Dengang lød kirkeklokkerne, når der var brand. Alle vidste, hvad de skulle gøre, og hvad de havde pligt til. Den, der skødeløst eller bevidst havde været skyld i branden blev smidt i ilden. Efterhånden blev brand en folkeforlystelse. Mobile værtshuse kom til. En cykel blev anskaffet til det rullende materiel. En brandmand med håndsprøjte var den første på stedet. Under Folkestrejken i 1944 blev brandvæsnet mødt af fjendtligheder. Brandofficeren fik sin egen bil. Tophastighed: 40 km/timen. Vi kigger også på større brande frem til 1970

 

Skynd dig hjem, det brænder

Det er efterhånden en del år siden. En eftermiddag ringer min kone op i butikken:

• Skynd dig at komme hjem, det brænder.

På  vejen møder jeg et par brandbiler, der åbenbart kører hjemad. Nåh det tænkte jeg, det er nok ikke så galt. Men ak. På Østerbrogade holder 5 – 6 brandbiler
og et tilsvarende antal på Vordingborggade. En betjent vil ikke lade mig komme igennem, trods det at jeg bedyrer, at jeg bor i den ejendom, der brænder.

Heldigvis hører min kone, at jeg højlydt protesterer. En del af beboerne havde søgt tilflugt på det nærliggende værtshus, Hermod.

 

Få  meter fra soveværelset

Min kone havde været lidt sløj, og lagt sig til at hvile i soveværelset. Pludselig hører hun et overdøvende brag. Et fjernsyn i baghuset var eksploderet, et par meter fra vores soveværelse. Vinduer splintredes og en kæmpe flamme kunne ses. Kun brandværnets hurtige og effektive indsats hindrede at branden bredte
sig til forhuset. Tak for det Københavns Brandvæsen.

Det er ikke altid, det går sådan, og at jobbet som brandmand er farlig, vil kunne ses bagerst i denne artikel, hvor vi har fundet de største brande gennem 100 år. Og nu er i advaret. Dette er en større artikel.

 

Brandvæsen i Rom

Allerede i det gamle Rom havde man organiseret et brandvæsen. Godt nok var det bestemmelser om, hvordan man skulle forholde sig i tilfælde af brand i biskop Jens Krags stadsret af 29. januar 1294. Disse blev fulgt op af andre retningslinjer.

Der var skærpelser for byggeri, herunder forbud mod lerklinede vægge og stråtage. I 1731 oprettede man Kjøbenhavns Brandforsikring. Det skete efter den katastrofale brand i 1728. Her favoriserede man de murede huse.

På  en gammel brandfane fra 1728 stod følgende:

• Næst Gud ved Flid og Kunst og Vand
• Ildens Kræfter dæmpes kan.

 

1.640 huse og to kirker brændte

I 1728 nedbrændte 1.640 huse og 5 kirker. Og 1795 gik det ud over 943 huse, Nikolai Kirke og Rådhuset. Og efter englændernes bombardement i 1807 blev 305 huse, Frue Kirke og Universitetet ofre for ilden.

 

Man skød med kanoner

Dengang dundrede trommeslageren løs på sin store tromme, og vægteren peb i sin fløjte, når der var brand. Ned ad gadens ujævne bane jagtede en hest, der trak en slæde, hvor vandtønderne befandt sig. Inden da havde kirkelokkerne lydt. Og det var et slag for skorstensild. Var det fra 2 – 7 slag, så var det hus-ild.

Var det særlig fare for på færde , skød man kanoner fra voldene. Ja det fortælles, at Frederik den Sjette bad om at blive vækket i tilfælde af ildløs. Og han gik ikke i seng før faren var over.

 

Man havde pligter

Ved ringningen hidkaldtes alle tømrer, fiskere og bådsmænd. Deres pligt var at bestige det brændende hus og søge at slukke. Det påhvilede dragerne at skaffe vand med kærer og trillebør. Vognmændene skulle køre vandet i deres vogne.

På  rådhuset opbevaredes læderspande og stiger. De var delt ud i forskellige kvarterer. Og hvert kvarter havde sit samlingssted. Rodemesteren og vagtskriveren skulle sørge for, at disse remedier kom til brandstedet.

 

Altid to heste parat

I gaderne op til brandstedet skulle dem, der havde brønde, sørge for straks, at der kom vand til brandstedet. Hvis nogen med vilje eller ved forsømmelighed, havde været årsag til ilden, skulle vedkommende straks kastes i ilden – uden nåde. Vognmandslavet skulle ifølge Lavs-skraaen af 1610 altid have et par heste stående hos en lavsbroder, så man kunne bringe brandsprøjten til brandstedet.

Enhver borger i nærheden af ilden skulle, når det var mørkt, udhænge en lygte foran sin dør, og måtte først slukke den næste morgen. I 1686 satte Christian den Femte en undersøgelse i gang omkring hovedstadens slukningsredskaber. Det skete efter anmodning af politimester Klaus Rasch. Og så fik København sandelig en branddirektør, Herman Garding. Han rejste straks til Holland og indkøbte 8 moderne brandsprøjter, hvoraf de syv var fuldt udstyret med slanger og andet tilbehør.

 

Kompetence-stridigheder

Når der var brand, så mødte både politimester, stads-hauptmanden og branddirektøren. Og næsten hver gang opstod der kompetence-stridigheder. Da
brandvæsnet under en brand på Christianshavn i 1804 heller ikke fungerede tilfredsstillende , mistede kronprinsessen tålmodigheden. Han forlangte at Danske Kancelli skulle give en forklaring. En kommission blev nedsat. De kom til det resultat, at brandvæsnet trængte til en lang række forbedringer. Og disse udgifter blev anslået til 85.000 Rigsdaler.

Brandvæsnet fik overladt Nicolai Kirke. I 1820 påbegyndte man restaureringen af det stærk medtagende tårn. Og her havde man til huse i mange år. Og fra tårnet havde man en god udsigt i tilfælde af – brand.

 

47 store sprøjter

I midten af det 19. århundrede bestod materiellet af 47 større sprøjter, 14 kabinetssprøjter og 48 baljesprøjter samt stiger, der var fordelt på 42 forskellige steder, ved kirker og andre offentlige bygninger.

Hvis ilden havde noget en hvis styrke, måtte byens øverstkommanderende, kommandanten, en søofficer, politimesteren, Stads-hauptmanden, vandinspektøren, vandmestre og mindst 200 infanterister  give møde. Denne ordning bestod helt til 1860.

 

Det kommunale vandværk

Åbningen af det kommunale vandværk i 1859 var en revolution for brandvæsnet. Nu kunne man forbinde brandslangerne med trykvandledningerne. Byens
vækst medførte også, at man i 1860 oprettede seks faste brandvagter fordelt i de forskellige kvarterer , og for at sikre hurtig hjælp blev disse vagtstationer forbundet med et teknisk vidunder – telegrafen.

Nicolai Kirketårn blev hoved-station og fungerede som sådan indtil 1892. De seks brandvagter var alle beliggende inden for voldene, men i 1865 oprettedes desuden tre på broerne. Det vil sige Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. En brandtelegraf blev installeret på Trianglen.

