Da Frode kom på den rette hylde

Min far kunne ikke lide Frode Kristoffersen. Sidste gang jeg mødte ham var på Svanen i Aabenraa. Journalister på godt og ondt. Hvem er han? Hans far var postmester i Højer. Til psykoteknisk prøve i Rødekro. ”Hvornår kan De begynde? Over for Brugsen. Større lokaler i en tidligere slikbutik. Maltbolsjer kan godt være søvndyssende. Tønder var en meget stor blad-by? Hvad mon mappen indeholdt? Fleetstreet i Tønder. Redaktør på et borgerligt blad og fagforeningsformand. I Tønder hjalp man hinanden. Frode lavede mange brølere Kollegaerne drillede. På Centralhalle.

 

Far kunne ikke lide Frode Kristoffersen

Frode Kristoffersen var en festlig herre. Det var han også, når han optrådte på TV. Min far kunne ikke lide ham:

• Han forlange jo pæng for naue vi ållsammen vae

Ja sådan sagde min far, og hentyder til at Frode kom til Tønder og fortalte om Tønders historie. Det vidste min far meget om. Men han gik ikke rundt og holdt foredrag. Selv om far var fantastisk til at fortælle historier.

 

Sidste gang mødte jeg Frode på Svanen i Aabenraa

Da jeg arbejdede i Aabenraa dengang, stødte jeg af og til på ham. Sidste gange jeg mødte ham, var på danserestauranten Svanen. Frode Kristoffersen har skrevet nogle herlige erindringer. Her skal vi møde ham, da han netop sagde farvel til forstander Jakob Randrup på Tønder Statsskole.

 

Journalister på godt og ondt

Gennem mit mangeårige frivillige arbejde i forskellige organisationer har jeg mødt mange journalister. Og det er både i fagblade, aviser, radio og TV. Og undskyld jeg siger det, det har både været godt og skidt. Min favorit er absolut Per fra Jydske. Jeg mødte ham ofte i min middagspause på redaktionen i Aabenraa. Der sad han med benet oppe på bordet, lænet tilbage på stolen og tog sig en pibe tobak.

Han lærte mig faktisk at skrive journalistisk. Ja nogle af denne sides læsere vil sikkert påstå, at så har jeg da ikke lært meget. Men det var dengang, jeg skulle markere HK’ s synspunkter.

Senere har det så været handelsforeningernes synspunkter i Padborg og på Nørrebro. Her på det sidste har så været forskellige historiske ting. Og da må jeg nok erkende, at mange journalister ikke er seriøse nok. Undskyld journalister!

 

Hvem er Frode Kristoffersen?

Men det kan jo være, der er nogle af de unge læsere, der ikke kan huske Frode Kristoffersen.  Dengang da han startede som journalistelev på Tønder Amtstidende i 1948 fandtes der 140 selvstændige dagblade og aviser i Danmark. Det tal er faldet drastisk.

Vi har kigget i hans bog ”Journalist i Byen”. Her beskriver han de danske byer og blade, hvor han har arbejdet. Senere rejste han videre ud i Europa som korrespondent. Han var også ansat på Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne.

Fra 1994 – 1999 var han medlem af Europa – Parlamentet for Det konservative Folkeparti. Han har skrevet flere bøger. Men som allerede nævnt Har vi kigget i en af hans bøger, der beskriver nogle af hans oplevelser i Tønder.

 

Hans far var postmester i Højer

Et nyt hold realister drev ned ad Popsensgade. Nogle steg på rutebilen ved posthuset over for Hagges Hotel. Det gjorde Frode også. Hans far var postmester i Højer, siden kom han til Løgumkloster.

Og han mente bestemt, at hans søn også skulle til etaterne. Han skulle følge traditionen enten at blive postmand, told-mand eller jernbanemand. Frode havde da også spurgt toldforvalter Bahnsen på toldkammeret i Jernbanegade i Tønder. Men måske var Frodes realeksamen ikke så god? Og det var Frode egentlig glad for.

