Kosakker på Torvet i Tønder

Kosakker dukkede pludselig op i Tønder. Denne begivenhed var opsigtsvækkende og blev foreviget på billeder. Det var ikke ualmindeligt med krigsbegivenheder på billeder. Det var nogenlunde korrekt gengivet af en maler, der stammede fra Møgeltønder. Karl Johan drejede pludselig mod nord. 45.000 – 60.000 var på vej mod Danmark. Og i december kom kosakkerne. Efter få dage rejste de igen. Men i januar kom de tilbage. De opførte sig eksemplarisk – næsten. De lugtede som gedebukke og drak tæt. Dem, der kom efter, var meget værre. Vi mistede Norge og det var det Karl Johan gik efter. Tidligere havde han beskyttet Danmark og skulle kæmpe mod Sverige. Borgmesteren fra Aabenraa tog imod ved byporten og ikke et hår blev krummet på borgerne. Jo den vinter blev kaldt ”Kosakvinteren”

 

Kosakker dukkede pludselig op

Atter engang kunne man på en Facebook – gruppe se en tegning af kosakker på Torvet i Tønder. Hvad skulle de der? Og hvad er det for en maler, der har tegnet det nærmest naivistiske motiv?

Vi har nævnt disse kosakker i et par andre artikler. Men hvorfor skulle de lige dukke op i Tønder?

 

Billeder fra krige var populære

I fortiden har folks læsefærdigheder været begrænset. Folk var vilde med billeder af begivenheder som de kunne købe på markeder. Under Napoleonskrigene og ligeledes under de slesvigske krige optræder der masser af billeder fra disse begivenheder. Sønderjyden C.W. Eckersberg fremstiller som ung tilsvarende billeder af kampene om København i 1807.

I Tønder havde man en malersvend, der åbenbart var øjenvidne til en mærkelig begivenhed. Han fastholdt den opsigtsvækkende begivenhed, da kosakker i 1813 besatte Tønder. Han lavede en serieproduktion og bragte disse billeder i omløb. Og maleren hed Jungnickel.

 

Nogenlunde korrekt fremstillet

En del af disse tegninger er efterhånden gået til grunde. Muligvis er der kun fem stykker tilbage. Og de er alle sammen lidt forskellige fra hinanden. Men arbejdet med dem har først stået på omkring 1820.

Åbenbart stammer denne maler fra Møgeltønder og havde åbenbart ganske tålelige økonomiske forhold. Så det var bestemt ikke af nød, at han malede disse billeder. En større kunstner har han sikkert ikke været. På Tønder Museum findes et andet af hans billeder, der forestiller Sønderport og Sønderbro.

Billederne virker ved første blik primitive og barnlige. Deres kolorit er temmelig fattig, lige som så mange andre tegninger fra den tid. Men trods tilsyneladende skødesløshed er de nogenlunde korrekt fremstillet. Der er perspektiv og god komposition. Og vidste man ikke bedre, så kunne tegningen sikkert gå for et hypermoderne stykke arbejde.

 

Hvad ser man på billedet?

Torvets bygninger er gengivet nogenlunde korrekt i den position, de endnu har i dag. Rådhuset står med de gamle rødstensvægge og svungne gavle som desværre forsvandt i 1867.

Foran bagerhuset ses to afstumpede lindetræer. Kirketårnet er af pladsmangel ”kompromitteret”. Man genfinder Smedegade, Kirkegården, Humlekærren og Lilletorv samt bygningen, der udgør sparekassens forgænger. Her var også senere købmand m.m. Også vippebrønden på Torvet er historisk. Den blev fjernet i 1903. Og disse brøndes historie kan du også læse her på siden.

I midten foran rådhuset står en militær vagtpost i korrekt holdning ved siden af 2 forskelligt farvede lansepyramider af tilsyneladende 8 lanser hver samt en 4-hjulsvogn, muligvis en overdækket stabs – og proviantvogn muligvis kun et hølæs.

