i Tønder. Men efterhånden kom Papa Bues Viking Jazzband også på denne liste. Undertegnede mener, at kan huske at de i perioder boede på Lærkevej i Tønder.

 

Red Onion Jazzbabies

Per var 15 år, da han dannede den første gruppe, der hed Red Onion Jazzbabies. Den bestod af Hans Jørgen Kryger, dyrlægens søn fra Bylderup Bov, der spillede sax, Leif Aalykke, hvis far var lærer på Øvelsesskolen i Tønder, der spillede klaver, Per Rick på trompet og Svend Krogh, hvis mor havde en dametøjsbutik i Vestergade spillede en lille spejdertromme. , et bækken samt en hjemmelavet bongotromme, som var lavet af en gammel øltønde med et skind spændt ud over og sat fast med polstersøm.

Per Ricks fortæller, at det var journalist Bent Stuckerts onkel havde malet bandets navn:

• Red Onion Jazzbabies.

 

Første koncert i Ungdomsklubben

Hvert enkelt bandmedlem havde siddet og lyttet på Louis Armstrong, Charlie Parker og Gerry Mulligan. Per fortæller, at man startede med Lois Armstrong, og det lød ikke særlig godt. Og det første job var på ungdomsklubben i Tønder. Det var ulønnet.

En hel time skulle de underholde, med de kunne kun fem – seks numre. Så de fleste numre blev spillet mere end en gang. Men selvfølgelig følte de sig allerede som verdensstjerner.

Engang skulle de spille i Padborg Per’ s far kørte dem derhen. De fik alle de sodavand, som de kunne drikke og 5 kr. hver i honorar,

 

Navnet stammer fra Hagges

Men gruppen eksisterede ikke i ret lang tid. Men så i 1960 så gruppen ”Papa Cau Cau’ s jazzband dagens lys. Det var den traditionelle jazz som Louis Armstrong, Papa Bue, Chris Barber og Cardinalerne spillede den.

Navnet fandt Ib Rønnenfelt – gruppens banjospiller på. Nu var Ib søn af Hagges Hotel, som hans mor ejede. De havde en servitrice, som talte godt og bredt ”synnejysk”. Når en gæst bestilte ”Kakao” men på cau-cau”:

• Vi ska ha nay cau – cau

 

Undervisning af Ole Toft

Gennem tiden har gruppen haft forskellige besætningsmedlemmer gennem dets levetid. Werner Bruhn spillede trækbasun. Ole Toft fra Syncopators var hans lærer. Oles far var organist, så musikken havde han i blodet.

De andre fik også undervisning af Ole Toft, men ofte blev der øvet i Werners forældres lille hus i Nørregade. De kunne med garanti overdøve damplokomotivet fra Tønder Øst – ikke langt derfra, skriver Per.

Erik Larsen spillede klarinet. Han var bror til formanden for Tønder Jazzklub, Hansi Larsen. Bassisten blev kaldt for Muddi. Han arbejdede som kok eller kokkelev på Tønderhus, hvor Ib Rønnefelt i samme periode var tjenerelev. Senere kom en ny bassist med, Uffe Borgå. Han var fra Aabenraa. Og her var der ingen lærere at få.

Sammen med en anden bassist fandt de ud af at spille EP’ ene på hastighed 78. Det betød at bassen gik bedre igennem. Rundgange og stemmer lærte de udenad.

 

En fantastisk jazzklub

Tønder havde i begyndelsen af 1960’erne en fantastisk jazzklub, som blev bestyret af en entusiastisk organisator Hansi Lassen. Klubben havde dengang 1.000 medlemmer – både danske og tyske.

Der var store navne på plakaten i Tønder Jazzklub dengang: Papa Bues orkester med Georges Lewis som solist. Da havde man i Schweitzerhalles store sal oppe på scenen hejst en blå kajak op med et stort vikingesejl, hvor der stod:

• Papa Bues Viking Jazzband

Flot skulle det være. I salen var stemningen også som den skulle være. På bordene stod der rød-hvidternede duge og stearinlys i bast omvundne chiantiflasker med masser af stearin løbende ned af halsen.

Alle mødte op i den traditionelle festdragt – Islandsk sweater. Når de spillede, var musikerne dog stadig i hvid skjorte og slips – gerne med røde seler.

 

Stor ros fra en professionel

Følgende kunne man læse i et lokalt medie i 1963. Vi beklager ikke at kunne bringe overskriften helt korrekt da det er et ”forbudt – ord” på Facebook:

N…….- clarinettist (ikke stavefejl herfra) i Tønder

• Clarinetisten Albert Nicholas høstede i aftes på Schweitzerhalle stor succes hos de 200 fremmødte jazzfans. Nicholas har i de sidste to måneder opholdt sig her i landet og spillet med to af landets bedste orkestre, nemlig Papa Bue og Cardinalerne. Det var første gang, han spillede sammen med et amatørband, og han blev umådelig forbavset over, at et sådant orkester som Papa Cau Cau var i stand til at spille så god traditionel musik, som orkestret her udførte. Jazzclubben Sct. Laurentius fortjener ros for dette arrangement.

 

En skolekoncert i 1964 var den sidste

Som Per også fortæller, så var de i Odense for at se Louis Armstrong. Men ellers var de nogle ”lalle-glade” amatører. I bedte fald fik de 300 kr. til deling. Selv på spritbåden ”Alexandria spillede de.

Sidste gang orkestret spillede sammen var ved en skolefest i 1964 og det var med Ole Toft på basun, Vagn Sørensen på klarinet, Per Rick på trompet, Chris Schmidt på banjo og Heinzi Carstens på bas.

Og Per Rick fortsatte inden for jazzmusik. Han spillede med bl.a. Molly og Tante Tillies Fodvarmere og Majken og Fjeldtetten.

 

 

Kilde:

• dengang.dk-diverse artikler
• jazorkestre-2.pdf
• Tønder-Erindringer /Tønder Lokalhistoriske Forening
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.986 artikler
• Under Tønder finder du 318 artikler

 

• Musik i Tønder (1) (Tønder Festival m.m.)
• Musik i Tønder (2) (Arrows, Radiserne, Locomotien)
• Musik i Tønder (3) (Tommyguns)
• Musik i Tønder (4) (Dispairs)
• Musik i Tønder (5) (Syncropaters, Harlem Hot Group, Valdemar Rasmussen)
• Tommygus er genopstået
• Michael Falch i Tønder (skrevet i samarbejde med Michael Falch – handler også om Kedde, Kylle og Malurt
• Til Grænsen (anmeldelse af Michael Falchs ungdomserindringer)
• Tønder – igen en by med musik (bl.a. om Noldes Nabo)