Hvorfor anerkender det tyske mindretal ikke ordet ”Genforening”?
Mindretallet burde ”Klart og tydelig” anerkende ordet ”Genforening”, siger byrådspolitiker. De vil fejre deres 100 års fødselsdag. For de tysksindede er det jo ikke tale om ”Genforening”. Man taler om ”wiedervereinigung” med DDR. Det handler jo egentlig om, hvad man føler. Det blev jo ikke fremkaldt en tilstand, der var før! Statsretslig hedder det ”Indlemmelse” Årsagen til følelserne er sikkert 1864. For de tysksindede var det ”Afsked” eller ”Adskillelse”. Vi skal kigge på H.P. hanssens påmindelse på Folkehjem. Det danske mindretal fejrer heller ikke ”Genforening”. Skal de også have en påtale? Det tyske mindretal mener, at det er en ”genistreg” at kalde det ”Genforening” Dansk politiker håbede så sent som i 2017 på en ”genforening” med Sydslesvig. De blev kaldt ”tyskersvin” og ”nazisvin” som skolebørn. De måtte bøje nakken. Og så er det stor forskel på tilskud nord og syd for grænsen.
Mindretallet burde ”klart og tydeligt” anerkende ordet ”Genforening”
Hvorfor fejrer det tyske mindretal ikke ”Genforeningen” med i stedet for ”Grænsedragning”. En diskussion er nu i gang omkring ordet ”Genforening”. Hvad er sandheden? Og hvad er historisk korrekt?
Mens man i Danmark fejrer ”Genforeningen” (Wiedervereinigung) , så fejrer det tyske og danske mindretal ”Grænsedragningen” fra 1920 og deres 100 års fødselsdag.
Men hvorfor vil man i det tyske mindretal ikke bruge navnet ”Genforening”? spørger en socialdemokratisk byrådspolitiker fra Sønderborg, og det er i en anklagende tone. Det gør ondt i hjertet, når det tyske mindretal ikke vil tale om ”Genforening”. Mindretallet burde ”kart og tydeligt” anerkende, at det handler om en ”Genforening”, sådan siger det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Mindretallet vil fejre deres 100 års fødselsdag
Ja hvorfor fejrer det tyske mindretal ikke ”Genforeningen”? Ja i 2020 fejrer de deres 100 års fødselsdag. De kan ikke fejre ”Genforening”, fordi det for det tyske mindretal ikke er tale om en ”Genforening” Men de har ikke noget imod, at vi danskere fejrer ”Genforeningen”.
For de tysksindede var det ikke en ”Genforening”
I det tyske mindretals lys var grænsedragningen i 1920 ingen ”Genforening”. Man kan ikke forlange af folk, at man skal fejre en ”Genforening”, når det for tyskerne i Nordslesvig ikke var nogen. Hvis danskerne fornemmer det og fejrer det, kan man glæde sig over dette.
”Wiedervereinigung” med DDR
For det tyske mindretal er det uforståeligt, at man fører en sådan diskussion. Man har dog stor respekt for, at danskerne fejrer det. Men i det tyske mindretal fejrer man fødselsdagen. Det var det for dem den gang. Begrebet ”Wiedervereinigung” i Tyskland bliver brugt til en helt anden begivenhed. I Tyskland er ”Wiedervereinigung” det ord man bruger i forbindelse med genforeningen med DDR.
Det handler om, hvad den enkelte føler
Om det er historisk rigtig, at tale om en ”Genforening”? Det handler nok om en begreb, der giver udtryk for, hvad den enkelte borger føler. Om det juridisk eller historisk er korrekt at anvende eller ikke vil det tyske mindretal ikke blande sig i. I hvert fald bliver det opfattet af mange mennesker i Danmark som ”Genforening”.
Blev der frembragt en tilstand, der var der før?
Det er på den ene side de historiske kendsgerninger og på den anden side de nationale følelser. Blev der i 1920 gennem afstemningen til grænsedragningen frembragt en tilstand, der havde været der før? Hertil må man sige nej.
Statsminister Neergaard sagde det selv i 1920:
- Dage som disse falder med Ansvarets Magt. Hvor har ikke Sønderjyderne længtes mod denne Dag? Men den paalægger hver af os en Pligt. Vi taler om Genforening. Sagen er, at aldrig i vor tusindaarige Historie har Sønderjylland været et med Danmark. Først nu sker det efter Sønderjydernes egen lykkelige Vilje. Det er en Æresforpligtelse at hævde vort danske Sprog i Grænselandet.
Statsretslig hedder det ”Indlemmelse”
Statsretslig er det også ved lovene fra 1920 tale om en ”Indlemmelse”. Det hedder:
- Lov af 1920 om Indlemmelse af de sønderjyske Landsdele i Kongeriget
Årsagen til følelserne er sikkert 1864!
Den følelsesmæssige ”Genforening” er til at forstå efter ”Traumet fra 1864”. Pludselig måtte den dansksindede befolkning finde sig at være under Preussen.
At tale om ”Genforening” er som historisk begreb – falsk. Men det svarer til befolkningens følelser.
For de tysksindede var det en ”Afsked” eller ”Adskillelse”
For den tyske del af befolkningen var resultatet af afstemningen en smertelig afsked fra Tyskland. Det kan vel på en eller anden måde sammenlignes med de dansksindedes følelser efter 1864.
I 1920 fremkom en afgørelse som det tyske mindretal i dag anderkender. Men for de tysksindede var der tale om en ”Adskillelse” eller et tab. Det er vigtigt, at også denne side af historien finder plads. Det er også derfor at begrebet ”Wiederverenigung” (”Genforening”) for de tysksindede nordslesviger ikke skal påtvinges dem fra dansk side.
