Big Bill og One Dollar Man
To bøger om William S. Knudsen er næsten kommet samtidig. Hvem er denne ”helt”, som vi næsten havde glemt. Han startede i det skumle havneområde Bronx, da han som 20 årig kom til USA. Han gik til boksning, for at kunne klare sig. Danskerne drak for meget ved samlebåndet. Henry Ford var usympatisk. Så blev han direktør hos Generel Motors. Så ringede præsidenten. Efter 18 måneder startede en omfattende krigsproduktion med Big Bill som organisator. Tyskernes fremmarch blev bl.a. stoppet af amerikansk krigsmateriel. Det fik russerne meget af. Og der blev produceret masser af skibe til englænderne. Og masser af fly blev fremstillet, til sidst et fly hver femte minut. Men Knudsen blev frosset ud af venstreorienterede. Så blev der skrevet en bog, som han selv betalte. Men hvilken af disse to bøger er bedst?
Hvem er denne helt?
I løbet af kort tid udkom der to bøger, der omhandlede den samme mand, William S. Knudsen. Vi havde næsten glemt ham. Men takket være disse to bøger er vores viden blevet genopfrisket. Og han var sandelig ikke hvem som helst. ”Den Gamle Redaktør” kan ikke anbefale den ene bog frem for den anden. De har hver deres fordel. Men måske er det Ole Sønnichsens bog, der er mest underholdende af de to bøger.
Men hvem er han, denne glemte ”helt” fra Anden Verdenskrig. Inden da havde han for længst gjort sig kendt og respekteret. Han ydede i den grad en indsats til, at de allierede vandt krigen.
Han gik til boksning
Han var en af ti børn fra en familie i Kartoffelrækkerne i København. Hans far var toldinspektør. Som seksårig blev han sendt ud for at arbejde for en glarmester. Aftenerne blev brugt på at uddanne sig på Københavns Tekniske Skole. Som 20 – årige udvandrede han i 1900 til det store land. Han var ung cykelsmed, og var med til at opfinde tandemcyklen Med kun 30 dollar på lommen tog han med immigrantskibet S/S Norge til USA
Dengang vidste han ikke, at han skulle kæmpe sig frem helt fra bunden af det amerikanske samfund til at blive en af USA’ s største og bedst betalte erhvervsfolk.
I starten arbejdede han i havneområderne i Bronx i New York. Det var en rå atmosfære og han fik masser af tørre tæsk, inden han lærte boksning.
Danskerne drak for mange øl
Hans store talent var, at han kunne organisere mænd og maskiner. For ham handlede det om rationaliseringer og forbedringer. Han var en produktionsstjerne og kunne sige ”Skynd dig” på 15 sprog. Men hurtig skulle han lære en gryende og aggressiv amerikansk fagbevægelse at kende.
Efterhånden var han med til at fremstille dampmaskiner og på den måde kom han i kontakt med Henry T. Ford.
Allerede inden sin ansættelse hos Fords fabrikker i 1911 havde Knudsen vist sin duelighed, blik for effektiv produktion og evner for mekanisk snilde i mindre virksomheder.
Knudsen var med til at revolutionere den nye masseproduktion. Dette kom også til at omhandle en dansk samlefabrik, der blev etableret i juni 1919 i Heimdalsgade på Nørrebro. Her blev Knudsen bestyrelsesformend. Den samlede efterhånden 14 biler om dagen. Ford brokkede sig over, at danske arbejdere drak for mange øl og ikke var særlig effektive. Men bilerne kørte dog ud af samlebåndet.
Henry Ford – et usympatisk menneske
Henry Ford var ikke just et sympatisk menneske. Uenigheder og konfrontationer opstod mellem Knudsen og Ford. Knudsen var efterhånden bilfirmaets direktør, men samarbejdet mellem de to ophørte. Senere samarbejde Ford med nazisterne og støttede tidens jødehad.
I 1911 blev William gift med Clara, og de fik fire børn.
