Vi har tidligere beskrevet denne adels-familie, men placeret artiklerne i den sønderjyske afdeling. Men denne placerer vi dog under København. For måske er et dyrt hotel midt i København mere end resterne af Ahlefeldts Palæ. Vi skal i denne artikel også høre den sande historie om æblet fra Gråsten. Det kan vi blandt andet takke Greve Carl Ahlefeldt for. Og da hertugen af Augustenborg var i gang med at renovere det flotte Gråsten Slot i 1757, brændte det ned næsten
til grunden.

 

Adelige jordbesiddere

De største jordbesiddere i København var dengang de adelige. Her var det også mulighed for at familiens unge døtre kunne lære de rigtige at kende. Dem, der var fra den rigtige familie. Vi kender Moltkes Palæ, Dehns Palæ og Charlottenlund. Særlig i slutningen af 1700 – tallet var der mange adelsfamilier, der boede i København. Og vi kan da i dag glæde os, at Familierne Moltke, Schack, Levetzau og Brockdorff gik sammen og byggede fire ensartede palæer omkring den plads, som vi i dag kalder Amalienborg Plads. Sådan var det hvis ikke helt!

 

Hr. Benedicts Gård

Også  familien Ahlefeldt havde i tidens løb boliger i hovedstaden. Størrelsen afhang af økonomien. I Vingårdsstræde lå der i slutningen af 1440 tallet ud mod stadens vold en ejendom, der hed Hr. Benedicts Gård. Og denne Hr. Benedict var nok en af de første af denne slægt, som havde et større hus i København.

 

11 familiemedlemmer mistede livet

Ditmarsken – krigen var hård for familien Ahlefeldt  Ved det forsmædelige nederlag ved Hemmingstedt faldt hele 11 medlemmer af familien Ahlefeldt. Det
skulle gå adskillige år, inden et familiemedlem fik en større bolig i hovedstaden.

 

De store palæer

I 1672 nedlagdes grundstenen til kongens halv-broders nye palæ, fra 1700 kaldet Charlottenborg. Kong Christian den Femte foretog selv grundstensnedlæggelsen. Inden for få år kom der flere palæer omkring den plads, der kom til at hedde Kongens – Nye – Torv. Her byggede admiralerne Juel og Bjelke deres boliger.

Niels Juels palæ ligger her endnu, dog i ændret skikkelse. Kristian Bjelkes palæ kom til at ligge der, hvor Magasin du Nord er i dag.

 

Storkansler

Endnu en af datidens stormænd byggede sig et palæ, Storkansleren, Greve Frederik Ahlefeldt, som opførte sin residens ved siden af Hoved-vagten, hvor Hotel d`Angleterre i dag ligger.

Et nært kendskab til kongens halv-broder, Ulrik Frederik Gyldenløve, der var statholder i Norge, har utvivlsomt banet vejen for Frederik Ahlefeldt til landets øverste stilling. Det var blandt andet også disse to, der fik styrtet Peder Griffenfeld.

Frederik Ahlefeldt beklædte stillingen til sin død i 1686. Storkansleren var en af sin tids største godsbesiddere, idet han foruden sit fædrene gods, Søgård, ejede Tranekær Len, som senere blev ophøjet til gods. Men desuden ejede han grevskabet Rixingen (Reichcourt), baroniet Mörsberg(Marimont) begge i Lotringen, foruden Herningsholm, Husumgård og det nyopførte palæ på Kongens Nytorv.

 

Kæmpede for Leonora Christina

Sammen med Gyldenløve arbejde han for, at få den fængslende Leonora Christina ud af Blåtårn. Men den gamle enkedronning huskede udmærket, da hendes svigerinde fremkom med fornærmende udtalelser. Først da dronning Sofie Amalie døde, lykkedes det at få hende fri.

Leonora Christina blev ført ud til Husumgård, hvor hun boede en tid, som Storkanslerens gæst, før hun endelig flyttede til Maribo Kloster.

 

Død i Regernsburg

Ved Storkanslerens død blev palæet overtaget af hans ældste søn, Frederik. Han arvede også faderens øvrige besiddelser, heriblandt de overnævnte steder, samt Søgård – Gråsten.

Frederik fik en militær løbebane, idet han deltog i krigshandlinger i Flandern som generalmajor. Han var også i Italien med det danske hjælpekorps som general.

