Ribes Militær og Borgervæbning (6)

Ribe har skam også sin krigshistorie. I 1657 måtte borgerne aflevere deres våben. En masse våben blev sendt til København til reparation. Man stod æresvagt ved kongebesøg. Ved markedsdage holdt man vagt. Dem med hang til druk, kunne ikke bruges. Så skulle man bruge en landmilits, med Ribe var lidt langsom i vendingen. Amtsskriveren måtte kaldes hjem. Ingen ville huse obersten med følge. Det var ret dyrt for Ribe at indkvartere alle disse tropper. På et tidspunkt kunne byen ikke betale sin skat. Og så tog soldaterne selv for sig. Da man skulle hverve soldater opstod der håndgemæng. En ung mand var allerede taget til tolden.

 

Ribe har sin krigshistorie

Ribe har sandelig også sin krigshistorie. Ja det er måske ikke de store krigeriske bedrifter at fortælle men alligevel. Man havde skam både en regulær Borgervæbning og en regulær hær. Begge grupper satte deres præg.

 

Våben afleveret i 1657

Fra Christian den Fjerdes tid blev det befalet at holde bevæbnet vagt mod sørøvere. Allerede i 1601 har der været en Borgervagt i Ribe. Under de følgende krige var Ribe – borgere under kommando. I 1643 blev der også bygget et vagthus på Torvet.

Der blev nu aldrig tale om et forsvar af byen. Heller ikke da svenskerne i 1658 besatte byen, havde borgerne lejlighed til at vise deres mod. De blev skam mønstret i 1657, men ganske givet, så har man nok fået at vide, at våbnene skulle afleveres.

 

En del våben sendt til København

Alligevel har man ment, at en bevæbning af borgerne ville være nyttig, for få år efter krigen havde byen igen anskaffet sig våben. De blev opbevaret på Rådhuset.

Hvad blanke våben angik, så ejede byen i 1667 i hvert fald otte slagsværd, som Hans Bøssemager rengjorde og ”opfeigede”. I 1672 foretog Carsten Bøssemager et lignende arbejde. Antallet af skydevåben som byen ejede var heller ikke helt ringe. I 1687 lod Kancelliråd Worm en del af dem sende til reparation i København. Måske var det, fordi den lokale bøssemager ikke kunne overkomme arbejdet.

Men alligevel kan det ses, at det til tider har været op mod 60 flintebøsser til reparation med defekte låse.

 

Æressalut

Da Prins Georg i juni 1668 rejste gennem byen for at gå i en båd, der skulle føre ham til det på reden ventende skib, mødte borgerskabet under gevær. Til ære for Prinsen blev der affyret en æressalut.

I 1679 da kong Christian den Femte mandag efter påske drog gennem byen var alt borgerskabet igen under gevær. Dette betød at der den dag ikke kunne holdes Ting.

 

Ikke med hang til drukkenskab

Borgervæbningen fik dog en meget ansvarlig opgave til markedsdagene. I 1681 havde to Borgerkaptajner, Francke og Willum Knudsen, hver en underofficer og 8 – 10 mand på deres vagthold. Disse folk var speciel udtaget blandt dem:

• Der ej var til Druckenskab genegne

De skulle arrestere gemene folk:

• Som gjorde noget utilbørligt, men ”advare andre med Høflighed”

 

Et våbendygtigt mandskab i år 1709

Med året 1700 drog der atter krig ind over landet. Fra den 11. juni begyndte Borgerskabet at holde udvidet vagt, hvilket de fortsatte med til 1. september.

I 1709 bestod det våbendygtige mandskab af 202 mand. De havde tilsammen 122 bøsser, 159 kårder, 6 Partisaner og 6 Piker. Men hele 40 af dem havde slet ingen våben. Der blev ansat en kaptajn, (byfoged L.M. Fries), 2 løjtnanter, 1 fændrik, 3 sergenter, 3 korporaler og 1 tambur.

 

En rykker fra amtmanden

Dette skete, fordi regeringen i november måned det pågældende år havde udsendt en forordning angående Landeværn. Men åbenbart kom man ikke rigtig i gang. I marts blev der modtaget en påmindelse fra stiftamtmanden.

