Serridslev Mark var et enormt område. Søerne blev opdæmmet. En kæmpe bymark fik københavnerne. Kongen fik søerne, men kunne ikke levere karperne. Hylte-broen brød sammen. Og så var man bange for russerne på  Fælleden. Gang på gang skulle man reparere Fællederne.

 

Serridslev Mark 1523

Den 31. maj 1523 gik Konge Frederiks hær over Store Bælt, støttet af den lybske flåde. Den 10. juni tidlig om morgenen stod hæren parat foran København.
Den bestod af 4.000 knægte og 1.800 ryttere.

De slog lejr på Serridslev Mark. De befandt sig ca. ¼ mil fra København. Kuglerne inde fra volden kunne næppe nå dem. En skanse blev lagt ved Valby. Og på søsiden sørgede den lybske flåde for, at ingen kom forbi.

Fra den belejrede by søgte man flere gange at gøre udfald for at lokke kongens tropper ind til kanonernes rækkevidde. Ude fra lejren lagde man også kanoner
tæt ved volden. Der kom dog også mindre træfninger fra Peblinge-dammen og byen.

Inde i byen var man dog ved godt mod. Gang på gang brød man flådens belejring og kunne hente friske forsyninger. Og bønderne var ikke venlig stemte over
for lejren på Serridslev Mark. I lejren ville ikke betale det, som bønderne forlangte. Ja bønderne rottede sig sammen og skød de knægte, der ikke befandt sig i lejren.

 

Ingen penge

Det viste sig hurtig at kongen ikke havde penge til at betale for soldaterne. Og den lovede hjælp fra Christian den Anden kom ikke. Mismod begyndte at sprede sig i lejren. Københavnerne havde været heldige og beslaglagt en masse skuder med proviant til den lybske flåde.  På Vor Frue Kirke havde man anbragt kanoner, der kunne nå lejren. Man møntede penge, jagtede kaniner på Amager, og drak det tyske øl og den tyske vin, som man havde taget fra Lybækkerne.

Kong Frederik havde tænkt på at storme staden, men han skulle bruge mere mandskab. Men det viste sig at Christian den Andens hær var blevet opløst. Men fra søsiden kom Kong Christian med en masse proviant til københavnerne. Lybækkerne troede, at det var krigsskibe og flygtede.  Den 26. november blev der sluttet en foreløbig overenskomst i Roskilde.

 

Skt. Jørgens Sø 

Christian den Fjerde fik i 1621 skøde på St. Jørgens Mark med tillæggende ejendom. Allerede i 1543 omtaltes en bæk ved St. Jørgen. Det har antagelig været Rosenåen.  St. Jørgens Gård lå uden for søen ved gammel Kongevej. Og vejrmøllen lå ved St. Jørgens Sø. Det har været en stor mark, der allerede i 1508 havde en avlsgård.  St. Jørgens Mark har hørt under byen fra gammel tid. Den har formodentlig ligget mellem Skt. Jørgens Sø og Ladegårdsåen. Udstrækningen mod vest kendes ikke.

 

Serridslev – kæmpe område

Staden købte Serridslev Mark i 1525 og 1527. Men hvor langt strakte denne mark sig egentlig. Det er der delte meninger om. I gamle skrifter kan vi læse

• Byen laa ”udenfor Nørreport omtrent som Fuglestangen siden stod.

 

Vangemandens Hus

I Kæmnerregnskabet fra 1706 og flere følgende år gives den oplysning, at Vangemands Hus lå ved den nordre Side pa Stadens Fælled ved Fuglestangen. Huset blev liggende på samme sted i Borgmester og Raads Vang indtil 1771, da denne bortsolgtes til den daværende Vangemand.  I 1807 kaldtes stedet for Tagens Hus.

 

Serridslev Hovedgård

I et skøde fra 1530 nævnes et gammelt dige, Serridslev Dige. Allerede under belejringen af staden i 1523 nævnes flere kongebreve. Det må antages efter, at Serridslev blev ødelagt, at fællederne lå hen som græsmarker. Allerede fra før 1254 havde staden tilladt borgerne med eller uden afgift at lade deres kvæg græsse lige til Rosbæk.

Serridslev lå mellem Jagtvejen, Rørsøen, Lygtevej og Strandvejen. Med andre ord. Det var en stor del af det nuværende Nørrebro og Østerbro.  Antagelig er Serridslevs jorder gået helt ned til søerne. Da staden erhvervede jorden, blev der udsendt en erklæring om, at der blev forbudt at holde svin på jorden, da volde og grave kunne tage skade.

Hovedgården Serridslev var fra 1370. Dens jorde udgjorde lige så meget som ti store gårde tilsammen. Den tilhørte skiftevis biskopperne og kongerne. Da den under Erik af Pommern endelig kom i kongens magt igen, blev den udnævnt til Kongsgård. Dette bekræftes af breve fra 1433 og 1434.

