Finsens Medicinske Lysinstitut på Østerbro
Der var store vanskeligheder i villakvarteret. Der var en hel ”bevægelse” mod Finsen. Han var født på Færøerne. Og han var ofte syg. Han studerede lysets positive virkning. Kunne behandle hudtuberkulose og kopper. Han vakte stor opmærksomhed på Verdensudstillingen i 1900. Men han skrev aldrig doktordisputats. Han kunne dog fremvise opløftende resultater. Han døde 8 måneder efter at have fået Nobel – pris. 1.300 patienter blev behandlet. Han forsøgte at kurere sin egen sygdom. Der blev bygget meget omkring Rosenvænget selv med klausuler. Kongen var med til begravelsen. En statue ”Mod Lyset” minder os om Niels Finsen.
Vanskeligheder i et villakvarter
Da Niels Finsen i 1903 modtog Nobelprisen i medicin, var alle enige om, at var den største hæder, man kunne forestille sig. Nu var han en international berømthed. Det var hans epokegørende forskning i lysstrålernes helbredende virkning, som han var blevet belønnet for.
På det tidspunkt var Finsens Medicinske Lysinstitut med forskning og patientbehandling en velfungerende institution i et villakvarter på Østerbro. Det havde i tidens løb givet en del vanskeligheder for den geniale videnskabsmand. Men det var dengang, at han var en forholdsvis ukendt læge, som med forbavsende resultater tog sig af patienter med svære hudsygdomme.
En hel ”bevægelse” mod Finsen
Det var jo et fashionabelt velhaverkvarter. Her på adressen Rosenvængets Hovedvej 37 lå en ældre rummelig villa med en vidtstrakt have, som Finsen havde købt af cirkusdirektør Hinné med en stor have.
Men beoerne havde dengang rejst en bevægelse mod Finsen. Og tænk, hvis alle hans patienter skulle vandre op og ned af villavejene med deres hudsygdomme og lemlæstede ansigter. Det var ikke et særligt behageligt naboskab og tænk, hvis det smittede?
En delegation af Rosenvængets beboere opsøgte Folketingets Finansudvalg for at forhindre projektet. Men nu var han jo blevet kendt!
Født på Færøerne
Men lad os starte fra begyndelsen.
Niels Ryberg Finsen blev født i Torshavn med islandsk blod i årene. Han var optaget af friluftsliv og dyrkede idræt. Han udviste usædvanlig fingerfærdighed og dygtighed. I 1874 blev han sendt til Herlufsholm for at nyde almindelig latinskoleopdragelse. Han var der i tre år. Men resultatet var ikke tilfredsstillende. Han kunne ikke rigtig vænne sig til den montome levevis.
Han var ofte syg
Tillige var han ofte syg, og kunne ikke følge med. Han afbrød derfor sit ophold her og tog til farmor i Reykjavik. Her blev han student. Her havde han store sproglige vanskeligheder. Også her måtte han kæmpe med svagelig helbred.
Han var plaget af en dengang ukendt hjerte – og lungesygdom, der viste sig at være kronisk, og som gradvis nedsatte hans arbejdsevne.
Han valgte at studere medicin. Og som islænding fik han fribolig på Regensen. Her fik mange venner. Han kom i praktik i faget anatomi og viste gode egenskaber.
Studerede lysets positive virkning
Efter endt eksamen valgte han at studere lysets helbredende virkning. Han havde som ung selv mærket, at han arbejde bedst i et lyst, solrigt værelse. Han kom med den ide, at anvende solbade til behandling af sygdomme. Han lavede flere simple eksperimenter.
Hans første undersøgelser vedrørte dog ikke lysets gavnlige virkninger men tværtimod de skadelige, idet de omhandlede de ultraviolette strålers fremkaldelse af rødmen og forbrændinger på huden.
Kunne behandle ”kopper”
De ultraviolette stråler fra solen var blevet påvist i starten af 1800-tallet. De blev ofte omtalt som kemiske ”stråler” på grund af deres evne til at fremkalde kemiske virkninger, sådan som det foregår ved fotografering.
I 1890erne var de ikke blot knyttet til solen, men også de kulbuelamper, der var den første form for elektrisk belysning.
I 1893 argumenterede Finsen for, at visse alvorlige betændelser af huden, som følge af koppesygdommen, skyldes lysets ultraviolette eller kemiske stråler.
Han behandlede også hudtuberkulose
Hvad der præcis skete, når huden blev udsat for lys, kunne Finsen ikke sige, og det interesserede ham heller synderligt. Det væsentlige var, at især det ultraviolette lys syntes at være en effektiv behandlingsform mod visse hudsygdomme.
Den vigtigste og mest frygtede af disse var den hudtuberkulose, som lægerne betegnede som ”lupus vulgaris”.
Denne sygdom var en alvorlig lidelse idet den ofte vansirede ansigtet i sådan en grad, at den angrebne blev socialt udstødt.
Man havde gennem lang tid søgt at helbrede sygdommen, blandt andet ved drastiske kirurgiske indgreb – med det hjalp ikke. Det er her, at Finsen og hans lysbehandling gjorde en forskel.
Finsens metode var i og for sig simpel, idet den bestod i langvarig bestråling af den angrebne hud med ultraviolet lys stammende fra en kulbuelampe.
Stor opmærksomhed på Verdensudstilling år 1900
Han byggede selv linser til at samle lyset.