I 1867 blev der truffet aftale med det nyoprettede kommunale brandvæsen på Frederiksberg om gensidig hjælp mellem stationerne på Gasværksvej og i Pile Allé.

 

Ikke begejstret for brandindsatsen

Indehaveren af Carlsberg, brygger og kaptajn J.C. Jacobsen var ikke begejstret for brandindsatsen i København. Han forespurgte justitsministeren om denne ville lade udarbejde og foreligge Rigsdagen en ny fuldstændig lov om brand – og slukningsvæsnet i København.

Bryggeren mente, at størstedelen af styrken på 4.000 mand ikke var tilstrækkelig øvede. Han mente, at brandvæsnet skulle sortere direkte under kommunen.
Det hele resulterede i Lov om Brandvæsnet i Kjøbenhavn af 15. maj 1868. I 45 paragraffer blev alt hvad der havde med brand at gøre, behandlet.

 

Endnu et regulativ

Den 21. juni 1870 udsendtes Regulativ for Kjøbenhavns Brandvæsen. Disse to love var en virkelig fornyelse for brandvæsnet i København. Nu bestod væsenet af 101 fastansatte og en reserve på 400 mand, samt en mobil service på 24 mand udvalgt blandt eller uden for det almindelige reservekorps.

En ledelse af fem faste officerer, som ikke måtte beklæde andre erhverv, og som var pensionsberettiget skulle lede brandvæsnet.

En nye epoke i Københavns historie var indledt. Men det var ikke let, at sidde i ledelsen af brandvæsnet. Man blev med rette eller urette udsat for en særdeles hårdhændet behandling i dagspressen.

 

Folkeforlystelse, når der var brand

Det var lidt af en folkeforlystelse, når der var brand dengang. Særlig nå branden krævede flere dampsprøjte. Og når så havnens damsprøjtebåd og militæret hjalp med, ja så var den hjemme. Mest spændende var det, når en af byens tømmerpladser gik op i lys lue. Pludselig kan natten blive helt livlig ved sådan en brand. Drosker og cykler i massevis valfarter til brandstedet til stor gene for redningsmandskabet.

Selv selskabsklædte herrer og damer kunne afslutte en fornøjelig aften ved at gå til ildebrand. Under høje protester og under skrig og tumult blev publikum drevet tilbage. En masse vrede ord om politiets brutalitet føg gennem luften. Forretningsdygtige folk slog mobile beværtninger op, så man samtidig med at man nød ildens hærgen kunne få sig en lille en.

 

Brandmændene strejkede

Brygger Jacobsen stillede en ny dampsprøjte til rådighed i 1882. Det var en ny tysk model. Det vil sige, at man fik den til låns i første omgang. Da man ikke var helt tilfreds med den, ville man aflevere den med tak for lån.

Brandmændene var ikke tilfreds med deres løn, så de strejkede simpelthen, indtil de fik deres krav igennem. Man måtte dog i begyndelsen nøjes med bøder. Og indkvarterings – forholdene, der var under al kritik, blev også forbedret.

Christiansborgs Slots brand kunne have udviklet sig meget mere katastrofalt end det egentlig gjorde. Slotskirken og Thorvaldsens Museum kunne have gået med i luerne. Men trods dette kritiserede Brygger Jacobsen indsatsen.

 

Et nyt regulativ

Et nyt regulativ så dagens lys den 15. marts 1890. På en gang betød det både en udvidelse og en rationalisering af brandvæsnet. Materialet blev forøget betydelig, og mandskabet blev forøget fra 147 til 180 mand.

Nu skulle der ansættes 24 faste kuske. Tidligere var det kun 9 lejede. Man opretholdt de to reservekorps. Men det store reservekorps på 400 mand blev ophævet i 1903. En indskrænkning af de små stationer og vagtlokaler blev foretaget. Antallet skrumpede ind til 6 stk. Men de store stationer i Adelgade og på Fælledvej blev udvidet.

 

Brandinspektør fik egen bil

En ny hoved-brandstation blev taget i brug. Man sagde farvel til Nicolai Kirke. Her havde brandstationen haft til huse siden 1807. Det var nødvendigt, at brandinspektør Meyer kom hurtigt til brandstedet. Men om natten var det vanskeligt at få en droske. Så det skete ikke så få gange, at brandinspektøren måtte gå til brandstedet.

I 1892 blev der derfor anskaffet en landauer til brandinspektøren eller vicebrandinspektøren. Og minsandten så blev der i 1895 også købt en vogn til den vagthavende assistent. Denne blev i 1907 erstattet af en automobil. Det var en 4 – personers Peugeot, der var i stand til at køre den rasende fart af 40 km i timen.

 

En cykel til det rullende materiel

Det skal lige nævnes, at man i 1899 forbedrede det rullende materiel med en cykel. Formålet var, at man straks ved alarmering kunne sende en brandmand afsted med en håndsprøjte. I 1901 – 02 blev Brønshøj, Valby og Sundbyerne indlemmet i Københavns Kommune. Det betød, at der blev oprettet en brandstation på Kløvermarksvej. I 1905 oprettedes en brandvagt i Rytterskolen i Valby. Og endelig i 1907 fulgte brandstationen Tomsgården på Frederikssundsvejen.

 

Nyanskaffelser

Nogle af de seneste anskaffelser var to mægtige mekaniske stiger, der havde den fordel især for ældre brandfolk, at man ikke behøvede håndkraft for at rejse dem. Det skete nemlig automatisk ved hjælp af en kulsyretrykmaskine, der kunne rejse  stigen op til 4. – 5. sals højde.

Ja og så var det jo også de elektriske lygter, der tillod mandskabet at vove sig ind i rum, hvor der kunne tænkes at være eksploderende luftarter. Man havde også fået nye røgmasker og røghjelme, der skulle beskytte ansigtet, og af hvilke luften førtes fra en beholder med komprimeret luft, som blev båret på ryggen.

Brandværnet havde fået deres telefonnummer, nemlig noget man kunne huske nr. 1400.

 

Den første automobilsprøjte

I 1913 blev der anskaffet en automobilsprøjte, som var den første her til lands. Det var en 6 – cylindre Dennis. Den fik kælenavnet Engelskmanden. Brandinspektøren fik også en ny bil, mens den gamle blev brugt som skolevogn til oplæring af chauffører.

Men i 1919 skete der noget stort. Man sluttede en kontrakt med Daimler – Mercedes om levering af i alt 27 køretøjer:

• 1 personvogn (skolevogn),
  2 lastbiler (heraf en skolevogn),
• 7 motorsprøjter
  7 motortendere,
• 8 ambulancer,
• 1 automobildrejestige og
• 1 automobil – stige

Alle disse automobiler fik man dog først leveret i 1920 – 24. I 1927 kom yderligere automobiler til brandvæsnet i København.

De tre gamle damsprøjter, som sidst havde været i brug i 1924, blev brugt som reserve. Før bilernes indtog havde man 54 heste, og de sidste 8 blev først solgt i 1930. Staldene blev nu til garager og værksteder.

