Allerede tidlig udviste han talent. Faderen bestemte, at han skulle være barber. Hans salon på Kapelvej var nærmest en smugkro. Her opstod mange af hans værker. Det var over 1930ernes gadeliv på Nørrebro. Men det var også om død bag de gule murer på kirkegården lige over for. Perspektiver og andre retningslinjer i tegnekunsten brugte Nørrebros Chagall ikke. Hans over 200 motiver er en slags enestående lokalhistorie. Også hans gravsted på kirkegården er et kunstværk i sig selv udført som en anerkendelse af Heerup.

 

Nørrebros Chagall

Ja man kaldte også Barbermaleren for Nørrebros Chagall. Og det var i hans barbersalon på Kapelvej 7 A, han udfoldede sig.

 

En smugkro

Og denne barbersalon var ikke helt almindelig. Til tider lignede den snarere en smugkro. Her kom både den arbejdsløse og kontormanden. Over flasken blev tidens problemer løst.

 

Motiver fra salonen

Mange af motiverne er malet i salonen. Og det er faktisk et stykke lokalhistorie, der er åbenbaret på lærrederne. Det vrimler med Gadehandlere, cykelbude, fulde mænd og unge elskende. Der et mylder af detaljer, men også en påmindelse om døde bag Assistens kirkegårdens mure.

 

Gravmælet – et kunstværk

Barbermaleren døde kort før den tyske besættelse i 1940 – knap 44 år gammel. Lige over for på Assistens Kirkegård er barbermalerens urne nedsat under Henry Heerups gravsten. Gravmælet er et af kirkegårdens utallige højdepunkter. Motivet viser en knælende kvindeskikkelse, der bøjer sig ind mod en blomst, hvis hoved er udformet som en gadelygte.

 

Dagligdagen blev foreviget

Det var dagligdagen, der optog barberen. Det ses også i hans kunstværker. Han forevigede De sorte nonner fra Skt. Joseph, begravelsesfølger i snevejr, de mange trækfugle i skumringen,
skøgerne, mælkedrengene, skærsliberne, snekasterne og plattenslagere. Her var kvinder på indkøb, motiver fra kolonihaven, sommerhuset, gårdsangere og meget mere. Piben var en vig følgesvend, og den er da også gengivet i flere selvportrætter.

 

Koloristerne

Koloristerne opstod i 1932, og gruppens formand var indtil 1940, Barbermaleren, John Christensen. Navnet Koloristerne henviser til kunstnernes arbejde med farverne mere end en eller anden holdning. Som de selv sagde i gruppen:

• Vi er en del kammerater, der gerne vil slutte os sammen. Vi ligner i øvrigt slet ikke hinanden, vi er så forskellige indbyrdes som ild og vand, og enhver af os er hver for sig at betragte som en Sensation. Det er ikke nogen bestemt Linje.

Koloristerne havde en naturalistisk opfattelse af motiverne, samt en tendens til at fokusere på socialrealistiske emner. Først i slutningen af 1930’erne begyndte en større farveglæde at indfinde sig. En kort overgang havde man den ære, at have Henry Heerup som gæst.

 

Stor produktion

Og barbermalerens produktion er trods hans tidlige bortgang ret høj. Omtrent 200 kunstværker er det blevet til. Han var et af 12 børn, født i det gamle København. Hans far var skræddermester. Det var også ham, der bestemte, at John skulle i barberlære.

 

Tydelig viste han kreative evner

Det var ellers tidligt, at John viste sine kreative evner. Allerede som 10 – årig gik han på museer og udstillinger og lod sig påvirke.

 

Salon åbnet i 1920

Han fik svendebrev og egen forretning i Roskilde i 1920. Året efter mødte han københavnerpigen, Dagny. Parret rykkede til hovedstaden og giftede sig. Salonen på Kapelvej blev åbnet i 1922.

 

Den skæve naivistiske vinkel

Ret hurtig fangede han de skæve naivistiske indgangsvinkel på Nørrebros rige liv, folkloren på legepladsen, Cirkus Belli Bellina, de larmende sporvogne, de særprægede beværtninger med billard, og ikke at forglemme det rige byliv på Nørrebros Runddel og livet lige uden for barbersalonen.