Internationalt vakte Finsens resultater med lysbehandling stor opmærksomhed ikke mindst på verdensudstillingen i Paris i 1900.
Han skrev aldrig doktordisputats
Selv om Finsen og hans stab gjorde sig store anstrengelser for at udvikle lysmetoden til andre sygdomme lykkedes det ikke rigtigt. I det store og hele forblev Finsens kur med ultraviolet lys at være en metode til at bekæmpe lupus.
Han blev en helteskikkelse inden for lægevidenskaben dog uden for universitetet. Finsen fik aldrig skrevet en doktordisputats og han blev heller ikke medlem af Videnskabernes Selskab.
Hans arbejde blev i samtiden set som samme kategori som de medicinske anvendelser af røntgenstråler og radioaktivitet.
I Stockholm undrede man sig over, at Finsen manglede en videnskabelig forklaring på lysets helbredende virkning, men dog ikke mere end, at han som skrevet modtog Nobel – prisen i 1903.
Opløftende resultater
På Øresundshospitalet havde han i 1894 påvist, hvordan særlige lysstråler havde helbredende virkning for patienter med kopper. Året efter var han begyndt med at eksperimentere med elektrisk kulbuelys på patienter, som led af hudsygdommen lupus.
Resultaterne var opløftende. Det endte med, at der i et hjørne af Kommunehospitalets have blev opført en pavillon, som skulle rumme Finsens Lyslaboratorium, pris i alt 5.738 kr.
Han fik økonomisk støtte fra en række velhavende fabrikanter. De var godt nok lidt skeptiske i starten, men de kunne godt se seriøsiteten i Finsens planer.
I 1897 tog han imod de første patienter i de nye lokaler. Men allerede der stod det klart, at det var alt for lidt plads, og at kapaciteten slet ikke svarede til behovet.
Staten stillede med 2.000 kr. til en ekstra bygning. Men det løste langt fra problemet. De trange forhold i Kommunehospitalets Have kunne aldrig blive tilfredsstillende.
Ejendom på Rosenvængets Hovedvej med stor have
Og så var det han fandt ejendommen i Rosenvængets Hovedvej. Her var en meget stor have.
Døde 8 måneder efter at have fået Nobel – prisen
Hans sygdom forhindrede ham i at rejse til ceremonien i Stockholm den 10. december 1903. I stedet ankom delegationen fra Sverige og Norge til Niels Finsen på dennes institut på Østerbro. Her fik han overrakt nobelmedalje, diplom og en stor check.
Han døde blot 8 måneder efter at han havde modtaget prisen.
1.300 patienter blev behandlet
Fra 1896 til 1904 behandlede man næsten 1.300 patienter med sollys og kulbuelys. Behandling af led – og tuberkulose gav også lovende resultater.
Finsen fremstillede også specielle rundslebne dissektionsknive. Og så fremstillede har et holdbart blodpræparat (Finsens hæmatinpulver).
Forsøgte at kurere sin egen sygdom
I sine sidste leveår blev Finsen gennem studiet og behandlingen af sin egen sygdom ført ind i forskellige stofskifteundersøgelser. Han eksperimenterede også med kemiske lysbade. Og inden hans død var en tegningerne til en større klinik klar i Rosenvænget.
Der blev bygget meget omkring Rosenvænget
Klausulerne omkring villakvarteret forhindrede længe, at fremmedlegemer i form af høje etageejendomme trængte ind. Men det gik alligevel galt. Allerede kort tid efter Finsens indflytning opførtes instituttets første bygning på grunden og flere fulgte i løbet af årene.
Hele tiden var der behov for flere og større bygninger til videnskabelige formål og det satte unægtelig sit præg på det fornemme villakvarter, ligesom de boligkarreer der med en højesteretskendelse i ryggen blev opført i 1930erne.
Hovedbygningen mod Strandboulevarden blev etableret i 1919 – 21. Senere blev instituttet i samarbejde med Kræftens bekæmpelse udbygget til et sygehus med speciale i behandling af kræft. Radiumstationen blev opført i 1937.
Kongen var med til begravelsen
Den 29. september 1904 gik flagene i København på halv stang. Niels Finsen blev begravet i Marmorkirken under deltagelse af Kong Christen den Niende, hans familie og en lang række af samfundets notabiliteter.
Men tidens tand er ubarmhjertig. I en international sammenhæng blev lysterapien hurtigt sat i skyggen af behandling med røntgenstråler og radioaktive præparater.
En statue ”Mod Lyset”
Det Medicinske Lysinstitut har siden 1980 været en del af Rigshospitalet. Men villaen, hvor Niels Finsen i 1901 flyttede ind i, ligger der endnu.
På hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej lige ved Rigshospitalet er der en statue af tre nøgne mennesker, en mand og to kvinder, der svulstig strækker sig mod det livgivne sollys. Den er fra 1909 og skyldes billedhuggeren Rudolph Tegner. ”Mod Lyset” er en hyldest til Niels Finsen.
Kilde:
- b.dk
- denstoredanske.dk
- videnskab.dk
- wikepedia.dk
- Nanna Drejer: Lysmesteren
- Anker Agerbo: Niels Finsen – en Saga om Daad
- Jørgen Lyngbye: Lyssagen – Niels Finsen og hans team på Finsensinstituttet
- Illustreret Tidende
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 83 artikler om Det Gamle Østerbro herunder:
- Rosenvænget på Østerbro