Sønderjysk Kaffebord – på Østerbro

Foredrag den 4. november 2016 i Ældre Sagen på Østerbro. Vi skal kigge på Kaffebordet, sproget, maden, drikkevarerne og 56 års undertrykkelse. Og netop det sidste var årsagen til kaffebordets oprindelse. Og det at nippe fra et kagebord er jo ikke den ægte vare. Men den eksisterer nok ikke mere i den oprindelige form. Det kræver særdeles god fysik. Vi kigger på symptomerne for en nybegynder. Og så skal vi også kigge på, hvordan sønderjyderne blev undertrykt.  Du skal da også opleve et sønderjysk digt om Sønderjysk Kaffebord fra Ballum. Artikler med opskrifter på drinks, kager og mad fra Sønderjylland er bagerst og forsynet med et X

 

Atter engang i København

Det er så 4. gang, at jeg holder foredrag om Sønderjysk Kaffebord i København, og alle foredrag er forskellige. Det er så kedelig at holde det samme to gange. Jeg skal lige høre, hvor mange sønderjyder, der er til stede. Ja for der vil forekomme en del sønderjysk i dette, og Ældre Sagen har ikke råd til en tekstmaskine.

Nu er problemet om jeg kan blive færdig til tiden, fordi jeg havde tænkt mig, at vi skal høre en lille smule om det kulinariske og drikfældige Sønderjylland til sidst. Og i pausen skal vi nyde en mikroskopisk del af det sønderjyske kaffebord. Og det kan blive et problem, når man nu spiser mere end et stykke.

 

Pas nu på – Bøvs

Det gjorde jeg således på Frederiksberg i Æ Synnejysk Ambassade. Da skulle alle tilhører tage et stykke Sønderjysk Kaffebord med. Og Asger Reher tog et par stykker af hans brøtort med. Og bagefter, at jeg havde smagt måske flere stykker af hver, så kommer man til at bøvse. Det er ikke særlig høfligt.

Tænk en dag dukkede to meget skønne piger. De skulle høre om Sønderjysk Kaffebord. Det er faktisk noget man studerer under antropologi på Universitet.

 

Vi skal høre om fem ting

Sønderjyder har mindst fire ting andre ikke har:

1. Kaffebordet
2. Sproget og sprogkampen
3. Maden
4. Drikkevarerne
5. 56 års undertrykkelse

Forhåbentlig når vi at komme ind på det hele. Men jeg synes, også det er vigtigt, at I også får at vide, hvordan sønderjyderne havde det under det prøjsiske styre, og hvorfor det var så vigtigt at bevare danskheden. Det er jo på den måde det sønderjyske kaffebord er opstået. Og hvorfor snakker vi som vi gør. Egentlig burde den sønderjyske turistorganisation gøre mere ud af de pragtfulde egnsretter, som vi har nede i Sønderjylland.

 

Det rigtige kaffebord

Nu er det talrige københavnere og ikke – sønderjyder, der har fortalt mig, at det der Sønderjyske Kaffebord, ja det har de da prøvet på Schackenborg Slotskro, Agerskov Kro eller Fakkelgården nede ved Flensborg Fjord. Men ak, det er jo kun en buffet, man tager fra. Der mangler jo en masse.

Søren Ryge forklarede det helt rigtigt, da han berettede fra sit barndomshjem i Sydslesvig.

Men jeg må alligevel beundre københavnerne. For en tidlig søndag formiddag møder der 50 mennesker op på Nørrebro Bibliotek for at høre historien og personalet havde selv forsøgt at bage noget af det.

 

Ikke mange unge sønderjyder kender det

De får jo ikke engang mavepine som os andre, der har prøvet det så mange gange. Men det er godt nok også mange år siden. Egentlig burde turistforeningerne dernede gøre mere ud af at fortælle historien bagved.

Ikke mange unge sønderjyder kender det rigtige sønderjyske kaffebord. Det er umoderne, og langt fra vores moderne livsform. Det er i hvert fald dømt slankekur, hvis du er jævnlig bruger af det ægte sønderjyske kaffebord.

 

Kaffebord hos Oma og Opa

Jeg kan med stolthed i stemmen fortælle, at jeg har flere gange. Det var mest ude hos Oma og Opa u i æ kow. Ja det ligger 4 kilometer syd for Højer i Ny Frederikskog på 2. katastrofevej. Ja sådan hed vejen dengang, der lå lige op til diget. Det store ædegilde foregik altid i den pæne stue. Den var aldrig opvarmet. Men vi fik skam varmen ved at fortære Det Sønderjyske Kaffebord.

Ja vi kom dengang med Æ Rutebil fra Tynne. Og så gik vi ellers derud. Min mor var ikke meget for at gå over Den hvide bro over Vidåen.

Oppe fra soveværelsets vindue kunne vi mod sydvest se når toget kørte over dæmningen til Sild. Det var nærmest som at se toget køre direkte på vandet.

 

Motionstur

Når kaffebordet var overstået efter et par timer, var der dømt motionstur ned til Slusen. Se dengang var det jo kun Gamle Sluse. Der skulle være plads til Suppe, Steg og Is om aftenen.

Da vi skulle hjem kunne vi simpelthen ikke gå. Da måtte vi ringe efter Keddes Lillebil ned til bussen.

Da vi så kom til Tønder, var det kø foran toilettet. I dagene efter kunne vi alle mærke det. Det var ikke sjovt, at sidde i skolen og mærke det næsten en hel uge efter.

Min mor lavede det også til forskellige højtider og runde fødselsdage dengang for mange år siden, men slet ikke så voldsom som min Oma.

 

De første symptomer

For nybegyndere kan vi forklare det vigtigste plus symptomerne. Du skal huske at fylde de tallerken til bristepunktet. Alt andet er uhøfligt.

• De hjemmebagte boller, der også hedder pumler ligger sådan at undersiden er smurt i smør.
• En butterdejsagtig krans af wienerbrød skinner lige så kraftig som en sønderjysk rapsmark.
• Ind imellem skal du kommunikere. Det foregår ofte med nik og blinkende øjne
• Dog bliver der af og til visket og grinet

Husk på, at din mave ikke fungerer normalt. Snart vil du kunne mærke en tyngde i maven. Den går ikke over, for snart vil husmoderens stolthed vise sig. Den første rigtige kage vil snart indfinde sig. Den er pyntet med kirsebær og skåret ud i kilotunge stykker.

 

Afvisning er en fornærmelse

Husk, at selv om din mave allerede på et tidlig tidspunkt siger stop, så er en afvisning absolut en fornærmelse.