 

Til psykoteknisk prøve i Rødekro

Du kan nå at komme til jernbanen, mente postmester – faderen. Det betød at Frode måtte afsted til psykoteknisk prøve i Rødekro. Foran hans øjne åbenbarede der sig et kæmpe modelbaneanlæg men skinner, broer, rangerspor, lokomotiver, personvogne og godsvogne.

Og så var der en masse samling af knapper, som man skulle trykke på for at dirigere trafikken. Men hos Frode stødte tog sammen, broer sprængtes og banegårde væltede. Nogle uger efter modtog han et brev fra Statsbanerne om, at han nok måtte afstå for en løbebane som jernbanemand.

 

Hvornår kan De begynde?

Frode havde set en annonce fra A.P. Møller. Han klippede den ud, men mistede den igen. Så stak han hovedet ind hos Tønder Amtstidendes redaktion og spurgte ekspeditionssekretæren om ikke de havde Berlingske Tidende fra den senere tid.

Imens han så stod der og bladrede, brølede den daværende redaktør H.H. Bernsen til Første – journalist (der var to) Eiler Hansen, at han skulle tage ned og referere et møde i Slogs Herreds Landboforening på Tønderhus. Men det kunne journalist Hansen ikke. Han skulle dække en retssag på domhuset. Redaktør Bernsen brummede at så måtte han få en mand mere.

Men nu var Frode ikke lige tabt bag en vogn. Han meldte sig straks hos redaktøren:

• Hvad med mig?
• Hvem er De? – Hvornår kan De begynde?

 

Over for Brugsen

Og her startede Frode Kristoffersens journalistiske løbebane. Han startede den 1. september 1948 i Tønder Amtstidendes redaktion i Vestergade. Det var lige over for den daværende Brugsforening. Den husker jeg tydeligt.

Avisens lokaler var små og trange. Der var kun to. Eiler Hansen anbragte Frode lige i nærheden af indgangsdøren. Når nogen tog i indgangsdøren, skulle han rejse sig og flytte stolen.

 

Større lokaler i en tidligere slikbutik

Efter et par måneder avancerede avisen til større lokaler. Det var til Henny Bergs tidligere slikbutik på hjørnet af Popsensgade og Vestergade. Der fik avisen hele tre lokaler. Redaktøren fik sit eget. Og de tre herrer journalister Eiler Hansen, Carl Otto Brix og elve Kristoffersen sad på rad og række ved skrivebordene. Og eleven selvfølgelig tættest ved kakkelovnen.  Han skulle nemlig også sørge for at fyre.

Ude foran sad redaktørens datter Annemarie. Hun var modtagerdame, ekspeditionskontor og telefonomstilling.

 

Mad hos Mittes Pensionat i Søndergade

Det var nu ikke det store oplag i Tønder. Avisen hang sammen med Hejmdal i Aabenraa. Der blev Tønder Amtstidende også trykt.  Hver formiddag blev de sidste nyheder indtelefoneret fra Tønder til Aabenraa.  Hvad man kunne skrive i forvejen, blev sendt med posten.

Det var ikke de store penge, man kunne tjene. Dengang lå elevlønnen på 100 kr. om måneden. For den løn kunne man ikke og spise. Så Frode valgte at spise. Det skete hos Mittes Pensionat i Søndergade.

 

Maltbolsjer virker søvndyssende

Hylderne fra Henne Bergs slikbutik var fortsat bevarede. Man kunne godt få sig en lur her. Det var med aviser som underlag og så bare et tæppe over sig. Det var bare lidt svært at falde i søvn. Frode var kommet på den hylde, hvor der tidligere havde stået mentolbolsjer. Det hjalp, da han skiftede hylde til duften af maltbolsjer. Det hang endnu i luften og virkede mere søvndyssende.

 

Tønder var en meget stor blad-by

Tønder med 7.000 indbyggere var en meget stor blad-by. Det var egentlig en avis for hver 1.000 tøndringer.