 

Ny brandstation

En ny moderne brandstation blev opført på Enghavevej. Og i 1931 påbegyndtes de første forsøg med radioforbindelse mellem hoved-stationen og køretøjer
på gaden. Efter 9. april 1940 indførtes forhøjet beredskab. 5.000 CB – pligtige indkaldtes til vagttjeneste på anneksstationer og hjælpebrandvagter.

Som led i de forebyggende foranstaltninger, foretog man i begyndelsen af 1939 en frivillig pulterkammer – rydning i den indre by. Ved den lejlighed blev der fjernet ca. 1.000 tons.

 

Mødt af fjendtligheder

Mange brande opstod på grund af sabotage og Schalburgtage. Brandene blev også større og farligere. Brandvæsnets indsats under Folkestrejken i 1944 krævede særlig konduite. Talrige steder havde befolkningen tændt bål i gaderne. Andre steder havde man sat ild på tyskvenlige firmaers forretninger og værksteder. Når brandvæsnet havde forceret barrikaderne i gaderne, blev man mødt med fjendtligheder. Enkelte steder måtte man helt opgive slukningen.

I løbet af bare et døgn var der 43 brandudrykninger og 256 ambulanceudrykninger
.

 

Ambulancekørsel

Ambulancekørslen blev påbegyndt af Foreningen for Lægevagtstationer i 1866. Man stationerede to ambulancevogne hos politiet. Men brandvæsnet forslog at de overtog disse ambulancer, da man både havde kuske og heste til rådighed. Fra 1898 overtog man derfor ambulancekørslen. Oprindelig gjaldt aftalen kun kørslen med til-skade-kommende. Men i 1899 udvidedes tjenesten til sygdomstilfælde, hvor der forelå en lægeerklæring om hurtig og skånsom transport.

I 1907 kom transport af ugifte fødepatienter under forsorg af Foreningen for ulykkeligt stillede Mødre.

Antallet af udrykninger var i 1898 i alt 175. Det voksede efterhånden til i 1930erme at udgøre ca. 34.000 udrykninger årligt. I 1909 udvidede man så man i alt havde 6 ambulancer. Indtil 1913 ledsagede en politibetjent altid ambulancen.

I 1921 anskaffede man 8 moderne motorambulancer. Hermed overtog brandvæsnet helt ambulancetjenesten, og afleverede det gamle materiel til Røde Kors.

Den 19. oktober 1942 blev kongen kastet af sin hest på Esplanaden. Den tilkaldte ambulance førte kongen til Amalienborg for senere at føre majestæten til Diakonissestiftelsen. De to brandmænd fik tildelt den kongelige belønnings- medalje i sølv med krone og med tilladelse til at bære samme.

 

1870

Frederiks Hospitals søndre pavillon mod Amaliegade nedbrændte, og det nye kommunale brandværn blev stillet på en alvorlig prøve. Livgarden assisterede ved evakueringen af de mange patienter. Dette skete den 24. december.

Blot to dage efter var der en voldsom brand i Livrente – og Livsforsikringsanstaltens kontorer i Navigationsskolens bygning i Havnegade, hvor vanskelige tilgangsforhold hæmmede slukningsarbejdet.

 

1872

• På Vesterbros Badevej 11 (Nu: Eskildsgade) var der den 14. april udbrudt brand i en 4 – etagers beboelsesejendom med kun en trappe. En ung pige styrtede ud
  fra kvisten og blev dræbt. De øvrige beboere blev reddet af brandvæsnet og frivillige. Der var særdeles vanskelige omstændigheder. Tro brandmænd blev dræbt og flere sårede.

1873

• Den 6. december nedbrændte Skæremøllen, Lygtevej 60 (Nu: Nørrebrogade 200). Tre gange i forvejen havde møllen været hjemsøgt
  af brand.

1880

• Ved en brand i dampmøllen den 28. februar i Store Kongensgade 40 skete der stor materiel skade.

1881

• Den 24. juli var der kraftig brand i Kirstineberg Mølle og Brødfabrik på Lyngbyvej.

1882

• En farlig brand opstod den 22. oktober i Triers Tømmerplads, St. Kongensgade 27.

1884

• Den 3. – 4. oktober brændte Christiansborg (se artikel: Christiansborgs Brand)

1885

• Den 19. april brændte Ris-møllen på Bodenhoffs Plads. Og den 16 maj gik det ud over Blegdamsmøllen, Møllegade 25 med tilstødende bygninger nedbrændte totalt på grund af utilstrækkelig vandforsyning.

1886

• De Forenede Kirkeskoler i Nørregade 37 brændte. En brandmand kom alvorlig til skade.

1887

• Den 25. november var der brand i Efterslægtens Skole Østergade 5. Her blev to brandmand kvæstet under nedstyrtning.

1888

• Under en banket den 18. november i anledning af Kong Christian den Niende i anledning af hans 25 års regeringsjubilæum antændte et stearinlys brandfarlige dekorationer. Med slotsbranden i erindring mødte brandvæsnet talstærkt op. Branden fik dog ikke det store omfang.

1889

• En vanskelig skibsbrand opstod ombord på S/S Kiev ved Toldboden. Ladningen bestod blandt andet af kork, fjer og klid. Branden udviklede en kvældende røg til stor gene for slukningsarbejdet.

1890

• Det store Kieler – pakhus på Toldboden udbrændte totalt.

1891

• Omfattende brand den i Eddikebryggeriet, Strandgade 12, hvor brandvæsnet havde en 7 meter lang, hård og sur tørn i 5 graders frost.

1892

• En brandkatastrofe opstod på Folketeatret den 21. december. Kvindelige statister med hørparyk  kom for nær åbne gasblus. To af dem døde af deres
  forbrændinger.

1893

• En omfattende brand hærgede den 23. februar et baghus med tilstødende sidefløje til ejendommen, Kongens Nytorv 6. 8 brandmænd kom til skade.

1894

• Den 9. august opstod der brand i Burmeister & Wain’s søndre værkstedsbygning på Refshaleøen. Branden blev først slukket efter 5 timers forløb og ved hjælp af ikke mindre end 7 dampsprøjter. Bagbygningen med tilstødende sidebygninger til ejendommen, Store Kongensgade 63 blev atter hjemsøgt den 20. november. Det var ikke første og sidste gang.

1895

• Den 10. februar var der tagbrand i Citadels-kirken. Seks dage efter var der ild i Brændevinsbrænderiet i bagbygningen til Rådhusplads 67. To brændevinsbrændere blev stærkt forbrændt.

1899

• Den 23. maj eksploderede noget krudt i en bygning tilhørende Hærens Laboratorium, beliggende på Refshalevejen. 8 personer blev dræbt og 2 blev alvorlig kvæstet. Den 12 juli skete der en overkogning af limpotte i et snedkerværksted i beboelsesejendommen Nordvestvej 26 (Nu: Rantzausgade). 29 beboere var i livsfare. De 25 blev reddet under særdeles dramatiske omstændigheder, men 4 omkom.