Serridslev Hovedgård og Serridslev landsby må have ligge meget tæt på hinanden. Ja hovedgården skulle have ligget tæt ved Rosbæk Mølle.

 

Søerne blev opdæmmet

Efter 1523 blev der igen arbejdet på Københavns befæstning. Det betød at søerne blev opdæmmet. Peblingesøen var i middelalderen ikke skilt fra Sortedams-søen. Vejen ud af Nørreport er antagelig gået ud til Peblinge-dammen, hvorpå den lidt nord for Ladegården er gået mod nordøst.

 

Den store bymark

Kongen overdrog Serridslev til staden, men han betingede sig,

•  fri Fægang til saa meget Kvæg ”som Vi have Behov til Vort Slot Kjøbenhavn”.

Også biskoppen gav en del af jorden til staden. Københavnerne fik nu en kæmpe bymark.

I begyndelsen af det 18 århundrede gik der endnu en landevej fra Vibenshus tværs over Fælleden om til Møllegade. Derfra gik den til Ladegårdsåen på grænsen af Blågårds og Solitudes jorder.

Skt. Jørgens Sø  var kun en lille sø. På begge sider gik der enge ned til dette lille vandstade. Denne eng blev sat under vand i 1524.

 

Teglgården

I årene 1616 – 17 flyttedes

• Teglgaardens inddigede Jord uden for Peblinge Broen, hvor Teglovnen med Huse og Lader paa Byens Bekostning af ny igen er opbygget.

Den kom til at ligge i den del af Blågårdskvarteret, der blev begrænset af Korsgade, Parcelvej, Ladegårdsåen og Peblingesøen. Den omkringliggende vænge blev kaldt Teglgaardsvænget. Den blev solgt i 1660 til statholder Gabel.

 

Hvor var karperne?

Kongen fik i 1619 de tre søer samt Lersøen. Til gengæld fik staden Ordrup Sø og tre damme ved Vartov. Desuden skulle Kongens Fiskemester årligt forære staden, 150 karper. Staden mente ikke, at kongen havde ret til søernes  bund eller bred. En dom fra 1665 gav staden ret.

Det kneb også, for fiskemesteren, at levere de omtalte karper. Således viste det sig i 1646, at der var restancer fra flere år. Kongen gav derfor Fiskemesteren
ret til at levere brasen i stedet.

 

Jagt – kun for kongen

Kongen var stærk utilfreds med, at der blev skudt harer, agerhøns og svaner ude foran voldene. Skydning efter vildt skulle ikke alene være forbudt. Det skulle også straffes som tyveri. I 1660 udsendtes en forordning, om at jagt var forbudt i tre miles afstand fra staden både for officerer og andre.

 

Værkerne – uden for Nørreport

Værket uden for Nørreport (Dammen) var ikke færdig i juni 1645. Kongen befalede derfor, at Nørreport skulle forblive lukket. Arbejdet på dæmningen skulle øjeblikkelig stoppes. Svenskerne var på vej.

I september blev porten atter åbent. Og arbejdet med dæmningen kunne fortsætte. Men kongen stillede en betingelse. Og det var, at inden pinse skulle borgerskabet gøre porten ved Ravnsborg færdig. Denne plan blev så senere ændret.

I 1672 skulle forsvarsværkerne atter engang udbygges. Så var der ikke plads til Blegdammene. De blev flyttet over på den anden side af søerne – på Nørrebro
og Østerbro siden.  Man havde ikke styrker nok til at fastholde yderværkerne, da fjenden kom. Disse værker inkluderede Ladegaarden, Ravnsborg Skanse og Vartov Hospital. Forstæderne ude foran voldene blev sat i brand, så man bedre kunne holde øje med fjenden.

 

Hylte-broen

I 1714 brød Hylte-broen sammen. Man måtte lave en midlertidig bro, da der ikke kunne skaffes egetømmer. Men i 1717 blev der skrevet kontrakt med italieneren Mark Antonni Pelli, om at bygge en mere hvælvet bro i stedet for den ubrugelige træbro. Han skulle have 350 RDL. Og betingede sig udtrykkeligt, at halvdelen skulle være i sedler.

 

Det store gæstgiveri

På hjørnet af Nørrebrogade og Møllegade lå i mange år et stort gæstgiveri. I 1730 skulle det have tilhørt Lambrecht Scheel. Stedet bestod af tre længer. Der var gæstgiveri, køkken, spisekammer og staldrum til 36 par heste.

Omkring gården var der tre frugthaver. Der var også en indelukket plads til keglespil.

Da Sortedams-søen blev renset, blev parkerne i Blegdammen fyldt med mudder og jord fra søen. Derfor blev der i 1727 givet tilladelse til at indrette sig på ny i 30 alens afstand fra søen.

 

Peblinge-broen

Peblinge-broen, den nuværende Dronning Louises Bro var meget brøstfældig. Den trængte omgående til reparation. Ved en kraftig storm og ved højvande
kunne den skylde bort. Stadens kasse fik dog det råd i 1720erne, at der skulle bygges en helt ny bro.

Det lange træbolværk blev nedtaget. Dele af dæmningen blev op-muret med kampsten i 1728. Det kostede 2.542 RDL. .

Vindebroen i midten blev opført af oberstløjtnant Heusser for 1.550 RDL: Desuden fik han en Recompence på 50 RDL: Løjtnant Terkelsen fik 20 RDL. En tredje vedkommende fik 10 RDL.

 

Nye veje

Lige før 1728 anlagdes en vej over Fælleden til Vibenshus. I regnskabet kan man se:

• Pæle til Dæmning for den udi Forleden Aar paa Nørre Fælled midt for Blegdamsvejen opkastede Jordhøj.

Selve Blegdamsvejen er betydelig ældre.

Fra gammel tid havde byen haft tre hovedveje. Gammel Kongevej gik til Solbjerg og Valby og videre til Roskilde og Køge. Peblinge-dammen, hvor færdslen gik over, når man kom ud af Nørreport var også kirkevej for Serridslev.

 

Soldater ødelægger Fælleden

Den 12. maj 1705 lod kongen

• Regimentet af Stadens Garnison gøre deres Krigs excersitter imod hinanden.

Man brugte ved den lejlighed Det Grove Skyts.   De mange lejrsamlinger på Nørre Fælled ødelagde vejene. Det var et stort problem for Magistraten.
Og i mange år kunne man læse om dette i stadens regnskaber.

Allerede i 1710 var der her en militærøvelse, hvor 15 – 16.000 mand deltog. Øvelsen varede i fire uger. Der blev ekserceret tre dage i hver uge. I kæmnerens regnskab kan læses:

• At Soldaterne havde selvraadigt opkastet og gravet efter egen Fantasi mangefoldige Huller, en Del som var for dem Nødig og det meste unødig. Alt til deres Barakker og Hytter og lod det i samme Stand ligge, da de brød op, som var Fælleden og Grønningen en ubodelig Skade, at den i mange aar ikke skulle komme sig, hvilken Skade Indvaanere her i Staden med Vedmodighed vil erindre for den Nytte, de af Fælleden indtil denne Ruin havde haft snydt.

Mange hober med hestemøg kunne også  beskues. Man konstaterede også at Jagtvejen havde taget skade. Militæret fik straks påbudt at få bragt forholdene
i orden. Men ak i 1716 slog russerne lejr både på Øster – og Nørre Fælled. Det medførte ligeledes store skader.

 

Københavnere bange for russerne

I sommeren 1716 havde Peter den Store sluttet overenskomst med Frederik den Fjerde i forening om at gøre landgang i Skåne.  Dette afstedkom, at 19.000 russere lå  ude på Fælleden. Samtidig lå 23.000 danske soldater ved St. Jørgens Sø.

Københavnerne var bestemt ikke glade for de russere. Man måtte kun lukke 100 stk. ind ad portene på en gang. Ofte kom det til slagsmål mellem danske og russiske soldater. Også vagten ved portene skånede russerne. Gang på gang blev de overfaldt. Man havde forstærket vagten. Stole på  russerne kunne man ikke. Og i sidste ende blev Zaren fortørnet over dette. Så han trak sit tilsagn tilbage, men at erobre Skåne.

De få beboere, der dengang var på Østerbro og Nørrebro var glade for russernes tilbagetrækning. Der blev stjålet usædvanligt meget og ødelagt en del bohave. De forlangte erstatning, men fik det aldrig.

I 1719 tilbød kongen så efter Præsident Møllers ansøgning at 160 soldater skulle udjævne hullerne.

 

Lossepladser

Bag ved Ravnsborg var der et Sandhul, hvori man hældte renovation. En kommission under Magistraten skulle føre tilsyn med at det skete på en ordentlig måde. En betænkning i den forbindelse blev udsendt den 4. januar 1726.

Lossepladsen ved Ravnsborg eksisterede i tre – fire år.

I 1730 fandtes der også en losseplads ved Ladegården. Vognmændene var dog utilfredse med dette. De ville hellere lodse uden for Øster Port eller ved Toldbodvej. Ja i 1728 havde man dog placeret en brandsprøjte ved Ladegården.

 

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784artikler 
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• De vilde på Nørrebro
• Hvad skete der med Serridslev?
• Kampen på Fælleden
• Nørrebro i begyndelsen
• Nørrebros historie
• Solitude – en lystgård på Nørrebro
• Søerne – foran Nørrebro
• Uden for voldene
• Fælledparkens Historie (under Østerbro)
• Henrettelse på Østerbro (under Østerbro)
• Russiske tropper i Fælledparken (under Østerbro)
• Østerbro – langs søerne (under Østerbro) og mange flere artikler 

Redigeret 4. – 03. 22