Talrige smagsoplevelser vil indfinde sig. Snart vil nybegynderen mærke åndenød. Men ned skal det, for snart kommer napoleonskagen. Snart vil nybegynderens tallerken igen være fyldt med butterdej fyldt med vaniljebudding.

• Kroppen fyldes for femte eller sjette gang. Man er efterhånden for udmattet til at protestere. En politisk diskussion, om hvordan Sønderjylland klarer sig i udkants – Danmark, skal man nok undlade.
• Sveden pibler frem
• Snart vil smagsløgene hyle. Legemet kæmper. Man har det som en forhammer i en brystkasse.
• På dette tidspunkt er det måske godt med frisk luft. Find en god undskyldning, for at du må forlade kaffebordet. Sig eventuelt at du skal pudre næsen.

 

Din tallerken er atter fyldt op

Selv om du havde en tom tallerken, da du forlod kaffebordet, så er den nu fyldt igen. Nøddetærte er den næste kage. Den er lige så tyk som et strygejern, og opfedet med smørecreme.

Ved siden af, var man blevet færdig. Nu er du bagefter. Og de næste kager er færdig.

Bedst som du nu troede, at du havde nået enden, så kommer endnu mere. Det er de berømte småkager, sukkerkringler og kyskager. En masse varianter med og uden chokolade.

 

Kaffen er som tjære

Det er også som om, at kaffen er blevet stærkere, nærmest som tjære. Og endelig efter adskillige timer er du færdig. Du vakler nu hjemad. Gangen er anderledes og maven har det ikke godt.

Du ved, at næste gang, du skal indtage dette måltid, skal du forberede dig både fysisk og psykisk. Du skal gå i mental træning og måske ikke indtage noget flere dage før.

 

Fest hos Chrisen Pæsens gamle mor

Nu havde sønderjyde også selv problemer. Hør bare dette digt fra Ballum. Måske skal jeg lige forberede tilhørerne at det er på sønderjysk – å æ sproch:

• Heæe ska I høe lidt om Synnejysk kaffeboe

Dæ wå hen we Chrisen Pæsens gammel moe

Hun haj bojn æn masse fremme

Det wå et gild, æ alle glemme

 

Føst såt vi in i æ daule dørens å snagge

Så gik æ døer op te di anne gemagge

Å vi kåm in tæ æ boe mæ manne slaus kach

For gammel Stine Pæsen wå goe te å bach

 

Te å begynn fik vi pumle mæ æ tyk lau smø

Så wå dæ kringel, som dæ sæ hø

Dæ wå chokoladekach å søstekach

Å dæ hel sku vi smach

 

Da wi omsije o æ laukach tau fat

Da wå æ læres Marie sat

Naj wæe då nå wa Marie, æ brøtort, ska då da smach

Søj Stine, å gau hin et ånle styk kach

 

Æ ristort wå dæ å, å en laukach mæ fløe

Dæ wå da godt, de både haj høns å køje

For haj de sku køef ållde kræm te a kach

Haj dæ nok it wæt manne tebach

 

Ændle nøj vi tæ æ småkach

Dæ wå hvis syv – åt slaus, Stine åltins bach

Æ kun næsten it få en bi meje neje

Men Stinne søj: ”Taj da en knæpkach, den æ it så feje”.

 

Tæ ållesidst kom æ ingenting

Da wå æ mavskin lich we å spring

Men Stinne gau sæ it, vi sku smach æt olt

Æ wunne mæ, tæ æ mauskin holdt

 

Så wæn æn it æ suen å rask å hæ æ maue så stoe

Ska æn it gåe mæ te et synnejysk kaffeboe

Men wæn I ha løjst det heæ, ha I måske dåch lyst å lau

Et richte synnejysk kaffeboe, som i gammel dau.

 

Hvor meget forstod københavnerne?

Et fantastisk digt, som slutter af med at konstatere, at såfremt man ikke er sund og rask og har en stor mave, skal man ikke begive sig i lag med sønderjysk kaffebord. Og læg også mærke til, at selv om man er stopmæt, så presser værtinden på.

Spørgsmålet er, hvor meget I københavnere har forstået af dette?

 

Maven tænker ikke på dansk eller tysk

Man siger gerne, at sønderjysk kaffebord er sønderjysk eller dansk. Men når maven er sulten så tænker den ikke på, om det er dansk eller tysk, som den spiser. Traditionen er sønderjysk, men det er indholdet nødvendigvis ikke.

Som sønderjyder har vi gennem generationer spist tysk inspireret mad. Tænk bare på grønlangkål, Kålpølse, Gule Ærter og Fedt Flæsk.

Gennem generationer har vi sat tænderne i det mest lækre bagværk, store lagkager, boller, småkager. Vores nationale sindelag har aldrig påvirket os så meget, at vi har nægtet at spise en ret, som enten var dansk eller tysk. Måske er ikke alt helt sønderjysk, men det bryster vi sønderjyder os nu heller ikke af.

 

Dette eksistere skam endnu

Men forsamlingshuset, dilettanten og det efterfølgende kaffebord eksisterer stadig, og de sønderjyske egnsretter eksisterer også endnu.

Jo den gang i min ungdom var butikkerne i Tønder delt i tyske og danske. Sønderjyske håndværkssvende kom hjem inspireret af tyske slagtere. Det kom til at præge den sønderjyske mad.

 

Præget af det tyske

Også det sønderjyske kaffebord er præget af den tyske bagekunst. Tænk bare på Herrnhutkage. Det var Herrnhuterne, der kom og opbyggede Christiansfeld. Kagerne kaldes også Brun maule (mugne). De kan holde sig længe. Og glasuren giver dem et lidt gennemsigtig udseende.

 

Hvorfor 7 af hver?

Men hvorfor skal det så i det Sønderjyske Kaffebord være syv af hver. Ja, hvis det er et rigtigt sønderjysk kaffebord, skal der være mindst syv af hver.

Det er fordi, det er noget symbolsk i det.

• Der var syv tidsaldre, syv dødssyndere, syv bønner, syv stjerner, syv ånder, syv engle, syv plager, ja skabelsen havde syv dage, Jesus sagde syv ord på korset, Snehvide havde syv små dværge. Der var syvmile – støvler.

 

Djævlens værk

Kaffen kom til Europa i 1615. Halvtreds år efter blev det hofdrik. De bedre stillede tog imod drikken som deres egen. Men bondestanden tog også glædelig imod den. I 1773 importerede man hele 6 tons kaffe. Men dette chokerede handelsministeren. Og så fik bønderne og de lavere klasse forbud mod at drikke den. De lavere klasser skulle jo nødig få de riges vaner. De skulle bare holde sig til øl og brændevin.

