100 – års festlighederne bliver overskygget

Vi skal vel fortælle den rigtige historie. To historier overskygger festlighederne. Afstemningsfester bør fortsætte. Fortæl om Slesvigs deling eller Nordslesvigs indlemmelse i Danmark. Hvem forvalter vores historie? Debatten om de tosprogede skilte. Europarådet bestemmer åbenbart. I Sønderborg siger manat det er symbolpolitik. Problemet skal løses her og nu, siger man. Aggressive kommentarer. Hvad med skilte på sønderjysk? En gammel sang med ny tekst. Det er et vildt og voldsomt vejr. En vigtig kulturel skildring. Vi puster liv i fremmedhadet. Mangel på kulturel og historisk indsigt? Så sent som i 1906 sagde den tyske landsret, at sangene var ”ophidsende” Grænseforeningen: Kritikken er forfejlet. Kursus i ”dansk – tyske forhold”. Da TV – syd afviste en film.

 

Vi skal vel fortælle den rigtige historie

Det skulle i den grad have været festligt. Nemlig at mindes, grænsedragningen for 100 år siden. Måske kunne det nu være muligt at fortælle den rigtige historie om begivenhederne dengang. Men nej. I København fortælles der om de københavnske politikers store indsats for at få Sønderjylland til København. Men sådan var det jo ikke i virkeligheden. Ja selv i Sønderjylland er man rystet over at høre sandheden. Mange københavnske politikere foragtede ligefrem de danske sønderjyders kamp. Og H.P. Hanssen blev jo nærmest af den københavnske befolkning udkåret som landsforræder.

 

To historier overskygger festlighederne

Nu havde det så været muligt at fokusere på sandheden og ikke det glansbillede, som mange medier gerne vil give årsagen til festlighederne. Her på siden har du i hvert fald rig mulighed for at følge den historisk rigtige udgave af historien. Hvorfor bruger medierne ikke dem, der virkelig har tjek på historien. I Sønderjylland findes der i hvert fald et par stykker, der gengiver den rigtige version af historien.

Der er særlig to historier, som overskygger festlighederne. Og det er tyske skilte i Sønderjylland og så omskrivning af ”sønderjydernes kampsang – Det haver så nyeligen regnet”.

 

Afstemningsfesterne bør fortsætte

I mange år har man i Sønderjylland fejret afstemningsfesten rundt omkring på kroer, forsamlingshuse m.m. Selv optrådte jeg i Rens, der ligger mellem Tønder og Tinglev. Det var en herlig oplevelse. Der sad man og snakkede med mange mennesker, man slet ikke kendte. Og det var stuvende fuldt. Vi fik mad som dengang, og brandværnsorkesteret spillede alle nationalsange. Og det skønne var, at det var flere med fra det tyske mindretal.

Der var så en enkelt, der ikke var helt enig med min version af de københavnske politikers ageren op til afstemningen.

Det er er en fin tradition med disse afstemningsfester på den lokale kro eller forsamlingshuse. Her i Rens blev det holdt på en nedlagt efterskole. Men det bliver nok mindre af disse fester fremover.

 

Fortæl om Slesvigs deling – eller Nordslesvigs indlemmelse

Historien, som vi hører er ”fortællingen om grænsen som det lykkelige mål”. Måske burde man hellere tale om delingen af Slesvig eller om ”Nordslesvigs indlemmelse”. Dengang handlede det om at stå på den rigtige side af grænsen mellem dansk og tysk magt.

Læg i grunden mærke til, hvor dominerende mindretallets problemer er blevet i dag både på den ene og den anden side af grænsen.

 

En god lille bog

En af de kloge bøger, der er kommet, er en lille bog af Hans Schultz Hansen, der bare hedder ”Genforeningen”. Dengang var det hele Danmarks selvforståelse og det er det vel også i dag på 100 års dagen. Men normalt er det en sag for sønderjyderne selv. Undertrykkelse og grænsekamp er levende sønderjysk erindring. Det er noget, der lever i mange sønderjyske familier den dag i dag. Men også det ebber ud efterhånden.

 

Hvem forvalter vores historie?