Byfogeden skulle samle borgerskabet efter de lister, Magistraten havde opsat, tillige med bønderne fra Tved og Tangbyen. De skulle møde på Torvet til eftersyn af våbnene. En gang ugentlig skulle der ekserceres med dem på en bekvem plads uden for Nørre- eller Sønderport.

 

Han havde ”eksercits som videnskab”

Nu tog Byfoged Laurits Mortensen Friis fat. Der var kun ansat tre sergenter, men da der var fire fjerdinger, foreslog han, at parykmager Habakuk Kock udnævntes som den fjerde, især:

• Da han om Eksercitien har Videnskab

Desuden skulle Michael Svendsen ansættes som fjerde korporal.

Told-og Konsumtionsbetjente var nok opført på listerne og skulle have gevær udleveret og holde sig parate. Men de skulle være fritaget for vagt og eksercits. Der var også nogen afgang i listerne, idet nogle var bortrejst eller for gamle til tjeneste. Og så var det også lige Johannes Petersen Orluf som absolut måtte udgå, da ingen ville være sammen med ham på grund af hans bestilling som ”Hestesnider”

En del svende og drenge var blevet opført på listerne, men dem mente kaptajnen ikke at have brug for. Stiftamtmanden var dog af en anden mening. De skulle netop være til stede for at lære eksercitsen at kende.

 

Det blev dyrt for Bremmer

Den 14. juli 1712 drog Frederik den Fjerde gennem byen. Selvfølgelig mødte Borgervæbningen på Torvet med fuld bevæbning for at gøre kongen den skyldige opvartning.

I enhver armé findes der oprører, og det gjorde det også i Ribes borgerskab. Han hed Petter Jansen Bremmer. Trods tilsigelse mødte han ikke sammen med de andre kongetro mænd.

Der blev sendt en ”Gefreiter” og to mænd efter ham. Han nægtede rent ud at komme.

Da kongen nu var ankommet og havde passeret forbi fronten, blev Borgervagten fordelt til de forskellige poster. Nu begav Bremmers sergent, den brave bagermester Poul Sørensen sig til den genstridige soldat, men uden held.

Hvad der egentlig havde stukket manden er ikke godt at vide. Men senere gik han selv til borgervæbningen og afleverede 2 mark som en slags bøde, men dem sendte den vagthavende borgerløjtnant retur.

Da Bremer foruden alt dette også havde nægtet at sende sine heste og vogn til kongens tjeneste, blev det ham selvfølgelig en dyr fornøjelse.

 

Indkvartering var frygtelig dyrt

I 1722 lod borgerkaptajn R.M. Neumann nogle af borgerne tiltale, fordi de havde forsømt deres vagt under sidste marked. Men ellers var det nu temmelig roligt hele perioden ud.

Det samme kan ikke just siges om soldater – eller rytterindkvarteringen. Det var jo lige som en slags skat, der var pålagt byen. Det begyndte med et kompagni ryttere, der i 1661 under oberstløjtnant Wasenberg holdt sit indtog i byen. Alene oberstløjtnanten kostede byen 200 Rigsdaler årligt.

Desuden måtte borgmester Jesper Hansen i disse år afstå sin eng ”Korseng”. Den lå nemlig meget bekvemt for rytterne at have deres heste gående på. Og det blev ikke ved et enkelt kompagni.

I 1675 ankom major Mogens Kruse med sin stab og sit livkompagni foruden ritmester Rantzaus kompagni for at logere i Ribe. Ganske vist blev hver afdeling sjældent længe på stedet.

 

Oberst med følge skulle have særforplejning

Men det var nu ikke det værste. For hvert kompagni mødte med sine fordringer og vaner. Og så var det ikke soldaterne alene, der skulle indkvarteres. Hver chef medbragte sin hele husstand og officerer, underofficerer og menige soldater, deres koner og børn.

I 1677 mødte således oberst Numphius med kusk, to tjenere og ti heste, hvortil kom oberstinden med tre døtre, en kammerpige, en tjener og fire heste. Sikke en indkvartering at få.

I 1683 kom der hundrede mand fra oberst Frands Svanvedels regiment. Året efter to kompagnier af oberst Elleborgs regiment, hvoraf to andre kompagnier lå i Tønder. Og sådan gik det år efter år.

Rytterne skulle bespises af kvarterværterne, der da foruden to rigsdaler om måneden modtog yderligere en rigsdaler af byen.