Præsterne anså kaffen som Djævlens Værk. De opfordrede paven til at forbyde den. Men da han havde smagt på den, endte det med, at han gav den sin velsignelse. Og i 1799 fik alle lov til at drikke kaffe i Danmark.

 

De første kogebøger

Den første kogebog udkom i 1740. Den hed: En lidet proberet kage – bage og syltebog. En mere varieret opskriftssamling udkom i Sønderjylland i 1838. Den hed: Prachtiches Kochbuch. Men den første rigtige Sønderjyske Kogebog blev udgivet i Sønderborg i 1830. Den fik denne beskedne titel:

• Freundlicher Rat an junge Mädchen bei ihren antrit tins bürgerliche Leben nebst einer Anweisung einige gebräulichen Gerichte zu bereiten.

 

120 opskrifter frit tilgængelig

Nu var det ikke lige den bog min mor brugte. Hun har samlet opskrifter på det Sønderjyske Kaffebord og skrevet dem ned i indbundne bøger med gotisk skrift. Mange af disse opskrifter gik i arv dengang. Sikkert også i min familie. Mange familier holdt dog deres opskrifter heldige. Men jeg har løftet sløret og gengivet opskrifterne på min hjemmeside.

Jeg tror at hjemmesiden indeholder 120 opskrifter.

 

Kaffegilder efter tre års krigen

Egentlige kaffegilder var nok først almindelige efter tre – års krigen, også kaldet den første Slesvigske Krig. Fra det tidspunkt blev kaffestel også almindelig.

Fra 1850erne blev de åbne ildsteder afløst af støbejernskomfurer med små regulerbare ovne. Nu begyndte hjemmebagningen at gribe om sig i Sønderjylland. Kaffen blev nu indført som et slags mellemmåltid.

Husmoderen slap nu for at stå i træk ved skorstenen og kunne bedre styre ilden. I byen bragte man det æltede brød til bageren, der for en beskeden pris bagte det sammen med sit eget brød. Det større kageforbrug bragte også medgangstider for bagerne. Grov bagere bagte især rugbrød, tvebakker og lignende kager.

Fin bagere bagte hvedebrød, tærter m.m.

 

Udbredt kagebageri

Kagebageri blev først rigtig udbredt efter 1860. De første kager var i ler form så som Søsterkage, Mandelkage, Risengryntærte og forskellige buddinger, der ofte blev serveret som desserter.

Kringler var ikke så almindelige og småkageudvalget begrænsede sig til forskellige slags tvebakker og pebernødder.

Kager som Vafler, Krumkager og Goeraj kunne bages i kagejern på det åbne ildsted. Disse kagetyper var allerede kendt i 1600 – tallet.

 

Hovmod stod for fald

Efter sejren i Den Første Slesvigske Krig overgik de københavnske blade sig med helteberetninger. Selvtilliden kendte ingen grænser. Men hovmodet stod for fald. General de Meza havde advaret mod, at gå i krig mod Bismarck. Men han blev fyret.

Preusserne havde oprustet. Det havde man ikke i Danmark. Og i København vidste man heller ikke dengang, hvad der foregik i grænselandet.

 

175.000 sønderjyder blev indlemmet

Efter nederlaget i 1864 blev omkring 175.000 sønderjyder med et pennestrøg pludselig indlemmet under prøjserne. De blev uden at de selv ville det statsborgere i Det Tyske Kejserrige i 1871.

Danske embedsmænd blev smidt ud. I Tønder blev fysikus Ulrich stenet ud af tysksindede også af dem, som havde brugt ham som læge.

I midten af 1870erne startede en omfattende produktion af kaffestel, sidetallerkner og forskellige kagefade.

 

Dem der gav husly, blev straffet

De tyske myndigheder straffede dem, der gav husly til danske møder. Man blev nødt til at bygge egne forsamlingshuse. Foreningsliv og forsamlingshuse gjorde de dansksindede slesvigere til danske sønderjyder. Nord fra støttede man massivt disse initiativer. Indtil 1914 havde man fået bygget 50 forsamlingshuse.

 

Ingen spiritusbevilling

Kaffepunch blev erstattet af den fælles kaffespisning. Dette skyldtes de prøjsiske myndigheders manglende vilje til at give de dansksindede, spiritusbevilling. Frem til 1920 blev Det Sønderjyske Kaffebord betragtet som specielt dansk.

 

Danskerne kan aldrig klare sig

Som regel var det en tysk gendarm til stede, når de dansksindede holdt forsamling. En af dem sagde engang:

• Disse danskere æder kager og kager. Derfor kan de aldrig klare sig. Vi tyskere holder os til grog. Det giver varme og styrke.

 

Her opstod ”Det sønderjyske Kaffebord”

I forsamlingshusene havde man brug for at stå sammen over for den prøjsiske overmagt. Der blev sunget fædrelandssange også de forbudte, hvis gendarmen ikke var til stede. Det styrkede kampånden og fællesskabsfølelsen. Disse møder pinte magthaverne. Man forsøgte på alle måder, at forhindre møderne. Men det var her at hele kulturen bag Det Sønderjyske Kaffebord opstod. Og sproget ”Synnejysk” blev også et samlingspunkt.

Foredragsholderen skulle have ro til at tale. Han skulle have tilhørernes fulde opmærksomhed, før fadene atter begyndte at vandre. Deltagerne tog selv kagerne med til møderne. Jo flere kager der var, des længere kunne man strække mødet.

Det var journalister, forfattere, frimenighedspræst, vandrelærer eller kendte personer. De kunne vende tilbage over Kongeåen og fortælle om disse overdådige kaffeborde.

Man hyggede sig så længe som mulig ved disse kaffeborde. Og det styrkede i den grad danskheden.

 

Flere restriktioner

Der opstod masser af foredragsforeninger. De udsprang fra den grundtvigianske bevægelse. De mødtes de steder, hvor indehaveren trodsede det prøjsiske forbud, inden alle forsamlingshuse kom.

Ja også højskolerne blev ramt af de prøjsiske restrektioner.

 

Kun tysk blev tilladt

En lov fra 1876 bestemte, at tysk skulle være det eneste tilladte sprog i den offentlige forvaltning. Den nye generation af preussiske embedsmænd var præget af den nationale ideologi. Man var indstillet på at fremskynde germaniseringen af de erobrede landsdele. Fortyskningen ramte også folkeskolen. Lærerne skulle tale tysk til børnene og sørge for, at de også talte tysk indbyrdes.