1901

• To dampsprøjter blev med tog sendt til Kalundborg, hvor et savværk var i brand. Branden havde bredt sig til 20 ejendomme.

1906

• Den 5. april blev to kvinder reddet fra bagbygningen til ejendommen Landemærket 11 fra øverste etage.

1907

• I en 4 – etagers værkstedsbygningen til ejendommen Store Kongensgade 101 bjergedes flere indespærrede arbejdere i sidste øjeblik ved hjælp af stigerne, mens 2 arbejdere ikke stod til at redde. Tre brandmænd kom til skade.
• Den 5. oktober skete den første store biografbrand i Frederiksborggade 22. Ilden var opstået i operatørrummet. Publikum nåede ud af biografen uden panik. Tildragelsen førte til en skærpelse af biografbestemmelserne.

1910

• En eksplosions – brand opstod den 19. juli i petroleums – tankskibet Standard, der lå ved Refshaleøen med en last på 4.000 tons brændstof. Fra 23 strålerør blev skibet overdænget med vand.
• Dagen efter var der hårdnakket silobrand i Dampmøllen, Overgaden oven Vandet 30. Den intense strålevarme antændte flere nærliggende bygninger. Først efter 10 ½ døgns forløb var silobranden nedkæmpet.

1912

• Under en brand i beboelsesejendommen Bartholinsgade 11 den 29. januar blev en yngre kvinde fra 4. sal ved hjælp af springtæppe reddet.
• Den 3. – 4. februar fik brandvæsnet hjælp af hær og flåde ved en brand i Helsingørgades Sukkerhus. Et helt kompleks af ejendomme var i fare. Det
  vanskelige slukningsarbejde varede i 11 timer og foregik under 20 graders frost.

1914

• Den 21. januar startede en utæt varmekanal en antændelse af træværket i Jerusalemskirken i Rigensgade 19 tilhørende det metodistiske trossamfund. Kirken nedbrændte og det 44 meter høje spir styrtede sammen.
• Revner i skorstenen til restaurationskøkken i Cirkusbygningen , Jernbanegade var antagelig den 7. marts årsag til branden. Ved brandvæsnets ankomst skete der en kraftig røggaseksplosion, der fik tagkuplen til at falde. Fire brandmænd blev såret. Det lykkedes at redde to dyrepassere og nogle dresserede bjørne ud af garderobebygningen.
• Den 21. marts blev Malt-fabrikken, Gasværksvej 16, der rummede betydelig lagre af korn næsten helt ødelagt af brand. Hør var hængt til tørre i nærheden af gasblus.
• En eksplosionsbrand  af stort omfang opstod i Vesterbro Stentagepap Fabrik, Gammel Køgevej.
• Den 16. december måtte man assistere via brandtog til stor korn – og tømmerbrand i Sorø.

1915

• Den 4. marts bredte en mindre brand sig fra Hotel d’Angleterres køkken gennem hulrum op til de øvre etager, hvor der skete stor materiel skade. Brandvæsnet vækkede de sovende gæster og fik dem ud uden panik.

1916

• Alvorlig brand i beboelsesejendommen Vognmagergade 5 med fælles trappe forfor – og baghus den 29. oktober. Under vanskelig forhold lykkedes det
  for brandvæsnet at bjerge 12 personer. To af disse afgik senere ved døden.

1919

• Den 29. maj brændte en tre – etagers pakhusbygning, Kvæsthusgade 3, indeholdende brandfarlige stoffer som olie (i tønder), karbolineums, konsistensfedt, tvist etc. Dette gav anledning til en udsædvanlig voldsom eksplosionsbrand. Dette dækkede hele den indre by med sort, kvælende røg og satte brandvæsnet på en alvorlig prøve.
• Den 5. august var der assistance via brandtog til en kornsilobrand i Frederikssund.
• En svært tilgængelig bagbygning til Købmagergade 3, der hovedsagelig tjente som oplag af fernis, maling og lakker etc. nedbrændte totalt.
• En lignede brand skete den 16. oktober i bagbygning Store Kongensgade 40, hvor der på 3. sal var kemikalielager.
• Den 1. november var brandvæsnet rekvireret til assistance i Køge. Men brandtoget blev stoppet i Vigerslev, hvor den store togkatastrofe kort efter indtraf. Brandmandskabet fra brandtoget kunne øjeblikkelig sættes ind i redningsaktionen.

1920

• Den 23. januar krævede en lejlighedsbrand i Prinsesse Charlottesgade to menneskeliv.
• I baghuset til Løngangsstræde 37 opstod en trappebrand af farlig karakter. 18 mennesker blev reddet under dramatiske omstændigheder.
• Under aftenforestillingen på Scala-teatret Vesterbrogade opstod der brand på scenen. Tilskuerne forlod teatret uden panik. En brandmand blev forbrændt.
• Den 29. december opstod der brand efter forestillingens afslutning på Det Kongelige  Teater, som følge af antændelse af fyrværkeri. Ilden blev begrænset til et rekvisitrum og et kontor.

1921

• Frelsens Hærs 1000 m2 store brændeoplag, Strandvej 25 gik den 13. maj op i flammer. Den store brand truede med at brede sig til en række nærliggende beboelsesejendomme, men disse blev dog reddet.

1923

• Brand i en 4 – etagers lagerbygning med 2 – etagers tilbygning i Nansensgade 23. Dette krævede alt disponibelt mandskab samt hjælp fra militæret.

1924

• En slukning af en brand i Frihavnen vakte opsigt. Det var brand i M/S Formosa, der var lastet med 9.200 t kopra og soyabønner. Man slukkede branden ved hjælp af kulsyre.

1925

• Den 1. marts var der brand i forretnings – og beboelsesejendommen Nørrebrogade 108. Ilden opstod i kunstfyrværkerens bolig og ulovligt lager på 1. sal. Ved hjælp af stige blev der reddet 3 voksne og 1 hund. Ved hjælp af springtæppe reddede man 2 voksne og 2 børn.

1927

• Den 5. marts opstod der brand i en særdeles vanskelig tilgængelig kontor – og lagerbygning i 2. baggård, Gothersgade 8. Bygningen rummede kosmetiske
  artikler og kemikalier. 14 brandmænd måtte en tur på hospitalet.

1928

• Brændselsoplag samt kontor – og værkstedsbygninger, Vermlandsgade 9 stod i flammer. En frisk vestenvind gjorde sit til, at branden hurtig bredte sig. 60 mand og 23 stålrør skulle bruge 13 timer, inden de fik branden under kontrol.

1929

• Den 27. juni voldte en tagbrand stor materiel skade i Langelinie – pavillonen. Dette skyldtes en utæt skorsten.
• Det var også en tagbrand, der forvoldte stor materiel skade på Det Kongelige Teaters påklædningsafdeling. Yderligere skade blev begrænset af brandvæsnets store fremmøde.
• Den 6. oktober blev Jacob Holm & Sønner, Reberbanegade 3 atter hjemsøgt af brand. 10 strålerør måtte tages i brug.