 

Mandskab med fuldskæg

Længere fremme ses 6 soldater fodre og vande deres heste. De benytter bøtterne, der også ifølge senere billeder hører til vippebrønden. Hestene er påfaldende små nærmest en slags ponyer, hvad der vistnok var ganske korrekt for kosakheste.

Mandskab med fuldskæg, bærer lange støvler og en slags pludderbukser, der er stoppet ned i støvleskafterne. De bar blå uniformer af forskellig nuance med røde biser, huer med rød bund og vistnok øreklapper samt tykke blågrå knapper. Bevæbningen består tilsyneladende af sabel, pisk (kantschu) og lang lanse. En galoperende rytter, måske en ordonnans bærer foruden den sædvanlige bevæbning også noget der ligner et skydevåben på ryggen.

På venstre side af billedet ses en mand tilsyneladende af nogen betydning. Han bærer en bred lys livrem og et bredt sort skråbælte. Men højre hånd svinger han en pisk, med venstre holder han fast i sabelgehænget.

Det ligger tæt med sne på Torvet og rundt omkring på tagene. Tønder – borgerne ses der ingen af. Det er tilsyneladende en feltvagt, der er stationeret på Torvet og nok i bygningerne omkring rådhuset.

Hvis tegneren har ønsket at fremstille kosakkerne som en vældig disciplineret gruppe så er det lykkedes.

 

Karl Johan drejede mod nord

Efter genoptagelsen af krigen i august 1813 og nederlaget i slaget ved Leipzig trak Napoleon sig tilbage til det egentlige Frankrig. De allierede fulgte med. En del af deres nordarme (svenskere, russere, prøjsere) under Bernadotte (Karl Johan) drejede dog af mod nord for at angribe Danmark, der endnu var Napoleons forbundsfælle.

Danmarks dækning mod syd mellem Elben og Østersøen omfattede et fransk korps under marskal Davoust og et dansk korps under den danske general, prins Frederik af Hessen, kongens svoger.

Da Bernadotte (Karl Johan) nærmede sig Holsten, trak Davoust sig tilbage til Hamborg og lukkede sig inde der. Det danske korps tog stilling i linjen Hamborg – Lybæk og gik derfra forfulgt af Bernadotte. Med fredsforhandlinger for øje blev der sluttet våbenhvile fra 15.12 1813 til 5.1 1814.

 

Den 17.12. 1813 kom der kosakker til Tønder

Men uanset våbenhvilen trængte en fra Husum kommende kosakstyrke på 150 mand den 17.12.1813 gennem Sønderport i Tønder. De besatte byens indgange oprettede kommandostation og en feltvagt på rådhuset og i nogle nabobygninger.

Tønder – borgerne havde forventede som tøjteløse ville plyndre og røve byen. Men da det kom til stykket, opførte de sig roligt og godmodige.

De bivuakerede uanset kulde og sne vest for byen. De gjorde forsøg på en del rekvisitioner, som vel også var hovedformålet, men kun til dels med held. Allerede efter et par dage var de igen på vej syd på.

 

De kom igen den 8.1.1814

Den 8.1.1814 blev Tønder atter besat. Herfra kunne 25 mand trænge frem til Ribe uden nogen som helst militær modstand. Det var streng vintertid med høj sne.

Kosakkerne i Tønder var under ritmester von Hochwächter. Denne gang var de indkvarteret hos byens borgere. De opførte sig gennemgående godt, men drak tæt, fyrede stærkt i kakkelovnene og stank som gedebukke. Deres rekvisitioner var betydelige, men de lod sig dog ved de danske myndighederne ikke mindst amtmand von Bertouchs indgriben nogenlunde begrænse.

 

Danmark mistede Norge

Den 14.1. 1814 blev freden i Kiel sluttet. Norge, Bernadottes (Karl Johan) egentlige mål, måtte afstås til Sverige. Bilandene Færøerne, Grønland og Island, der egentlig hørte til Norge, blev takket være underhandleren, kammerherre Bourkes behændighed og sagkundskab bevaret for Danmark. Englænderne var bange for at Sverige blev for store.

Skiftende allierede tropper blev stående i Tønder indtil den definitive fredsafslutning i Paris 1815. men kosakkerne forlod allerede byen den 17.1. 1914. Og det var egentlig til borgernes beklagelse. For dem de fik efterfølgende, var langt værre.

