Solbjerg blev nedlagt, Uheldige hollændere og en kirke uden klokke og orgel. Der var tre kongeveje på  Frederiksberg. Så var der Alhambra og Forlystelsernes Allé. H.C. Andersen blev gal i Frederiksberg Have og Zoologisk Have tager form. Vi besøger også Bakkehuset og Betty Nansens Teatret.

 

Solbjerg blev nedlagt

Christian den Fjerde  forlangte, at Solbjerg blev nedlagt. Jorden skulle bruges til den nye ladegård. Det var ellers i 1186 at landsbyen Solbjerg blev lagt under Roskilde Bispestol.

 

Ny Hollænder-by

Begyndelsen til Frederiksberg opstod da Frederik den Tredje i 1651 lod 20 familier flytte fra Amager ud til jordene ved Københavns Slots nye ladegård, som Christian den Fjerede nogle år tidligere havde ladet opføre. Det var efterkommere af de hollandske kolonister, som i 1521 var hentet til Amager for at forsyne Hoffet og københavnerne med grøntsager.

I Allegade,  tæt ved det nuværende rådhus byggede de tyve familier den lille landsby, der blev kaldt Ny – Amager eller Ny – Hollænder-by.

Driften af den nye ladegård gik ikke som den skulle. Det var for dyrt at forsyne hoffet på den måde. Kongen havde set om efter noget andet. Ude på Amager havde hans oldefar, Christian den Anden sørget for hofbeholdning. Hovedstaden fik samtidig sin beholdning af  smør og grøntsager.

 

De havde et godt ry

De havde ry for deres fine mejerivæsen og højt uddannede havebrug. Måske var man hermed kom ud af den gammeldags ladegårds – drift. Tanken lå nær, at nogle af hollænderne skulle overtage selve ladegårdsdriften.   Godt nok hed det sig, at de hollandske bønder havde fået jorden til evig eje. Ordningen indeholdt dog så mange forpligtigelser og rettigheder, at det var tale om en slags forpagtere for kongen.

De fire hovedmænd der foretog koloniseringen i 1651 hed Dirich Clausen Reiders., Jan Cornelsen, Peter Jacobs og Claus Sibrandts. Landsbyen kom til at ligge øst for Solbjergs gamle by-tomt. Gårdene lå i to snorlige rækker fra nord til syd som påmindelse om hollandsk akkuratesse og ordenssans. By-gaden er bevaret i den nuværende Allègade.

Der blev også bragt orden i markinddelingen. Markskel skød op overalt. Sørens Vænge, Bertels Portage og Hans Liebtes Krog er blevet opkaldt efter dengang.

 

Klammerivejen

Det mest pudsige marknavn er Clammerijs Agger, hvorefter Peter Bangs Vej  oprindelig blev døbt. Klammerivejen. I folkemunde forklarede man det med, at Peter Bangs Vej var så smal, at to køretøjer dårligt kunne passere, uden at der opstod skænderi mellem kuskene.

Hollænderne fik lov til at indrette sig, som de ville. De dannede et lille samfund helt for sig selv. De værnede om deres særstilling, retsvæsnet.

 

Kirke uden klokke og orgel

Den nuværende kirke, som blev indviet i 1734 er opført efter hollandsk forbillede, og det er ikke uden grund. Den var i øvrigt dens klokker, som inspirerede Grundtvig  til salmen, Kirkeklokke, ej til Hovedstæder.

Frederiksbergs første tilknyttede præst tiltrådte sit embede den 1. maj 1703. Det var nu ikke de bedste forhold, han havde at prædike under. Han havde også meget at se til. Han var samtidig præst i Brønshøj og Rødovre.

Han havde dog det held, at kongen var begyndt at interessere sig for kirkelige forhold, mens han opholdt sig på Frederiksberg, alt i mens Københavns Slot  blev ombygget. Der var et stykke jord, som slotsforvalteren ikke brugte til nogen særligt. Her kunne sagtens ligge en kirke.

Udkastet til den ny ejendommeligt udseende kirke skyldtes bygmesteren, M. Dusart, der tegnede en ottekantet kirke med sokkel af huggene sten og røde mure. Kirken blev færdig i løbet af 1933 og kostede 8.100 rigsdaler over to finansår.

Selv om kongen havde skænket 2.000 rigsdaler, og selvom prinsesse Sophie Hedevig skænkede nogle tiender til formålet, havde man dyb gæld og kunne hverken skaffe ur eller orgel.