1930

• En brand i sidebygningen i 2. baggård til ejendomskomplekset, Store Kongensgade 63 var særdeles vanskelig at bekæmpe på grund af adgangsforholdene.
• Den 6, juni var der udbrudt brand i Hotel Kongen af Danmark, Holmens Kanal. Seks personer blev reddet af en stige.

1931

• Den 21. november blev 23 personer indespærret ved en brand i en gammel en-trappes ejendom, Kronprinsessegade 46A. Alle blev reddet, nogle i allersidste øjeblik af brandvæsnets stiger.
• Den 15. december udbrød der brand i Nørrebros Teater, antagelig på grund af en henkastet cigaret. Hele tilskuerrummet blev raseret af ilden.

1932

• En eksplosion den 15. juli i et laboratorium i Knippelsbrogade, kvæstede 5 personer. Den ene af disse afgik senere ved døden.

1933

• Celluloid-varer blev antændt i en ikke godkendt tørreovn den 2. marts. Fyldepenne-fabrikken, Emdrupvej 28 udbrændte som følge af dette.
• En 4 – etagers forretnings – og beboelsesejendom, Amaliegade 43 blev den 21. april raseret af brand fra stue til tag. Et ægtepar med spædbarn blev reddet af en stige.
• En uagtsomt anvendt blæselampe var årsag til, at træspiret på Skt. Johannes Kirke, på Skt. Hans Torv delvis nedbrændte.

1934

• Den 20. juli var et hårdt døgn for brandvæsnet med tre storbrande. En større tagbrand i Søllerødgade, en tilsvarende på Sundholm og så endelig en pakhusbrand på Asiatisk Plads, Strandgade 29. Hele bygningen, som rummede korn og foderstoffer udbrændte.

1935

• Datidens kendte og meget søgte dansesalon Olympia, Hammerichsgade 4 udbrændte den 6. januar.
• Den 3. september hjemsøgtes den tidligere Amerika – båd S/S United States, der var solgt til Italien af en sabotage – brand.

1936

Den 25. maj nedbrænder et pakhus på Larsens Plads. Og den 28. november bliver et stort antal kostbare lystfartøjer og robåde ødelagt ved en brand i Studenternes Roklub i Sundkrogsgade. Ilden bredte sig hurtig til de omkringliggende træbygninger.

1937

• En ulmende cigaret med derpå følgende antændelse og kraftig røggaseksplosion var den sandsynlige årsag til, at Parkteatret, Østerbrogade 79  den 30. december led samme skæbne som Nørrebro Teater i 1931.

1938

• Under en brand, hvor der var særdeles vanskelige adgangsforhold, lykkedes det at redde 10 personer i mellem – og forhus, Adelgade 65 den 11. december.
• Atter engang brændte det hos Jacob Holm & Sønner, Reberbanegade den 16. december. Storbranden i garnspinderiet blev nedkæmpet med 26 strålerør.

1940

• Den 10. august bekæmpede brandvæsnet en hårdnakket brand i stiv kuling i en 55 meter lang træbro på Toldboden.
• Under slukningsarbejdet på Sundby Pakkassefabrik i Holmbladsgade den 28. september 1940 væltede en gavl, hvor fire brandmænd blev kvæstet, heraf to alvorligt. En udstødningsgnist fra gasgenerator antændte branden.

1941

• Optikernes Hus, Købmagergade 15 hærgedes af en ødelæggende brand den 18. februar.
• Den 23. december opstod der en storbrand i Otto Pipers Magasin, Rådhuspladsen 14 B. En kvinde indebrændte.

1942

• En brand hærgede på S/S Ursa i Redhavnen efter en sabotage. Skibet var lastet med tørfisk og hermetik bestemt for Tyskland. Der frøs her den 24. januar
  med 29 grader, og slangerne måtte hele tiden udskiftes.
• Den 26. juli opstod en eksplosions – brand på A/S Nordbjerg og Wedells Bådeværft i Stubbeløbsgade. Fem brandmænd kom til skade.
• En eksplosion hos Hanias, Otilliavej bevirkede, at en tre etagers bygning styrtede sammen. Fire blev dræbt og mange blev såret.
• Den 12. oktober var der brand i Vald. Larsens metalværk, Carl Jacobsensvej 19. Zinkaffald og elektronspåner frembragte så stærk en hede, at kun røgdykker i asbestdragter kunne komme til.

1943

• De danske Sukkerfabrikker i Langebrogade samt ejendommen, Knippelsbrogade blev ramt af et engelsk bombeangreb den 27 januar 1943. Målet har sikkert været Burmeister og Wain. De to ejendomme blev total skadede. Fire u-eksploderede bomber blev ved den lejlighed også fundet. Ved sammenstyrtning dræbtes en person og flere blev såret, heraf tre brandfolk.
• Den 10 marts brændte B & W´s brandfarlige hoved-magasin på Refshaleøen, til trods for 92 brandfolk og 29 strålerør. Antagelig var det et sabotageangreb.
• Den 5. maj blev A/S Nordbjerg & Wedells Bådeværft i Stubbeløbsgade ædelagt ved en sabotage – brand.
• Sundbyhallen på Englandsvej blev hærget af en sabotage – brand den 20. juni.
• Restaurant Wivex blev den 14. september raseret af en brand, opstået som følge af en henkastet cigaret.
• Skotøjs-fabrikken Globe i Stengade nedbrændte som følge af sabotage den 29. september.
• En tragisk hændelse skete den 17. oktober, da der udbrød brand i træoverbygning Skatø 2 i Øresund. En brandmand blev dræbt, da han styrtede 37 meter ned i en dyb skakt.
• Hans Just’s Magasiner, Århusgade 88 blev udsat for sabotage – brand.
• Den 2o. December blev Dansk Industri Syndikat i Frihavnen udsat for sabotage (Læs artiklen: Riffelsyndikatet på Østerbro)

1944

I krigens sidste år var der mange brande, som følge af sabotage og Schalburtage.

• Den 8. januar var der sabotage – brand mod Burmeister og Wain – Diesel, Wilders Plads.
• Radio-fabrikken, Always, Teglholmsgade var udsat for en større sabotage den 15. januar. Dette gentog sig igen den 13. maj.
• Den 25. april blev Hoved-stationens nabo, ejendommen Vestre Boulevard 27 – 29 blev offer for schalburgtage. 1.500 kg nitratfilm i boks, og hele bygningen udbrændte. En blev dræbt og flere blev såret herunder 4 brandmænd, da afprods-stige væltede.
• En fløj af B & W’s værksteds – og kontorbygning nedbrændte ved sabotage den 25. maj.
• Radio-fabrikken Neutrofon, Møntmestervej nedbrændte ved sabotage den 16. juni.
• Domus Medica i Amaliegade blev den 18. juni ramt af Schalburgtage.
• Dansk Industri Syndikat i Frihavnen, blev atter engang ramt af sabotage.
• -Borgenes Hus i Rosenborggade blev ramt af Schalburgtage den 24. juni.
• Og Tivoli hjemsøges af en ødelæggende Schalburgtage den 25. juni. Koncertsalen, Arena, Taverna m.m. blev ødelagt. Hele 67 strålerør måtte brandvæsnet bruge.
• Den 30. juni gik det ud over Varehuset Buldog, Nørrebrogade 16. Varehuset nedbrændte som følge af ildspåsættelse (Læs artiklerne 9 dage i Sommeren
  1944 på Nørrebro og Varehuset Buldog på Nørrebrogade).
• Den 6. december brændte Bohnstedt Petersens Autovirksomhed i Sundkrogsgade. Virksomheden blev svært beskadiget.
• Og den 19 december gik det ud over Det østasiatiske Kompagnis hovedsæde, Holbergsgade, som blev offer for Schalburgtage. Hovedsædet nedbrændte.