 

Amtsskriveren måtte kaldes hjem

Fra 1684 havde man en rådslagning om, hvorledes man kunne gøre indkvarteringen mere effektiv. Ritmester Kruse skulle have 6 Rigsdaler månedlig. Men der var masser af andre udgifter. Hestene havde deres engstykke. Men byen måtte yderligere leje to enge for en sum af 33 Rigsdaler.

Det var ikke en ringe byrde for Ribe. Dertil kom også udskrivning af bådfolk til flåden. I 1686 måtte man under hals og hoved hjemkalde amtsskriveren Jens Christensen fra København, da der var kommet besked om, at der om ca. 14 dage kom to regimenter rytteri til Ribe, nemlig obersterne Svanvedels og Hurchids regimenter.

 

Ingen turde at huse obersten

I september samme år ankom tre kompagnier af oberst Stücks for at blive indkvarteret i selve byen. Der var imidlertid ingen borger, der turde at huse obersten med frue, børn, tjenestefolk og heste. Man mente heller ikke det ville være nogen fornøjelse for obersten. Man stillede derfor et ledigt hus til rådighed for ham med senge og en del husgeråd. Men obersten forlangte yderligere lys og brændsel.

Det var man ganske vist ikke vant til, men man gik dog ind på yderligere at stille 6 Rigsdaler månedlig til rådighed herfor ”i Haab om god Justits” Byen tænkte, at når man var gode ved befalingsmændene, så ville de sørge for god ro og orden blandt deres mandskab.

 

Urostiftere skulle arresteres

Nu var det nemlig ikke altid, at disse soldater opførte sig eksemplarisk. En rytter fra det Bibouske regiment ødelagde i et anfald af raseri selve Tingporten. Og nogle af hans kollegaer stødte et helt plankeværk i åen. Man måtte leje Hans Fyn til at bjerge stumperne.

Stor ståhej var der i 1684 i selve domkirken, hvor en række ryttere overfaldt tolderen, ritmester Husmans tjenere. Ritmesteren klagede til overrentemesteren. Oberst Svanvedel fik fra regeringen ordre til at urostifterne skulle arresteres.

Derefter skulle de stilles for en krigsret. Det var selvfølgelig ikke helt let at opretholde disciplin blandt soldaterne, når de lå spredt i småkvarterer rundt om i byen. Og det hjalp ikke med at opslå ”plakater” med at soldaterne skulle være i deres kvarterer efter tappenstreg.

 

Man sendte militæret i forbindelse med manglende skat

Militæret spillede i det hele taget en stor rolle i Ribes liv i disse tider. Det var ikke nok med, at disse forskellige afdelinger blev beordret i kvarter i byen, men rytterne blev brugt efter fransk forbillede ligefrem som straffemiddel, når byen ikke betalte sine skatter på rette tid.

I Ribes kæmnerregnskaber findes, bavnlig fra 1660erne hyppige spor af disse ”Dragonader”. I sådanne tilfælde var det ofte en koporal og to eller tre ryttere, der en skønne dag mødte frem med ordre til at

• Eksequere belangende Matriculskat

De levede fuldt ud på byens bekostning, indtil skatten blev betalt. Der meddeles også, at brandskatten for 1664 ikke blev inddrevet af byens embedsmænd men af kvartermesteren ved Wassebergs Kompagni.

 

Man troede at det lykkedes at blive fri

I 1687 var man efterhånden blevet godt og grundig træt af den evige indkvartering. Man sendte derfor et andragende til kongen om fritagelse. Andragendet blev overrakt til stiftamtmand von Speckhan.

Det lykkedes virkelig også et par år efter at blive fri for soldaterne. Nu begyndte man så at rydde op efter soldaterne. Skilderhuse, der havde stået ved Korsbrødregård og andre steder, hvor de højere officerer havde boet, blev nu kørt til Rådhuset og opbragt der.

Men ak, glæden over at være blevet militæret kvit, varede dog kun kort. Allerede året efter fik man to kompagnier fra det Lambdorfske Regiment i indkvartering under oberstløjtnant Schorn og kaptajn Geisler. Og så kom de atter i en løbende strøm.