Direktør hos Generel Motors
Hos General Motors kom han også til at stå for oprettelse af bilfabrikation i Europa. Succesen blev cementeret med en post som øverste direktør for hele Generel Motors med 250.000 ansatte.
Knudsen benyttede sin stilling til at etablere en samlebåndsfabrik i Sydhavnen. Man startede med at samle 25 biler om dagen, men efterhånden øgedes produktionen betydelig. Fabrikken blev udvidet betydelig. Man erhvervede et stort areal ved Aldersrogade, hvor Mjølnerparken nu ligger.
Under besættelsen overtog nazisterne værkstedet, hvor de bl.a. reparerede flymotorer.
I 1937 blev Knudsen præsident for firmaet. Det var et år med omfattende strejker, hvor man nærmest blev tvunget til at skrive under på fagforeningernes krav.
Efterhånden var han er USA’ s vigtigste erhvervsfolk. Når han var i Europa mødtes han med kendte politikere og erhvervsfolk. I 1938 mødte han den tyske topnazist Herman Göring.
En dollar om året
Præsident Franklin D. Roosevelt indså, at USA her stod næsten forsvarsløst uden hær og organiseret våbenproduktion, hvis de blev rodet ind i krigen. Der var brug for en mand, der kunne stå i spidsen for en amerikansk masseproduktion af krigsudstyr.
Det var ikke alle folk omkring demokraten Roosevelt, der var lige så begejstret for valget af Knudsen, fordi han blev anset for at være republikaner og kapitalist. Men han blev dog hyret. Og det var ikke lønnen, der trak. Han påtog sig opgaven for det symbolske beløb af en dollars om året.
Opgaven krævede tid og syntes uoverskuelig. Men præsidenten havde en oplagt kandidat. Den 28. maj 1940 ringede telefonen fra Det Hvide Hus hos Knudsen hos General Motors i Detroit.
Efter 18 måneder startede en omfattende produktion
Danskeren blev hentet til Washington DC, hvor han på kun 18 måneder skabte og organiserede et gigantisk landsomspændende net af fabrikker med tusinder af underleverandører.
Det var et produktionsmæssigt mesterværk, der kort efter Pearl Habor begyndte at spytte titusinder af krigsfly, kampvogne, millioner af håndvåben og hundredevis af skibe fra velsmurte samlebånd.
Knudsens produktionsgeni sikrede dermed de våben, der udrustede de allierede hære og sikrede sejren i kampen mod Hitler og japanerne. I løbet af sin indsats blev Knudsen udnævnt til trestjernet general, hædret to gange med USA’ s fornemste orden og ophøjet til legendarisk skikkelse.
Hans opgave var at lande kontrakter og aftaler hos producenter over hele landet. Dette skulle koordineres med militærets ønsker og behov. Jo det var ham, der organiserede den krigsrettede produktion.
Tyskernes fremmarch
Heeresgruppe Mitte anført af feltmarskal Fedor von Bock tilføjede Den Røde Hær nogle af de største nederlag i historien. Ja i løbet af sommeren og efteråret 1941 knustes al modstand. I september 1941 gennemførtes verdenshistories største tilfangetagelse af fjendtlige styrker, da generalerne Heinz Guderian og Poul von Kleists tanks mødtes ved Lochvytsia og gjorde, at mere end 600.000 russiske soldater senere måtte overgive sig.
I december 1941 kørte Heeresgruppe Mitte fast i sneen omkring Moskva for at erobre russernes hovedstad. I 1944 iværksatte den russiske general Zhukow Operation Bagration, der mellem juni og august tilføjede tyskerne deres største nederlag nogensinde, da 28 af Heeresgruppe Mittes 34 divisioner blev nedkæmpet.
Russerne fik masser af amerikansk krigsmateriel
Den russiske hær, der havde været i frit fald i1941, var i 1944 blevet forvandlet til en formidabel kampenhed.