1945

• Hans Justs Magasiner blev igen ramt af sabotage den 12. januar. Det samme skete 10 dage efter.
• Den 19. januar 1945 gik det ud over Apolloteatret. Igen var det tale om Schalburtage.
• Carl Allers Etablissement, Familie – Journalens hjemsted, Lyshøjgårdsvej 1 blev også offer for Schalburgtage.-
• Den 21. marts blev alt disponibelt mandskab brugt. Byens brandstationer blev tømt for mandskab og materiel.  De blev brugt på forskellige skadesteder, Shellhuset, Kampmannsgade, Arbejdsmændenes Forbunds bygning, Nyropsgade, Dansk Ingeniørforenings hus i Vester Farimagsgade og Søndre Boulevard 106. Endvidere styrtede en fløj af Teknologisk Institut, Hagemannsgade brændende sammen. Desuden blev der ydes assistance til Frederiksberg Brandvæsen (Læs artiklerne, Bomber over Den Franske Skole og Dan Franske Skole – endnu mere)
• Den 28. marts blev Radiofabrikken Always , Teglholmsgade ødelagt ved sabotage.
• Den 21. maj opstod der ild i Hotel Cosmopolite, Gothersgade 2. Der opstod ild på trappeafsatsen, hvorved loftetage og tag kom i brand. Fire kvinder blev nedtaget ad stige.

1946

• Tilbageslag af flammen i et gasapparat var årsag til storbranden i industriejendommen Struenseegade 15, hvor de fleste etager udbrændte den 20. januar. 24 strålerør anvendtes.
• Forsamlingsbygningen Borgernes Hus, Rosenborggade, hjemsøgt af større tagbrand den 4. februar.
• I Skandinavisk Kokosvæveri udbrød der 17. maj en hårdnakket og ubehagelig brand. Halm og saltpeter-syre blev antændt.
• En henkastet cigaret førte til brand og røggaseksplosion den 18. maj i Grøndalsteatret, Godthåbsvej 222. Teatret blev helt ødelagt.
• En kemikaliebeholder eksploderede og laboratoriebygningen hos A/S Alfred Benzon, Halmtorvet 29 udbrændte. 8 blev kvæstet og 1 døde.

1947

• Fire eksploderende iltflasker hæmmede slukningsarbejdet den 18. februar ved en omfattende brand hos A/S KZ – Aero, Sluseholmen 14.
• Lynnedslag forårsagede brand i Eigtveds Pakhus, Wilders Plads den 10. juli. Bygningen rummede kornaffald og gav anledning til et meget langvarigt slukningsarbejde.
• Fire personer blev reddet under brand i en – trappes ejendom, Amagerbrogade 64 – 66 den 12. december.
• I ejendommen Nyhavn 31B og C blev 11 personer reddet ned ad brændende røgfyldt trappe den 27. december.

1948

• Med 130 mand og 37 strålerør måtte brandvæsnet den 6. oktober i 15 timer bekæmpe ilden i den brandfarlige last på M/S Takoradian, som lå ved Islands Brygge.
• Den 27. oktober kom noget cellulosenitratfilm for tæt til et damprør hos Nordisk Blacking Comp. A/S Lærkevej 11 – 13. Dette var årsag til eksplosion med efterfølgende storbrand.

1949

• En tragisk hændelse skete den 6. december hos B&W, Refshaleøen. En sprængt trykluftslange var årsag til op-blæsning af en bunke korksmuld, indeholdende støv, samt kortslutning, resulterende i korkstøveeksplosion i nybygningen m/s Gullfoss. Fem værftsarbejdere omkom.

1950

• En udtørret adventskrans var formentlig årsag til branden i Panoptikonbygningen Vesterbrogade 4 den 4. januar. På grund af stærk frost, var
  branden vanskelig at få bugt med.
• Ved en brand i en en – trappes beboelsesejendom i Dybensgade 16 lykkedes det brandvæsnet at bringe 19 beboere i sikkerhed den 4. april
• Den 8. maj skete en eksplosion i pakhus A/S Dansk Sojakagefabrik Islands Brygge. 16 strålerør blev anvendt.
• 7 brandslukningsenheder blev sendt til assistance i Hundested, hvor tømmerplads, lagerbygninger, værksteder, kro og villa m.m. nedbrændte den 9 – 10 juni.
• Senge-rygning var antagelig årsag til katastrofebranden den 24. december i Olfert Fischersgade 8. To beboere indebrændte, en kvinde blev hårdt kvæstet ved at styrte sig ud af 4. sal. De øvrige 16 beboere blev reddet, dels i springtæppe og dels ad stiger.

1951

• Den 19. april skete der en kraftig brand på i M/S Nordkyn lastet med jute og nøddeolie.
• Men nok en af de mest alvorlige brande skete den 23. november på Holmen. Uden at man vidste, at der var sprængstoffer i det brandhærgede område, eksploderede en hel del miner, hvorved 11 brandfolk, 3 Falck – folk og 2 befalingsmænd fra marinen omkom. Yderligere blev 30 hårdt såret, samt 32 kom lettere til skade.
• Den 12 december opstod der brand i Dansk Stearinlysfabrik, som var en sidebygning til Blegdamsvej 114 – 116.

1952

• Forsamlingsbygningen Foreningen af 1860, Nørre Voldgade 90 – 92 udbrændte den 7. marts.
• En storbrand raserede den 8. marts i Restaurant Bellahøj, Bellahøjvej. Det meste af restauranten udbrændte.
• En farlig brand opstod i en lagerbygning på Østerport Station. Oplag af natriumklorat m.v. fremkaldte voldsom eksplosion med efterfølgende brand.

1953

• Den 5. marts rammes Burmeister & Wains hoved-magasin og opmærkehal på Refshaleøen med særdeles brandfarligt indhold af en storbrand. Selv om 30 strålerør var i brug skete der omfattende skade.
• Den 18. maj skabte en tagbrand i forretningsejendommen Købmagergade 62 – 64 og Pustervig 6 panik. 29 mennesker og en hund nedtages ved hjælp af krybestiger og redningsstier. Senere førte brandvæsnet yderligere 30 mennesker ned ad den af-stukkede trappe.