Oppe i Østergade sad redaktøren med det meget fine navn Aage Louis de Cros Dich på Jydske Tidendes redaktion. Han udstrålede en vis fornemhed, som man uvilkårligt lagde mærke til. Håret var gråt og langt men sirligt redt.

 

Hvad mon mappen indeholdt?

Redaktør de Cross Dich havde en bestemt måde at føre sin sorte mappe på. Han bar den ikke med førte den med nogle karakteristiske svingende bevægelser og man spurgte sig selv:

• Hvad mon denne mappe indeholder?

Og han svarede faktisk sin kollega fra Sønderjyden, Peter Møller på samme spørgsmål:

• Deri har jeg 10 Jydske Tidende til optænding under badeovnen.

 

Fleetstreet i Tønder

Peter Møller havde afløst den navnkundige Robert Huhle, da denne blev chefredaktør på Sjællands-Posten i Slagelse. Sønderjydens redaktion lå ikke langt fra Tønder Amtstidende i Vestergade.

Da journalist Eiler Jensen kom hjem fra en London – tur omdannede han den ende af Vestergade for Fleet Street – efter engelske bladgade.

 

Redaktør for et borgerligt blad og fagforenings – formand

En af Robert Huhles forgængere på det socialdemokratiske Sønderjyden var redaktør Dyhrhøj. Det fortælles at han hver måned blev ringet op af den gamle redaktør på Vestkysten – Hans Thomsen.

Redaktør Thomsen var selv om han blev redaktør af et borgerligt venstreblad stadig formand for typografforbundet i Tønder. En del af kontingentet gik til den socialdemokratiske presse. Og så var det han ringede til redaktøren på Sønderjyden og sagde:

• Jeg har fået pengene ind, du kan godt fortsætte lidt endnu Dyhrhøj

 

I Tønder hjalp man hinanden

Midt på hovedgaden havde vi redaktionen af Vestslesvigs Tidende – Flensborg Avis. I redaktør Skovrøys gamle redaktørstol sad i de år efter krigen Gantzel Lauridsen (folketingskandidat fra Esbjerg) og sørgede for at de nationale toner holdtes i hævd.  Han blev siden afløst af Ejnar Ramsing Lorenz.

Denne bad engang Frode Kristoffersen om at dække en begivenhed for ham. De var gode kollegaer i Tønder. Af og til forsynede de hinanden med ”gennemslaw”.

Samtlige blade fik altid Frodes referater fra sygekassens generalforsamling. Således berettes det om at grev Schack indledte amtsrådsmøderne med et nifoldigt leve for kongen. Og så bragte Flensborg Avis’ referent alle ni hurraer i bladet. Man mente at referenten var på linjebetaling.

 

Frode lavede mange brølere

Nede i det fjerneste hjørne af Østergade (Eastend) havde den tyske mindretals-avis etableret sig igen efter krigen. Men det var en vis afstand til den i efterkrigsårene.

Ved stambordet på Hostrups Hotel i Søndergade blev det fortalt, at der før Genforeningen havde været et blad i byen, der hed Intelligenzblatt für Tondern und Umgebung. Men se det blad har vi også omtalt her på siden.

Frode Kristoffersen havde kun tre journalist-år i Tønder. Den gode Skovrøy var det i 30 år. Efter Tønder Amtstidende var han på Vestkysten hos redaktør Edv. Sørensen. Det var i den tid, Frode lavede de værste brølere.

 

Kollegaerne drillede

Kollegaerne drillede dem på Tønder Amtsavis:

• Kan det egentlig betale sig for jer at udgive avisen. I kunne da lige så godt ringe til jeres abonnenter og fortælle, hvad der er sket.

 

På Centralhalle

Frode mindes også en af minde gamle stam-værtshuse Centralhalle (Der var jo også Skibbroen). Men dengang sad journalister der på ”Halle”. Fru Lange dyssede med ordene:

• Aber nu bliver det wahrhaftig for galt

 

Kilde:

• Frode Kristoffersen: Journalist i byen
• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.798 artikler
• Under Tønder finder du 288 artikler
• En avis i Tønder