Æ Fissemand, Høstfest, Pinse og Mikkelsdag

Valborgaften og ”Ride Sommer i By”. Majstangen. Maj-greven kunne selv udvælge en Maj – dronning. Alle var ”majet” ud. At se pinsesolen danse. Midsommerfest og arbejdernes 1. maj. Ingen af pigerne ville binde det sidste neg. Man fik en gammel kone til det. Man skulle gribe ”Manden i Rugen”. En levende mus gav Muse-øl. Leen over kålen. ”Æ Fissemand blev givet til den, der ikke var færdig med høsten. Kravene til at yde naboen en tjeneste. Er det nu den rigtige oversættelse. Æ fissemand var et fugleskræmsel men fungerede som ”Høst-medhjælper”. Forskellige erfaringer om vejret. Første høstdag var lige så festlig som sidste høstdag. Suppe og æbleskiver. Skt. Michael var populær hos vikingerne. Mikkelsdag havde mange formål.

 

Valborgaften og Ride Sommer i By

Festlighederne i forbindelse med Valborgaften (30. april og Rid Sommer i By (1. maj) er ophørt. Landsbyens unge red rundt fra gård til gård for at indsamle madvarer (sammenskudsgilde) til festen.

Var vejret godt holdt man det udendørs. I skoven blev der hentet et bøgetræ, som blev plantet midt på gårdspladsen. Man kunne også rejse en majstang pyntet med blomster, grønt og farvede bånd.

 

Majstangen

I Sverige er dansen omkring majstangen efterhånden flyttet til Sankt Hans. Oprindelig opstod den i 14-1500-tallet i Tyskland. Herhjemme bruges traditionen ikke mere.

 

Maj-greven kunne selv udvælge sin Maj-dronning

Også bøgegrene blev der hentet en masse af ude i skoven. Man skulle ”have sig en kæreste”. Man havde valgt en maj-greve, der alene skulle sætte parrene sammen. Maj-greven var pyntet og kunne blandt alle pigerne vælge sig en maj-dronning.

Hvis man var uheldig eller blev snydt for den, man var mest forelsket i, kunne man måske bytte med en anden eller måske købe sig til ombytning med øl eller brændevin. Når parrene endelig havde fundet hinanden, var det skik, at den unge mand overrakte den udkårende en blomsterkurv.

 

Alle var ”majet” ud

Imens blev der festet og drukket. På et tidspunkt blev der blæst i hornet og hele følget gik til festpladsen. Forrest red maj-greven og hans brud. Alle var majet ud. Udtrykket bruges stadig, når nogen har pyntet sig ud over det sædvanlige.

 

”Rid sommer i by”

Alt var pyntet med bøgegrene så hele processionen næsten lignede en skov, der kom ridende og vinkede med grønne grene. Det kaldes ”Ride Sommer i by” eller som de hed i en maj-vise fra 1625:

• For dig vi fører maj i gård, velsign os med et frugtbart år

På majstangen var der opsat grønne kranse bøgegrene m.m. Skikken havde sin oprindelse i de gamle frugtbarhedsfester. Oprindelig var disse fester henlagt til 1. maj. På grund af kalenderreformen i 1700 kom løvspringet nu ofte til at foregå hen imod midten af maj. Det betød at ”Ride Sommer i By – festen” lidt efter lidt blev henlagt til pinsen i stedet for.

Til maj-gilde var det almindeligt at drikke maj-øl. Dette årlige gilde blev afholdt på skift blandt byens mænd

 

 

Pinse

Pinsen er en kristen højtid, der altid falder 50 dage efter påske. For mange er det ikke de samme stærke, folkelige traditioner omkring mad, familie og ritualer i pinsen. Højtiden sætter fokus på Helligåndens komme til jorden.

 

At se pinsesolen danse

En ældgammel tradition er at se pinsesolen danse. En ny tradition er at få pinsefisk.

Nogle steder havde man en pinsebrud. Og pinselørdag holdt man Pinsemaj, som mere var en børnefest. Anden Pinsedag får denne brud en blomsterkrans på hovedet. Og hånd i hånd danser byens piger rundt omkring hende.