1954

En svejsegnist antændte udvendig forskalling og indvendigt stillads i 20 m’s højde på Mærsk raffinaderiets pyrolysetårn, og en kritisk situation indtrådte, da ilt – og gasflasker eksploderede. Dette skete den 13. maj.

1955

• En flaskeeksplosion på Hotel Østerport den 9. juli forårsagede brand i den baraklignende bygning i 60 m’s længde. Tre gæster reddedes ud i det fri.

1956

• Den 31. januar opstod der brand i Bikubens nybygning, Nørre Voldgade 58. En røggaseksplosion i port-trappen var årsag til, at to brandmænd fik alvorlige forbrændinger. Den ene afgik senere ved døden.
• Under opførslen af Tivolis nye koncertsal den 5. marts ramtes bygningen af en brand, forårsaget af blæselampe, som antændte de brændbare akustikplader i loftet.
• En brand og en eksplosion i kælderrum og butikslokale til beboelsesejendommen Rovsinggade 67, hvor der i papirlageret var ulovlig fyrværkerioplag, fandt sted den 7. april. En medarbejder fandtes dræbt.
• Sundby Idrætshal, Englandsvej var atter engang nedbrændt den 23. april. Antændelsen af den brændbare vægbeklædning skyldtes antagelig fejl i el – installationen.

1957

• Opvarmning af olie på kakkelovn var årsag til en større brand i magasinet for militær udrustning på Hærens Våbenarsenal, Amagerbrogade 10, den 8. maj.
• Den 20. juni var det drenges leg med ild, der antændte Frelsens Hærs magasiner, Tingvej 54. Træbygningen rummede brændsel, bohave m.m. Det voldsomme flammehav truede det omkringliggende kolonihave – kvarter.
• Heldigvis havde institutionen Blindeinstituttet ferielukket, da der den 2. juli udbrød brand på Kastelsvej 60. Branden medførte stor skade.
• En brand den 17. juli kunne have fået ganske alvorlige følger. Det var en trappebrand i en tre – etagers beboelsesejendom, Smedegade 15. En kvinde sprang ud fra kvisten og blev så hårdt kvæstet, at hun senere døde. Fra anden sal reddede en mand sig ud ved spring fra trappehus. En tredje blev reddet i springtæppe.
• Den 20. juli opstod der brand i en korridorejendom, Viborggade 81. Fem personer blev reddet ved hjælp af stige.

1958

• En trappe stod i flammer den 30. april i ejendommen Gothersgade 7. De fire hjemmeværende beboere blev reddet ned af stigerne.
• Formentlig som følge af overgang i el – installation brændte Odeon – teatret, Fælledvej 6.
• Den 27. oktober opstod der brand i ejendommen Saxogade 57, hvor der kun var adgang til én trappe. 8 personer blev reddet fra 4. og 5. etage ad redningsstier. Yderligere tre blev under vanskelige forhold reddet ned ad trappen.

1959

• Den 23. januar antændtes benzindampe i silobygningen på A/S Dansk Sojakagefabrik, Islands Brygge. Det førte til en eksplosionsagtig brand. Tre
  arbejdere blev kvæstet.
• En brandmand omkom under en brand to dage efter i Frihavnen. En havnearbejder trykkede en cigaret mod en salpeter – sæk. Cirka 2.000 t kom i brand. Det skete under losning af Chile – salpeter på M/S Chile.
• Hele 9 brandmænd kom til skade den 1. oktober under en brand på Chr. F. Petri’ s Kemiske Fabrik, Apollovej 33. Her antændtes æter – dampe af statisk elektricitet. En aftapningshal for brandfarlige væsker udbrændte under heftige eksplosioner.

1960

• Den 28. januar brændte Den Gamle Grynmølle, Strandgade. Det var en af Christianshavns perler. Men 177 brandfolk og 30 strålerør kunne ikke forhindre, at den nedbrændte.
• En 12 m3 benzintankvogn og en sporvogn kolliderede ved Sallingvej – Godthåbsvej. Heldigvis vidste brandfolkene, hvad de skulle gøre, ellers kunne det have udviklet sig til en katastrofe af stort omfang den 3. marts.
• En kompliceret brand grundet vanskelige adgangsforhold udviklede sig i baghuset til Borgergade 142 den 4. maj. Af de 62 hjemmeværende omkom de to,
  42 reddede sig selv gennem vinduer og køkkentrappe, mens brandvæsnet reddede de øvrige. 16 personer måtte køres på hospitalet.
• En ødelæggende brand forårsaget af selvantændelse i korn hærgede den 300 år gamle Havnemølle, Strandgade 46. Den blev bekæmpet med 18 strålerør og assistance fra 2 sprøjtebåde. Dette skete den 13. september.
• Den 1. – 2. oktober blev Kongens Bryghus, Bryghusgade med få timers mellemrum offer for ildspåsættelse. Bygningerne blev anvendt som pakhus. Der var stuvet brandfarlige varer sammen. Slukningsarbejdet stillede stor fysiske krav til det store brandmandskab og 47 strålerør. Hele tre sprøjtebåde var i aktion.

1961

• Den 21. Januar brændte Store Pakhus, Grønlandske Handels Plads. De to øverste etager blev ødelagt.
• Den 27. – 28. april er nok en af de hårdeste døgn i København Brandvæsens historie. Ved 22 – tiden den 27. blev brandvæsnet alarmeret. En storbrand i maskinsnedkeri og tømmerlager Gl. Køgevej 72 bar i gang. 107 mand med 32 strålerør var i aktion i fem timer.
• Kort før midnat op stod der brand i Vestersøhus, Vestersøgade 52, hvor hovedtrappe, elevator, en lejlighed og en del af taget udbrændte. Her assisterede Frederiksberg Brandvæsen.
• -Knap en halv time efter blev der igen slået alarm. Denne gang var det Kalvebod Brygge 14, hvor en træbygning var i brand. Og de nærliggende brandfarlige virksomheder var i overhængende fare. Først om morgenen var man herre over brandene, der havde beslaglagt samtlige disponible brandslukningsenheder i København og på Frederiksberg.

1962

• Den 15. oktober opstod der brand i beboelsesejendommen, Bangertsgade 14, hvor en beboer omkom og to fik forbrændinger.

1963

• En hårdnakket og vanskelig brand opstod den 2. januar i kork-fabrikken, Tøndergade 18.
• En brand opstod i tørdokken hos B & W, Refshaleøen. Det var den 18. marts. 80 tons brændende olie antændte agterskibet, som udbrændte. I
• En stor brand udviklede sig den 29. maj hos A/S Johan Ankerstjerne, Lygten 47 – 49. Her omkom en brandmand mens en anden blev hårdt såret.
• Den 24. oktober opstod der brand i et 5 – etagers baghus, Toldbodgade 8 A. To beboere blev reddet af en stige, mens en sprang ud fra 3. sal og blev hårdt kvæstet.