Forvaltningen af historien er blevet en sag for grænseprofessionelle tilknyttet grænseprofessionelle, de nationale mindretalsorganisationer og den akademiske verden, der fra 90erne har været stærkt præget af ideologisk globalisme. Ja sådan udtrykker Christian Egander Skov det i en artikel i Berlingske Tidende.

 

Debatten om tosprogede byskilte

Debatten om tosprogede skilte i Sønderjylland er ikke ny. Det er en debat, der kører med jævne mellemrum i grænselandet. Vi har også tidligere skrevet om det på vores side.

I 2015 satte Haderslevs borgmester et tosproget byskilt op. Men det blev fjernet inden for et døgn. De danske myndigheder har været gode til at efterleve Europarådets henvisninger omkring mindretalsrettigheder. Hver femte år udsendes en rapport om disse forhold. Og så starter diskussionen forfra.

 

Europarådet bestemmer åbenbart

Ja egentlig har befolkningen ikke noget at skulle have sagt, for det er Europarådet, der bestemmer. Og Danmark har skrevet under på aftalen. Selv om borgmestre har talt om afstemninger, ja spå gælder det ikke rigtig. Medierne har også haft debatten op at vende i forbindelse med ”Genforenings – festlighederne”. Her har man fuldstændig misforstået mindretalsrettighedernes funktion.

 

I Sønderborg siger man at det er symbolpolitik

Ifølge Europarådets rapport er det fortsat det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark, der er et ømt punkt i det sønderjyske. I Bund Deuscher Nordschleswiger (BDN), der er det tyske mindretals hovedorganisation, håber man dog, at man snart lægger fortiden bag sig og bevæger sig fremad. Det sagde Harro Hallmann, kommunikationschef i BDN til Jyllands Posten:

 

• Vi har et rigtigt godt forhold til det tyske mindretal. Skiltene er alene udtryk for symbolpolitik, som vil give kraftige og ødelæggende reaktioner. Der skal gå mindst 10 år endnu, før det kan undgås.

 

Ja sådan sagde Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg til TV-syd.

 

Problemet skal løses her og nu

I rapporten fra Europarådet slås der fast, at manglen på tosprogede byskilte skal løses her og nu.

Men kan embedsmænd bare bestemme dette. Som nogle byrådspolitikkere har sagt det, så er sårene fra Anden verdenskrig endnu ikke helet. Andre har så ment, at 2020 netop er året, hvor Grænselandet skal vise, at man lever sammen i fred og med respekt for hinanden. Tosprogede skilte skal jo netop være et bevis på, at man har lagt stridighederne bag sig og er kommet videre.

Egentlig er det Centraladministrationen, der har ansvaret for, at der kommer tosprogede skilte. Sønderjyderne har faktisk ingen indflydelse på dette.

Misforståelserne skyldes, at Danmark hører til en af de få lande i Europa, som ikke har vedtaget en lov om nationale mindretalsrettigheder. Det betyder, at der er skabt uklarhed om, hvordan mindretalsrettigheder skal omsættes i det danske retssystem og administrativt.

 

Aggressive kommentarer

Ligesom sidste gang, så er der igen ret aggressive kommentarer. Således bliver det tyske mindretal beskyldt for at være magtsyge. Det tyske mindretal bakker dog også op om skiltene. Man mener, at det markerer ”anerkendelse og respekt samt åbenhed og tolerance”.

Det sønderjyske erhvervsliv bakker også op. Man vil hellere have dem op i dag end i morgen.

 

Hvad med sønderjysk?

Desværre er det som om, at debatten er blevet forvrænget. Det var tydeligt se i et indlæg i TV2 News, der tydelig afslørede ukendskab til forholdene i Sønderjylland. Atter engang fik seerne et forket billede af landsdelen og omgangstonen. Måske kunne blive enige om sønderjysk på byskiltene som for eksempel Tønder – Tynne.

 

Da ”Den gamle Redaktør” var ved at blive fyret

Det tyske mindretal taler også sønderjysk. Ja, det minder mig om en episode fra min læretid i Andersen & Nissens Boghandel i Tønder. Nissen mente, at jeg skulle tiltale alle dem fra det tyske mindretal på tysk. Min far havde sagt, at jeg sagtens kunne tale tysk.

