Erik Martens på 77 år har sendt os disse fornøjelige men også til tider rystende erindringer. De boede seks mand på 35 kvadratmeter. Så røg man cigaretter i smug, og samlede tobak. Erik var også offer for den særegne pædagogik i skolerne på Nørrebro – dengang. Han gik selv på Havremarkens Skole. Den har han nedfældet i verseform. God fornøjelse og tak til Erik.

 

Erindringer fra 1942 – 1949

Erik Martens fortæller i den artikel, om sine erindringer i Lundtoftegade på Nørrebro fra 1945 – 1947.

Bagefter skal vi opleve skoleerindringer på vers fra 1942 – 1949. Vi ønsker god fornøjelse med dette fornøjelige læsning fra Eriks barndom.

 

Seks mennesker på 35 kvadratmeter

Vi boede i Lundtoftegade 36. Det var på anden sal til højre. Vi var seks mennesker på 35 kvadratmeter. Lejen var 30 – 35 kr. om måneden.

 

Det var en stor firkantet ejendom, med en stor gård. Her var også en græsplæne på ca. 50 x 50 m. men ak den var kun til pynt. Vi måtte ikke lege derinde. Hvis vi gjorde det var der ballade med gårdmanden Hammerlars.

 

Vaskedag – en gang om måneden

Min mor havde vaskedag vaskedag en gang om måneden. Det var oppe på femte sal, hvor der var vaskekælder. Ja det lyder sjovt. Det var en kæmpestor grukedel i træ. Når hun var færdig med at vaske, så kom vi unger i baljen, og blev vasket en efter en. Senere blev det Frederiksberg Svømmehal.

 

Sjov fra cykelkælderen

Der var tørreplads på bege sider af græsplænen, samt hus til skraldespandene i alle fire hjørner. Der var kældre til både koks og kul, samt cykelkælder. Her var også kældervinduer. Nogle kunne åbnes, og her lavede vi sjov. Det var så dem, der gik forbi oppe på gaden, der gik ud over.

 

Vi havde noget lys kinesertråd, som vi bandt en 25 øre fast i, og den lagde vi på gaden ud af vinduet. Når der så kom nogen forbi og så mønten, bukkede de sig ned for at få fat i den. Men så trak vi i snoren, så mønten flyttede sig et godt stykke. Så udbryd de som regel: De forbandede unger. Det synes vi, var sjovt.

 

Samlede tobak

Vi samlede også cigaretskodder op på sporvognslinje 7`s endestation, som lå for enden af Lundtoftegade ved Nørrebro Station.

Det var jo ikke filter på cigaretterne dengang. Så vi tog resten af tobakken ud af stumpen. Så rullede vi cigaretter af lokumspapir. Det var fandeme ulækkert.

 

Røg cigaretter

Vi røg cigaretter i den store tønde i Nørrebroparken lige ud mod Stefansgade. Det var før vi skulle på Fritidshjemmet. De kostede 1,05 kr. pr. pk. Hvor vi fik pengene fra, ved jeg ikke. Men det var mange penge. Havde min mor vidst det, havde vi fået bank.

 

Tidlig på Fritidshjem

Vi var i Fritidshjem kl. 7 om morgenen, fordi min mor skulle påbegynde arbejde kl. 6. Så var det vores søster Åse, der sørgede for, at vi kom derhen, inden hun gik på arbejde. Hun var ældre end os tre drenge, og var bogbinderske hos P. Haase og Søn i Løvstræde. Her tror jeg også hun blev udlært. Hun kom til Gyldendal, hvor jeg også var i 14 dage. Derefter kom jeg til Kødbyen, hvor jeg var resten af mit arbejdsliv.

 

Til skoletandlæge

I første og anden klasse gik Erik til tandlæge på Hillerødgades Skole. Ellers foregik det på Stevnsgades Skole. Og det var helt oppe på femte sal. Erik var meget bange. Måske var det fordi, han ikke vidste, hvad der skulle foregå. Tandlægen talte nemlig et fremmed sprog, som han slet ikke forstod, og det var svensk.

 

Skoleerindringer på vers

Erik Martens har nedfældet sine skole – erindringer i vers – form. Genialt og sjovt, men også rystende. Her kan vi godt forestille os, hvad der skete på Havremarkens Skole – dengang.

 

Skoleerindringer på vers af Erik Martens 1942 – 1949:

 

Vores klasselærer Hr. Lomborg var en tyran ,

han har sikkert ikke haft det godt som barn,

han tilløb to,

når han med spanskrøret slog,

så han troede det ville svirpe,

han stoppede op, og slog,

men da var der faldet ro,

over den aldrende herre,

det første slag ku` værke,

men de to andre ku` man slet ikke mærke.

 

Vores regnelærer Frk. Jensen, var lidt original,

men hun kunne svinge sin lineal,

hvis vi ikke havde regnet vores stykker hjemme,

så kan det nok være vi kom i klemme,

frem med fingrene, og af linealen vi fik,

der somme tider i stykker gik,

og så fik hun brug for den næste,

med hun havde et lager, at linealer, det er klart,

for hun ødelagde dem i en gevaldig fart.

 

En sveder vi fik i ny og næ

og det kunne godt få en i knæ

for man vidste, de andre skulle ud og lege,

imedens man kunne sidde tilbage og stege,

man vidste, de fodbold skulle ud og spille,

imedens man en hel time bare næse ku` pille,

se det var ulempen ved en sveder,

for en hel time, man sidder og keder.

 

Tak til Erik Martens, for de fornøjelige erindringer.

Dengang.dk indeholder flere artikler om skolernes særegne pædagogik – dengang.