Anmeldelse af bogen, Stikkeren mord – uden samvittighed

– Han var en tillidsvækkende og charmerende psykopat.

 

”Penge, magt, spænding i hverdagen og anerkendelse og ros fra tyskerne”. Det var, hvad stikkeren Arne Pedersen opnåede, da det ”gik godt” for ham – selv om meldingerne om tyske nederlag fra det kolde Stalingrad og til det varme Nordafrika blev flere og flere.

 

Alligevel blev han ved med at forråde sine landsmænd – trods de dårlige odds.

 

Og da det endelige regnskab blev gjort op i 1949 af den danske stat, var det for den da 41-årige landsforræder en sørgelig bundlinje: En livsdom (dødsdom) og med efterfølgende  henrettelsespeloton natten til den 12. juli i Undallslund Plantage ved Viborg, hvor de ”jyske stikkere” blev henrettet. Bagefter blev han stedt til hvile i en ukendt grav.

 

I den anden ende af landet – i Mindelunden i Ryvangen udenfor København – er der til gengæld en grav med gravsten. Den bærer navnet Herman Møller Boye. ”Født den 5. juli 1913 – død den 12. juni 1944”.

 

Forrådt af Arne Pedersen og senere henrettet af tyskerne.

 

Boye var en af de 197 frihedskæmpere, som blev skudt af tyskerne i Ryvangen og kort efter befrielsen gravet op af den kolde jord. Kørt gennem et tætpakket København på en lastbilkortege med sin kiste indsvøbt i dannebrog og stedt til hvile sammen med de andre henrettede frihedskæmpere i Mindelunden. Langt fra sin hjemby Sønderborg, hvor hans lærerkollega på Sct. Jørgens Skole, Arne Pedersen, havde opfordret Boye og andre til at danne byens første modstandsgruppe, så han kunne stikke dem, score kassen og få anerkendelse fra sine tyske arbejdsgivere Abwehr (den militære efterretningstjeneste) og Gestapo.

 

Det var i kølvandet på den skelsættende dato – den 29. august 1943, hvor samarbejdspolitikken brød sammen, fordi tyskerne bl.a. stillede krav om, at de danske myndigheder skulle sige ja til at henrette danskere, der begik sabotage mod besættelsesmagten.

 

Sove roligt om natten

 

Arne Pedersen var en af de 46 danskere, som efter krigen blev skudt for sine ugerninger under krigen. Og efter læsning af Henning N. Larsens interessante bog ”Stikkeren – Mord uden samvittighed”, må man sige, at han fik efter fortjeneste.

 

Hvor mange Arne Pedersen stak er uklart. Men han skabte en lavine af katastrofer for modstandsbevægelsen i Sønderjylland og senere i Nordjylland og Århus, efter at Gestapo og andre tyske korps havde banket tilståelser ud af de folk, han havde stukket, og som ikke kunne klare torturen og derfor røbede deres kammerater. Og Arne Pedersen kunne tilsyneladende sove roligt om natten. Uden mindste tegn på anger eller dårlig samvittighed.

 

Historien om Arne Pedersen begynder i 1908 i Bjerringbro i Nordjylland, hvor han voksede op under fattige kår og dét, som vi i dag betegner som omsorgssvigt. Dårlige jobs og lige så ringe betaling var udgangspunktet for hans arbejdsliv. Men han fik taget en lærereksamen, lærte tysk, underviste bl.a. i Slesvig og kom så til Sønderborg, hvor den egentlige historie tager sin begyndelse.

 

Da de tyske tropper rullede over grænsen den 9. april 1940, var der ikke mangel på ”den strakte højrearm” og store smil blandt det tyske mindretal i byen. De ville hjem til ”Riget”, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Men som bekendt valgte det nazistiske styre en anden politik. Danmark fik lov til at beholde sin 1920-grænse og ”selvstændighed” mod bl.a. at producere fødevarer og andet til den tyske krigsmaskine. Og midt i det lokale slagsmål mellem danskerne og det tyske mindretal, dukkede Arne Pedersen op. En solid nordjyde, hvis sympatier ingen var i tvivl om gennem bl.a. hans lærergerning og foreningsarbejde for den danske sag.

 

Charmerende, veltalende og tillidsvækkende. Men bag facaden gemte sig en psykopat af dimensioner. Han var i konstant pengenød, og snød hvor han kunne. Og da muligheden for at sætte penge over moral og ansvar kom i takt med den stigende sabotage andre steder i landet var det, at Arne Pedersen tog initiativ til den første modstandsgruppe i Sønderborg. Og det gik da også godt for ham som stikker, selv om han efterhånden var den eneste ”modstandsmand” tilbage i byen. Han fik som en teflonpande verfet alle mistanker om forræderi mod sig væk – og i stedet rettet dem mod kammerater, der var gået under jorden eller var flygtet til Sverige. Men den 19. september 1944 – den dag det danske politi blev taget – kunne man i den illegale avis Information læse, at Arne Pedersen var stikker. Afsløret og hængt ud til skue af bl.a. nogle af hans elever på Teknisk Skole i Sønderborg, hvor han underviste i tysk om aftenen.

 

Stikkeren flytter

 

Men det tog ikke pusten eller modet fra den ambitiøse stikker. Han flygtede fra Sønderborg, drog til sin hjemegn i Nordjylland, hvor han fortsatte med at skabe tillid og vise dansksind blandt de modstandsfolk, som var uheldige at krydse hans vej. Forinden havde ”Det jyske rejsehold” fra Århus, som havde specialiseret sig i at likvidere stikkere i Jylland, forgæves efterstræbt ham. Men desværre slap han fra dem og kunne fortsætte sine ugerninger krigen igennem.

 

”Stikkeren – mord uden samvittighed” er en spændende og lærerig bog om forræderi og et sort kapitel i Sønderborgs historie. Men forfatteren Henning N. Larsen, som er uddannet økonom, og nu er sprunget ud som en habil lokalhistoriker, begrænser sig ikke kun til Arne Pedersens livshistorie som landsforræder. Bogen har mange andre elementer i sig. Bl.a. den danske og den engelske efterretningstjenestes arbejde. Og så en afstikker til den tyske gestapo-mand, Hans Hermannsen fra Flensborg, som ifølge forfatteren optrådte som vidne mod sine kolleger efter krigen, og på den måde fik pyntet på sit renomme, så hans slap for den straf, han egentlig fortjente.

 

De mange elementer er bogens styrke og svaghed på samme tid. Men i de fleste tilfælde lykkedes det forfatteren at samle trådene omkring den egentlige historie – Arne Pedersens. Bl.a. i tilfældet med den danske efterretningsmand Hr.D, hvis identitet stadig er en hemmelighed. Han forrådte adskillige for at redde sit eget skind, efter at have været i kontakt med Arne Pedersen. Men han blev aldrig stillet til ansvar for sit forræderi, ifølge forfatteren. Det ville være for pinligt for bl.a. den danske militære efterretningstjeneste fra dengang.

 

Henning N. Larsen har udført et solidt stykke arbejde i arkiverne og blandt nulevende fra dengang. Well done!   

 

Henning N. Larsen: Stikkeren – Mord uden samvittighed – Nyt Nordisk Forlag

 

Tak til Svend Thaning – Svend er PR – ansvarlig i Frihedsmuseets Venner.

www.dengang.dk indeholder 75 artikler fra Besættelsestiden.