Vi følger de såkaldte sekter i det vestlige Sønderjylland i ”prøjser – tiden”. ”Landskirken” var meget opmærksom på deres tilstedeværelse. Efterhånden blev det pålagt de almindelige præster restriktioner om ikke at samarbejde med dem. Og det nationale spillede også i høj grad en rolle. I 1912 gik det ud over Indre Mission, der blev splittet i to fraktioner. Men her var også baptister, adventister, grundtvigianere og bornholmerne i Ballum – området.

 

Dengang masser af fornyelse i Sønderjylland

Vi har tidligere omtalt pietismen og reformationen i Sønderjylland. Også brødrene i Christiansfeld er omtalt. Denne artikel handler om de såkaldte sekter i Sønderjylland, som Landskirken ikke så med milde øjne på. De blev fulgt til punkt og prikke og var oppe til diskussion hvert år, når de gejstlige mødtes. Sådan var det i hvert fald i det vestlige Sønderjylland.

 

Masser af religiøse bevægelser

I 1830 og 1840erne opstod der masser af religiøse bevægelser, såkaldte vækkelser over hele Danmark. Disse bevægelser fik inspiration mange steder fra, blandt andet hos Grundtvig. Der kunne være op til fem forskellige retninger bare i en lille landsby. I Sønderjylland spillede det nationale også ind. Det ødelagde også Indre Mission.

Modsætningsforholdene mellem Fiskerne (Indre Mission) ved Vestkysten og de glade Grundtvigianere kendes blandt andet gennem den pragtfulde bog af Hans Kirk, Fiskerne. De
andre fremmede kirkesamfund holdt også deres indtog, baptisterne, De sidste Dages Hellige og Jehovas Vidner.

 

Bornholmere i Ballum

På Bornholm opstod der stærkt røre omkring præsten Peter Christian Trandberg. Hans forkyndelse bevirkede en sand vækkelse. Og gennem lægprædikanten Chr. Møller kom vækkelsen til Ballum – egnen. Den nærmede sig efterhånden grundtvigianerne. Hvordan så det egentlig ud med Gud og troen i det vestlige Sønderjylland dengang under prøjsisk styre? Ja det kan måske lyde som et kedelig emne, at tage op, men det er det bestemt ikke.

 

Tønder Provsti

Dengang i 1876 var der noget der hed Nord – Tønder Provsti og Syd – Tønder Provsti. Hvert år samledes man, for at diskutere de kirkelige strømninger. Ja man kaldte det synoder. Og denne synode bestod af 90 medlemmer. Her var både gejstlige og lægmænd. Der blev lavet protokol i begge sprog. Og disse protokoller afspejlede ofte modsætningerne mellem de tyske og danske præsters synspunkter. I mange år foregik disse møde på Tønder Statsseminariets Festsal.

 

1881

Arbejdet for Indre – og Ydre mission er kun ubetydelig. Sekterne ( bornholmere, baptister og grundtvigianere) er uden større indflydelse. Gudstjenesterne og nadverbesøg ligger gennemgående meget højt.

 

1883

I Ballum og Brede er der afholdt missionsfester med stor tilslutning og større kollekter. Det skal understreges, at danske undersåtter ikke kan vælges som kirkeældste. Luthers 400 års fødselsdag fejredes i de fleste sogne med festgudstjenester. I Tønder endda med seks foredrag. Et lille Luther – skrift, forfattet af pastor H. Tonnesen i Aabenraa blev uddelt nogle steder.

 

1885

Den grundtvigianske  bevægelse, som tilstræbte at melde sig ud af folkekirken syntes i hvert fald i Tønder, at være bragt i stilstand. I Mjolden havde de grundtvigske præster Hass, Hagen og H. Bojsen virket før 1864. Under det prøjsiske regime, blev der her dannet en grundtvigsk frimenighed. I Rødding skete dette i 1874 og i Bovlund 1879.

 

1886

Provst Kaftan som er blevet generalsuperintendent er efter lang vakance blevet afløst af P. Kier, som er provst i Tønder.

 

1887

Af sekter findes bornholmerne (Luthersk Missionsforening) i 8 sogne. Arbejdsmændene H. Pedersen Nielsen og H. Paulsen, som begge havde været med i krigen i 1864, begyndte deres lægmandsvirke først i 1870erne. I 1881 stiftedes Luthersk Missionsforening for Vestslesvig, da Chr. Møller fra Bornholm var på besøg. Der var 30 baptister heraf 16 i Visby. I Mjolden sogn er der en grundtvigiansk frimenighed bestående af 5 familier og 26 sjæle, som fuldstændig har isoleret sig fra Landskirken.