En del af familiens civile embeder fik han også. Desuden blev han tillige statholder i Slesvig Holsten. Under en af sine mange rejser, døde han i Regensburg.

Da han ingen arvinger havde, overgik hans ejendomme til den yngre broder Carl. Og denne har absolut nok været den allerstørste jordbesidder i Danmark gennem tiderne.

 

Rester af det gamle Palæ

Ser man på Ahlefeldt – gården og Hotel d´Angleterre må det vække til eftertanke. Det ligner unægtelig den samme bygning. Det hedder sig også, at Ahlefeldt – palæet brændte i 1795. Måske er Ahlefeldt – palæet slet ikke kommet så meget til skade alligevel?

 

Den Tykke Greve

Greve Carl blev også omtalt som den tykke greve Carl, på grund af sin korpus. Men det har han nu ikke altid været. Han blev også ejer af Thurø, Kalundborg Ladegård (Det senere Lerchenborg) som strakte sine jorde fra Kalundborg til Jyderup, og til Sorgenfri i Lyngby.

Carl Ahlefeldt blev som sin ældre bror også statholder i Slesvig Holsten tillige med at han blev overstaldmester, gehejmeråd, over-hofmester og meget mere.

Han byggede meget og ikke mindst Sorgenfri og ombygningen af Gråsten Slot må have kostet vældige summer. Han havde tillige en store levefod og satte mange penge til i krigsårene under Den Store Nordiske Krig, så tykke greve Carl døde som en fattig mand.

 

Greven døde 1722

På Gråsten Slot fik ingen i den sidste tid, kostpenge. Det gjaldt fra den højeste til den laveste. Det gik kun så længe greven levede. Grev Carl Ahlefeldt døde den 7. september 1722 efter syv dages sygeleje. Ugen efter fik alle medarbejdere på slottet at vide, at de ikke længere skulle spise på slottet. Enhver måtte se, hvordan man kunne klare sig. Det blev stor jammer og nød.

Efter grevens død kom en kommission bestående af haveinspektør Kemp fra Slesvig og gartner Salviter fra Kiel. De takserede orangeriet til 9.000 rigsdaler.

 

Fandt æblet i Italien

Den afdøde havde i sine unge år været hofmester hos Hans kongelige Højhed prins Carl, bror til kong Frederik den Fjerde. Der er blevet til mange udenlands
rejser, blandt andet til Frankrig og Italien og andre mærkværdige steder. Under en af disse rejser, der varede fra 1696 – 1699 fandt greven under opholdet i Italien et pragtfuldt æble. Han sendte nogle podekviste til sin bror på Gråsten. Han lod disse pode på nogle frugttræer i slotshaven.

 

Lokal gartner fremavlede

Man kaldte æblet for Ville Blanche, og roste dets ualmindelig fine kvalitet. Dengang var der kun et af disse træer i slotshaven.

Hans Peter Vohtmann, der havde stået i lære i Gråsten anlagde en planteskole, den første af sin art i Danmark. Og det var ham, der sørgede for at få så mange podekviste som muligt af dette træ og disse podede han på kernestammer. Vohtmann gav æblet navnet Gråstener. Han sørgede for dets udbredelse ikke mindst på Als og Sundeved.

I 1783 lod hertug Frederik Christian af Augustenborg træer sende til Leipzig, og i 1795 afgik sendinger af træer til Mecklenburg og forskellige steder i Nedersaksen.

 

Som hesten, så rytteren

Under opholdet i Frankrig besøgte grev Carl den kongelige rideskole. Der blev han spurgt, om han også kunne ride, og straks derefter lod kongen føre en hest frem, der ikke rigtig ville føje sig for greven. Nogle af de tilstedeværende herrer bemærkede:

• Monsieur Ahlefeldt rider ikke så godt, hvorpå Ahlefeldt svarede: Som hesten, så er rytteren.

Der blev bragt ham en anden hest, og alle beundrede hans adrætte ridt.

 

En god fægter

En dag, da han var på Fægteskolen, blev han spurgt, om han også kunne fægte. På hans svar: Ikke særlig godt, kom en fægtemester, som han skulle tage en dyst
med. Ahlefeldt slog ham straks ud. Derpå blev befalet, at den mest habile fægtemester skulle prøve med greven, men alene for ikke at tilføje ham nogen skade, balancerede Ahlefeldt med ham.

