Omkring Genforeningen var der udpræget fattigdom i Sønderjylland. Landsdelen var ramt økonomisk. Landbruget var i dyb krise. 40 pct. af sønderjyderne var
beskæftiget i landbruget. Fidusmagere havde gode kår. Sødmælk blev udleveret mod lægeattest. ”Danmark har mistet retten til Nordslesvig” proklamerede den nationalsocialistiske bevægelse. Fra tysk side blev der tilført penge til tysk kultur.

 

Danmark har tabt sin ret til Nordslesvig

• Danmark har tabt sin ret til Nordslesvig

Ja sådan udtalte gårdejer Vilhelm Deichgräber i en tale, forud for folketingsvalget i 1939. Deichgräber var en spidserne i det nationalsocialistiske parti i Sønderjylland – dengang. Man mente, at Danmark havde forvandlet området til en fattiggård.

Nu var det en del af den nationalsocialistiske agitation. Men sandheden var vel også, at Danmark  efter 1920 havde modtaget en landsdel, der var forarmet.

 

Det står ikke i historiebøgerne

Dette står det ikke meget om i de historiebøger, som de unge mennesker gennemgår i skolerne. Her hører man godt nok om Genforeningen, men stort set ikke mere.

 

Landbruget udsat for rovdrift

Landbruget havde været udsat for rovdrift. Tvangsafleveringer havde udpint jorden, og en stor del af besætningerne var forvandlet til pengekapital. Gennem smug-handel med landbrugsprodukter til tårnhøje priser havde man klaret sig nogenlunde gennem krigen.

På landet gik gendarmer rundt og kontrollerede, at der ikke i smug blev slagtet, kærnet smør eller bagt brød på gårdene. De kunne dog ikke forhindre det, og der er mange historier om, at de blev bestukket med naturalier.

 

Demonstration for mere mad

I Haderslev protesterede 400 kvinder foran rådhuset for at få mere mælk, byggryn og andre varer, som blev ført syd på, for at afhjælpe nøden i de større byer.  Mange brancher led under rationeringen. Håndværkere og arbejdere var dem, der klarede sig dårligst. En bondekone kunne måske nogenlunde føre driften videre, mens manden var indkaldt. Men det kunne en smede – eller skrædder-kone ikke under samme vilkår.

 

Sødmælk udleveres med lægeattest

Midt i 1930erne udkom en bog På vej til Danmark. Den beskrev forholdene således:

• I fattigkvartererne ejede de færreste blot en skjorte. Alle gik i udtrådte sko og støvler, som var købt før krigen og med omhu holdtes vedlige…..rigtig sæbe gaves ikke mere
  ….brødet var bagt ved hjælp af ubestemmelige erstatningsmidler. Gamle folk, syge mennesker og børn kunne få udleveret noget sødmælk mod lægeattest.

De rige kunne nogenlunde komme igennem ved at betale overpris, men det kneb for den almindelige borger blot at skaffe det mest nødvendige.

 

Genforeningen trak ud

Overgangen fra et økonomisk system til et andet voldte vanskeligheder. Det blev yderligere forværret, da en hurtig genforening trak ud. Ingen havde troet, at de ville gå 20 måneder fra våbenstilstand til genforening. Det kneb for erhvervslivet at tilpasse sig.

 

Fidusmager havde gode vilkår

I 1919 kom der stadig mange varer fra Danmark til det sultende og udmarvede Nordslesvig. Dette skete også på illegale veje. Spekulanter, profitmager og fidusmagere havde store tider.

 

Krigsfangere døde i massevis

Over 4.000 sønderjyder faldt i kamp. Mange blev såret og havde psykiske skader resten af livet.  Krigsfangere, som faldt i tysk fangenskab blev sat til at afhjælpe nøden i landbruget Fra store lejre blev de udkommanderet til opdyrkningsarbejde. Men kulde, sult og epidemier gjorde det af med mange.

 

Den tyske mark – intet værd

Et andet stort problem var markens fald. I juli 1920 var den helt nede på 16 øre. Og den fortsatte sit fald. Mange havde håbet på, at marken ville stige igen, og havde skrabet lidt sammen. Men ak og ve. I billion gamle papirmark var i begyndelsen af 1924 forvandlet til 1 guldmark.

 

Landsdelen ramt økonomisk

Mange landboer havde inden genforeningen optaget lån for at få bragt deres gæld ned. Det blev så i dyre krone – lån. Man regner med, at der blev optaget veksellån for ca. 50 – 60 millioner kroner. Dem som havde holdt fast ved deres mark, var endnu dårligere stillet.

Landsdelen blev efter genforeningen tilført ny kapital. Det var specielt erhvervslivet og landbruget, der fik tilført kapital. De sønderjyske banker og sparekasser fik stillet ca. 20 millioner
kr. til rådighed i statslån. Men de sønderjyske banker og sparekasser var ramt økonomisk.

