Ca. 8.000 krigsfanger blev sendt til Sønderjylland fra 1914 – 1920. De blev hovedsagelig beskæftiget i landbruget. De mest populære var russerne. Der var strenge forordninger mod samkvem med krigsfangerne. Men dem brød sønderjyderne. Viste vagtmandskabet barmhjertighed, så var det afgang mod østfronten. Under en tyfusepidemi i Løgumkloster – lejren døde 72 krigsfanger. Mange flygtede både til Danmark og hjem mod Sortehavet.

 

Masser af krigsfanger

Under Første Verdenskrig tog tyskerne 1.700.000 krigsfanger, hvoraf hovedparten var russiske soldater. Men problemet var, at skaffe mad til dem. Derfor besluttede de tyske myndigheder at overføre en del af dem til civilt arbejde i industri og landbrug.

 

Mangel på arbejdskraft

På grund af indkaldelser manglede der arbejdskraft i Sønderjylland. Alle mænd mellem 18 år og 45 år var indkaldt. I løbet af krigsårene kom omkring 900.000 tilfangetagende russiske soldater til arbejde inden for landbruget i Tyskland.

 

Fangelejre

Hurtig blev der oprettet fangelejre i Bajstrup og Løgumkloster.

Til Bajstrup – lejren blev der i 1915 sendt englændere, belgiere og franskmænd. De blev sat i gang med at udføre et stort afvandingsarbejde ved Tinglev Sø. Men efter et par måneder blev de sendt syd på til tyske industriegne.

Lokale borgere mente, at de ikke duede til landbrugsarbejde.

 

4.000 russere til Tinglev

Men nu blev der sendt 4.000 russere til Tinglev. De kom fra to lejre i Mecklenburg. Problemet for de tyske myndigheder var at når krigsfangerne kom i kontakt med lokalbefolkningen ville det nedbryde fjendebilledet. Og særlig i Sønderjylland var det en risiko for fraternisering og det, der var værre.

 

Strenge forordninger

Derfor måtte der laves helt præcise forordninger og bestemmelser om, hvorledes krigsfangere skulle behandles. Endvidere var det en fare  for, at når først fangerne var kommet ud af lejrens pigtråd, ja så ville de flygte.

 

Små forlægninger

I de første år, 1915 – 1916 blev krigsfangerne anbragt i mindre forlægninger på 8 – 20 personer på større landbrug under opsyn af en vagtmand. Som regel var det ældre soldater, der fungerede som vagtmænd.

 

Trusler

Den kommanderende general von Roehl i Altona advarede flere gange lokalbefolkningen mod at bevæge sig hen til fangelejrene. Man måtte ikke forstyrre roen med Liebesgaben. Overtrædelse af dette forbud kunne betyde et år fængsel.

 

Masser af lejre

Men de dansksindede følte medlidenhed med fangerne. Trods alle forbud lykkedes det at stikke mad ind til fangerne i Løgumkloster – lejren. Den var blevet oprettet i februar 1915. Den rummede op til 3.000 krigsfangere, både russere, englændere, belgiere og franskmænd. Fra 1917 blev den brugt til tyske straffefangere.

 

Snart blev der oprettet mindre lejre i Holbøl, Gårdeby Mark, Gravlund, Barsbøl, Ullemølle. Gabøl, Øster Lindet, Bjerndrup, Højrup, Bovlund, Døstrup og Østerterp.

 

70 døde af plettyfus

Egentlig var lejren i Løgumkloster beregnet til 2.000 mand. Den blev anlagt med henblik på at opdyrke Draved Mose. I sommeren 1915 opstod der plettyfus i lejren, og den blev fuldstændig isoleret. I alt døde 70 mand, mens mange hundrede var blevet angrebet. Takket være omhyggelig rensning af lejren lykkedes det at bekæmpe epidemien.

 

Efterhånden blev alle russere sendt til landbrugsarbejde, og de fleste belgier og franskmænd blev sendt sydpå. Lejren blev efterhånden tømt for krigsfangere. I 1920 opstod der en brand i lejren.

Det eneste minde, der er tilbage er en lille lund lidt vest for byen med 71 krigsfange – grave.

 

Fødevaremangel

De to lejre, Løgumkloster og Bajstrup blev grundet fødevaremangel efterhånden brugt som gennemgangs – lejre og opholdssted for de fangere, der havde flugtplaner.

De straffefangere, der kom efter 1917 blev brugt til at udføre militære stillings – arbejder, først og fremmest Sicherungsstelle Nord.