En ukendt velynder gav i 1738 via en københavnsk urmager et slag-ur med 30 – timers værk og fire skiver med tal af ægte guld.  Orgelet fik man først i 1753. Klokkespillet var synligt på facaden med en roterende stjerne. Med behørig billedskærearbejde kom prisen op på 536 rigsdaler, og organisten fik en årsløn på 30 rigsdaler.

 

Uheldige hollændere

Det hele så meget lovende ud med de der hollændere.  Men det hele endte som en stor fejltagelse. Og som en tragedie. Hollænderne kom snart i vanskeligheder. Måske var det ikke de allerdygtigste bønder, der havde fulgt kongens opfordring, eller også havde hollænderne fra starten haft forholdene imod sig.

Solbjergs stive ler-bund har sikkert ikke været så attraktiv som Amagers  fede jord. Afgiften på 35 rigsdaler pr. gård pr. år synes også at have været ganske højt. Bønderne rendte efterhånden ind i en bundlunds gæld til kongen.  Pesten i 1654 var en dårlig start. Og i 1658 kom svenskekrigen og belejringen. Hollænder – byen blev evakueret , idet den befandt sig midt i krigshandlingerne.

Da krigshandlingerne fandt de deres nyopførte by øde og ruineret.  De begyndte at sælge dele af deres ladegårdsmark fra – stik imod alle aftaler. Resultatet blev, at 1680 var halvdelen af bønderne fremmedelementer.  Køberne eller lejerne betalte heller ikke afgift til kongen.

I 1697 sluttede den sørgelige historie om hollænderne og Ny Amager. Hollænderbyen fik nådestødet og blev befriet for sine trængsler. En ildebrand havde hjemsøgt byen og lagt næsten alle gårde øde.

 

Rentekammeret fyrer hollænderne

Bønderne var blevet kaldt op til Rentekammeret, som fortalte dem, at det var kongens vilje, at de ikke mere skulle drive jordene på Ny Amager, dels fordi de havde misligholdt aftalerne. Men mest fordi de var bagud – som altid – med betalingen og ikke havde udsigt til at betale. Den kongelige husholdning fik for lidt ud af hollændernes arbejde.   Allerede i 1600 – tallet havde kongehuset fået øje på Frederiksbergs landelige idyl. I begyndelsen af 1650erne opførtes den kongelige lystgård Prinsessens Gård i Ny – Amager.

 

Falke optrænet til jagt

I navnet Falkoner Allé lever en erindring om den kongelige Falkonergård,  som blev anlagt af Christian den Femte omkring 1670. Her blev islandske falke optrænet til jagt, mens jagthunden så varsomt til.

 

Mondænt skær 

Tilstedeværelsen af de kongelige familie og Hoffet kastede et mondænt skær over Ny – Amager. Her blev holdt maskerader, og de høje herskaber udklædte sig i Amager – dragter. De deltog med liv og lyst i de specielle, hollandske fastelavnsløjer, som f.eks. at slå katten af tønden.

 

Tre kongeveje på Frederiksberg 

Ja og hele tre kongeveje har det været på Frederiksberg. De tre kongeveje var:

• Islev – vejen
• Roskildegaden
• Den nye Kongevej

Den nye Kongevej er den yngste af de tre. Den blev anlagt som en storslået indkørsel  til Frederiksberg Slot. Den havde en firedobbelte trærækker og den var lukket med porte i begge ender. Først var de af træ, siden med jern.

Tidspunktet for de første anvendelse af dens nuværende navn Frederiksberg Alle er ukendt, men selve vejen blev anlagt i årene 1700 – 1704. Den blev også kaldt Slots Alle og Konge Alle. Det har indirekte givet navn til den parallelle  Gammel Kongevej, der fik dette navn omkring 1700.

Da sporvognen i 1863 kom ud fra Runddelen fra Sank Annæ Plads, blev vejen offentlig.  Gammel Kongevej har ligge, hvor den ligger i umindelige tider og har haft mange forskellige navne, blandt andet Roskildegaden, som kongen døbte den i fordums tider.  Den næstældste vej på Frederiksberg er formentlig Islev – vejen, der i 1664 kaldtes Den gamle Kongevej.  Den lå, hvor Rolighedsvej og Godthåbsvej ligger i dag, og fungerede som almindelig kørevej for vejfarende langs åen udenom Ladegården.