 

Kongen ville have militær nær grænsen

Ansøgninger om fritagelse eller om en halvering mødte som oftest døve ører hos regeringen. I 1693 lykkedes det dog at få prakket tre kompagnier af Jyske Regiment over til Fredericia. Men Magistraten måtte dog aflevere brød til tropperne for 6 – 7 dage.

De var tilbage i Ribe i 1695. Da man nu ville sende dem til Varde og Ringkøbing svarede Landmilitiens Kommissariat, at dette absolut ikke lod sig gøre, da kongen ønskede at have tropperne så nær som muligt ved grænsen og ikke tillod, at de lagdes så lang ind i landet.

En del af året 1696 var man fri for indkvarteringen. En musketer fra kaptajn van Ostens Kompagni, der om vinteren i mørket var faldet i åen og druknet blev, da han blev fundet i foråret begravet på byens regning.

 

Ribe kunne ikke betale skat

Det var hårde år for byen. Købmændene led store tab ved deres oksehandel. Nu kunne mange af officererne indkvarteres i de tomme huse i byen. Men alligevel var indkvartering en meget dyr post for byen.

Under den store nordiske krig skiftede indkvarteringen mellem alle tre våbenarter. Byen klagede sig ynkeligt. De undlod at betale de ordinære skatter. Regeringen rykkede hele tiden. Rentekammeret udtalte, at man ikke havde forventet sådan en langsommelighed fra byens side.

 

Soldater tog selv for sig

Endelig i oktober og november 1700 blev de garnisonerede kompagnier af jyske nationale regimenter til hest forlagt til Fredericia og Haderslev.

Det syntes som om, at disse ryttere havde været særlig slemme i deres opførsel. Talrige klager over dem var indløbet. De var åbenbart ikke tilfreds med den forplejning, som de fik. De tog selv for sig af de varer, der kom ind ad byportene.

 

Håndgemæng

I 1701 beordrede Frederik den Fjerde Landregimenterne oprettet. Oberst Eichstedt fik kommandoen over det, der blev oprettet i Riberhus Amt. En række underofficerer, der skulle tage sig af mandskabets eksercits blev indkvarteret i Ribe.

Hvervningen til hæren foregik stadig efter gamle principper og kunne undertiden være hårdhændet nok. I 1710 førte den til en dramatisk hændelse, der fik et mærkeligt efterspil for et par personer.

Andreas Harkrouch, der for en tid var i Toldvæsnets tjeneste mødte en skønne dag op i Biskop Muus’ residens sammen med nogle bønder for at befri en karl, som biskoppens søn, fændrik Ulrick Frederik Muus havde hvervet som soldat.

Harkrouch påstod, at karlen var antaget af tolder Enholm i toldvæsnets tjeneste, men Muus ville ikke udlevere ham. Under håndgemænget kom byfogdens søn, søkadet Rasmus Lauridsen Friis, fændrikken til hjælp. Harkrouch blev såret af deres kårder.

 

Pesten ramte ikke rigtig Ribe

Pesten ramte ikke rigtig Ribe i 1711. Men man var også yderst forsigtig. Der var på den tid indkvarteret artilleri i byen. I 1712 udbrød der en sygdom ud blandt artilleristerne, som man frygtede var pest. Men det blev ved skrækken.

Da man hørte om pest i holstenske byer, spærrede man øjeblikkelig af for Ribe. Man oprettede militære vagthold i portene og rytterposteringer ved Stampemøllen og Hundegades Blegeplads.

Fra Brigarder Donops Regiment blev der fremskudt en rytterpostering mellem Kolding og Ribe for at forhindre, at folk uden sundhedspas slap over grænsen.

 

Indkvarterings – skat

Efter krigens afslutning synes Ribe i en årrække at have været fri for indkvartering, for man betalte en skat:

 

• For de andre Kjøbstæder, som Indkvartering haver.

 

Men fra 1733 har den atter denne byrde, hvortil den fik tilsvarende pengehjælp fra Varde, Ringkøbing, Holstebro og Lemvig.

 

Kilde:

• Hugo Matthiesen, Otto Smith, Victor Hermannsen: Ribe Bys Historie 1660 – 1730

 

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk kan du finde følgende artikler om Ribe:

• Ribe i begyndelsen(1)
• Ribe – hekseafbrænding (2)
• Riber – ret (3)
• Ribe fra 1660 (4)
• Ribes historie (5)