I sin ungdom var han meget slank, så man  kunne undre sig over, at han blev så korpulent. Efter sin rejse med prinsen og videreuddannelse i København, blev han kongens premierminister, indtil hans bror, Grev Frederik døde, og efter ham arvede alle godser.

 

Et kostbart gods

Slottet med sine kostbarheder var oppe på 30 – 40.000 rigsdaler. I orangeriet var to små drivhuse, forsynet med kanaler under og i væggene, så at man i de strengeste vintre kunne have den skønneste salat og andre køkkenurter. I pomerans-huset var der en oval vandkumme, med 15 alen i tværmål, hvor der sommer og vinter leveredes de dejligste fisk.

Springvandet i haven var kostbar, men ingen måtte nogensinde erfare, hvor meget det havde kostet. Ligeledes havde Frederik Ahlefeldt ladet slotskirken bygge.
På den store plads stod før et ride-hus og et stort a part – hus, som engang blev kaldt Wandrath. Det var så stort, at alle heste og køer kunne stå derinde, og at al korn kunne opbevares heri.

 

Godset blev solgt

Efter Carl Ahlefeldts død, fulgte adelsfamiliens fallit. I den pænere version hed det sig, at næsten al hans ejendom blev bortsolgt af familien. Godssalget indbragte 247.200 Rigsdaler.  Deraf købte hertug Christian August af Augustenborg, Gråsten, Fiskebæk, Kiding og Årup for 112.500 Rigsdaler

Overinspektør Paulsen købte godserne, Ballegård, Skovbølgård, Kelstrup og Bøjskov for 52.100 Rigsdaler.

Søgård og Årtoft købte landråd von Thiesen for 37.700 Rigsdaler.  Lajgård fik borgmester Böhme for 17.000 Rigsdaler. Og endelig købte M. Paulsen jr. Grøngrøft for 16.000 Rigsdaler.

 

Det Gramske Palæ

Carl Ahlefeldt havde fire sønner. Den yngste, Conrad Vilhelm, som senere blev general havde giftet sig med Vilhelmine Antoinette Gram, og det var hendes familie, der overtog det Ahlefeldtske palæ, som fik navneforandring til Det Gramske Palæ.

Nu er hotellet nok ikke der, man kommer hver dag. Men på det nuværende hotels bestik og andre steder skulle der være heraldiske symboler, som bærer slægten von Grams våben. Men egentlig burde det jo være det Ahlefeldtske våben.

 

Gråsten Slot brændte

I december 1757 ved 6 – tiden om morgenen udbrød der brand i det kostbare slot i Gråsten. Det skete midt under restaureringsarbejdet. Mange uerstattelige kostbarheder gik tabt. Bygningen blev lagt i aske, men kirken blev skånet. Der skete skader for ca. 100.000 Rigsdaler

Men tænk lige på denne historie, når du går forbi Hotel D´Angleterre.

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: Om Ahlefeldt:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under København finder du 191 artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under Akeleye – slægten finder du 9 artikler

 

• Gråsten – en flig af historien (under Sønderjylland)
• Ahlefeldt og Søgård (under Aabenraa)
• Syd for Aabenraa (under Aabenraa)
• Kirker – syd for Aabenraa (under Aabenraa)
• Mysteriet i Ensted (under Aabenraa)
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack (under Tønder)

 

Hvis du vil vide mere: Om Adelen: Læs:

• Adelsslægten Akeleye 1 – 9

 

Under København

• Det var på Frederiksberg
• Frederiksberg Slot

 

Under Sønderjylland

• Abel og hans sønner
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Dengang – på Sønderborg Slot
• Enklaverne i Sønderjylland 1-2
• Margrete den Første og Sønderjylland

 

Under Aabenraa

• Adelsslægten fra Aabenraa
• Adelsslægten, der uddøde
• Brundlund Slot
• Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa
• En Tolder – Familie ved Hærvejen

 

Under Padborg/Kruså/Bov:

• Gårde og mennesker i Bov Sogn

 

Under Tønder:

• Adel og Storgårde i Tønder Amt
• Bondeslægten fra Trøjborg 1 – 2
• Hertugen af Tønder
• Møgeltønders Historie
• Oprør i Møgeltønder
• Schackenborg i Møgeltønder
• Trøjborg slot – nord for Tønder
• Overinspektør på Schackenborg og mange flere artikler 

Redigeret 8.-01 – 2022