Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

En bombe i Søllerødgade (NørLIV 25)

Marts 21, 2019

En bombe i Søllerødgade (NørLIV 25)

Dette er vores 25. bidrag til Nørrebro Liv – Ugeavisen. Den 16. marts 1992 løde der et ordentlig brag i Søllerødgade. En 29 – årig mand omkom. Hurtig fandt man ud af, at det var en brevbombe. Den var sendt til Internationale Socialisters Kontor i Søllerødgade. Inden politiet ankom var to PET – folk på stedet. Selv om efterforskningen var meget intens, har man aldrig fundet gerningsmændene. Der var mange formodninger og mistænkte.

Den 16. marts 1992 kl. 11.32 lød der et ordentlig brag i kvarteret omkring Søllerødgade. Der var sket en eksplosion i Internationale Socialisters Kontor i Søllerødgade 33. Den 29 – årige politiske aktivist, far og ægtemand Henrik Christensen omkom med det samme. Kort for inden havde Henrik talt med en partikammerat.

Han var cyklet fra Tingbjerg. Internationale Socialister havde brudt med VS i 1984. Henrik havde tidligere været aktiv i Fællesinitiativet mod Racisme. Selv gik han imod al slags vold. Han havde netop haft et indlæg omkring dette i Aktuelt.

Henrik Christensen blev begravet på de ukendtes kirkegård i en beskeden papkasse med påskriften – specialarbejder.

Vi har efterfølgende ofte været i disse lokaler, når vi holdt møder i Kvarterløft eller forberedte Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken.

Det var efter, at Henrik åbnede posten, at eksplosionen skete. Oven over måtte lejlighedens beboer køres på hospital med chok. Gulvet havde løftet sig 15 cm. Alt hendes porcelæn og andre ejendele væltede ud af skabe og ned af hylder.

Kontoret var brændt helt ned. Facaden var lige som indgangsdøren og vinduesfagene blæst ud på gaden. Det samme var tilfældet med det meste af inventaret.

Inden politiet ankom, var to PET – folk. Kontoret havde været under observation. Efter sigende aflyttede PET 28 medlemmer fra venstrefløjen.

De tekniske spor gik tabt under brandslukningen. Brandinspektøren mente, at det var tale om en gaseksplosion, og under den slukning gik mange spor tabt. I det smadrede kontor finder redningsmandskabet Henrik Christensen lemlæstede lig. Ved den voldsomme eksplosion fik han sprængt hovedet af og var generelt så ilde tilredt, at det i starten var svært at identificere ham.

Hjemme i Tingbjerg anede kæresten ikke noget, før hun og sønnen åbnede for Radioavisen kl. 15. Her hørte hun, at der var sket et bombeattentat i Søllerødgade, og en mand er omkommet. Hun vidste straks, at intet ville blive som før. Hun var helt sikker på, at det var Henrik, der var omkommet.

 Politiet fik mange få henvendelser fra offentligheden.

I over et halv år efterforskede man i sagen. Der blev foretaget 300 afhøringer. 10 mand var konstant på sagen, og man havde brugt bombeeksperter fra Scotland Yard.

I første omgang troede politiet at Henrik selv var i gang med at fremstille en bombe.  Ja sådan antydede politiet det i TV – Avisen. Derefter mente politiet, at der var et internt opgør hos venstrefløjen.

I meget lang tid opererede politiet med den tanke, at det var her man skulle finde forbryderne. VS og SAP fra den venstreorienterede gruppe fløj havde også været udsat for brandattentater. Ja man opererede også med, at det var en hævnaktion for en gammel gæld eller forlist kærlighed.

Til sidst var man af den mening at det var en aktion fra det højreorienterede miljø.

Dagen efter modtog politiet et brev fra Frit Danmark K 12, der vedkendte sig skylden. I første omgang benægtede politiet, at de havde fået et sådant brev. I anden omgang mente politiet, at det var urealistisk.

I 1998 skete der noget nyt i sagen. I TV 2 fortalte PET-meddeleren frede farmand, at han tre måneder før bombesprængningen i Søllerødgade havde afleveret et bånd til PET. Her havde han advaret mod bombesprængningen efter at have talt med nazi – lederen Albert Larsen.

PET har aldrig modtaget et sådant bånd, sagde de. I øvrigt var denne herre blevet afhørt to dage efter bombningen. Han er uddannet i Hærens Sprængstofskommando. En masse konspirationsteorier opstod. Vi kan ikke vide i denne artikel, hvad der er konspiration og hvad der er sandhed. Ja det kunne Politi og PET heller ikke, i hvert fald officielt.

Fire dage før bomben sprang havde Henrik Christensen modtaget et trusselsbrev. Efter attentatet mødte 15.000 mennesker op i en demonstration fra Søllerødgade til Blågårds plads under parolen ”Duk dig ikke – duk op”.

Politiet oplyste nu, at Frede Farmand led af tankespind. Men senere udtalte denne i en avisartikel, at han en halv time efter attentatet var blevet opsøgt af PET, der bad ham om at tie stille.

Pludselig kunne Ekstra Bladet berette om, at de i Sverige havde fundet en afhoppet svensk nazist, der pralede med, at det var ham, der havde sendt et brev, Denne kunne knyttes til gruppen Blood & Honour. I 1990erne havde gruppen bestået af 50 medlemmer. I Norden. Men i miljøet var der ca. 200 – 300 aktive. Socialister, homoseksuelle, indvandrere og muslimer var deres fjender. Man havde også planer om at ramme Ungdomshuset på Jagtvejen.

Ekstra Bladet mente, at de havde opklaret sagen. Og det var nynazister i gruppen Blood & Honour, der stod bag bombningen. I miljøet var der tidligere eks-nazister, Hells Angels prøvemedlemmer og eks – Banditos medlemmer. Man havde åbnebart også forbindelse til Combat 18. Angiveligt var det den afdøde nazist, Marcel Schift, der i 2001 var død af cystisk fibrose, der var bombens bagmand.

Politiet havde fundet kemikalier til fremstilling af våben i hans lejlighed. Han blev der aldrig anholdt for forbindelse til mordet i Søllerødgade.

Marcel havde kontakter i både England og Tyskland til personer, der har den fornødende viden om den slags. Men i gruppen var et Hells Angels-prøvemedlem, der havde sendt tre brevbomber til England. Blandt modtagerne var en britisk tv-stjerne, der var gift med en sort topatlet. Dette var sket efter ordre fra Combat 18.

Selv mente socialisterne, at det var højrefløjen, der stod bag. Dengang havde Internationale Socialister trykket BZ-gruppernes blade. Politiet oplyste, at Bz’erne dengang brugte alt fra miner til radiostyrede bomber.

Nu kunne postbuddet pludselig huske, at det var en stor brun kuvert lukket med to clips, som han havde afleveret. Med håndskrift stod der IS. Det var danske frimærker på kuverten.

Politiet fik en voldsom kritik fra venstrefløjen. De mente, at politiet ikke gjorde nok for at opklare sagen. Efterhånden var der udløst en dusør på 92.500 kr.

Men sagen er den dag ikke opklaret. Heller ikke Ekstra Bladets nye oplysninger førte til noget nyt, selv om politiet i 2013 igen kiggede på sagen.

  • www.dengang.dk rummer bl.a. 260 artikler fra det gamle Nørrebro, herunder følgende artikler:
  • Bomben i Søllerødgade
  • Bomben i Søllerødgade – endnu mere

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro