Længe før man havde brandværn, tænkte man på bekæmpelse af ildebrande. Man havde masser af brandvedtægter. Overholdt man ikke disse, var der store bøder. Man måtte betale brandskat. Læs her om Rudbøl og Højer Frivillige Brandværn. Her kan du også læse om nogle af de største brande i Højer og Rudbøls historie. En brand kunne føre til stor armod. Til et brandværn hører der ofte i Sønderjylland et orkester til. Når så ens onkel har været dirigent i 10 år, skal det også med.

 

Brandbil med motorstop

Det var vel omkring sommeren 1962, da der pludselig lød en alarm. Brand ude på Den hvide Fabrik i nærheden af Vidåen. Jeg befandt mig lige ude for brandstationen i Højer. Men her skete der ikke noget. Man kunne ikke få startet brandbilen. Efter 10 minutter var der endnu ikke afsendt nogen brandbil.

Da jeg senere på dagen gik fra Højer ud til Ny Frederikskog til Opa og Oma, passerede jeg Den Hvide Bro og kiggede jeg over på fabrikken. Der var ikke nogen brandskade at se. Dette kan ikke foregå i dag. Nu har man moderne materiel. Men hvordan var det egentlig dengang.

 

Brandvæsen i Rudbøl 

Man kunne måske have fået hjælp fra Rudbøl dengang, da der var behov for udrykning til Den Hvide Fabrik.

Rudbøl Frivillige Brandværn blev startet i 1914. Den første kaptajn blev initiativtageren, snedkermester Jens Chr. Christiansen.  Men krigen satte en stopper for aktiviteterne, så egentlig kom man først i gang i 1919. Man startede med en håndtrykssprøjte. Men lidt efter lidt kom der mere materiale til. I 1932 fik man således en motorsprøjte.

 

Rudbølgård brænder

Den 2. 10. 1966 nedbrændte Rudbølgård totalt. Det var en stor firlænget gård. Mange dyr omkom. Denne katastrofe førte til øget tilgang til værnet. Højers borgmester, Gregers Jørgensen
forærede Rudbøl Frivillige Brandværn den første motorvogn i 1970. Fire år senere fik man en helt ny. Man fik sirene, røgmasker og hjelme m.m.

 

Nøgle til grænsen

I 1982 byggede man selv en samlingsstue. Man skiftede brandbilen ud med en Landrover. I Rudbøl har man ofte hjulpet kollegaerne i Rosenkrantz syd for grænsen og omvendt. Men under en natlig brand syd på, blev man forsinket. Grænsebommen var låst. Så i 1999 fik man overrakt nøglen til grænsebommen. Men 1. april 2003 blev værnet i Rudbøl nedlagt. Borgerne arbejdede for langt væk. Det var ikke muligt, at opretholde et ordentligt beredskab i dagtimerne.

 

24 familier hjemløse

Man kunne ellers godt have haft brugt for et brandvæsen i Rudbøl i 1862. Det var den 1. juni ved middagstid. To små drenge, der endnu ikke gik i skole legede godt sammen. De havde samlet hø og halm, og satte ild til, uden at kende de voldsomme følger. Alt var tørt og der var en strid blæst. Ilden greb hurtig om sig. Inden dagen var omme var 24 familier gjort hjemløse.

 

Dyb armod

Gennem tiden har man i Højer været opmærksom på den fare, der var i brand. Som man vil kunne se, havde man taget sine forholdsregler. En brand kunne på et øjeblik forvandle ens tilværelse. Man kunne komme ud i dyb armod.

 

Brandgilde i Højer

I 1709 blev der stiftet et brandgilde i Højer. Det var landskriver Christian Bahr, der tog initiativet. Bahr havde siden 1701 været herreds – og birkefoged i Højer. Både bolsmænd og kådnere var med på ideen. 43 kådnere skrev blandt andet under på denne erklæring:

• Anno 1709, den 24. februar, har vi samtlige kådnere i Højer været forsamlede angående det brandgilde, som i disse dage er stiftet her af hr. landskriver Christian Bahr, og
  vi har aftalt, at enhver, som ønsker at være med i det nævnte brandgilde, egenhændig kan skrive deres navne herunder.

Borgerne skulle bidrage med et beløb efter, hvor meget deres hus var værd. Til det brug blev 153 ejendomme i Højer takseret. I 1895 var der 196 ejendomme.

 

Brandvedtægter i Højer

Brandvedtægterne blev efterhånden ændret. Således findes der vedtægter fra 1764, 1776,1807 m.m.

I 1843 kom der også en ny brandvedtægt for Højer flække. Den indledes med følgende:

• Det bekendtgøres herved for enhver, som det angår, at der i mangel af specielle brandindretninger i Højer flække er vedtaget følgende punkter, som efter at de er godkendt af de højere myndigheder, skal være rettesnor for fremtiden.

Det var en vedtægt, der bestod af ret så mange punkter. Vi bringer her et uddrag af disse.

• Enhver husejer skal ikke alene selv omgås forsigtig med ild og lys, men skal også sørge for, at hans familie og alle hans husfolk udviser samme forsigtighed. Alt antændeligt materiale skal holdes bort fra brændeovne, bagerovne, kakkelovne, bryggerkedler, tørreovne, smedeesser, skorstene og ildsteder. Det gælder fx tørv, spåner, hamp, hør, blår, u-tærsket korn, hø og halm. I stalde, lader og på lofter må kun bruges sikre, lukkede lygter, og der må ikke medtages brændende tobakspiber eller cigarer.
• Bødkere, snedkere, drejere, karetmagere, overhovedet håndværkere fra hvis arbejde, der falder let antændelige spåner, må være særlig forsigtige, når de bruger ild og lys, og ved fyraften skal spånerne anbringes på et sikkert sted, hvor der hverken kommer ild og lys.
• Rebslagere, skippere og fiskere, som koger tjære og beg ved fremstillingen af tovværk til skibe og både, må ikke foretage dette arbejde inden døre, man skal gøre det så fjernt fra huse og reberbaner, at der ikke opstår nogen fare, selv om den kogende tjære eller beg kommer i brand, og vinden bærer hen imod husene.
• De som støber tælle – eller vokslys eller laver svovlstikker, må hverken smelte voks, tælle og svovl eller støbe lys eller lave svovlstikker om natten, og det samme gælder i slagtetiden for slagtere og dem, som selv støber lys. Ligeledes må snedkere og malere ikke koge fernis om natten, men kun om dagen og på sikre steder. Samme forsigtighed må apotekerne udvise ved fremstilling af brændbare olier, dråber og andre stoffer.
• Hør og hamp må ikke tørres, brages, renses og hegles osv. ved lys
• Geværer må ikke affyres i nærheden af bygninger og brændbare sager. Nytårs – og bryllupsskydning er lovstridig.
• Forråd af krudt, hvor de end befinder sig, skal opbevares i afsondrede og aflåste, om muligt ildfaste rum. Brugen af krudt til sværmere, raketter, nøglebøsser og lignende, er kun tilladt voksne personer, med erfaring med sådanne ting og ved at omgås krudt med forsigtighed.
• Handlende må ikke sælge brandfarlige ting som krudt, terpentin, svovl o.l. om aftenen ved lys.
• Uforsigtig udsmidning eller opbevaring af ikke helt glødefri aske og kul på skarnbukker eller i træbeholdere må forhindres, og man må være meget opmærksom på den fare, der let kan opstå derved.

 

Eget sprøjtehus

Dengang rådede brandvæsnet sit eget sprøjtehus, samt en større og to mindre sprøjter. Man havde to vandbeholdere og fem slanger. Dertil kom flere presenninger og flere lygter, der blev vedligeholdt af brandvæsnet.

 

Brandspande og stiger

Man skulle som beboer af en større bygning være i besiddelse af en stige svarende til husets størrelse. Desuden skulle man have en brandhage, en branddasker, mindst tre brandspande og to gode lygter. Når der var brand, skulle man så  hurtig som mulig ile til med slukningsudstyr. Man bestemte også efter brandvedtægten af 1843, at alle nye huse i Højer fremover skulle beklædes med tagsten.

 

Alle skal overholde vedtægterne

Nu var det ikke alle, der ville rette sig efter bestemmelserne. Værst var det med  de familier, der boede i Højer, men hørte under Møgeltønder birk. Det ville birkefogeden i Højer dog ikke finde sig i. Han skrev derfor i 1845 til Det Kongelige Branddirektorat for Tønder Amt:

• Det har i den sidste tid vist sig, at de schackenborgske undersåtter i Højer Flække ikke er tilbøjelige til at rette sig efter anvisninger fra de tønderske brandmyndigheder, navnlig i forbindelse med brandsyn. Jeg har derfor henvendt mig til Hr. Kanceliråd Brasen i Harres og fået det svar, hvoraf jeg som bilag ærbødigst fremsender et afskrift. Det fremgår deraf, at de schackenborgske beboere i Højer flække, som det er naturligt, må rette sig efter de tønderske myndigheders tilsynsbestemmelser.

 

Hurtigst mulig slukning

Kigger man i den såkaldte Flækkevedtægt for Højer hedder det sig:

• Formålet med brandvæsnet er at sørge for den hurtigst mulige slukning af enhver brand, der opstår i flækken, og for redning af personer og det bohave, som er i fare, samt ved passende forholdsregler at forebygge, at ilden griber om sig
• Til ledelse af brandvæsnet og den specielle overvågning af dette reglement nedsættes en brand-kommission, som består af flækkeforstanderen som forman, kaptajnen for frivillige
  brandværn, et medlem af flækkekollegiet, samt tre borgere, der vælges af kollegiet. Denne kommission skal udpege det nødvendige antal befalingsmænd og brandmænd til sprøjte – og slukningsvæsnet. Desuden har brandkommissionen myndighed til at sørge for afstraffelse af personer, der overtræder reglementet.

 

Alle var forpligtet

Godt nok hed det Det Frivillige Brandværn, men alle borgere mellem 20 år og 60 år var forpligtet til at gøre tjeneste ved sprøjterne undtagen embedsmænd, præster og skolelærere.  I 1878 ydede Sparekassen i Højer for første gang tilskud til brandslukningsmateriel.

Ja og Højer Frivillige Brandværn har eksisteret sin 1882. Det var på en generalforsamling i Skyttekorpset, at der kom forslag om oprettelse af et frivillig brandværn i Højer.  Der blev så nedsat et udvalg på  seks mand, der skulle gøre det forberedende arbejde. På det stiftende møde tegnede der sig 41 aktive og 18 passive medlemmer. Smedemester S. Wismar var den første brandkaptajn i Højer.

 

En sprøjte til 1.200 kr.

Man øvede flittigt, og der blev anskaffet uniformer og materiel. En mekanisk stige blev fremstillet af lokale håndværkere. I 1883 overtog man en sprøjte, der var fremstillet af Nagel & Sønner i Slesvig. Den kostede den store sum af 1.200 mark. Det var en hestetrukket håndbetjent sprøjte. I 1896 fik man en ny sprøjte. Den kunne meget mere, men der skulle mange til at betjene den.

 

En ny brandstation

Den 2. juni 1907 var der stor fest i Højer. Det Frivillige Brandværn havde 25 års jubilæum. Samtidig holdt tønderkredsens frivillige brandværn deres delegeretmøde på Centralhotellet. I 1927 fik man den motorsprøjte. Den kunne en masse, og der var ikke så mange, der skulle betjene den. Sprøjten fik sin debut ved en brand den 8. december på Søndergård i Sdr. Sejerslev. I 1937 blev der opført en ny brandstation.

 

Kommandosprog på  tysk/synnejysk

Før 1945 var kommandosproget i Feuerwehr en blanding af tysk og synnejysk. Og det kunne afstedkomme ret så morsomme kommandoer som for eksempel:

• Rechts um – å ind a lejgaf

Øst for Slusevej i den såkaldte fenne nr. 2 havde brandvæsnet øvelsesplads med Steigerturm og stativ til tørring af brandslanger. Og i 1948 fik man nye uniformer.

 

Reddet i sidste øjeblik

Øst for Borgmesterkontoret har ligget et langt hvidkalket stråtækt hus, som tilhørte skomager Andreas Lund. Huset brændte i 1949. da blev det ejet af Martha Lund. Hun boede der med sin søster. Her opstod der pludselig ild. I det stille vejr bredte ilden sig hurtig til nabohuset bagved og sprang derefter over på den anden side af gaden. Takket være en ihærdig indsats af Falck og Højer Frivillige Brandværn forhindrede man at branden ikke fik et endnu større omfang.

Man mente at søstrene var ude, men fandt i sidste øjeblik ud af, at de sov middagssøvn i deres soveværelse oppe på loftet. I allersidste øjeblik blev de reddet ud.

 

Ikke begejstret for udrykningsvogn

I 1951 blev der oprettet brandsirene på posthuset. Alarmeringen inden da, skete ved, at medlemmerne løb gennem byen og blæste i brandhornet. Samme år blev der købt en brugt brandbil for 20.000 kr.   Den første udrykningsvogn fik man i 1952. Men mandskabet var ikke så begejstret for den. Den blev faktisk ført rigtig taget i brug i 1955.

En stor dag var det i 1967, da Højer Frivillige Brandværn fik to nye Landrovers.

I 1968 overtog man det gamle Falck – område. Nu skulle man også klare, Højer Landsogn, Emmerlev, Hjerpsted og Daler – Østerby kommuner.

 

Ny brandstation i 2000

Brandstationen blev i 1978 udvidet, og i 1982 blev en varebil udstyret som røgdykker – vogn. For alvor rykkede den moderne teknologi ind i Højer i 1985. Nu fik man bipper og en ny hoved-radiostation.

Nye biler ankom i 1989. En tankbil havde man permanent stående hos kornhandler Fedder Hinrichsen. Men alle biler blev samlet, da den nye brandstation ved Højer Dige blev taget i brug i år 2000.

 

Hensat i armod

Gennem årene har der været talrige større og mindre brande i byen. Den 30. november 1739 mellem kl. 23 og 24 opstod der en ulykkelig ildebrand i Lorenz Jacobsens hus, hvorved 7 fag blev lagt i aske, foruden brygge – og bagerredskaber. Den største del af indboet blev også flammernes bytte. Hos Hans Jensen nedbrændte i den forbindelse et tre fags hus. Begge blev hensat i armod.

 

Storbrand i 1744

Fem år senere den 6. oktober 1744 mødte farver Sonnich Dethlefsen for Birkeretten og anmelder, at der den 24 september kl. 18 var opstået ulykkelig ildebrand i hans lade, hvorved samtlige de bygninger, som stod på den halve plov jord, der hørte under Løgumkloster blev lagt i aske tillige med det insiderhus, som stod der. Og hele kornhøsten samt hø og tørv brændte ligesom det meste af hans indbo. Ilden greb også over på hans kådnerbolig , der hørte under Tønder retskreds, så også den nedbrændte.

Ilden greb videre om sig, så endnu flere huse gik op i flammer. Således anmeldte Peter Ellum, at hans hus og stald var nedbrændt. Han kunne ikke bjerge andet end sine klæder og sit sengetøj. Bygningerne var dog forsikret i Tondernsche Brand – Cassa.

Det må have været en meget stor brand. I retsprotokollerne er der endnu fire personer, der melder sig vedr. samme brand. Alle aflægger den i brandvedtægterne forskrevne ed på, at de hverken selv eller forsætligt har stukket deres huse i brand eller på nogen måde har ladet andre gøre det.

 

Tagtækkeren tabte sin pibe

Den 5. november 1776 mellem 16 og 17 udbrød der igen en ildebrand i Højer. Hele elleve huse blev lagt i aske. Da man formodede ildspåsættelse, afholdes den 1. december en vidneafhøring i Højer Birkeret.

Det fjerde vidne, tækkermand Engelbrecht Nielsen beretter, at han havde arbejdet på Mads Hansen Bocks hus den dag, da ilden udbrød. Han kunne ikke nægte, at han havde røget tobak, og at piben var faldet ud af munden på ham. Bagefter havde han fundet den ituslået under stigen. Efter et af vidnerne var ilden brudt ud i det gamle tag mellem Mads Hansen Bock og Lina Beckers lade.

Åbenbart var der opstået to brande samtidig. Brandkassen udsatte en dusør på 100 rthr. For brandstifterens pågribelse. Blandt de nedbrændte ejendomme var også de tre største gårde i den vestlige bydel.
Alternative metoder i Højer

I 1804 berettes om en brand i Højer. I en skrivelse til amtmanden  hedder det:

• Natten mellem lørdag og søndag udbrød der ildebrand i Thomas Vævers hus her i Højer, der snart forvandledes til aske. Forsynet var os nådigt, idet der var vindstille, og der først rejste sig en heftig vind, da branden næsten var slukket, ellers ville hele flækken være blevet skueplads for den største elendighed, da vi stadig er foruden redningsforanstaltninger. Ved denne ulykke indtraf der endnu en sørgelig begivenhed, at en 80 – årig kone indebrændte.
• Dette er allerede den anden ildebrand her i byen inden for meget kort tid, og den første var endda opstået hos væverens nabo. Her var man dog mere heldig, idet man straks fik ilden slukket. Allerede dengang havde man mistanke om, at ilden antagelig var påsat. Samme formodning har man nu, og en vis Laust Willardsen, der bor i nabolaget – en såkaldt schackenborger – eller hans kone skal være misæderen. Vi har ingen vidner, ingen beviser, men er i den frygtelige situation at leve blandt voldsforbrydere, der i nattens mulm og mørke kan finde på at afbrænde huset over os og vor børn. Derfor gav vi i dag de omtalte, mand og kone, besked om at møde ved kisten med det forbrændte lig og lod dem hver især tage fat i dets hånd for at vække den skyldiges samvittighed ved denne rystende situation og derved måske komme gerningsmanden på sporet.

Det var unægtelig nogle alternative metoder man anvendte i Højer. De to blev ganske vist anholdt af amtstjeneren og ført til Tønder. Men det kunne ikke med sikkerhed fastslås, om de var de skyldige.

 

Stor indsats af brandværnet

Den 19. august 1867 blev 16 huse midt i Højer på et kort øjeblik forvandlet til aske. I februar måned 1910 nedbrændte gårdejer Rasmus Hindrichsens store bygninger. Og den 22. februar 1919 gik det ud over vognmand Hans Knudsens ejendom. Ved de to sidste tilfælde kan man takke brandvæsnets energiske indsats i, at det ikke blev værre. Der var stråtækte huse rundt om.

Onkel Pulle – dirigent i 10 år 

Man taler stadig om Onkel Pulle i Højer Brandværnsorkester. Han var dirigent i orkesteret i over 10 år. Min skønne kusine, June arvede hans musikalitet. Hun underholdt i pausen ved et arrangement på Digeskolen. Og en gang, da vi blev smidt ud fra Emmerlev Klev, fordi vi havde læderjakker på, ja så underholdt Pulle og June resten af natten på hammondorgel hjemme på Prilen i Højer.

 

Gang i orkesteret

I Sønderjylland er brandværns orkesteret historisk tilknyttet til værnet. Sådan var det også i Højer. I dag er det godt gang i dette orkester, takket være deres aktive dirigent Anne Petersen
fra Aventoft. Hele 36 musikere kan orkesteret mønstre i dag.

 

Dannet i 1924

Egentlig er orkesteret dannet i 1924. Men allerede i 1892 blev der dannet et tamburkorps. Dengang var man 12 musikere. I 1914 fik man nogle instrumenter fra nedlagte orkestrere. Laurits Petersen begyndte efterhånden at oplære 14 brandmænd i den svære kunst at spille. Der blev trænet marcher ude på forlandet, så høvringer ikke skulle høre unoderne.

 

Folk udefra

Ifølge Brandværns – orkesterets love var det kun aktive brandmænd bosiddende i Højer Kommune, som kunne spille i orkesteret. I 1950 blev man nødt til at bryde disse regler for at få tilgang. Det gav i begyndelsen sure miner. Og tænk i 1991 gik Højer Brandværnsorkester fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen under Onkel Pulles ledelse.

Undren på  Nørrebro

Ja og det undrede publikummet på  Nørrebro, da jeg under foredraget/musikshowet Ord og Toner fra Tønder til Nørrebro under Spil dansk Arrangementet  blandt andet fortalte om brandværnsorkestre i Sønderjylland.

Kilde:

• Litteratur Højer
• Litteratur Tønder
• www.hoejerbrandvaernsorkester.dk

 

• www.dengang.dk indeholder 1,783 artikler
• Under Højer finder du 77 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under København finder du 191 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler

Hvis du vil vide mere:
Om Brand – Læs

• Brand i Tønder (under Tønder)
• Christiansborgs Brand 1884 (under København)
• Fra ildebrand til kæmner (under København)
• Brand i Brokvarterne (under Nørrebro)

 

Hvis du vil vide mere:
Om Musik – Læs

• Ord og Toner fra Tønder til Nørrebro (under Tønder)
• Musik i Tønder 1 – 4 (under Tønder)
• Tommyguns er genopstået (under Tønder) og mange flere artikler 

Redigeret 14.10.2021