 

Midsommerfest og Arbejdernes 1. maj

I Hostrup Sogn fejrede man endnu i 1903 en Midsommerfest. Efterhånden blev disse fester afløst af Arbejdernes 1. maj, I Tønder blev der i 1905 afholdt sådan et optog:

• I Spidsen gik Fanebæreren med en Lommeklud paa en Knortekæp, saa fulgte en, der spillede Violin og derefter syngende Kammerater.

 

 

Æ Fissemand og Høstfest

Det var meget vigtigt at få en god høst. Alle både store og små skulle hjælpe med. Høsttiden havde sine skikke og traditioner. Men disse ændrede sig sammen med høstmetoderne.

 

Ingen af pigerne ville binde det sidste neg

En meget gammel skik var ”opskør”. Opskør var et specielt traktement høstfolkene på gården den aften, man havde ophøstet. Man mener at ordet stammer fra ordet ”opskåret”. Det er et ord, der stammer helt tilbage fra oldtiden, da kornet endnu blevet afskåret med segl.

Med leen kom der nye ord i brug. Karlene afskar kornet med le med påsat mejekrog (æ raffel), da man troede at kornets ånd (æ fok)hele tiden var flygtet for leen og nu var at finde i sidste neg.

Ingen af pigerne ville derfor binde det sidste neg.

Ingen ville binde det sidste neg. Pigen, der bandt det sidste neg blev opkaldt efter kornsorten. ”Havre – kælling, ”Rug-kælling”. I folketroen var der kedelige følger ved at binde det sidste neg. Det fik uheldige følger for pigen i sit voksne liv.  Hun ville blive uheldigt gift – med en gammel mand eller en enkemand. Hun ville dø ugift eller blive tidligt enke. Hun ville blive lokket og få et uægte barn inden næste høst.

 

Man fik en gammel kone til at binde det sidste neg

Med disse udsigter forsøgte man med alle mulige krumspring at undgå at binde det sidste neg. Man kunne måske overtale en ældre kone til at binde neget, fordi hun ikke risikerede noget ved at udsætte sig for at skulle have en gammel ægtemand – når hun nu alligevel havde ”den Gamle derhjemme allerede.

 

Man skulle gribe ”Manden i Rugen”

I Vestslesvig skulle man gribe ”Manden i Rugen”, hvilket skete således:

• Når det sidste skår var høstet kastede alle arbejderne leer og river og greb manden (Husbonden) som måtte løskøbe sig med et gilde. Konen skulle gribes i byggen, karlen i havren og pigen i boghveden. Den sidste neg, der blev bundet kaldtes æ Fok eller æ Fiskjærre.

Ja skikken var en del forskellig fra egn til egn. Således var det steder hvor den pige, der bandt det sidste neg udnævnt til dronning.

 

En levende mus gav Muse-øl

Når kornet var af-tærsket leverede karlen sit herskab en levende mus og havde så krav på ”Muse-øl”.

Nogle steder blev det sidste neg behandlet som en person til det efterfølgende gilde. Andre steder blev det sidste neg sat ud til fuglene. De første neg var nogle steder reserveret til musene. Man håbede så at de ville lade det øvrige korn i fred.

 

Leen over kålen

Da karlene kom hjem efter endt høst, strøg de leen over kålen. Det var for at fortælle madmor, at de nu havde fortjent en dram, dvs. saft eller solbærrom og æbleskiver. Det var en alvorlig sag at stryge kålen. Og det gjorde, hvis de ikke blev beværtet. Så slap de også for den evindelige kålsuppe.

Kål var en af vinterens vigtigste fødemidler. Den dag blev der også serveret et aftensmåltid, der var bedre end sædvanlig.

 

”Æ Fissemand ” blev givet til den, der ikke var færdig

De bønder, der endnu ikke var færdige med høstarbejdet, risikerede at få en høsthjælper sat ud på marken, så såkaldt ”fissemand”. Der kunne være anbragt et brev i lommen på denne høstkarl med en hilsen om at tilbyde sin hjælp med at få arbejdet afsluttet i en fart. Der kunne også være anbragt en flaske i lommen på fissemanden.

