Da Familien Aller kom til Nørrebro

Dette er en af de artikler, der skulle have været med i Nørrebro LIV. Alt godt kommer som bekendt fra Sønderjylland. Og herfra kommer Familien Aller. Ja det startede med Jens Hansen, der blev en af Københavns største øl- og brændevinsbryggere. Han tog navneforandring efter sin fødeby ved Christiansfeld. Sønnen Carl gik i faderens fodspor. Denne døde, da hans søn, Carl kun var 7 år. Moderen lod opføre en villa i Odinsgade. Det blev hele kvarterets samlingssted. Og naboens datter blev forelsket i Carl. Denne lavede kemiske forsøg, og det kunne have endt så gruelig galt. Jo det var starten på Nordens største bladeventyr med et stort byggeri i Blågårdsgade.

 

Da Jens Hansen kom til København ændrede han sit efternavn til sin fødeby Aller i nærheden af Christiansfeld. Jens Aller blev en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere. Jens Aller kom til at eje støre græsningsarealer ude på Nørre Fælled og Ydre Nørrebro.

 

Sønnen, Christian Aller gik i faderens fodspor. Han var en af de første, der begyndte at brygge uden for Nørreport i 1830. Dennes søn Carl Aller blev født i 1845, og allerede 7 år efter døde hans far. Enken kunne ikke selv klare bryggeriet og landbruget. Det blev alt sammen solgt for en pæn sum penge.

 

Hun flyttede med syv børn ind i en nyopført villa i Odinsgade i et af nye kvarterer på Ydre Nørrebro.

 

Det var her, at Carl voksede op. Moderen åbnede huset for kvarterets børn. Har fandt man et fristed. Allerede ved sin konfirmation vidste Carl, hvad han ville være. Og det var litograf og bogtrykker. Teknikken og selve bladudgivelsen fascinerede ham.

 

Han kom i lære i C.F. Aamodts Litografiske Etablissement. Men samtidig fortsatte han med eksperimenter i kvistværelset i Odinsgade. Det var især stentryk, der fascinerede ham. Hans mor var dog efterhånden lidt bekymret. Vinduerne til hans værelse var efterhånden næsten sorte på grund af hans eksperimenter. Det var bestemt heller ikke ufarligt. Følgerne viste sig også senere i livet.

 

I 1869 lykkedes forsøgene for Carl Aller. Han havde udviklet en speciel trykkemetode. Med en kemikaliekombination lykkedes det ham ved hjælp af et fotografi, at gengive kobberstik og pennetegninger i stentryk.

 

I mellemtiden havde Carl fundet sammen med naboens datter. Hun hørte til den gruppe børn og unge, der kom i hjemmet. Laura Bierring havde også mistet sin far ret tidligt. Han var en velhavende købmand og urtekræmmer. De giftede sig, da Carl som 26-årig fik sit svendebrev den 20. oktober 1871.

 

På bryllupsaftenen blev Carl ramt af et grimt mavetilfælde. Lægen Peter Eberling blev tilkaldt. Diagnosen var ”brystsyg”. Og denne diagnose indeholdt alt fra lungesygdom til tuberkulose. Han havde indåndet en masse kemikalier, og det havde sat sig på lungerne.

 

For sin opfindelse søgte Carl det eftertragtede H.C. ørsteds Legat. Men det var Laura, der måtte skrive ansøgningen. Selv var han ordblind. Men priskomiteen mente i første omgang, at det var kunsttryk og ikke håndværk. Ved selvsyn blev de overbevist.

 

I Danmarks Nationalbank havde de hørt om opfindelsen. Mod kvittering fik han overladet en femrigsdaler – seddel. Men da han kom med ti pengesedler, var der ingen, der kunne finde originalen. Han fik tilbudt 800 rigsdaler for sin opfindelse, men han sagde nej.

 

De startede i lejede lokaler i Holmens Kanal. Laura havde fremstillet en produktion af hækleopskrifter og mønstre. Dette gav ideen til de første blad ”Nordisk Mønster-Tidende”. Det så dagens lys den 7. januar 1874. I dag hedder det Femina.