I russiske propagandafilm ser man en endeløs række af våbensystemer lavet i Rusland. Det man ikke ser, er de mange amerikanske våben. USA producerede omkring 14.000 pansrede kørertøjer og et tilsvarende antal fly til Den Røde Hær. Mere end en halv mio. lastbiler eller 3.500 togsæt havde amerikanerne sendt til russerne.
Når de affyrede deres våben var det med amerikansk ammunition. Efter krigen indrømmede general Zhukov, at materiel fra USA havde været afgørende for, at Rusland vendte krigen efter tyskernes indledende stormløb mod øst.
Skibe til englænderne
Tyskerne sænkede med deres ubådskrig store mængder af britisk tonnage. Churchill forsøgte at presse Roosevelt til at levere flere skibe. Det medførte art Knudsen indgik et samarbejde med den amerikanske industrialist Henry Kaiser og etablerede skibsværfter i Seattle, Richmond og Vancouver. Resultatet var afgørende og gennem resten af krigen spyede Kaisers skibsværfter skibe ud i et tempo, som Japan og Tyskland ikke kunne hamle op med.
Masser af fly
Med japanernes angreb på Pearl Habor. 7. december 1941 kom USA med i krigen. Krigsproduktionen blev forøget med 60.000 producerede fly i 1942 til 125.000 året efter.
I begyndelsen af 1944 var 70 pct. af USA’ s produktion – krigsproduktion. Der blev bygget et fly hver femte minut.
Knudsen blev frosset ud
Men efterhånden frøs de hårdkogte venstreorienterede Knudsen ud i sådan grad, at Roosevelt blev nødt til at opløse Knudsens stab og i realiteten fyre ham som leder af krigsproduktionen.
Dette tog meget hårdt på Knudsen. Men efterhånden var hans helbred skrantende. Dog ikke mere, at han i 1945 kunne at tage en tur til Europa, hvor han også besøgte Danmark. Her havde han et møde med kongen og han blev æret med Danneborgsordenen
En biografi, som han selv betalte
I 1945 kom der en biografi om William Knudsen. Det var en ren og skær heltebiografi. Det sørgede han selv for. Han havde betalt forfatteren og bad ham, om at udelade alle de uheldige kapitler af sit liv.
Der er stadig en mindetavle efterladt på Voldmestergade 26, hvor han blev født. Hans store arbejde havde tæret på kræfterne. Det var kampen mod politiske intriger og bureaukrati.
Han døde allerede som 69 åring i 1947.
Big Bill
Hvilken af de to bøger skal man nu vælge, ja det er faktisk svært. De er begge to værd at læse på hver sin måde. De to fortæller historien meget forskellig.
Big Bill er gennemresearchet. Her er et utal af noter og solidt skrevet. Det er en meget historisk bog med masser af detaljer. Den er skrevet med en meget bred pen, og Martin Lund kan nok ikke skjule sin begejstring. Måske er den lidt ukritisk. Og så er der måske gengivet lidt for meget fra kilder, der gør den en anelse for detaljeret. Vi savner lidt mere fra de mørke sider. Fortællingen er måske ikke helt så flydende.
One Dollar Man
One Dollar Man har ikke så mange kilder, men den er lettere at læse. Den er fremragende og indsigtsfuld. Den rammer bredt og er underholdene. Den er velskrevet lige som Sønnichsens andre bøger. Knudsen bliver ikke gjort bedre, end han er. Knudsen var en af de mange ”tandhjul”. Måske burde man have beskrevet lidt mere, om Knudsens personlige kamp.
Bogen er journalistisk beskrevet.
Ole Sønnichsen: One Dollar Man
- Historien om danskeren, der ændrede Anden Verdenskrig
Storyhouse 2019
Martin Lund: Big Bill
- En biografi om danskeren William S. Knudsen – produktionsgeniet, der satte de allierede i stand til at vinde Anden Verdenskrig
Haase Forlag 2019
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder bl.a. 275 artikler fra Besættelsestiden (Før/Nu/Efter)