Danske vandrelærer på gårdene blev forfulgt af de tyske myndigheder. Og med støtte fra de tyske regering blev der opkøbt 300 ejendomme i det sønderjyske. Nu skulle landmænd med den rigtige germanske indstilling komme til Sønderjylland.

 

Köhler var barsk

Den preussiske administration blev efterhånden betydelig mere barsk, da den preussiske indenrigsminister Ernst Mathias von Köhler. Med hård hånd slog han den danske agitation ned.

De dansksindede skulle lære at hæfte solidarisk. Med andre ord, hvis en begik en fejl, skulle flere straffes.

Han udviste folk i massevis. Det gik især ud over tjenestefolk, der arbejdede i dansksindede hjem. Man fik en frist på 24 timer til at forsvinde.

 

Økonomisk ruin for mange

Men når en far blev udvist, kunne det betyde økonomisk ruin for hele familien. Det blev værre omkring 1898. Dansksindede møder blev opløst uden grund. Fra 1901 var almindelige møder udelukket for de dansksindede. Der var også skarp censur i ytringsfriheden. Preusserne forsøgte at overtage de danske aviser.

Man havde pligt til at aftjene den preussiske værnepligt. Og det var det bestemt ikke alle, der havde lyst til. Man udvandrede eller flygtede til Danmark. Ved den lejlighed var det ikke så få, der blev skudt.

Cirka 10 pct. af de 30.000 der deltog i krigen flygtede. Men H.P. Hanssen og de andre danske ledere advarede mod at alle flygtede, for så var der ikke flere danskere tilbage, der kunne kæmpe

 

Aftensammenkomster

Omkring år 1900 blev der bagt endnu flere kager. Man inviterede til aftensammenkomster, Aftenen forløb med kortspil for mændene. Kvinderne syslede med sytøj. Ved 22 – tiden blev der serveret kaffe med friskbagt hvedebrød med smør, gærkringel og sandkage med creme. Som regel blev der her drukket 3 kopper kaffe og en enkelt kaffepunch.

Hvis der var noget specielt at fejre, ja så var der også pladekage med tre slags småkager

 

Meget var forbudt

Familier til de flygtede blev fængslet, Og dem, der var hjemme på orlov fra krigen, blev overvåget. Ved krigsudbruddet til Første Verdenskrig blev 300 danskere arresteret.

På landet havde gendarmerne i Sønderjylland også travlt med at overvåge, at der ikke i smug blev slagtet, kværnet smør eller bagt brød på gårdene. Det var alt sammen verboten.

 

Stor pres på kvinderne

Der blev lagt enorm pres på kvinderne. De var ikke kun alene om at skaffe mad og klæde til huset. De var også alene om børnene. De skulle gøre mands arbejde på mark og i stald, i værksted og fabrik. De fik dog en smule hjælp af russiske krigsfangere.

 

Erstatningskaffe

Under første verdenskrig var man nødt til at bruge erstatningskaffe og erstatningskager. Man kunne vælge mellem tre slags kaffe:

• Den mest ringe bestod af grønne ærter og byg, der var hårdt brændte
• Lidt bedre var maltkaffe af ren byg
• Bedst var rugkaffe

I byerne spiste man Kålrabi – kager. Det var pladekager blandet med kartoffelmos, sødet med roesirup og krydret med citronessens – velbekomme.

Man kunne da også nøjes med krigssnitter. Det var tvebakker, dyppet i mælk, stegt i fedt og serveret med marmelade.

Efter krigsudbruddet opstod der naturlig varemangel og dette satte også en naturlig dæmper for selskabeligheden. Husmoderens kreativitet blev stillet på prøve.

 

Man skulle rose kaffebordet

Husmoderen forventede, at man roste hendes kaffebord. Derfor var det værdsat at gæsterne forblev ædru. Som skrevet fik man heller ikke spiritusbevilling. Derfor begrænsede kaffebordet i det private sig kun til to kaffepunch.

Som regel fik man foruden det overdådige indtag af kager 6 – 7 kopper kaffe. Og traditionen var så, at man bagefter tog et spil Skat.

Til jul havde man så andre til dels sønderjyske spil, Pebernødde – spil, Mus, Effen eller Ueffen, Get, hvo man dæ æ min re. Og mange andre.

 

Man skulle overgå hinanden

Ude på landet udviklede kaffebordet sig. Når naboerne kom på besøg skulle man helst overgå dem i antallet af småkager og lagkager. Så havde man noget at snakke om i landsbyen de næste mange måneder.

 

Kaffebord i Aventoft

Niels Bøgh Andersen en kendt kultur – personlighed i de sønderjyske har skrevet nogle pragtfulde erindringsbøger. En af disse hedder Fiskersøn fra Aventoft. Lige før Første Verdenskrig var det normalt med nabogilder. Og den gang var der ikke mangel på noget som helst:

• Ved disse gilder skulle man overtrumfe hinanden. Da naboen havde serveret 4 lagkager ved sidste gilde, var min mor nødt til at dække op til fem. Selv om konerne var gode venner i det daglige, gjaldt det om, at erklære lagkagerne mislykkede, når en spenderede en lagkage mere, end de andre plejede.
• Jeg kan huske, at min mor næsten fik hysterisk anfald og sammenbrud, da nabokonen, hendes gode veninde, kom med bemærkningen: ”Jo det wå da fem lagtort, men den jen sku man ha en øjs te å hug i stykke” (Ja det var da godt nok fem lagkager, men den ene skulle man have en økse til for at hugge i stykker). Den slags tog mor uendelig nær.

Man kunne også finde på at sige:

• Det wåe en goes fest, men det wå kun ot slaus bækkenør (Det var en god fest, men kun otte slags småkager)

 

Familien Brodersens ”Frühshoppen”

Og den by, hvor Niels Bøgh Andersen kom fra, Aventoft ligger lige syd for grænsen ved Tønder. Og det var der Familien Brodersen ofte om søndagen tog på såkaldt Frühshoppen. Hvad vi fik at drikke, kan vi måske komme tilbage til sidst i foredraget. Vi skulle være over grænsen igen inden 12.30 ellers var der ingen krebinetter hjemme hos mor og far.

 

Kun på landet

På de middelstore gårde var der tilstrækkelig med dyre råvarer som æg og fløde og nok af arbejdskraft. Her udviklede kaffebordet sig. Men det var også kun her. Borgerskabet inde i byen mente, at man fråsede. Og arbejderne inde i byen havde slet ikke råd til det.

 

Pigerne måtte ikke synge under bagningen

På de store gårde var bagningen tilrettelagt og organiseret i mindste detalje. Der var stor koncentration og pigerne havde fået at vide, at de ikke måtte synge under bagningen.

Varmen fra ovnen skulle udnyttes. Man bagte en gang om måneden. Når rugbrødene havde været i ovnen en times tid, blev der sat sigtebrød og et par hvedebrød i ovnen. I løbet af et par timer var alle brød færdige. Nu var oven tilpas afkølet til et par pladekager, en søsterkage, måske et par lagkagebunde og en enkelt plade med småkager.

Lagkagebunde er kun blevet bagt siden sidste del af 1800 – tallet. Det var absolut en ny kagetype. Men tærter med mange æg og indbagte frugter blev anvendt allerede fra slutningen af 1700 – tallet.

Efter brødbagningen bagte man også tvebakker, skrabekager, rugmelskager og pumpernikkel samt robuste småkager. Kager bagt i lerforme, såsom søsterkager og mandelkager gik man også i gang med.

 

Traditionerne ændrede sig

Når man kun bagte en gang om måneden kunne brødet godt nå at blive muggent eller tørt. Men dette anså man at være godt for sundheden og tænderne.

Nogle gange slog man bagningen sammen med naboen, og holdt så bagedag hver 14. dag.

Efterhånden fik man en anden holdning til muggent brød, og bagningen blev til en ugentlig begivenhed.

 

Kirche, Küche und Kinder

De sønderjyske kaffeborde på forsamlingshusene og ude på landet gav indtryk af stor opfindsomhed, overdådighed og variation.

En forklaring på dette, skyldes at kvinderne ingen stemmeret havde. De havde heller ikke ret til at være medlem af nogen forening før i 1918. I Det Tyske Kejserrige måtte kvinderne indskrænke sig til den prøjsiske filosofi Kirche, Küche und Kinder.

Der var større udvalg at finde i Løjt end i Sønderborg. Og skulle sønderjyder til kaffebord oppe i Danmark, var de meget skuffede. Her var ikke nær det samme udvalg.

Løjtninger var generelt rigere end andre sønderjyder. Og de vidste godt, at de var noget særligt.

 

Man indleder med boller og kringle

Når københavnere er i Sønderjylland til et såkaldt kaffebord, så kaster man vel sig bare over det første og det bedste, men se, det er også forkert.

Kaffebordet indledes med boller(pumle) og kringle måske søsterkage. Det er de såkaldte Stop – kager. De indeholder masser af fedtstoffer. Festkringle og Vandkringle fulgte. Og så kom de mange Skærekager, Plade – og formkager.

Ja spørger I så sikkert, hvorfor hed det Stop – kager, når man lige var begyndt? Det var simpelthen for at afføde de sultne karle, som altid var sultne.

Men efter denne omgang var bunden lagt for alle. Nu kom den vigtigste del i hele kagebordet. Nemlig De Saftige Tærter, Fløde – eller Brødtærter (Brøtort). Hvis det nu skulle være rigtig fint, så kom der også Butterdejstærte.

Derefter fulgte Cremekager og Roulader samt Flødeskumsbelagte Tærter.

Og hvis det nu skulle gå rigtig til, så bliver de bløde kager afsluttet med Cremesnitter.

 

Nu kommer de hårde kager

Nej, man var endnu ikke færdig. For nu var det ellers De hårde kagers Tur. Og det er småkagerne. Der var utallige slags. Man skal bare huske, at der skulle være mindst syv slags.

I julen var der Pebernødder, Brune Kager og Vrejn Unge (Klejner). Ellers var der Fedtkache, Goj Raj (Gode Råd) og Vaniljekranser.

 

Der er struktur i det

Det var struktur i det. Og det er det jo ikke, hvis man farer op til en overdådig buffet. For i Det Sønderjyske Kaffebord, der er det følgende struktur:

• Fra det bløde til det hårde
• Fra det fede og fugtige til det tørre og magre.

 

Man springer ikke over

Kagefadene blev sendt rundt efter hinanden. Og så er det lige med at fylde sin tallerken med 3 – 4 forskellige slags kager. Sidetallerknerne bliver også fyldt op. Dette giver sjældent mulighed for at springe en kage over.

Dette bliver anset, at være meget uhøfligt og som manglende respekt over for værtinden. For den opmærksomme værtinde holder i den grad øje med at gæsterne smager på alle kager. Begrebet hedder at nøde.

Hvis en gæst siger nej tak, skal det nødes. Så sørger værtinden for, at vedkommende alligevel fik et stykke.

 

Den stakkels ”Nørrejyde”

Nu kan det være svært for en nybegynder, at håndtere dette. Det hørte vi jo i indledningen. En nørrejyde (området nord for Kongeåen) havde fundet en kæreste i Sønderborg. Han skulle nu opleve sit første sønderjyske kaffebord. Den unge mand var i den grad forvirret. Han satte de omvandrende kagefade på bordet, bare for at få lidt madro.

Men svigermor bad ham tage nogle stykker kage og lade kagefadene gå rundt. I forvirringen kom han til at tage sin svigermors fulde kagetallerken og tog et stykke kage af den. Derefter rakte han den videre. Uha oh skræk, om han fik Lille Lise fra Sønderborg vides ikke.

Skal vi lige kigge på de otte mest almindelige kager fra Det Sønderjyske Kaffebord:

 

Knepkache

Vi starter med Knæpkager. Den kendes dog over hele landet under forskellige former og navne. Den blev givet til skolebørnene som ekstra skolemad. Den blev også spist til kaffen efter veloverstået bagning. Og der findes måske 20 forskellige opskrifter på den populære småkage. Knepkach kommer sikkert fra den nordtyske dialekt, Kneip. Det betyder drenge. Nogle mener også, at den fået navnet af den lyd, det giver, når vi spiser den.

 

Hedewiche

Hedewiche stammer fra det tyske Heisse Wecken. Disse kager kaldes også Gewörtes og blev solgt af kagekoner, der også tilbød andre fastelavnsboller.

 

Kringlen

Kringlen havde sit udspring i middelalderen og dens form skal forestille arme i kors over brystet. Det var en udbredt måde at bede på dengang.

I Tyskland var det på den tid skik og brug, at børnene ved nytår hængte kringler om halsen. Det fortælles, at da tyrkiske tropper med en styrke på 20.000 mand i 1529 forsøgte at grave sig ind under Wien’ s mure om natten, blev angrebet forhindret af byens bagere. Som belønning for denne dåd, gav man dem ret til at forsyne deres symbol, kringlen med en krone.

 

Kløben

Kløben er en typisk sønderjysk julekage. Kagen er en variant af den tyske julekage, der kaldes Stolle. Men den sønderjyske Kløben er mere let i konsistensen. Når Kløben bliver sammenfoldet, kan dejen minde om en kløft. Derved mener man at navnet er opstået.

 

Brødlagkage

Brødlagkage (Brøtort) er nok den vigtigste af alle kager i Det Sønderjyske Kaffebord. Det er mange opfattelser af, hvordan den skal smage og se ud. Det er familie – og egnsbestemt. For mange sønderjyder indeholder en richte Brøtort kakao i dejen.

 

Wienertærte

Wienertærte blev i gamle dage brugt som barselsgave. Skikken med at sende middagsmad til en barselskvinde blev omkring år 1900 ændret til, at man sendte kage. En barselskvinde kunne godt modtage 10 – 15 tærter. Derfor blev hun nødt til at invitere til barselsgilde.

 

Jødekage

Jødekage hedder også Kreutzfelder – kuchen. En politibetjent med dette navn forhindrede personligt, at den jødiske synagoge i Berlin blev brændt ned i Krystalnatten den 9. – 10. november 1938. Derfor hedder kagen dette.

 

Gode Råd

Den sidste vi lige skal stifte bekendtskab med, er Gode Råd (Goraj). Det er en udbredt kagetype bagt i jern. Allerede i 1600 – tallet var den udbredt over det mest af landet. Men den har overlevet til i dag. Og sådan kunne vi blive ved. Og sådan kunne vi have blevet ved.

 

Æbleskiver

Der er flere svesker i de sønderjyske. De var populære hele året rundt både til jul og i høsttiden.

 

Vi kunne have fortalt om Kartøffelkach, Kovinge, Vrejn Unge, Søstekach, Broekach, Kyskach, Brun og Hvie Bækkenør, Æfelkach og mange flere.

 

Nye skønhedsidealer

Kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet. Der er heller ikke så meget adgang til gratis råvarer mere. Der er kommet nye skønhedsidealer for kvinder og mænd. Og så er der kommet nye madtraditioner.

Vi fokuserer i stigende grad på kulhydrater og fedtprocenter. Sydlandske og asiatiske madtraditioner kan ikke forenes med Sønderjysk Kaffebord. Man er blevet opmærksom på e – numre, konsistens, udseende og holdbarhed.

 

Du skal kunne mange ting

Et fuldt Sønderjysk Kaffebord kræver sin kvinde. Mindst en uge i køkkenet. Det har været kraftpræstationer af min mor, tanter og oma dengang. Det kræver jo også at man kan specielle teknikker:

• Dejæltning, æggepiskning, hakning af nødder, skoldning af mandler, røring af smørcreme, smeltning af chokolade, rivning af rugbrød, fremstilling af ribsgele, spredning af glassur, sprøjtning af flødeskum og meget mere.

 

Peter Seberg’ s hyldest

Peter Seeberg, den sønderjyske forfatter skrev i 1968 en hyldest til sin barndoms kaffeborde. Han var ellers stor gourmet og ynder af det franske køkken:

• I modsætning til det højtbesungne franske middagsmåltid har den mærkbare fordel, at det er rigeligt, der slår til, ja mindst tre gange så mange, ville altid mættes på et rigtigt Sønderjysk Kaffebord.
• Nye hold af gæster bliver ofte inviteret de følgende dage, men da mest til de udskårende kager, idet der er god skik, at skårne kager efter måltidet fortæres af en sluttet familiekreds eller skænkes ud af huset til naboer, som er gode naboer nok til ikke at afvise kager, der er taget af.

 

Ordet Mojn

Ordet Mojn er blevet trend i visse kredse. Vi siger det morgen, middag og aften. Det er jo meget praktisk. Det er mange dialekter i Sønderjylland. I en omkreds af 15 kilometer fra Tønder er der seks dialekter. Og i gamle dage talte man 5 sprog i Sønderjylland. (Se artikel: Sproget i Sønderjylland)

 

At spise og drikke bevarer kop og sjæl

I Sønderjylland drikker vi Grog, Farisæer, Friesengeist eller Grog. Og så stammer Bommerlund Snapsen fra Sønderjylland.

Der findes et specielt plattysk mundheld;

• Eten und Drinken hölt Lief und Seel. (At spise og drikke bevarer krop og sjæl).

Lidt syd for grænsen har friserne deres nationaldrik, der hedder Flipps. Den laves af varmt øl med æg og rom.

På øen Föhr har man en drik, man kalder Tote Tante. Den består af kakao tilsat alkohol. Nogle steder med flødeskum.

 

Da kaffepunchen blev født

Jo i Tønder havde man verdensrekorden i antal værtshuse pr. indbygger.

Det var også i 1850, at kaffepunchen blev født. Man placerede en groschen i bunden af koppen. Så hælder man kaffe i. derefter fylder man så meget brændevin i, at man kan se mønten.

 

En speciel duft – søndag formiddag

En speciel duft mødte os, når familien søndag formiddag tog til Aventoft lige syd for grænsen. Jo, det var enten hos Armin eller Den Gamle Kro. Landsbyen levede af os danskere. Vi havde den tradition, at vi skulle have os en lille Gewessen. Det blev nu ikke det store drikkeorgie. For Gud nåde, hvis vi ikke nåede, at være hjemme til Mors kødgryder søndag eftermiddag.

Som regel fik vi et par grog, Farisæer, Friesengeist eller Kaffepunch.

 

Bommerlund

Ja egentlig hører brændevin og Sønderjysk Kaffebord slet ikke sammen. Man skulle nødig drikke sig så fuld, at man ikke kunne rose værtindens bagværk.

Det var ikke en hærvejskro vi sad på, søndag formiddag. Dengang i 1600 – tallet forlangte en forordning, at der skulle være en kro for hver 20 kilometer. Dagbogsfortegnelser fra dengang fortalte faktisk, at der befandt sig en kro for hver 30 km. Og disse kroer havde ofte bryggerier og brænderier.

En af de mest kendte kroer var Bommerlund Kro. Her lavede man også den bedste snaps. Og kroværten startede ikke med, at hælde vand i den, som det blev gjort så mange andre steder.

Opskriften stammer fra Frankrig. Myten siger, at det var en fransk officer, der ikke kunne betale sin regning. Så afleverede han i stedet opskriften på en snaps. Opskriften er selvfølgelig hemmelig, men mon ikke den er krydret med anis og smagt til med koriander, nelliker, kanel og tørret citronskrald.

Men den sønderjyske snaps er slet ikke sønderjysk mere. Den er flyttet et par gange.

 

Masser af ølbrygning

Ølbrygning har man altid dyrket i Sønderjylland. Det hørte med til kvindernes job i det daglige. Vandets kvalitet var nu ikke altid det bedste, så det var jo godt, at man havde øl. Det var et hav af bryggerier i Sønderjylland. Øl brugte man også til madlavning. Tante Annelise påstod også at øl var godt for mit hår. Og far gav os altid øl, når vi var syge dengang.

 

Fuglsang – øl

Danmarks ældste familieejede bryggeri ligger i Haderslev. I dag er det femte generation, der fremstiller Fuglsang – øl.

 

Humle i Aabenraa

I Aabenraa og ved østkysten gjorde man meget ud af at dyrke humle til ølfremstilling. I Aabenraa havde man stor succes med at fremstille en øl, der hed Kückelhahn.

 

Rommens hovedstad

Rommens hjemby var Flensborg. Det skyldtes byens eneret til at handle med Dansk Vestindien. Sukkerrør fra Jomfruøerne blev forarbejdet af byens sukkerraffinaderier. Rom var bare et biprodukt som blev blandet med alkohol og drikkevand indtil man opnåede den rigtige styrke. Der findes endnu 10 produktionssteder i byen. I 1700 – tallet var der 200 brænderier.

 

Kommensnaps

I Eckernförde bliver der fremstillet en gylden specialitet, der hedder ”Geele Korn” Denne kommensnaps giver tepunchen i landsdelen en helt speciel smag. Når man nævner navnene på disse punch, så er de mest populære nok ”Küstennebel” og ”Friesengeist”.

 

Punchen er ikke sønderjysk eller tysk

Det var en modedrik, der kom fra England. På engelsk hed den ”Punscheon”. Måske stammer dette fra det hinduistiske ord, ”pantsh”. Det betyder tallet fem. Og hvad har det med punch at gøre?

I det 17. århundrede blev der i Indien fremstillet en drik, der bestod af 5 ingredienser, te, vand, sukker, citronsaft og gæret saft, der hed ”arrack”. Via Indien er drikken så kommet til England.

Måske har det noget med det barske klima at gøre. Via de nordfrisiske øer og halligerne kom den til Sønderjylland. Den består af en kop te med sukker og en sjat gylden snaps.

 

Farisær

Kommer man en sjat snaps i kaffen, kalder man det kaffepunch.

På øen ”Nordstrand” opstod den lyksaliggørende drik ”Farisæer”. Det er en stærk kop kaffe med sukker, som skjuler duften af en ordentlig sjat rom under et tykt lag flødeskum. En anden type af Farisæer var at man i stedet for kaffe, bruger kakao eller te.

Jamen, hvorfor det sære navn. Jo præsterne gjorde et stort arbejde for at bevare ædrueligheden. I 1872 deltog en præst ved et barnedåb. Han var glad for, at der blev serveret kaffe med sukker og flødeskum, indtil han ikke kun undgå at se, hvad sidemanden indtog.

• Ak I farisærer

Ja sådan udbrød præsten meget skuffende over sine medborgere. Ja vi nærmere os jo her den sønderjyske udgave af Irish Coffee.

 

Fastelavnsdrikken ”Flipps”

Disse frisere havde endnu en nationaldrik. Det er en fastelavnsdrik, der hedder Flipps. Den laves af varmt øl med æg og rom.

 

Mange typer af Grog

Man kan få Æggegrog bestående af æg og sukker, rom og kogende vand. Blandingsforholdende blev dengang fastsat ved lov ved udskænkningsstederne. I Angelen blander man citronvand og kalder der for Angeler Muk eller Kold Muk.

En almindelig grog laves således. I et glas kommes 1 – 2 stk. sukker. Derpå hældes kogende vand. Rom tilsættes efter ønske. Husk at have en grogpind eller en teske i glasset, ellers bliver det sprængt af det varme vand.

 

Den døde Tante

På øen Føhr laver man en speciel punch. Her blander man sodavand og alkohol (rom, snaps, cognac) i blandingsforholdet 1 – 1. Man kan også erstatte sodavend med te.

Kakao tilsat en sjat alkohol kaldes ”Tote Tante”. Her bliver drikken så tilsat en sjat flødeskum.

Og så findes der forskellige former for ”Glühweine. Det minder om den skandinaviske gløgg.

 

Hvad er ”sut”?

Det er ikke mange, der smagt ”sut”. Det har jeg. Min bedstemor kunne tilberede det. Og det var ret tidskrævende. Sut vokser ud ved forlandet lige ved vadehavet ved Højer. Ja det er en slags strandkål som smager lige som spinat.

 

Et kulturelt produkt

I Sønderjylland er mad ikke kun fysisk næring. Det er også et kulturelt produkt, der også bruges til at skabe fællesskab og identitet. Den sønderjyske madkultur har haft stærke påvirkninger fra det nordtyske, især fra det holstenske køkken. De berømte sønderjyske pølser er et resultat af dette.  Allerede før 1864 var den tyske slagtertradition mærkbar i Sønderjylland.

 

Meget påvirkning

Også den frisiske påvirkning var til stede. I Aabenraa blev der anvendt masser af krydderier. Det har noget at gøre med søfarten.

Og Solæg er forkert oversat. Det betyder noget i stil med salt(lage)æg, og er ikke speciel sønderjysk, selv om der laves et hav af dem i Sønderjylland.

 

Boghvedegrød

Og så er boghvedegrød ikke nødvendigvis fynsk. Således er Damgård Mølle i nærheden af Hærvejen vest for Rødekro det eneste sted i Danmark, hvor der males boghvedegrød.

Man glemmer aldrig de sønderjyske vinsuppe, hyldebærsuppe eller grønkålsuppe.

Sat ål med snaps

Som barn fik jeg ål morgen, middag og aften. Min bedstefar var erhvervsfisker. Jeg var med til at få ”Sat ål med snaps” på Højkro, nord for Højer. Men ak, jeg fik for meget.

Snysk med ærter, gulerødder, bønner og nye kartofler, røget skinke og rigelig med persille er ligeledes noget man mindes med glæde

 

Ringriderpølsen

Ringriderpølsen er også en kulinarisk oplevelse. Men den har også en stolt tradition. Den skal helst nydes udendørs med en tysk dåsebajer. Første gang, den blev introduceret var i Sønderborg i 1929.

 

Sønderjysk Grønlangkål

Og så har torsken ikke fortrængt den sønderjyske grønlangkål. Og der skal kålpølser og røget flæsk og sennep med. Ja flere steder havde man flere varianter af kød med.

Rigtig surrib laves af et stykke ribben. Det kan spises både som frokost med rugbrød og sennep eller som middagsret med stuvede kartofler og syltede rødbeder.

En anden lækker ret er skrædderduels. Retten har også andre navne som Oldemors sauce og Fattigmandsdyp. Det er flæsk, løg og snittende løgterninger – mums.

 

Gammeldags Hvidkål

Og så er det Gammeldags Hvidkål, som har konsistens lige som kartoffelmos.

Snysk fik vi også i Tønder. Men retten er mere udbredt på Als og i Sundeved. Det er øget skinke og grøntsager.

Og så finder vi en fremragende ”Hvidkålsbyttel.  Retten har navn efter den budding – form, som den før i tiden blev lavet i. Her har vi at gøre med hvidkål, fars, æg, tvebakker og fløde.

 

Paragraf 5

Sønderjyderne blev lovet, at de måtte stemme om, hvem de ville hjem til. Men det glemte prøjserne, og sønderjyder fik ikke stemt. Og det tillerede det internationale samfund. Tænk engang i de første 40 år af det tyske herredømme rejste 60.000 sønderjyder væk, og hvad der var lige så galt, ja det var, at de tog 120 millioner kroner med sig.

 

Germanisering

Fra tysk side gjorde man alt for at germanisere området. Og det gjorde man længe efter, at tyskerne havde forladt området. Det skete også gennem kreditforeningsanstalten Vogelgesang. Men der blev stillet betingelser. I begyndelsen var det nok, at tage flagstangen ned.

Men efterhånden kunne man opsige kontrakten, hvis ikke:

• Man havde barn i Tysk skole
• Man ikke deltog i den tyske skoles aktiviteter
• Man ikke stemte på det tyske mindretal
• Man ikke var medlem af den hjemmetyske nazistiske bondeorganisation

Først i 1946 blev Vogegesang opløst.

 

Ny tysk/dansk debat

For nogle år siden foreslog mindretallet, at der i Sønderjylland også skulle tysksprogede bynavne op. Debatten blev noget ophedet. Men det hjalp nok heller ikke på det, at den tysksprogede avis Der Nordschleswiger foreslog, at Bismark – monumentet på Knivsbjerg skulle genetableres. Knivsbjerg er stedet, hvor mindretallets årsfest afvikles. Monumentet blev bortsprængt af modstandsfolk efter krigen.

Og det vakte vild debat, da min gode ven tidligere redaktør af Jyske/Vestkysten, per Borgaard foreslog at Isted Løven skulle opstilles på Bov Bakke, hvor vi vandt et vigtigt slag. Den kunne så med sine grønne øjne kigge direkte ned i Flensborg.

Løven er tegn på dansk nationalisme. Den står nu på en nedlagt kirkegård i Flensborg.

Se kære tilhører, alt dette har noget med Sønderjysk Kaffebord og gøre. Det er nemlig kultur og identitet, ligesom det sønderjyske sprog.

 

Opskrifter m.m. blandt disse artikler

Blandt disse artikler er der opskrifter både m.h.t. kagekunst, mad – og drikkevarer. Se på de artikler med X

 

Kilde: Diverse artikler på www.dengang.dk

 

• Hvis du vil vide mere: Det kulinariske Sønderjylland: Se her:
• Sønderjysk Madkunst – atter engang
• At plukke sut ved Højer
• Fiskeri ved Højer Sluse
• Sønderjysk kaffebord – for Sønderjyder
• Det kulinariske Sønderjylland
• Smag på Sønderjylland
• Sønderjysk kaffebord – dets historie
• Sønderjyske drikkeopskrifter x
• Det drikker vi i Sønderjylland
• Sønderjysk Kaffebord – fra Sønderjylland x
• Sønderjysk kaffebord – opskrifter x
• Mad fra Tønder x
• Sønderjysk Kaffebord
• Bommerlund, Hærvejens Snaps
• Bommerlund – Skov, Kro og Snaps
• Hvis du vil vide mere: Sønderjylland fra 1848 – 1920: Se her:
• Under Sønderjylland:
• Sikringsstilling Nord
• Turen går til Haderslev i 1900 – tallet
• Der var gang i Haderslev
• Haderslev under Første Verdenskrig
• Haderslev 1917 – 1918
• Dengang ved fronten
• Slaget om Als
• Ned med de dansksindede
• Krigsfanger i Sønderjylland
• Istedløven brøler stadig

Da Als var republik

• Flugten over grænsen 1914 – 1918
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Begik kongen højforræderi?
• Rendsborg 1848
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Sønderjylland til Ejderen

 

• Under Tønder:
• Turen går til Tønder 1862
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Angrebet mod Tønder 1918
• En avis i Tønder
• Tondern Station
• Heimatfest i Tønder 1921
• Humlekærren i Tønder
• En luftskibsbase i Tønder
• Tønder – egnen 1818 – 1848
• Tønder – egnen 1848 – 1858
• Dagbog fra Møgeltønder
• Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Ulrich – en fysikus fra Tønder
• Udvandring fra Tønder 1 – 2
• Zeppeliner i Tønder
• Tønder’ s dansksindede
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Soldat i Tønder 1851

 

 Under Aabenraa:

Aabenraa omkring 1900

Skolen, dengang i Rise Sogn

En pastor fra Rise

Oprør i Aabenraa

Aabenraa 1848 – 1851

En fysikus fra Aabenraa

Bendix Schou – Borgmester i Aabenraa

Løjt – mellem dansk og tysk

Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864

Aabenraa 1864

 

Under Padborg/Kruså/Bov:

Sejren ved Bov

Første verdenskrig i Bov

Frøslev – dengang Sønderjyllands største landsby

Kampen ved Bov og De Slesvigske krige

 

Under Højer:

Heltene i Vadehavet

Apotekeren fra Højer

  

• Under 1864 og De Slesvigske Krige:

Sandheden om Herman Bang’ s Tine

D.G. Monrad – Hvordan var han?

D.G. Monrad – Endnu mere

Sønderborg 1864

Slaget ved Brøns