Man forsøgte med Sønderjysk Kreditforening. Men landsdelens kapitalfattigdom lod sig ikke bare sådan udrydde. De nystiftede lån blev forholdsvis dyre. I 1927 oprettedes Sønderjysk
Hypoteklånefond.

 

40 pct. i landbruget

I Sønderjylland var 40 pct. af befolkningen beskæftiget i landbruget. Under det tyske styre var det gået i retning af færre men større ejendomme. Den tyske lovgivning havde i modsætning
til den danske mulighed for nedlæggelse og sammenlægning af landbrug.  Arbejdskraft blev efterhånden en mangelvare på grund af udvandring. De forskellige landbrug skulle nu pludselig
omstille sig efter danske forhold. Det betød flere og bedre bygninger og en større del af arealet under plov.

Denne omstilling betød også, at det sønderjyske landbrug var mere følsom over for forandringer.

 

Modtagelige for fantastiske bevægelser

I efteråret 1920 indtraf også en tørke. Det betød at mange landmænd oplevede et knæk, der var svært at komme sig over. De kriseramte og kredit – hungrende landmænd blev pludselig lydhør over for mere eller mindre fantastiske bevægelser.

 

Penge til tysk kultur

Denne situation benyttede man sig af i Berlin. I 1926 bevilligede Det Tyske Rige og Preussen et millionbeløb for at støtte tyskheden i grænseegnene og i udlandet. Yderlig blev 5 millioner mark sendt til Nordslesvig i form af kreditter. Som modforanstaltning blev Landeværnet  oprettet. I løbet af få år var der tegnet 10.000 medlemmer.  I 1929 gjorde landsdelens relative fattigdom sig stadig gældende. Det skete trods det, at der i 20erne blev oprettet 900 nye husmandsbrug gennem udstykninger.

 

Revolution i Sønderjylland

Og var man heller ikke kan læse i alle historiebøger, at revolutionen gennemførtes i Sønderjylland. Det var soldaterudsendinge, der proklamerede tingenes tilstand. Magten blev overdraget til soldater – , arbejder – , og bonderåd.  Soldaterrådene  gled dog hurtig i baggrunden. Arbejderrådene holdt længst. De overvågede blandt andet levnedsmiddelfordelingen.  Det virkede meget brutalt, at man med den danske fattiglov kunne fratage borgerne deres rettigheder. Bestemmelsen virkede endnu stærkere i Sønderjylland.

 

Et nationalt mindretalsproblem

Genforeningen gav Danmark  et nationalt mindretalsproblem. Af folketællingen fra 1921 ses det at 16.600 af Sønderjyllands indbyggere var født syd for den danske statsgrænse. Ved folkeafstemningen i februar 1920 blev der afgivet 25 pct. tyske stemmer, mens der ved folketingsvalget senere på året kun blev til 14 pct.

 

Ikke tilfreds med grænsen

Tyskheden var fremherskende i enklaver langs grænsen og i byer som Tønder og Højer. Særlig i gårdmandsklassen var der mange tysksindede. I mange sogne var der tysk flertal.  Mindretalsordningen var noget nyt for det danske samfund og tiltrak sig en del opmærksomhed. Fra tysk side var man ikke tilfreds med ordningen. Herfra mente man også at grænsedragningen var ganske uretfærdig.

Det gjorde det heller ikke lettere at Danevirke – Bevægelsen ville have grænsen ved den gamle danske fæstning.

 

Grænse midt på vejen

Selve grænsedragningen, skabte ingen problemer, der hvor grænsen skulle følge vandløbene. Men andre steder skulle man følge geografiske og erhvervsmæssige forhold.  Her var der problemer ved Kobbermølle  og Padborg Station.  Ude vest på ved Rudbøl gav grænsedragningen problemer. Resultatet blev, at der på en strækning på 130 meter, blev gadens midterlinje grænsen.

 

“Führer macht uns frei”

Ved nazismens magtovertagelse i Tyskland begyndte de tyske stemmer i Sønderjylland  at tage til. Den tyske befolkningsgruppe var godt på vej til at vinde sit andet folketingskandidat. Og Jens Møllers bøn til Adolf Hitler var også:

• Führer mach uns frei.

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler herunder 207 artikler fra Sønderjylland
• Det Tyske Mindretal
• Flugten over Grænsen 1914 – 1918
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Kongens hvide hest
• Langs Grænsen
• Mere om Kongens hvide hest
• Da Als var republik 1-2

 

• Under Aabenraa (169 artikler):
• Aabenraa under de to krige
  
• Jomfru Fanny fra Aabenraa 
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed 

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler)
• Første Verdenskrig i Bov 
• Genforeningen i Bov Sogn

 

• – Under Tønder (283 artikler)
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920 
• En rebel og hans gård 
• Hvorfor var Tønder tysk? 
• Socialdemokrat i Tønder – dengang 
• Tønder – før og efter Genforeningen 
• Tønders Dansksindede 

Redigeret 10. – 11. – 2021