 

Ejerne til lystgårdene havde egne nøgler

Prøv at tag en tur langs Frederiksberg Allé. Dengang var det en aflåst allé til kongens slot med de fire rækker lindetræer og et ekstra fortov. Engang lå her lystgårde langs alléen. Ejerne af gårdene havde nøgler til porten.

 

Kun 27 huse på  Frederiksberg

I 1718 bestod Frederiksberg kun af en lille by med 27 gadehuse. Det var de store bindingsværkshuse på 13 fag  ned til lilleputhuse med kun to fag. Byen havde en mærkelig særstilling blandt landets øvrige bebyggelser. Der var et anstrøg af fornemhed, efter at slottet var blevet bygget. Men bønderne i byen var fattige.

Men i byen havde de en venlig mand, der ofte red rundt og følte sig sikker blandt sit folk. Det var Frederik den Fjerde. Han kod bønderne slippe for at betale skat i otte år.

 

Illegal ølbrygning

I den første tid efter, at slottet var blevet bygget, var det vanskeligt at oprette noget, der lignede landbrug.

Byen fik flere og flere håndværkere, blandt hvilke de illegale ølbryggere klarede sig bedst. I midten af det 17. århundrede var det ved at komme gang i gæstgiverierne.  Kongen havde fjernet landbrugsgrundlaget for de fleste bønder ved at annektere det meste af jorden til eget brug. Der var masser af soldater til at passe på kongen, når han befandt sig på slottet. Og de forstod at skylle øllet ned.

Den illegale ølbrygning blomstrede. Toldvæsnet meldte sig og forsøgte på forskellige måder at lokke de illegale bryggere i en fælde. Ofte stak disse toldere pengene i egen lomme. I 1721 da man ville forbyde alt krohold på Frederiksberg, gik kongen ind og fastslog, at det hele skulle være som hidtil.

Prinsens Gård brændte 1733. Tilbage stod kun nogle enkelte udbygninger. Hovedparten af deres bygninger blev lagt ind under ladegården.

 

Selvstændig landsby

I 1765 overgik Frederiksberg  fra at være kongelig ladegårdsjord til selvstændig landsby. Da blev 29 jordlodder bortauktioneret. Og tænk i 1769 boede der faktisk kun 1.030 indbyggere på Frederiksberg.. I 1834 boede her kun 1.491. Men så gik der også stærk. I 1870 var der 16.878. og i 1890 boede der 46.954 på Frederiksberg. Tallet nåede sit maksimum i 1940erne til 118.993. Og dog, i 1961 var min hvis nok oppe på 119.000.   I 1765 købte Henrik Wium  på offentlig auktion ca. 28 tdr. land af kronens gamle ladegårdsmark. I 1768 opfører han en gård, der blev kaldt Godthåb.

 

Først købstad i 1899

Den 29. december 1857 underskrev Frederik den Syvende loven om Frederiksberg Kommunes fremtidige økonomiske selvstyre. Loven trådte i kraft den 1. juni 1858. Men først i 1887 blev Frederiksberg selvstændig retskreds, og først i 1899 købstad. Den første borgmester og det første Magistrat blev først valgt i 1919.

 

Store ændringer i vejnettet

Siden de sidste årtier i 1700 –  tallet har Frederiksbergs vejnet gennemgået store ændringer. Dengang havde man i realiteten kun Roskildevej og Pile Allé som gennemgående veje. Godthåbsvej  endte ved Bülowsvej . Når man skulle ind til byen måtte man foretage en omvej til Åboulevard (Ladegårdsvej)for at komme uden om Ladegården.

Pile Allé  havde forbindelse til Valby Langgade og Gammel Køgevej . Gammel Kongevejs forlængelse gennem Peter Bangsvej  kom først i 1880erne. Dette medførte mange klager. Fordi trafikanter foretrak denne vej frem for Roskildevej.

 

Historien om Gimle

I 1866 opførte tracteur M. Hansen Gissemann et tre – etagers forhus og en et – etagers baghus på Grundtvigsvej 14, som dengang hed Bianco Lunos Side Allé, opkaldt efter den berømte bogtrykker. Disse bygninger blev senere berømt under navnet Gimle.

Stedet blev hurtig populært både blandt amatør – sangforeninger og hos håndværksmestre, som brugte enhver anledning til at holde fest her.  I 1874 opførtes det egentlige Gimle – en syv fags bygning i 2 etager. Med skiftende ejere fortsatte dets eksistens som traktørsted frem til 1956, hvor det blev overtaget af Landbohøjskolen.

