I Fængsel i Aabenraa 1902

Gode venner med magthaverne. En måneds fængsel for fornærmelse Aabenraa i Tornerose-dvale. Hvornår var det mest behageligt at komme i fængsel? Man skulle underkastes samme betingelser som en landevejsrøver. Det var lige over for orgelbygger Marcussen.  En hyggelig indretning i et beskidt fængsel.  Svendsen fik bragt mad fra en kro. Åbent hus om aftenen. Byens knægte afleverede nyheder. Amtssekretæren så ham, da han gik hjem efter bøger. Fængselsinspektør Böse indfandt sig. Svendsen ville lige have ting til protokols. Den Tyske Forening havde travlt med at anmelde oprørske danske sange. Han lærte de andre fanger at kende.

 

Gode venner med magthaverne

Det var i Køller- politikkens værste år. Nic. Svendsen var redaktør af Hejmdal. Han var en af dem, der ofte stod for skud.

Dengang dukkede mange mærkelige personer op på den politiske scene. En af disse var fænomenet Fru von Wildenradt – Krabbe. Hun var journalist og forsøgte at gå de preussiske magthavere til hånde.

Hun faldt hendes kæmpende landsmænd i ryggen og angreb de ledende danske mænd.

 

En måneds fængsel for fornærmelse

Denne færd var i Hejmdal blevet stemplet efter fortjeneste som skamløs og ildeset. Over for disse beskyldninger påkaldte fruen de preussiske domstoles bistand. Det betød så at Nic. Svendsen af Overlandsretten i Kiel som sidste instans blev idømt en måneds fængsel.

Straffen skulle afsones i den lille uanseelige fængselsbygning, som lå i en baggård ved Storegade i Aabenraa. Her havde M. Andersen et par år før siddet arresteret i flere uger for respektløs omtale af ”Røverstenen i Løgumkloster”.

Her havde senere H.P. Hanssen været indespærret for højforræderi. Og i 1899 sad Thade Petersen også indespærret her. Nu var turen så kommet til endnu en kendt skikkelse – Nic. Svendsen.

 

Aabenraa i Tornerose – dvale

Aabenraa lå dengang i en Tornerose – Dvale. Staden var ikke nær så berømt som nu. Byen var omgivet og indsnævret af sine store skove. Som sådan følte den ingen trang til udfoldelse.

Byen var noget for sig. Hyggelig bedsteborgerlig. Alligevel mærkedes her et pust ude fra Stillehavskysten, hvor de gamle kaptajner, som stadig gav tonen an, havde færdedes næsten mere hjemmevante end i deres fødeegn i en menneskealder og derover.

Livet i byen, der for en fremmede syntes at være stillestående havde derfor i et par årtier bevaret sit bestemte særpræg. Det var meget tiltalende for dem, der ejede sans for det. Ja selv noget så ubehageligt som et fængselsophold kunne næppe ødelægge dette særpræg.

 

Hvornår var det mest behagelig at komme i fængsel?

Svendsens læge dengang var dr. Knuth. Som kredslæge havde han også tilsynet med fængslet. Svendsen rådførte sig hos kredslægen om, hvornår det var bedst at afsone straffen. Han anbefalede at vælge januar – februar. På den tid kunne opholdet i en opvarmet fangecelle være lige så sundt som ude i det barske vintervejr.

Svendsen fulgte hans råd med Overstatsadvokatens samtykke.

 

Man skulle underkaste sig samme betingelse som en landevejsrøver

Den preussiske fængselsordning omfatter et helt lille værk med alle kommentarer endog et anseligt bind på tykkelse med en moderne læsebog. Dens bestemmelser er i og for sig strenge.

En pressemand, der er idømt en fængselsstraf må selvfølgelig underkaste sig samme behandling som enhver tyv eller landevejsrøver, der sættes bag lås og slå. Men denne ordning er til held for mange, gennemhullet af talrige undtagelsesbestemmelser.

 

Det var over for orgelbygger Marcussen

Nu havde Svendsen i forvejen tre måneders fængsel i Slesvig at se tilbage på. Den 24. januar kunne Nic. Svendsen dog indrette sig i en ret så komfortabel fængselscelle i det ellers så skumle og snavsede gamle fængsel.

Ja han kom faktisk til at bo lige over for orgelbygger Marcussen. Redaktør Kimmel, medudgiver af bladet hjalp med indretningen. Han kendte udmærket lokaliteterne. Han havde også siddet her før.

 

En hyggelig indretning i et beskidt fængsel

Svendsen lejede folk til at transportere seng, lænestol, bord, bøger og lampe. Selvfølgelig havde han også sikret sig tilladelse til at gå i egen beklædning.

Ovenpå fangebriksen lå en blød og god seng, dækket af et renvasket tæppe. Arbejdsbordet var stillet midt foran den hvide væg. Foreløbig stod der kun en kasse cigarer, et askebæger og en petroleumslampe, som sendte sit hyggelige skær over den velfyldte bogreol og lænestolen for bordenden.

En medfange, som var en berygtet fåretyv, kiggede ind ad døren og udbrød:

• Hvinner æ kund faa et saaren, sin vild æ bliyv her old dav.