 

Livet på Nørrebro

Forfatteren Jacob Paludan har begået et essay om John Christensen og hans fantastiske evne til at beskrive livet på Nørrebro:

• Her er Dickensstemning i disse Gader, og mest naar Dagslyset brister hen i Skumring. Her er Luksus og Armod, Haarhed og Brodersind, Pigeskønhed med Orm i Blomsten allerede og den mest groteske Grimhed
• Man skimter Ansigter, der ligner Tudser, og bemærker de nu saa sjældne, usunde Spidsmaver med majestætiske Urkæder, samt Fjederstøvler og Lorgnetter fra før Krigen, og Øjne med det sjælløse Geddeglimt.
• Hos Marskandiseren hænger Skov – og Søstykker, som udelukkende har deres Poesi i, at de imødekommer de af Mure halvblinde By-slavers Drøm om Frilandets idyl….

 

Gennembrud i 1928

Barbermaleren kunne ikke selv lide sine første forsøg. Han kaldte det noget forfærdeligt møg. Men i 1928 fik han anerkendelse. Han debuterede på Kunstnernes Efterudstilling.

 

Flytter til Fyensgade

75 øre kostede en klipning og 25 øre kostede en barbering på Kapelvej. I 1935 fik han dog et legat på 1.050 kr. Så var det råd til at flytte hen i en bedre lejlighed i Fyensgade. Her flyttede familien ind i en fjerde sals lejlighed.

 

Ud på  landet

To år senere fik han Oluf Hartmanns Legat på 2.000 kr. Det betød, at han solgte barber-forretningen på Kapelvej og købte et lille bondehus i Vridsløsemagle. Her var der masser af nye motiver. Den sjællandske fauna og flora afløste nu motiver fra stenbroen. Men hans talent rakte også til tegninger og portrætter. Ofte var der masser af ironi og lune i hans motiver.

 

Malede uden regler

Han malede uden form for regler. Perspektiver var nødvendigvis ikke en forudsætning i hans motiver. Og yppige kvinder blev klædt af. Han var fascineret af kvindekønnet. Foruden Chagall er det lidt Munch i hans motiver.

 

Trafikulykker og kanariefugle

Trafikulykker, kanariefugle, cirkusartister og knokkelmænd. Jo, der er noget socialisme over motiverne. Livet bliver skildret på godt og ondt. Fantasien og den nøgne realisme kendetegnede kunstværkerne

 

Fra fede rotter til mælkemanden

Og fede rotter bevæger sig mellem de snedækkede grave. De erindrer om døden som andet end opstandelse til engel. Vi ser postmanden i den røde jakke, mælkemanden med hestevognen. Et demonstrationstog og i midten et barberskilt. Jo, det er virkelighedens verden på Nørrebro, som vi oplever.

 

En sang om livet på Nørrebro

Motiverne rummer en slags sang om livet på Nørrebro – dengang. På den ene side er motiverne overromantiseret og på den enden side fokuserer de på den rene elendighed og mangel på alt.

 

Nørrebro 1930

Barbermaleren skildrer arbejderlivet på Nørrebro i 1930’erne. Man tog de lærerpladser man kunne få. Måske var man heldig, at få arbejde hos General Motor eller Laurits Knudsen. Det kunne måske kun blive til et job som svajer. Svajernes job blev udført på diverse special – konstruerede cykler. De indførte nye gloser til den daværende retskrivnings – ordbog. Disse blev anvendt over for folk, der ikke kunne flytte sig hurtig nok. Disse svajer forsvandt fra gadebilledet, men er levendegjort i barbermalerens motiver.

Fattigdom, arbejdsløshed og druk kendetegnede også Nørrebro dengang. Dette er også godt skildret i motiverne.

 

Swing på Nørrebro

Fattigdommen forhindrede ikke Nørrebro – borgere i at nyde swing- orkestrene på de talrige danserestauranter dengang. Det var dette 1930’er liv, som barbermaleren så udmærket gengav.

Barbermaleren var selvlært. Han kom fra folket. Hurtig blev han dog respekteret af sine kollegaer. Hvad kunne det ikke have blevet til? Tænk, hvad det ikke kunne have blevet til, hvis han ikke var død af cancer den 2. februar 1940 på Bispebjerg Hospital.

 

Kilde:

• Se Litteratur Nørrebro

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler

Andre malere er beskrevet her på siden: Se

• Christen Købke – en maler fra Østerbro (under Østerbro)
• Maleren E. Brodersen – Tønder (under Tønder)
• Vadehavets maler – Emil Nolde (under Tønder)
• Emil Noldes liv – vest på (under Tønder)

Redigeret 28.10.2021