 

1888

Der afholdtes sørgegudstjenester ved de to kejseres, Wilhelm den Første og Friedrich den Tredje’ s død. På synoden den 7. december i Tønder blev den nye kejser Wilhelm den Anden hyldet med et trefoldigt Hoch. Grev H. Schack og Pastor H.S. Prahl, Møgeltønder refererede om arbejdet med den nye salmebog for de dansktalende menigheder i Slesvig, som synoden derefter anbefalede til autorisation på landssynoden i Rendsborg det kommende år.

 

1890

Bornholmerne i Ballum, Brede, Burkal og Rømø har ikke fremgang. De stillede sig venligt, dels afvisende over for landsbykirken. Den grundtvigianske menighed i Mjolden, bestående
af 7 familier med 21 sjæle, bærer i dens holdning imod den lutherske landskirke – også deri, at der findes blandede ægteskaber, gennem hvilke til landskirken hørende familier foranlediges til at holde sig til den – helt en sekts kendetegn. Bortset fra denne menighed findes der i Døstrup og Randerup endnu to familier, som tilhører denne sekt.

 

Man havde sandelig tjek på de ting, der skete inden og uden for autoriserede kirkelige kredse dengang. Således  kunne man berette, at udsendige fra Christiansfeld Brødremenighed kommer til Abild, Burkal, Højst, Nr. Løgum, Ballum og Bylderup. Til de to sidste sogne nu også Nordslesvigs Indre Mission. Dette udsendinge – væsen bliver nogle steder understøttet af præsterne, andre forekommer det af meget tvivlsom værdi.

Christiansfeld Brødreby var grundlagt i 1773 af svenskeren J. Briant som datter-by af Zinzendorfs Herrnhut i Sachsen. Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark blev stiftet i 1861. i 1864 sendte de masser af sine kolportører til fronten. Stakkevis af Ny Testamenter blev uddelt til soldaterne

Kirkelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig blev stiftet i Aabenraa i november 1886. Foreningens drivende kraft og sekretær – fra 1907, var den unge andenpræst H. Tonnesen.

 

1891

I Ballum hersker der et meget stærkt og ivrigt religiøst liv. Præsten og udsendinge fra Indre Mission og Brødremenigheden holder bibelsamtaler…..Baptisterne synes her forsvundet….

Men Bornholmerne har udbredt sig meget stærkt – De har fem søndagsskoler. Sidste vinter opholdt sig tre agitatorer fra København, som hver aften holdt foredrag og øgede tilslutningen. Mange nye medlemmer er blevet optagne ved en generalabsolution. Alligevel har de erklæret at ville stille sig venligt til kirken. Der bygges nu et bedehus. Bornholmerne i kirkebyen håber præsten at holde ved kirken i forbindelse med Indre Missions – retningen.

 

1892

Bornholmerne i Ballum virker i det stille ud fra deres nye bedehus. Den nye Danske Salmebog er indført i de fleste sogne.

 

1893

Bornholmerne er venlige, baptisterne går tilbage, adventisterne frem. Grundtvigianerne i Mjolden (20 personer), Ballum (1 familie), Døstrup (1), Randerup (1) kendetegner sig selv ved deres absolutte afsondring fra den evangelisk – lutherske landskirken

Udsendinge fra Kirkelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig optræder i Bylderup, Abterp (Brede), Ballum, Løgumkloster, Burkal, Mjolden og Tønder. Man bedømmer
deres virke gunstigere end Gemeinschafts-folkene. Der er begyndt med kristelige foreninger for unge, som virker til velsignelse.

Vi skal måske lige tilføje, at den rent lægmands – prægede Gemeinschafts-verein er stiftet 1858 af Baron J. von Oertzen i Hamborg. Han talte også ved Indre Missions første årsmøde i juli
1887.

 

1896

Baptisterne har fået en prædikant i Emmerlev. Af  Adventisterne i Visby var der kun to tilbage. Prædikanten er flyttet.

De udtrådte grundtvigianere viser sig i deres bestræbelser for at modarbejde landskirken nu helt og holdent som sekterere. I Mjolden danner de et fast, af kirken udtrådt samfund, idet seks familier, alle boende i Forballum, hver 14. dag holder deres gudstjeneste, ved hvilken Paulsen, Bovlund, er ordfører (Sprecher).