 

Svendsen fik bragt middagen fra en kro

Redaktør Kimmel var oppe med dagens avis, som han havde sat sammen. Han sagde godnat og gik. Fangevogterens kone var med aftensmaden. Der var to fangevogtere på dette tidspunkt, men den ene var midlertidig suspenderet.

Svendsen havde fået tilladelse til at sørge for egen kost. Middagen sendte hans gamle udmærkede vært Hans Peter Schmidt på Søndertorv. I en lille time om aftenen blev det også nydt et glas rød – eller rhinskvin.

 

Åbent hus om aftenen

Og det var ofte, at der var besøg om aftenen. Fangevogteren havde ikke noget imod det. Han forlangte endda entre. De havde selv drikkevarer med. Var det noget til overs nød fangevogteren og fåretyven det.

Man kunne nyde morgenbladene i lænestolen med en god cigar. Ja selv små artikler og boganmeldelser til Hejmdal blev det også til.

Der kom folk fra Varnæs og Felsted Sogne og fik hjælp, selv om Svendsen sad her i fængslet. Der kunne godt være et stort rykind ved fængselsmuren.

 

Byens knægte afleverede nyheder

Byens drenge afleverede smånyheder. Det fik de 20 til 40 pf. for pr. stk. Disse nyheder blev afleveret mens Svendsen så gik gårdtur med sin cigar. Hver dag kom nyheder om brækkede ben, ulykker på isen, kørselsuheld. Svendsen lavede så en overførsel, så knægtene kunne få udbetalt beløbet på avisen.

 

Amtssekretæren så ham

En dag manglede han nogle bøger. Så gik han hjem efter dem. Men det var lidt mærkeligt at møde bekendte fordi hele Aabenraa vidste at han var indespærret. Men uheldigvis var en af dem, som han mødte en sekretær fra Amtsretten.  Han studsede og satte straks kursen mod fængselsinspektøren for at meddele, at en fange var på fri fod.

 

Fængselsinspektør Böse indfandt sig

Inspektøren indfandt sig straks i Svendsens celle, netop som denne var begyndt at læse en af de savnede bøger. Hans mine var bøs – han hed for resten også Böse. Men barske ord forlangte han straks en forklaring. Han var preussisk retsbetjent i funktion.

Der kom straks en masse anklager fra Hr. Böse. Men Svendsen stoppede ham, inden han gik ud af døren. Han havde noget der skulle føres til protokol, når han nu skulle stilles over for dommeren. Dette er en ret som ikke kan nægtes nogen fange.

Det stramme træk hos hr. Böse faldt nu en smule. Han ville gerne vide, hvad der skulle føres til protokols.

 

Svendsen ville have ting til protokols

Jo svarede Svendsen. Ingen ringeapparat var i orden Fangerne blev en del af dagen overladt til sig selv. Den ene fangevogter gik dagligt og var fuld. Han så syner og det skete ofte at han midt om natten forstyrrede Svendsen i sin søvn og fortalte om de syner, som han sagde. Og så blev Svendsen plaget for penge. Han havde givet fangevogteren en veksel på 45 mark til udbetaling i Folkebanken osv.

Hr. Böse forstod situationen:

• Men en ting må De love mig. De må ikke forlade fængslet uden tilladelse

Det lovede Svendsen. Og Overstatsadvokaten i Kiel fik ikke noget at vide om de idylliske forhold i Aabenraa denne gang. Dommeren kendte Svendsen nu ret godt. Svendsen havde ofte lejlighed til at gøre offentligheden opmærksom på ømtålelige forhold. Men ofte var Svendsen selv den anklagede.

 

Den Tyske Forening havde travlt

Den Tyske Forening havde nedsat en Angiverkomite. Den offentlige anklager, byens borgmester, dommeren og Svendsen selv tog langt fra altid disse politiske retssager særlig alvorlige.

Jo det var også den tid, hvor man var efter danske sange. Man kaldte således ”Vift stolt på Kodans Bølger for:

• En ophidsende dansk sang.

I de preussiske regulativer står det anført, at en preussisk statsfange skal præsenteres for et bestemt dagligt arbejde. Men der findes også en bestemmelse om at en fange kan lejes ud mod en bestemt betaling.

 

Han lærte de andre fanger at kende

Således ville Svendsen koste dagligt 2 Mark 50 Pg. men nu arbejde han for sig selv i fængslet. Om eftermiddagen tog han lige et lille nap med at kløve brænde for lige at lære de andre fangere at kende.

Den eneste Svendsen ikke fik talt med var en russer. Han var blevet smidt af et finsk skib og hensat i arresten indtil han kunne sendes hjem. Når han ikke spiste eller sov, sad han på sin skammel, iført sit tøj med overfrakke og hat – parat til at gå, når det blev sagt til ham.

Et fængselsophold kan også være hyggelig. Nic. Svendsen blev senere skolekonsulent i Tønder Amt.

Således kunne et fængselsophold også være hyggeligt i Aabenraa.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Aabenraa
• Sprogforeningens Almanak

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.851 artikler
• Under Aabenraa finder du 184 artikler