 

Tidligere havde han kæmpet på Danmarks side

De fjendtlige tropper var anført af den svenske kronprins Karl Johan. Egentlig var karl Johan en gammel kending af hertugdømmerne. I 1808 – 09 havde han været i landet som fransk marskal, Jean Baptiste Bernadotte, prins af Ponte Corvo, anfører for 32.000 franske og spanske tropper som skulle beskytte Danmark og angribe Sverige.

I 1810 var han så valgt som svensk tronarving, og som sådan påtog han sig at opfylde en drøm, som hans forgænger e på den svenske trone havde kæmpet for, at vinde Norge for Sverige.

 

Svensk forbundstraktat med russerne

Den 5. april 1812 var der indgået en svensk – russisk forbundstraktat. Sverige havde lovet at stille 25.000 – 30.000 mand mod Napoleon i Nordtyskland med løfte om at få Norge overladt til Sverige. England havde accepteret aftalen. Karl Johan havde nu frit spil over for Danmark.

Grev Schimmelmann ejeren af godset Ahrensburg ved Hamborg skrev den 8. december 1813:

 

• 000 mand tropper står på holstensk grund, mindst 60.000 mand er i anmarch og vil snart betyde total ødelæggelse.

 

Det var ikke kun i Tønder, man var bange

Det var ikke kun i Tønder de blev bange. På Augustenborg begravede hertuginde Louise Augusta sit sølvtøj ned.

Umiddelbart var Frederik den Sjette ikke bange:

• Man kan endnu plyndre Slesvig og Jylland, men man kan ikke tage Norge fra mig, hvis jeg ikke vil bortgive det.

Sådan sagde han ved juletid, men han skulle som bekendt komme på andre tanker.

Modparten Karl Johan spurgte juleaften:

 

• Hvad giver man mig for Holsten og de dele af Slesvig jeg har besat?

 

Det var en trussel om snarlig fremrykning. I Haderslev forventede man 45.000 tøjteløse bander. Man havde allerede sendt gods nord på.

 

Borgmesteren i Aabenraa tog imod

I Aabenraa bød borgmester Schow, to rådmænd og to deputerede borgere generalen velkommen ved indgangen til byen. Det blev åbenbart godt modtaget. Han lovede ikke at krumme et hår på byens borgere.

I Flensborg var generalen ikke blevet så godt modtaget og det kostede byen. På tre timer forlangte han 6.000 alen klæder og 100 heste til sine tropper.

Langt og længe var Frederik den Sjette klar til at svigte Napoleon og give Karl Johan Norge. På den måde forhindrede han sikkert et blodbad.

 

Man kaldte det for ”Kosakvinteren”

I Christiansfeld fejrede kosakkerne det russiske nytår den 13. januar og med musik og march gik de gennem byen.

Fredsforhandlingerne i Kiel var afsluttet og herfra lød det, at ingen fremmede tropper måtte vise sig nord for Slesvig efter den 18. januar. Nu blev hovedstyrken trukket tilbage i ildtempo. Men der blev dog nogle få tilbage end til hovedforhandlingerne i Paris var afsluttet.

Fredsafslutningen og Danmarks tab af Norge blev nærmest fejret som en fest.

Men den vinter blev kaldt ”Kosakvinteren”.

 

 

Kilde:

• Sønderjysk Årsskrift (diverse artikler)
• Sønderjyske Månedsskrifter (diverse artikler)
• dengang.dk – diverse artikler
• Ludwig Andresen: Bürger – und Einwohnerbuch der stadt Tondern bis 1869
• Ludwig Andresen: Beiträge zur neueren Geschichte Tonderns
• Mackeprang: Tønder gennem Tiderne
• Japsen: Den nationale udvikling i Aabenraa 1800 – 1850
• Aabenraa Bys Historie bd. 2

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.618 artikler heraf 268 artikler fra Tønder, herunder:
• Tønder – egnen 1818 – 1848
• Tønder – da Liebestempel blev bygget