Men jeg forsøgte at forklare Nissen, at man i det tyske mindretal også talte sønderjysk, og derfor ville jeg tiltale dem på sønderjysk. Det var lige før, at det var fyringsgrund, kun et par dage efter, at jeg var startet.

 

En gammel sang med ny tekst

En anden ting, der overskygger 100 års – festlighederne er Sigurd Barretts oversættelse af ”Det haver så nyligen regnet”. Nu var det ikke hans egen ide. Grænseforeningen havde ønsket at forny den gamle sang. Sigurd Barrett har i forbindelse med festlighederne været engageret til mange opgaver.

Jo han blev anklaget for at være historieløs og at det er en hån mod Sønderjyllands historie.

Egentlig er det en gammel folkemelodi bearbejdet første gang af Sven Grundtvig i 1861. Mern det var Johan Ottesens tekst fra 1890, der sendte en hvas hilsen fra Sønderjylland mod det tyske overherredømme med ordene ”Frø af ugræs er føget over hegnet”

Johan Ottosen var lærer på Efterslægtsselskabets Skole

 

Det var et vildt og voldsomt regnvejr

Siden har sangen flere gange i danmarkshistorien fået nyt liv. Den er gennem mere end 100 år også blevet brugt som kommentar til Tyskland under de to verdenskrige. Og det er i den grad, så den i flere omgange er blevet forbudt af den tyske besættelsesmagt.

Nu var det flere sange, der blev forbudt dengang. Læs vores artikel ”Den Blå Sangbog”.

I 2020-udgaven, der har fået titlen:

 

• Det har været et vildt og voldsomt regnvejr

 

Og så lyder det ellers meget forsonende:

 

• Frygt for andre har hersket på vor egn her. Fremmedhad sprængte tillidsbånd itu.

 

En vigtig kulturhistorisk skildring

Dette mener så mindst en brevskriver er en så skandaløs mangel på kulturel og historisk indsigt, at man bliver ganske målløs. Brevskriveren mener, at den oprindelige version af sangen repræsenterer en ”vigtig kulturhistorisk skildring”

Sigurd Barrett bedyrer selv, at han elsker den gamle version af melodien, men at han ville føre sangen ind i en anden tid med et nyt sigte. Desuden siger han til TV 2:

 

• Jeg elsker vores danskhed, men jeg synes også, at man skal røre ved det, men elsker. Hvis man skal forny ting, er man nødt til at se på, hvordan grænseproblematikken er i dag, og den er ikke præget af et os og dem i hadsk fjendskab, men på respekt og gensidig forståelse.

 

Vi puster liv i fremmedhadet

Forfatteren til den nye tekst ønsker da heller ikke at rippe op i gamle sår eller træde historiens stier. Den gamle version handlede om, at det var nogle forfærdelig nogle, der aldrig skulle komme her. Vi puster liv til fremmedhadet, hvis vi bliver ved med at synge den. Ja sådan mener forfatteren.

Og Grænseforeningen mener, at det er nye tider for de dansk – tyske relationer. Vi har brug for et tæt og tillidsfuldt forhold til Tyskland.

 

Mangel på kulturel og historisk indsigt?

Man må jo nok konkludere, at dette er rigtigt. Men kigger vi på historien, så var situationen i 1890 sådan, at alt håb syntes ude for de dansksindede sønderjyder. Og den var skrevet i anledning af sønderjyders besøg i København. Den gamle tekst skal jo forstås ud fra sin tid og kontekst. Den er en skildring af en epoke.

Man skal nok passe på med at lancere sådanne ting på en sådan baggrund især når man ikke magter at fortælle om baggrunden for den gamle tekst, som udviklede sig til at blive en ”kampsang”. Så kan man vel godt tillade sig at kalde det for mangel på kulturel og historisk indsigt.

 

Så sent som i 1906: ”Ophidsende”

Tyskerne opfattede jo også andre af danskernes sange som et farligt agitationsmiddel. Den sønderjyske sprogforening måtte advare at synge disse sange, da det faktisk kunne få katastrofale følger.