 

Det menes at mellem 6.000 og 7.000 krigsfangere efterhånden var beskæftiget i landbruget. Og de fleste af disse var russere.

 

Ballum – diget bygget af krigsfanger

Men også havdiget fra Ballum til Rejsby er bygget af krigsfangere. Allerede i 1914 var franske soldater kommet til Ballum. I 1915 blev 200 russiske fangere indkvarteret i den forladte præstegård i Rejsby. De byggede diget mod Ballum færdig i løbet af et års tid.

Men diget blev åbenbart ikke højt nok. Før man tog fat på dette, kom der i 1923 en stormflod, der kostede 19 mand livet.

Ballum – diget blev nu væsentlig større og stod færdig i 1925.

 

Masser af arbejde

En uddybning af en gren af Gram å blev sat i værk. 89 hektar jord beliggende i Sommersted, Stepping og Magstrup Sogne blev opdyrket. Gabøl Kær enge blev afvandet i løbet af 1917. I Skydstrup sogn blev afvandingsforholdene betydelig forbedret, efter at 500 russiske krigsfangere havde været i gang.

I Kastrup og Tiset blev afvandings – og reguleringsarbejde ved Jels Å påbegyndt af russiske krigsfanger.

I Agerskov dannedes i 1915 et afvandingsselskab af franske, engelske og russiske krigsfangere fra Bovlund. De fik afvandet i alt 700 ha mark og eng. I Valsbøl blev der igangsat et lignende initiativ. Sådan kunne vi blive ved. Betydelige landindvindings – arbejder blev foretaget af krigsfangerne.

 

Alt dette arbejde blev efterhånden overtaget af straffefangere. Disse kunne ikke udstationeres ude hos de forskellige landbrug.

 

Fangevogterne

Fangevogterne som kom fra Landsturm Battaillon 24 i Flensborg havde bevogtningsopgaver over hele Slesvig. De skulle overvåge, at fangerne blev afhentet om morgenen og afleveret om aftenen af en person fra den gård, hvor de arbejdede. Vagtmandskabet arbejdede under helt faste forskrifter fra de tyske myndigheder. De havde dog ingen beføjelser til at straffe krigsfangerne. Men de gik hele tiden med skarpladt våben.

 

Kærlighed – strengt forbudt

Landråden i Sønderborg håndterede reglerne hårdere end andre steder. Således aftrykte han bekendtgørelser om domfældelser af navngivne piger, der havde haft et kærlighedsforhold til en krigsfange. Ja lidt grotesk gik nogle af landmandskonerne rundt og sang:

 

       Lieber Mann, bleibst du in Flandern.

       Hier zu Haus liebt mir ein Andern

 

Enkelte sønderjyske piger flygtede også med russiske flygtninge til Sortehavet. Opdagede myndighederne et sådant forhold, blev det straffet med fængsel.

 

Sønderjyder som vagter

De sønderjyder, der var over 40 år, kun ansøge om, at blive bag fronten og eventuel blive vagter for krigsfanger. Og for mange betød dette et godt venskab med krigsfangerne.

 

Kålroer frem for kartofler

I 1916 slog den tyske kartoffelhøst fejl. Myndighederne anbefalede derfor retter bestående af 1/3 kartoffel og 2/3 kålroer. Mange krigsfanger led. Når de passerede møddinger styrtede de over, for at se, om der var noget spiseligt. Hvis en sønderjysk vagt forsøgte at hjælpe, ja så var det øjeblikkelig afgang til østfronten.

 

Aflåste barakker

De fleste sønderjyder, såvel danske som tyske var ret humane i deres behandling af krigsfangerne. Det kneb mere med tyskerne syd fra.

 

Når krigsfanger var udstationeret, skulle krigsfangerne sove i aflåste barakker med jerntremmer for vinduerne. Deres tøj skulle afleveres til vagtmandskabet om aftenen. Flugtforsøg blev straffet hårdt.

 

Vagtmandskab havde krav på det dobbelte

Og når det gjaldt krigsfangernes kost, kom der også forordninger. Krigsministeriet i Berlin udsendte en forordning:

 

       Den som ernærer krigsfanger for rigeligt, yder støtte til vore fjenders udhungringsplaner og forsynder sig mod sit eget folk.

 

Til russiske krigsfanger anbefaledes en tyk suppe som morgenmad. Der skal være mindst tre daglige måltider. I reglen skulle de indeholde ¼ pund kød, ½ pund fisk pr. dag. Pølse eller bælgfrugter må gives som erstatning højst 1 – 2 gange om ugen.

Dog havde vagtmandskabet krav på den dobbelte ration, selv om de ikke udførte fysisk arbejde.