Overgrebene mod landskirken – man døbte og viede medlemmer af landskirken, som ikke var udtrådte – er nu opførte dér. Der bor endnu i grundtvigiansk familie i Ballum, 2 i Randerup, 1 i Døstrup. Også de ikke – udtrådte grundtvigianeres bestræbelser bør, såfremt de går ud på en virkelig adskillelse fra Landskirken, betragtes som sekteriske. Partiet har købt det gamle tinghus i Visby, i hvilken det hver 4. uge afholdes agitations – forsamlinger. Indtil nu uden mærkbart resultat.

Bornholmerne er egentlig mindre kirkefjendske end grundtvigianerne

Der er medlemmer i Ballum (mange), Brede (10 familier), Burkal (mange), Emmerlev (50 personer), Hostrup (enkelte), Hjerpsted, Ravsted, Tinglev (nogle). Deres leder bor i Skast, men har ingen tilhængere dér.

I de danske menigheder mere bekendt er Indre Mission, nu betegnet som ordmission til forskel fra den uforglemmelige Wichern stammende gerningsmission. (Pastor Joh. Henrich Wichern grundlagde 1833 børnerednings – hjemmet ”Das rauhe Haus” i Hamborg, og blev dermed en af den tyske diakonis fædre) .

Ordmissionen har åbenbart lettere end den egentlige, med rette således kaldte Indre Mission. Den taler ud i det almindelige og søger på sin side opvækkende at få fat i enkelte sjæle, skønt mest netop ikke dem, som står fjernt, griber altså ind i det beskikkede præsteembede, og synes, hvor dette sker i tilstræbt konkurrence, ikke at være utænkelig.

Gemeinschafts- folkene bedømmes mindre gunstigt af kirkeforstander- skaberne skønt deres udsendinge vel også bringer virkelig opbyggelse til mange og imødekommer et behov for rigeligere forsyning med Guds ord og inderligere fællesskab.

Helt anderledes står udsendingene for Kirkelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig i det almindelige omdømme. De underordner sig præsteembedet og er anvist at holde sig borte der, hvor præsten ikke ønsker deres virke. De beflitter sig også alvorligt på at fastholde den kirkelige
frelserlære. En af deres udsendinge har sin bopæl i Ballum. Her er der stiftet foreninger for unge mænd og kvinder , som nu den ny udnævnte præst, Paul Duysen Paulsen.

Han holder også godt besøgte andagter i Tønder, desuden i Abild, Burkal, Bylderup, Døstrup, Nr. Løgum og Ravsted. Nogle steder berettes der udtrykkeligt om deres velsignede virke, andre steder dømmer man mindre gunstigt. Foruden dem kommer også en enkelt gang en af de Christiansfelder Herrnhutere, men kun sjældent, mest i Løgumkloster, Højst og Ballum.

Af opbyggelig litteratur findes i de danske menigheder Sædekornet af pastor Tonnesen, Nordslesvigsk Søndagsblad, kirkelige del, Kirkeligt Søndagsblad og Indre Mission Tidende og anden dansk religiøs litteratur. Beretningen slutter:

 

• Kristendommen, og det vil sige den levende, sunde, kirkelige kristendom vil forblive surdejen i folkelivet og jordens salt

 

1897

Lysten til opbyggelse i private forsamlinger og lægmands – vidnesbyrdet er fortsat mange steder tiltagende, således i Ballum, Burkal, Bylderup, Emmerlev, Løgumkloster, Nr. Løgum, Ravsted. Det er jo et tegn på kristeligt liv, særdeleshed på alvorlig spørgen efter Gud og sjælens salighed. Også offervilligheden til kristeligt formål skal med glæde anerkendes hos disse kredse. Ganske vist følger så også undertiden usundt væsen med, som det plejer at være tilfældet hos sådanne bevægelser. I flere beretninger fra sognene erklærer man at spore liden velsignelse af lægmands – vidnesbyrdet.

 

1899

Indre Mission udøver et voksende virke og har i flere menigheder mange venner. Der holdes mange forsamlinger. Bibelsamtalemøder bliver ny yndet. Missionsuger holdes i kirker og
skoler. I enkelte menigheder foregår stor vækkelse. Menighedslivet fremmes dog enkelte steder gennem Indre Mission. Det sker for eksempel i Ballum og Burkal. Men i Bredebro forsøgte de at trænge ind, hvor man ikke ønskede dem.