Så sent som i 1906 erklærede Den Tyske Landsret, at ”de forbudte sange” var:

 

• Erklæret for ophidsende

 

Grænseforeningen: Kritikken er forfejlet

Grænseforeningen mener, at kritikken af den nye takst er forfejlet. Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen siger følgende:

 

• Først og fremmest vil jeg sige, at hvis vi har såret nogen med den nye sang, er jeg frygtelig ked af det, for det var bestemt ikke meningen. Grunden til, at vi har bedt Sigurd skrive den her sang er, at vi gerne vil prøve at se historien fra nutiden og ikke kun fra en historisk vinkel. Det var ikke vores hensigt, at den på nogen måde skulle erstatte den gamle sang.

 

• Når Johan Ottosen skrev sådan i slutningen af 1800 – tallet, har jeg stor forståelse for det. Det er jo rigtigt, at Preussens besættelse af Sønderjylland fra 1864 – 1920 var en forfærdelig tid for sønderjyderne, ligesom besættelsen var for danskerne. Men det var en anden tid dengang. Vi har en fælles historie, men det er også oplagt at formulere sig ind i nutiden, hvor danskerne og tyskerne, mindretal og flertal lever i fred og harmoni med hinanden i det dansk – tyske grænseland.

 

Kursus i ”dansk – tyske forhold”

I vores bog ”Grænsen er overskredet” der udkom i 2017, skrev vi foruden hovedhistorien bl.a. små episoder omkring det dansk – tyske forhold i grænselandet. Heri indgik bl.a. den historie herunder.

I anmeldelsen af bogen skrev Siegfried Matlok bl.a., at han mente, at Deutsche Bücherei i Tønder skulle lave en kursusserie i 2020 på baggrund af mine historier i bogen. Det skulle handle om det dansk – tyske forhold. Men der foreligger dog ikke nogen invitation til dette.

 

TV – Syd forbød filmen

Jeg har skrevet dette før. Min afdøde kone, Hane var ansat hos BIS Video, og lavede bl.a. film til TV – Syd. Hun lavede bl.a. En film om grundlæggeren af EDB – programmet Comal 80. Som underlægningsmusik brugte hun ”Det haver så nyligen regnet”. Hun fik en musiker fra Aabenraa til at indspille den.

Dagen før meddelte TV Syd, at de ikke ville bringe filmen på grund af musikken. Dette skete vel for ca. 30 år siden, men alligevel!

Skal vi så ikke vende tilbage til den sande historie om, hvad der skete dengang for 100 år siden.

 

 

Kilde:

• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• altinget.dk
• b.dk
• weekendavisen.dk
• nyheder.tv2.dk
• jyllands-posten.dk
• TV Syd
• Grænseforeningen
• Artikler fra www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.504 artikler herunder 126 artikler inden for ”Indlemmelse, Afståelse, Genforening”:

• Under Velkommen til Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du en liste med 112 artikler, du kan finde her på dengang.dk der berører dette emne.

 

• Hvorfor anerkender det tyske mindretal ikke ordet ”Genforening”
• Hertugdømmet – den rigtige historie
• Den Blå Sangbog i Sønderjylland
• Genforening, Afståelse, Deling eller Grænsedragning
• Var afstemningen i 1920 retfærdig
• Dansk – tyske brydninger i et grænseland
• Kan man egentlig tale om Genforening
• Var Sønderjylland en del af Danmarks rige i middelalderen
• Er genforeningen det rette ord?
• Da Sønderjylland blev dansk
• Lov og ret i Sønderjylland – dengang
• Ribe – brevet
• Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• Sønderjylland – efter Genforeningen
• Sønderjyder i Første Verdenskrig
• Sproget i Sønderjylland
• I Sønderjylland siger vi Mojn
• Jordkampe, Vogelgesang og Domænegårde
• Sønderjylland til Ejderen
• Afstemningsfest 10. febr. på Rens Efterskole
• Manden, der skabte grænsen
• Vi skal styrke historiebevidstheden
• Da Danmark blev samlet
• Det er 100 år siden
• Tiden omkring 1920 i Sønderjylland

 

• Under Tønder:
• Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Tondern Station
• Heimatfest i Tønder
• Jamen – vi forstår ikke tysk
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Tønders dansksindede
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920

 

• Under Højer:
• Dansk og tysk i Højer
• Under Padborg/Kruså/Bov
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk
• Genforeningen i Bov Sogn og mange flere