Det var her på Gimle, at der den 6. juni 1876 samledes 75 delegerede fra hele Danmark for at vedtage det første partiprogram  for Socialdemokratiet. Kongressen varede i tre dage. Efter 1960 blev Gimle til kantine og studenterbygning for Landbohøjskolens studerende.

 

Fra Barok – til Engelsk Have

Et andet historisk sted er Revy – museet, der er flyttet ind på Riises fine landsted, opført i 1860. Så er vi ved Frederiksberg Have, som man så mangen en gang har løbet rundt i. Det værste var ikke at komme op af bakken, det var at komme ned igen. Haven blev egentlig opført som et barokanlæg i slutningen af 1600 – tallet. Bølgerne gik til tider højt i diskussionen om, hvorvidt de kongelige slots – og haveanlæg skulle følge tidens mode og omlægges til “saakaldt engelsk Hauge”.

Frederiksberg Have bestod egentlig af to dele. Den sydlige del, Søndermarken  og den nordlige, Frederiksberg Slotshave. Det samlende midtpunkt var Frederiksberg Slot, der blev påbegyndt i 1699 og færdigbygget i starten af 1700 – tallet af den unge Frederik den Fjerde. Frem til 1852 var slottet kongebolig.

 

Officersskolen

I dag er Slottet hjemmehørende under Forsvarsministeriet.  Siden 1869 har det tjent som ramme for officersskolen.

 

Søndermarken

Søndermarken har været anlagt som lystskov med tydelig inspiration fra jagtterræn. Fra  1784 til 1788 skete der store forandringer. Slotshaven har været meget stramt styret. Helhedsindtrykket har været et særdeles velordnet anlæg. Her skete også store ændringer omkring 1790. En del af de private gemakker blev åbnet for offentligheden.

Oehlenschlægers fader har tjent på Frederiksberg Slot siden 1780. Fra 1815 var det med titlen af slotsforvalter. Derfor voksede lille Adam op i østre sidefløj på slottet.

 

Tilstrømning vokser til Frederiksberg Have

Op gennem 1800 – tallet tiltog tilstrømningen til Frederiksberg Have. I den vestlige ende af Slotshaven lå den såkaldte Brune Dyrehave, der var hjemsted for hjorte og vildsvin. Ornitolog dr. phil. Niels Kjærbølling var i 1851 på besøg i Berlin  med henblik på etablering af en Zoologisk Have i København.

 

Zoologisk Have tager form

Gradvist tog det form. I begyndelsen var det et beskedent udbud af dyr i nødtørftigt sammenflikkede bure, en ræv i lænke, en skildpadde i en spand og en sælhund i en vaskebalje. Efter at Kjærbøllings søn havde overtaget faderens projekt og Christian den Niende i 1872 var indtrådt som aktionær kom der gang i projektet.

Arealet i Frederiksberg Have blev yderligere udvidet. En hovedindgang blev åbnet og restauranter kom til. I 1905 blev det karakteristiske udsigtstårn opført.

 

Bakkehuset – Kulturets centrum

Vi skal op ad Valby Bakke til adressen Rahbeks Allé 23 for at besøge en milepæl i Frederiksbergs  kulturliv – nemlig Bakkehuset. Det Leben der udspandt sig her i 1800 – tallets første årtier fik betydning for hele kulturlivet i Danmark.

Bakkehuset var en af se såkaldte vangehuse, som lå i udkanten af Ladegårdens jorder. Dengang lå det i forhold til det trange København langt ude på landet. På et tidspunkt fungerede stedet også som gæstgiveri. Det var her, at Knud Lyne Rahbek og hans kone Kamma skabte en oase, hvor tidens personligheder mødtes. Svigersønnen var arkitekten C.F. Hansen.

 

Var H.C. Andersen gal?

Og selvfølgelig var H.C. Andersen med blandt tilskuerne den dag, da enevælds-kongen kom på statue. I hans dagbog fra den 10. oktober 1858 kan vi læse følgende:

• Frederik den Sjettes Monument i Frederiksberg Have afsløret, jeg var der indbudt af Komiteen, kørt ud med Hartmann og hjem med Skrike

Ligesom Kierkegaard var Andersen ofte at finde i haven. I en af hans optagelserne kan man læse:

• En Dag i Foraaret var jeg gaaet ud til Frederiksberg. Der i Haven stod jeg pludselig under de første udsprungne store Bøge, Solen gjorde Bladene Transparente, der var en Duft, en Friskhed, Græsset var saa Højt, Fuglene sang, Jeg blev Overvældet deraf og begyndte at juble med, jeg slyngede mine Arme om et af Træerne, kyssede Barken, jeg var i dette
  Øjeblik ganske Naturmenneske. ”Er Han Gal?”, sagde en Mand tæt ved mig, det var en af Slotsbetjentene, og jeg løb forskrækket derfra, og gik så besindig og stille til Byen.