I Højst havde private i 1898 bygget et forsamlingshus, som ikke blev benyttet. Nu skal det være taget i brug af en udsending fra Brødremenigheden og altså være indviet.

I øvrigt har Konsistoriet i Kiel truffet bestemmelser, som nogenlunde afgrænser udsendinges virke over for præsteembedets arbejde. Gemeinschaft synes, at blive svagere i deres arbejde. Den bekæmpes også af Indre Mission. Bornholmerne er ret rolige.

 

1901

Det er blevet forbudt indremissionærerne at tale ved bårerne i hjemmet uden præstens tilladelse. Rejsningen af missionshuse synes at have mindre betydning for sagen, mindst for
de byer, hvor de står. I kirken i Brede har pastor Tonnesen med kirkeforstanderskabets tilladelse fejret årsfesten for unge mænd og kvinder.

Sektvæsenet er tiltagende. Baptisterne med deres falske dåb af genfødte har flere tilhængere, Sølsted (8), Ballum (7), Brede (10), Burkal (5), Bylderup (10), Døstrup (7), Emmerlev (8), Højer (1), Visby (4).

Den grundtvigske frimenighed, som har sit hovedsæde i Forballum ved Mjolden, tager ikke til. Men flere, som bliver i landskirken, holder sig til den. Og det tidligere tinghus i Visby bliver grundtvigianernes national – religiøse tanker ivrigt propaganderet i hyppige forsamlinger.

 

1903

Gemeinschaftsverins virke bliver stadig svagere. Kirkelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig har ikke just fundet videre udbredelse, men står som hidtil i ivrigt og frugtbart arbejde, afholder missionsfester m.m.

Baptisterne har deres centrum i Bredebro. Der derboende baptist – prædikant Andreasen holder ivrige prædikener i byen. Bornholmerne havde cirka 50 tilhængere.

 

1905

Indre Mission arbejder i alle de menigheder, hvor den har fået fodfæste.

 

1907

Baptisterne har i Løgumkloster bygget et kapel med bolig til prædikanten.

 

1909

Gemeinschaftsverein er ved at uddø. Derimod blomstrer i talrige menigheder Indre Mission. I ikke så få menigheder, har den eget missionshus, i Tønder endda et missionshotel.

 

1911

Den nye provst , W. Steffen indførtes 1910 i sin nye stilling i Tønder. Sektvæsenet havde ikke den store betydning. Men det var nu ikke hele sandheden. For aldrig har Indre Mission haft større tilslutning som dette år. Omkring en tredjedel af sognene i Nordslesvig var præget af Indre Mission. Man havde opført 11 missionshuse og Sædekornet opnåede et oplagstal på
8.000. hele 21 missionærer fungerede i området. Foruden Missionshotellet i Tønder havde man også efterhånden tilsvarende hoteller i Aabenraa, Haderslev og Gråsten.

 

1912

I 1912 skete der en splittelse af Indre Mission i Nordslesvig. Uenighederne handlede om det nationale. Bevægelsen ønskede at holde sig uden for politik og ikke blande sig i nationalitetsspørgsmålet. Identiteten som kristen spillede en langt større rolle end det at være dansk. Sprængningen gik hårdt ud over Indre Mission Nordslesvig. Det betød en massiv tilbagegang. De fleste missionærer valgte dog at blive hos Hans Tonnesen.

Splittelsen gik på tværs af tysk – og dansksindede. Missionshusene blev også delt. I Bolderslev og Agerskov var der en frygtelig strid om missionshusene.

 

1915

Baptisterne og Adventisterne er i tilbagegang. Den grundtvigianske frimenigheds størrelse er kun ringe

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.tidsskrift.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler – heraf 207 artikler fra Sønderjylland
• Da Christiansfeld opstod
• Præster og Godtfolk i Sønderjylland (b)

 

• Under Tønder (283 artikler)
• Brorson – en præst fra Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Hostrup, Jejsing og præsten
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Møgeltønder Kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Vajsenhuset i Tønder
• Åndens folk i Tønder

 

• Under Aabenraa (169 artikler)
• Kirker syd for Aabenraa
• To kirker i Aabenraa

 

• Under Højer:
• Højer Kirke
• Den sure præst i Højer

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler)
• Livet omkring Bov Kirke
• Ligvognen fra Frøslev
• Ryd Kloster

 

Redigeret 20.09.2021