Senere blev disse bestemmelser strammet. Fødemængden til krigsfangere blev reduceret til fedtfattig kost.

Men landråden i Sønderborg kunne konstatere:

 

       at der hyppigt er blevet konstateret, at krigsfangerne får alt for rigelig og alt for god kost

 

Begrænsning af kosten

Nu skulle krigsfanger kun have:

 

       Morgenmad: Grød med skummetmælk eller en tyk grødagtig suppe

       Omkring kl. 9: Brød uden pålæg

       Omkring kl. 12: Middagsmad – to gange om ugen uden kød

       Omkring kl. 16: Kaffe og brød uden pålæg

       Aften: Grød med skummetmælk eller suppe.

 

Der blev helt forbudt at servere flæsk, fedt, sødmælk og æg for fangerne. Fangerne måtte heller ikke sidde sammen med ikke – krigsfanger og indtage deres kost.

 

Russerne de mest populære

Der var forskel på krigsfangerne. Således blev englænderne betegnet, som at være for fine på den. De ville ikke sove tæt på andre, og de ville ikke dele. De tog ikke for alvor fat på mark – og staldarbejde.

 

Italienerne delte deres gaver med andre. Men deres arbejdsindsats var ikke stor. Franskmændene var lidt svære at komme ind på livet af.

 

Russerne var nok de mest populære. De var arbejdsomme, muntre og vellidte. De viste endda glæde, når de spiste den sparsomme kost.

 

Børnene lærte russisk

Den dansksindede del af befolkningen havde svært ved at se krigsfangerne som repræsentanter for fjenden. Børnene på gårdene havde efterhånden lært russiske gloser, og russerne kunne udtrykke sig i enkelte sønderjyske ord.

 

Kaput Germania

Krigsfangerne gik rundt med armbind, hvor der stod K.G. Kriegs Gefangener. Men i krigsfangernes optik betød det Kaput Germania.

 

Russisk musik

Mange steder rundt om i landsdelen underholdt russerne med folkesange og musik på instrumenter, de selv havde bikset sammen. Desuden lavede de skærearbejde og andet håndværk i deres sparsomme fritid.

I mange tilfælde overtrådte lokalbefolkningen bestemmelserne om begrænset samkvem med de fremmede.

 

Gravstene

Det skete selvfølgelig også at de russiske krigsfanger forsøgte at flygte. Det vidner en gravsten på Stepping Kirkegård om:

 

       Her hviler Ivan Rudin f. i Rusland – skudt v.d. Danske Grænse 30.10.1916 under et Flugtforsøg.

 

Flugtforsøg

Flere forsøgte at flygte til Danmark. I oktober 1916 blev der udleveret en dusør på 20 Mark til alle, både bevogtningsmandskab og civile, der hjalp med at pågribe flygtninge. Krigsfangerne slog sig ofte sammen med sønderjyske værnepligtige, som deserterede. Sidst på året i 1917 voksede antallet af flugtforsøg blandt de russiske fangere.

 

Dramatiske episoder

Ofte foregik der dramatiske episoder ved grænsen til Danmark. Det var tilfældet ved grænsen mellem Bastrup Skov og Farris, syd for Vamdrup. Her skød tyske vagtposter ind i Danmark. Men de løb også over grænsen for at hente den russiske krigsfange, og de truede den danske bonde, der kom ilende til.

 

Mange krigsfanger døde under hasaderede flugtforsøg ved drukning i Lillebælt.

 

De gjorde selv noget

På grund af borgerkrigen i Rusland gik der lang tid inden de russiske krigsfanger hjem. Men masser russere valgte at tage deres skæbne i egen hånd. Således valgte 57 pct. af de fanger, der var tilbage i Tønder – området i sommeren 1919 selv at gøre noget ved sagen.

 

Kilde:Se Litteratur Sønderjylland

 

Hvis du vil vide mere: Om Første Verdenskrig:

 

       Sønderjyder i Første Verdenskrig

       Da Als var republik

       Sønderjylland i knibe

       Aabenraa under de to krige (Aabenraa)

       Løjt – mellem dansk og tysk (Aabenraa)

       Første verdenskrig i Bov (Padborg/Bov/Kruså)

       Genforeningen i Bov Sogn (Padborg/Bov/Kruså)

       Dagligliv i Tønder 1910 – 1920 (Tønder)

       Militæret i Tønder 1920 – 1923 (Tønder)

       Minder fra Tønder 1864 – 1920 (Tønder)

       Tønder på en anden måde (Tønder)

       Tønders Dansksindede (Tønder)