 

Pladsen blev efterhånden for trang. Parret vendte tilbage til barndommens Nørrebro. I Blågårdsgade havde de lejet lokaler med forkøbsret. De trykte en billedbibel og hver fredag fremstillede de det satiriske blad Ravnen.

 

Først kom sønnen Axel, siden Valdemar. Laura tog sig det redaktionelle, mens Carl tog sig af produktionen. Efterhånden kunne de holde fogeden fra døren.

 

Carl havde ideerne. Han var inspireret af Illustreret Tidende. Det var datidens Billedblad, hvor verdens begivenheder blev skildret i tegninger. Men efterhånden virkede dette blad lidt gammeldags og stift.

 

En dag spurgte Carl så, om Laura blandt alle sine gøremål, havde tid til at samle stof til et nyt blad, der skulle hedde Illustreret Familiejournal. Kimen til Nordens største bladsucces var lagt. Det første blad kom på gaden den 7. januar 1877.

 

Gennem smukke illustrationer holdt bladet læserne ajour med datidens vigtigste begivenheder. Oplysning og underholdning skulle formidles ud til hjemmene. Teksten skulle være humoristisk, alvorlig og informerende. Laura var i begyndelsen både regnskabsfører, ekspeditionsstab og redaktør i samme person.

Det første eksemplar i abonnement blev solgt til madam Svendsen, en værtshusholderske, der boede i forhuset til Blågårdsgade 22.

 

Illustreret Familiejournal blev øjeblikkelig en succes. Hans majestæt Kong Christian den Niende ville gerne have leveret to eksemplarer af bladet leveret til hoffet efter tre måneder.

 

Manden, der trak svinghjulet i Blågårdsgade blev overanstrengt. Carl var klar over, at hvis han skulle følge udviklingen måtte han investere i nye maskiner. En ny hurtigpresser blev bestilt. Samtidig satte man en gasmaskine op i trykkeriet, der skulle drive pressen. Men den larmede ret så meget.

 

Egentlig var trykkeriet indrettet i en gammel hestestald og familien boede i en treværelses lejlighed lige ved siden af. Nabo- og genbogrunden blev købt. En ny trykkeribygning blev i hast opført.

 

I begyndelsen af 1880’erne fik man lavet aftaler med et norsk og et svensk trykkeri om trykning af Allers blade på henholdsvis norsk og svensk.

 

Laura fik ideen til Romanbiblioteket. Desuden udgav man lægebogen ”Med Lægen som Husven”. Men Laura fik dog tid til at føde døtrene Rigmor og Ragna.

 

En kæmpe succes blev også Allers Illustrerede Konversationsleksikon.

 

Parret var meget socialt indstillede. Med jævne mellemrum udgav de særnumre af blade. Overskuddet gik til arbejdsløse og vanskelig stillede. Engang havde de indkøbt 10.000 stk. rugbrød a 4 pund, som de havde uddelt blandt trængende i København.

 

I 1886 blev den første dampmaskine installeret i Blågårdsgade. Gasmaskinen, som man kaldte for Gaspeter blev skrottet. I 1895 udkom Illustreret familiejournal som det første ugeblad i Norden i firefarvet tryk.

 

Efterhånden udsendte man også kunsttryk. Der udkom flere nye blade også forløberen for Billedbladet. Laura og Carl havde helt bestemte meninger om, hvad man kunne skrive om og ikke skrive om.

 

De to sønner blev opdraget med henblik på at overtage virksomheden. De blev flasket op med ugeblade og trykkeriet. Laura og Carl var heldige. De havde arvet deres forældres gener.

 

I 1900 ekspanderede virksomheden for alvor. Man overtog det hæderkronede bogtrykkeri Bianco Luno. Nu var det for alvor tid til at flytte fra Nørrebro.

 

Forfatterne Holger Drachmann og Herman bang blev koblet til koncernen. I 1912 købte man en egen papirfabrik. I 1917 døde Laura med en pen i hånden. Ni år efter døde Carl. Dette er blot en lille del af Aller – koncernens historie.

 

• På dengang.dk har vi efterhånden samlet 1.406 historier. Heraf er 269 plus 27 fra det Gamle Nørrebro herunder:

 

• Familien Aller fra Nørrebro