 

Forlystelsernes Allé 

Frederiksberg Allé er blevet kaldet Forlystelsernes Allé. I sidste halvdel af 1800 – tallet var det den folkelige underholdning, der dominerede alléen og dens nærmeste omgivelser, varieté
– og revyscener, traktørsteder og sangerindepavilloner. Men dette billede ændrede sig.

 

Alhambra

Ude på Frederiksberg Allé lå en stor lystgård, Aleenlyst. Haveanlægget var fornemt udstyret med eksotiske planter. Ejeren var musikhandler Emil Hornemann. Han var dog ikke videre interesseret i dette og tilbød derfor Georg Carstensen, at han kunne overtage det på favorable vilkår. Carstensen skrev til kongen, om tilladelse til at indrette en forlystelseshave. Carstensen fik sin tilladelse:

• Os elskelig Capitain Georg Carstensen af vor Residensstad Kjøbenhavn maa i Eiendommen Nr. 4 i Frederiksberg Allé i Frederiksberg Sogn under Kjøbenhavns Amt udi vort Land Sjælland, i Forbindelse med sammensteds paatænkt Ølhalle, indrette en Lysthave med Ret deri: 1) at give Concerter 2) at indrette et Theater for Kunstpræstationer m.v.: dog at der paa dette Theater ikke gives andre sceneriske Forestillinger end Folkecomedier, Lystspil og Vaudeviller. 3) at give Fyrværkerier 4) at lade forhandle Tobakker og Cigarer samt holde Restauranter, Billarder, Caféer ved et saadant Næringsbrug berettigede Personer.

Der blev desuden pålagt bevillingshaveren at sørge for Orden, Sikkerhed og Velanstændighed, ligesom støjende forlystelser var forbudt.

Carstensen rejste en kapital på 150.000 rigsdaler. Og startede Alhambra. Det kneb dog med at få pengene hjem. Det var ikke muligt at starte som planlagt den 24. juli 1856. Mellem jul og nytår blev Carstensen  syg. Den 4. januar 1857 døde han af en heftig lungebetændelse, kun 44 år gammel.

Hans nære ven, Løjtnant Garde overtog ledelsen og åbnede Alhambra
den 21. august 1857.

 

Konkurs

Men ak, allerede i 1861 blev Alhambra erklæret konkurs første gang, hvorefter familien Hornemann  købte det tilbage for 22.000 rigsdaler. Hornemanns søn blev ny leder, men ak den 23. januar 1870 gik stedet atter fallit.

 

Ny udvikling

Den nye udvikling startede i 1917, da Betty Nansen erhvervede Alexandra Teater og tidligere Frederiksberg Morskabsteater. I 1920erne rykkede Ludvig Brandstrup og hans revyhold Co – Optimisterne ind i Lorry – komplekset, Allégade 9. Riddersalen blev efterhånden en værdig konkurrent til Betty Nansen Teatret.

I 1938 rykkede Svend Melsing ind i det tidligere forlystelsesetablissement Sommerlyst,  der siden 1918 under navnet Fønix Teatret havde dyrket farcen, operetten og revyen. Men nu under navnet Frederiksberg Teater satte det sig mere ambitiøse mål.

 

Mange villaer

Med opgivelsen af demarkations-terrænet, kom der gang i villabyggeriet på Frederiksberg. En ak de mest aktive villa – arkitekter var Henning Wolff.  Han opkøbte selv markerne, udstykkede og bebyggede dem. I alt opførte han mere end 60 stykker på Frederiksberg.

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere: Om Frederiksberg 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under København finder du 191 artikler: 
• Det var på Frederiksberg
• Gader og veje på Frederiksberg (A – J)
• Flere gader og veje på Frederiksberg (k – L)
• Forlystelser i København
• Frederiksberg Slot
• Solbjerg, Nyby og Ny Amager
• Tivoli  og mange flere artikler 

Redigeret 18. – 11. – 2021