 

Kravene til at yde nabo en tjeneste

På sedlen stod der, hvad man skulle have for at yde ekstrahjælp Kravene til løn og arbejdsvilkår:

• 8 en halv Snes spejlede Æg, 5 Stykker stegt røget Skinke med en halv Snes Snapse Kornbrændevin.
• Derpaa et par Timers Hvil.
• Derå¨gik det slag i slag med skiftevis servering og hvil indtil kl. 6, hvor høstkarlen skulle have:
• Aftensmad præcis – bestaar af varm Kødret og Fiskedygtig med Snapse
• Tid til at gaa til Ro. Forsmaar ikke kvindelig Venlighed

 

Er det nu den rigtige oversættelse?

Når man nu oversætter Fissemanden med fugleskræmsel er det ikke helt rigtigt. Selv om han ligner et fugleskræmsel, så er han altså en høst-medhjælper.

Dette var ikke en speciel sønderjysk, men ingen steder havde figuren et så eksotisk navn som i Sønderjylland.

Dengang hjalp man hinanden og i gammel tid hjalp man hinanden på mange områder.

 

Forskellige erfaringer om vejret

Bønderne var afhængige af vejret i høsttiden. Og her fandt man gennem generationer erfaring frem til forskellige regler om vejret:

• Ven æ vind skivte fra synne til nør, ska æ buhn køe sit kvorn ind, ven det er tør
• Ven æ vind skivte fra veste til øste, ka æ buhn la sit kvorn stå så læng han lyste.

 

Første høstdag lige så festlig som sidste høstdag

Når høsten var overstået, skulle det markeres med en stor fest. Næsten alle bønder deltog i en fælles høstfest. En af gårdene blev pyntet op og festen afholdt der. Der blev danset med neget, som har råd i de gamle hedenske fester.  Der blev pyntet med kornaks samt årstidens blomster. Der blev sunget nogle høstsange og afsluttet med høst bal. Nu til dags er det mere foreninger eller kroer, der holder høstfest.

Kirken holder en takkegudstjeneste efter høstgudstjenesten. Kirken er ved den lejlighed pyntet med marken og havens afgrøder.

Mange steder var første høstdag lige så festlig som sidste høstdag.

 

Suppe og æbleskiver

Til høstfesterne fik man suppe og æbleskiver. Man tog ikke alt fra markerne. Man lod de fattige komme ud på marken og samle nok til en hvedekage eller noget rugbrød.

Men der var også andre årsager til at man ikke tog det sidste. For hvis man tog det sidste æble på et æbletræ, ville en på gården dø.

 

Mikkelsdag

Skt. Michael er ikke helgen, men en af de tre ærkeengle. De to andre er Gabriel og Rafael. Skt. Michael nedkæmpede djævelen i skikkelse af en drage (Johs. Åbenbaring 12.7).

 

Skt. Michael var populær hos vikingerne

Skt. Michael var populær hos vikingerne. Det var den dag de holdt takkefest for årets udbytte fra togterne.  Kirken forbød dog hurtigt et misbrug. Efter reformationen kunne man ikke lide betegnelsen. Det lød for katolsk og ligeledes var det noget uhumsk ved ordet Mikkel (ræv). Af samme grund blev dagen betegnet ”Alle engles dag”. Men denne betegnelse slog nu aldrig an.

 

Mikkelsdag havde mange formål

Mikkelsdag markerede efterårets begyndelse og at høsten var forbi. I Middelalderen brugte man denne dag som Høsttakkefest. Mikkelsdag markerede efterårets begyndelse og at høsten nu var forbi. Derfor holdt man denne dag høsttakkefest samt høstgilde. Mikkelsdag varslede også terminsbetaling og skiftedag for karle og piger.

Kirken var pyntet med høstens korn og frygter. Indtil helligdagsreformen af 1770 var Mikkelsdag en dansk helligdag. Normalt fik man kommenskringler. I Tyskland fik man ”Michaelibrot” som ikke er kringle med madbrød.

Men man fik også dengang gåsesteg. Mikkelsdag var også en årlig markedsdag.

 

Kilde:

• Hans Henrik Feilberg: Dansk Bondeliv
• Troels Lund: Daglig Liv
• Holger Hjerholt: Sønderjysk Sprog – og Folkemindesamling
• dk – diverse artikler
• Kristeligt-dagblad.dk
• Historie-online.dk

 

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.962 artikler
• Under Sønderjylland finder du 240 artikler:
• Påske i Sønderjylland og andre steder
• Juleskikke i Sønderjylland
• Begravelsesskikke i Sønderjylland
• Pers awten og Bikebrennen