1964

• Ved svejsning opstod en farlig brand i M/T Vesthav, der lå ved Refshaleøen den 12. februar. En farlig situation opstod, da en 6.000 ton olietank revnede. Lufttrykket slog fire røgdykkere omkuld. De blev blændet af den varme olie, men nåede at blive reddet op.
• Værdier for 25 millioner gik op i lys lue den 19. april, da Valby Maskinfabrik brændte. Branden opstod i kraftcentralen.
• Den 26. september sprængtes 2 gasbeholdere på Valby Gasværk. Fem mand blev dræbt og et par hundrede måtte køres på hospital. Heldigvis var kun 14 blevet alvorlige kvæstet. Tusindvis af vinduer knustes af det voldsomme lufttryk. Ja man talte om, at i en radius af 4 km sprængtes ruder. Alt disponibelt brand – og redningsmandskab var sat ind. Også Civilforsvaret bidrog i redningen. Et stort antal beboelsesejendomme blev beskadiget.

1965

• En større brand opstod den 11. maj i Glud & Marstrands fabrikker, Rentemestervej.
• Den 14. maj var der brand i beboelsesejendommen, A.F. Beyers Vej 20. En kvinde omkom, mens to blev reddet fra røgfyldt etage.
• Katastrofebrand den 2. juli i bagbygning til Turesensgade 18. Begge trapper blev overtændt. På grund af adgangsforholdene var det umuligt at anvende hånd – og redningsstier. Til trods for særdeles kneben plads til springtæppet, lykkedes det dog via denne, at redde 8 indespærrede beboere, hvoraf de to var fra 5. sal.
• En tankvogn med 3.000 liter brændselsolie kolliderede med en sporvogn den 12. november på Christmas Møllers Plads. Olien antændtes. Det lykkedes at befri tankvognsføreren. 50 sporvogns – passagerer kom ud ved egen hjælp. Sporvogn og tankvogn udbrændte.

1966

• En brand i en elevatorskakt på Hotel Codan, Sankt Annæ Plads 21, bredte sig til tagetagen. Samtlige gæster blev uden panik bragt i sikkerhed.
• En brand den 9. februar hos A/S Louis Paulsen, Sluseholmen 10, hærgede virksomhedens lager. Der opstod en giftig røg. 24 brandfolk og 2 fra den kommunale hjælpetjeneste blev forgiftet og skoldet.
• En
  kupol-ovn på Burmeister & Wain’ s støberihal på Teglholmen slog ud, og der udvikles en storbrand, hvorved hele tagkonstruktionen m.m. blev ødelagt.

1967

• Den 31. januar kom fire brandmænd til skade. Det var i forbindelse med en eksplosion på Bonds Maskinfabrik, Biblioteksvej 66, Hvidovre, der fik facade-mur og en del af tagkonstruktionen til at styrte sammen.
• Ved en hurtig indsats lykkedes det at redde beboerne i de øverste etager til beboelsesejendommen, Halmtorvet 3, der blev udsat for en kraftig trappe – og tagbrand, som formentlig var påsat.

 

1968

• Antagelig var en svejsegnist årsag til brand i Privatbankens hovedsæde, Børsgade 4 den 29. februar.
• Den 18. april var igen en af de hårde døgn i brandvæsnets historie. Først var det Gule Pakhus, Toldbodgade 36 – 38, der blev hjemsøgt af en brand. 13 strålerør blev anvendt.
• Få timer senere var det galt ved Rossini, Gl. Jernbanevej. En heftig brand var opstået i underste etage. Det lykkedes at få de ca. 100 tilstedeværende bragt i sikkerhed. Folk var gået i panik. Og 10 personer måtte en tur på sygehuset.
• Den 15. juni blev Burmeister & Wains tre – etagers værkstedsbygning, Strandgade 4, hærget af en storbrand. Der skete skader for over 50 millioner kroner. Slukningsarbejdet var vanskelig grundet dårlige adgangsforhold.
• Københavns Brandvæsen måtte assistere ved slukningsarbejdet på KB.’s Tennishal, Pile Allé, der dog udbrændte totalt. En brandmand omkom.
• Den 26. august måtte man assistere ved en brand i Roskilde Domkirke, hvor det restaurerede Margrethespir hærgedes af brand på grund af håndværkeres skødesløshed.
• I Pakhus 8 på Midter-molen i Frihavnen opstod der selvantændelse i solsikke- ekspeller. En kraftig røggas – og støveksplosion fik branden til at udvikle sig voldsomt. Slukningsarbejdet tog 16 timer og 19 strålerør var i gang.

1969

• I forbindelse med et selvmord opstod der den 6. januar en kraftig gaseksplosion i beboelsesejendommen, Filosofvænget 7. Under fare for sammenstyrtning evakueredes beboerne fra den stærkt beskadigede ejendom.
• En tagbrand bredte sig over 15 opgange i beboelseskomplekset Århusgade – Århusplads – Silkeborggade – Korsørgade og Løgstørgade. Branden var antagelig påsat fire forskellige steder.
• Det fredede Pakhus A, Asiatisk Plads, antændtes af en væltet petroleumsovn. Ved brandvæsnets indsats lykkedes det at begrænse brandens omfang.

1970

• En kraftig brand var opstået i en restaurant på 1. sal i ejendommen Lavendelstræde 17 den 1. januar. Størstedelen af lokalerne udbrændte. To personer blev nedtaget ad en stige fra 5. sal.
• En trappebrand opstod i beboelsesejendommen, Nørrebrogade 202 den 11. januar. Otte personer blev reddet ved hjælp af stige.
• En gaseksplosion opstod i beboelsesejendommen, Mørkhøjvej 65 den 29. januar. Formentlig var eksplosionen opstået i forbindelse med selvmord. Der skete stor materiel skade på bygningen.
• I det ofte hjemsøgte kompleks, St. Kongensgade 63, udbrændte en 5 – etagers mellem-bygning opført 1760. Den rummede diverse kontorer og lagre.

 

Dette var blot en meget lille del af de store brande, der opstod. Men grundet pladsmangel stopper vi her i 1970, hvor Københavns Brandvæsen kunne fejre 100 års fødselsdag som kommunal brandværn. Vi vender sikkert nok tilbage en anden gang.

 

Kilde: Se

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: Om Brand –

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under København finder du 191 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 

 

Under København:

• Christiansborgs Brand 1884
• Den Franske Skole i Bomberegn
• Den Franske Skole – endnu mere
• Fra Ildebrand til Kæmner

 

Under Østerbro:

• Riffelsyndikatet på Østerbro
• Flere sabotager på Østerbro

 

Under Nørrebro:

• Bomben i Søllerødgade
• Bomben i Søllerødgade – endnu mere
• Brand i Brokvartererne
• Nørrebro – flere sabotager
• Sabotage på Nørrebro
• Varehuset Buldog på Nørrebrogade

 

Under Aabenraa:

• Brand omkring Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa

 

Under Padborg/Kruså/Bov:

• Brand i Bov Kommune

 

Under Højer:

• Brand i Højer

 

Under Tønder:

• Bombeangreb mod Tønder
• Brand i Tønder1-2
• Sygdom og andre Lidelser i Tønder og mange flere artikler 

Redigeret 10. – 01. 2022