Dronning Alexandrine var tysk
I forbindelse med ”Genforeningen” havde magasinet Grænsen inviteret de to ledere af mindretallene til et ”stævnemøde”. Det var Jens A. Christiansen (JAC), der er generalsekretær for Sydslesvigsk Forening og Heinrich Jürgensen (HJ), der er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger.
H.P. Hanssens påmindelse
HJ minder os om, at Christian den Tiendes – dronning Alexandrine var født som hertuginde i Schverin i Mecklenburg – Vorpommern. Og så kigger HJ på de manende ord over baren på Folkehjem i Aabenraa på en indskrift af H.P: Hanssen fra den 17. november 1918. Det handlede om at behandle de tysksindede godt:
- Hvad du vil, ikke skal gøre mod dig, det skal du heller ikke gøre mod dem.
Det danske mindretal fejrer heller ikke ”Genforening”
Da HJ var ung, var det ikke velset, at dem der kom fra det tyske mindretal kom til bal i de sønderjyske forsamlingshuse. Men de kom nu alligevel.
Hvad håber det danske mindretal syd for grænsen, at få ud af ”Genforeningen”? JAC svarer på det spørgsmål:
- Vi håber, at markeringen af Genforeningen i 2020 giver det danske mindretal en anledning til at få fortalt sin fortælling. Og vi håber, at kan få styrket båndene mellem det danske mindretal og den danske befolkning. Udgangspunktet er, at heller ikke det danske mindretal fejrer Genforeningen. Vi formulerer det sådan, at vi markerer folkeafstemningen og den efterfølgende grænsedragning i 1920. Vi glæder os sammen med vore landsmænd over, at Sønderjylland og Danmark kan markere Genforeningen, men vi synes selvfølgelig, det var kedeligt, at vi ikke kom hjem, som man formulerede det dengang.
Det tyske mindretal: Genistreg, at kalde det ”Genforening”
Og det tyske mindretal i Danmark svarer således siger HJ bl.a.:
- I det tyske mindretal taler vi heller ikke om en fejring af Genforeningen. Faktisk synes vi, det er lidt af en retorisk genistreg at kalde det en ”Genforening”. Tværtimod delte man jo Slesvig i 1920, så det blev tale om et Nord – og et Sydslesvig. ”Genforeningen” er jo også et tysk – dansk venskabsår.
Det var først i 1995 ved festlighederne i anledning af 75 – året for ”Genforeningen”, at Heinrich Schultz, der var formand for SSF dengang, anerkendte grænsedragningen.
Danske politikere håbede på ”Genforening” med Sydslesvig
Men også anerkendelsen fra det danske mindretal syd for grænsen lod vente på sig. Men i 2006 udtalte Søren Krarup fra DF, at han havde et genforeningshåb. I 2017 var det så Søren Espersen, den daværende formand for Udenrigspolitisk Nævn også fra DF, der udtalte det samme. Det var ikke så sært, at dette vakte opsigt i de tyske medier.
”Tyskersvin” og ”Nazisvin”
Det tyske mindretal i Danmark kæmpede for en grænserevision frem til 1945. De lavede en loyalitetserklæring i 1945, hvor de accepterede den danske grundlov og det danske kongehus.
HJ fortæller, at det tyske mindretal forsøgte at presse sin far i krig i Anden Verdenskrig. Men det endte så med at han meldte sig i Zeitfreiwillige . Efter krigen blev han interneret i Fårhus-lejren. Han følte sig uretfærdig behandlet som så mange andre fra det tyske mindretal.
HJ fik som barn mange venner, men når de gik forbi den gamle danske skole i Tinglev blev der råbt ”Tyskersvin” eller ”Nazisvin” efter dem.
Det tyske mindretal måtte bøje nakken
Men efter Anden verdenskrig havde de dansksindede i Sydslesvig friheden til at være danske i Sydslesvig. Det tyske mindretal nord for grænsen måtte bøje nakken efter krigen. Men først gennem de seneste 30 år, er det, at det tyske mindretal har fået sin selvforståelse tilbage og begyndt at være i øjenhøjde med sine omgivelser.
Men HJ husker tilbage til 2007, da debatten om at sætte tosprogede byskilte op i Sønderjylland rasede. Han modtog flere trusselsbreve.
Forskel på tilskud nord og syd for grænsen
I dag modtager de danske foreninger i Sydslesvig ca. 480 millioner kroner i tilskud fra Folketingets Sydslesvigudvalg. Det tyske mindretal modtager væsentlig mindre fra Slesvig-Holsten og Berlin. Tilskuddet er på ca. 90 millioner kr. Dertil kommer tilskud fra den danske stat, fordi mindretallets skoler anerkendes som offentlige skoler for mindretallet.
- Dette er bestemt ikke den sidste artikel om ”Genforeningen” eller hvad vi skal kalde den. Husk Historien- men ofte tager følelserne over, men vi skal dog forsøge at bevare sagligheden i debatten. Det gælder også for vore politikere. Vi er blevet beskyldt for det værste a la ”Der sidder en københavner og tror, at han ved alt om ”Sønderjylland og Genforeningen og så ved han ikke en skid! Det er åbenbart følsomt for mange at angribe betegnelsen ”Genforening”.
- dengang.dk indeholder 1.457 artikler.
- Under artiklen: ”Hertugdømmet – den rigtige historie” har vi samlet en oversigt over 118 artikler her fra siden, der på en eller anden måde belyser dette tema.
Kilde: