Jagtvej på Nørrebro

Nørrebro/Nordvest Bladet bad mig om at finde nogle historiske tilbageblik fra Jagtvej. Og det kan man jo gøre på mange måder. ”Den Gamle redaktør” valgte at finde nogle sjove anekdoter. Så egentlig kunne vi kalde artiklen for Anekdoter fra den gamle Jagtvej. Og egentlig var det kun en sti ud over Fælleden. For den egentlige Jagtvej som kongen byggede var et andet sted. Og resterne af denne er Møllegade. Så her kære læsere, kan du læse om, at man ikke skal gå på toilet i stormvejr. Og så har Holger Danske været på besøg i nærheden af Jagtvej. Betjente måtte løbe, når de gik på patrulje på Jagtvej. Og så var der i den grad lystigheder på Jagtvej. Og åh skræk, der var lårkort betjening. Det klagede fagforeningen over. Men det blev meget værre, for begrebet ”Piger i Cellofan” opstod.

 

Man tager fejl

Jo kongen samlede sit jagtselskab omtrent der hvor Nørrebros Runddel ligger i dag. Der var små stier, som selskabet kunne ride på. Men egentlig var det en anden jagtvej, som kongen anlagde. Og resterne af denne er faktisk Møllegade. Og her varede det lidt, inden pøbelen fik adgang.

Jagtvej blev anlagt i 1750 fra Falkonérgården til Store Vibenhus.

 

Nørrebros Runddel

Et dagblad kunne i 1878 fortælle følgende:

• Nørrebros Runddel befinder sig i en aldeles bundløs og ufremkommelig tilstand ved regnvejr og tøvejr. Det synes, at når man betaler samme skat, kan der med rimmelighed forlanges, at der skal gøres noget ved vejen, så man ikke er udsat for at sidde fast midt på den. Mange går hellere over broen end over Nørrebros Runddel.

 

Ejeren sad på toilet

I gården bag Skt. Stefans Apotek befandt sig i mage år resterne af en mærkelig bygning. Det var egentlig resterne af den gamle Ølunds Mølle. Møllen lå på hjørnet af Jagtvej, dengang.

Ja man siger, at halvdelen af træerne blev fældet på Lygtevejen (Nørrebrogade) for at skabe nok luft til møllen.

Og man siger også, at under en kæmpe storm i 1835 blev stakittet væltet og en del af muren til beboelsen på møllen. Og her kunne forbipasserende se ejeren, kaptajn ved Borgervæbningen, Toksværd ”sidde på lokum”.

 

Karrusel ved Runddelen

Mange børn har fået sig en karruseltur på drejeskiven for sporvogne ved Runddelen.

I 1924 blev trafikken så intens, at man anlagde en rundkørsel – den første i København. I 1960erne forsvandt denne og blev erstattet af et lysreguleret kryds.

 

En forfærdelig lugt

Lige bag ved Jagtvej ved Runddelen var der et opbevaringssted for latrin m.m. På varme dage kunne der opstå gasser, der kunne forårsage eksplosioner. Ved ugunstige vinforhold var der en forfærdelig lugt i området.

Det fortælles, at når betjente skulle gå på vagt langs Jagtvejen, ja så foregik det i løb, for at få det overstået i en fart.

 

De mange lystigheder

Tidligt blev Jagtvej et center for lystighed. Og det mest kendte er sikkert Zigøjnerhallen. Inden da lå her i nummer 85, Kehlers Chokoladefabrik.

Her tryllebandt Wandy Tvorek publikum. Og en hvis Hr. Rosenbaum optrådte her. Han blev senere kendt som Victor Borge. Og de unge i dag kender sikkert ikke Holger Fællessanger. Men han var her også. Ja vi kan da også nævne Lilly Broberg, Otto Brandenburg, Leo Matthiesen, Oswald Helmuth og mange andre.

Men ak, fagbevægelsen var efter ledelsen. For tjenestepigerne optrådte i lårkort, men det skulle blive meget værre. For senere opstod begrebet Piger i Cellofan. Og det var lige noget for områdets skoledrenge, indtil man opdagede, at de kiggede ind ad vinduerne.

Men øv, det hele endte med, at en Korsetfabrik overtog stedet i 1953.

I nummer 105 lå Jagtlyst, og der hvor Kiwi i dag ligger, lå Tyrolerkroen. På hjørnet af Fensmarkgade og Jagtvej lå Heidelborg.

Og længere ned ved Jægersborggade optrådte fra 1889 – 1893 syngepiger, som ude på Bakken. Men ak, da der kom en ny ejer, blev syngepigerne udskiftet med billardborde. Men helt frem til 1958 var der restaurant på stedet.

 

Folkets Hus

Vi kunne jo egentlig skrive side op og side ned om Ungdomshuset og egentlig også om Folkets Hus, som havde besøg af selveste Rosa Luxembourg. Her blev afholdt store bankospil, juletræsfester og boksestævner.

I 1930erne havde Hr. Gundemann danseskole her. Der var masser af baller. Orkestret spillede datidens slagere, Det var på Capri, Stakkels Gicolo, Ti små snavsede finger m.m.

Og swinger – påklædningen var en nydelig habit, altid nypressede benklæder. Jakken var kort med store reverser og vat i skulderne. Benklæderne var vide forneden. Skjorten skulle helst være stribet med en passende slips til.

De unge nybegyndere til datidens baller blev kaldt turister. Paul Wendelboes Teaterselskab optrådte med Tante Jutta fra Calcutta. Og frem til klokken 2 – 3 stykker underholdt Emil Løftgrens seks – mands orkester,

 

En stor biograf

Ved siden af nutidens Ground 69 lå Coloseum. Ejendommen var fra 1885 – 1886. Det var stort, da man præsenterede den første talefilm. Og om søndagen flokkedes børn og barnlige sjæle til børneforestillinger.

Her kunne voksne og børn se film fra ekspeditioner fra fjerne himmelstrøg. Og det var sandelig noget at kigge på både for voksne og børn. Film fra Sydhavsøerne og endda i farver. Tænk engang – indfødte piger med bare bryster. Man så stammeritualer og farefulde kanoturer i farlige brændinger.

Under besættelsestiden blev biografen flere gange udsat for sabotage. Stedet blev brugt af de tyske soldater, så de kunne se Wochenshau – Hitlers store P.R.

I 1971 fjernede Gunnar Obel de 1.000 stole og erstattede dem med 650 bløde stole. Men ak, biografen udviklede sig efterhånden til pornobiograf.

Coloseum blev i 1973 solgt til Palladium. I 1978 stoppede man. I 1980 forsøgte man at starte op med Lille Per og pornofilm, Men i 1983 var det endeligt slut, og i 1986 brændte det ned.

 

Industri

På nummer 115 lå Bänkes Sennep – og eddikefabrik. Den lå her fra 1919 til 1979. Og så var det også på hjørnet af Jagtvej/Tagensvej – Jagtvejens Mølle.

 

Arbejderboliger

Måske skal vi lige standse op ved nummer 149. Her lå fra 1872 arbejderboliger i små lave rækkehuse. De blev dog i 1934 degraderet ril husvildeboliger.

Jo, det var også her Rakkerne holdt til. Det var en af datidens drengebander. De allierede sig med rødderne fra Tagensvej og tog kampen op med Ryerne og Rabarberne. En gang om året aftalte men et drabelig slag mod hinanden på Fælleden. Når så politiet dukkede op, ja så kunne alle bander enes om, at nu var fjenden, politiet.

 

Sandgraven

Naboen var Sandgraven, og det blev senere til Nyttehaver.

 

Respekt for gendarmerne

Det kunne være svært for politiet at holde styr på alle rødderne dengang. Så var det godt at gendarmerne kom, for dem havde rødderne respekt for. De holdt til i en kælder på Jagtvej lige ved Odinsgade.

Her patruljerede de i tidsrummet 1891 – 1894. De var to underofficerer og 23 menige.

 

Holger Danskes Briller

Ja egentlig lå dette sted ud på Fælleden ved Jagtvej. Det var to søer, men vandet var hvis ikke særlig rent. Men myterne siger, at da Holger Danske var her i landet, så havde han af en troldkvinde fået et par briller med hvilke han kunne se ned i den sorte jord. Og han gik så ud på Fælleden for at prøve kvindens gave. Han lagde sig fladt ned og kiggede. Men da han rejste sig, var der spor i marken af dette.

Jo det er ganske vidst. Man kunne se, hvor han havde trykket sine briller. Læserne skal nok ikke kunne forvente, at se beviserne i dag. De er for længst forsvundet.

 

www.dengang.dk indeholder for tiden 232 artikler fra Det Gamle Nørrebro