Er vi fattigfine på  Østerbro? Byggeriet kom senere i gang i bydelen. Men det kneb med fornøjelserne. Man fik nej til det hele. Et aktivt menighedssamfund kæmpede mod forlystelsessyge.  Bydelen havde dog to sangerinde pavilloner. Her skød  en ung mand sig selv. Han var forelsket i en af pigerne. Frimurerlogen
var for nogle ”en knytnæve” i Fælledparkens ansigt. Læs også om kartoffelskrællerne og de første veje på Østerbro.

 

De fattigfine

Man siger, at dem der bor på  Østerbro er fattigfine. Ikke helt så fine som dem på Frederiksberg, men bedre end dem på Nørrebro.

 

Østerbro var idyllisk

Den sydligste del af Østerbrogade har fået ændret navn til Dag Hammarskjölds Allé. Her er plantet lindetræer fra 1700 – tallet. Her var træerne plantet fra den for længst nedlagte byport.Ved Silkeborg Plads lå det nedbrændte Pia  Lys – fabrik . Her lå også Neuberts Væverier. Det var hvis nok her i nærheden at Egon Weidekamp blev født. Jeg er sikker på, at tidligere Bz`er kan huske ham.

På den anden side af Strandboulevarden lå Kryolit-fabrikken.  Nede ved søerne kommer vi til at tænke på Christen Købke, Østerbros berømte maler. Det var som om, han mistede sin kreativitet til sidst. Vi har også i artikler beskrevet det romantiske Rolighed og Nøjsomhed.

 

Industri til Østerbro

Østerbro lå længere væk end de andre brokvarterer. Folk ville ikke give nok for at bor her – dengang. Måske var Brumleby en undtagelse.

I 1852 måtte P.H. Classen ikke bygge villaer i det såkaldte Classens Vænge. Militæret sagde nej. De holdt stadig fast på demarkationslinjen. Da Classen senere forsøgte sig med at sælge parceller, var tilbuddene ikke gode nok.

I 1859 var Kryolit-fabrikken startet. Det gik fint og i 1870 måtte man udvide. Philip Heymann startede i 1866 et svineslagteri. Bomuldsvæveriet startede. Og lige nord for Østerbro startede Tuborg – fabrikkerne i 1873.

Havnebyggeriet satte sine spor. Man besluttede at bygge Nordhavn i 1884 og loven om Frihavnen blev vedtaget i 1891. I 1885 besluttede man at anlægge Århusgade. Samt en dæmning for Østerbrogade over Stadsgraven. Først i 1890 blev Nordre Frihavnsgades forløb bestemt.

Østre Gasværk blev opført i 1876 – 1877. De nye lægeboliger kom. Og lige i nærheden kom så Skt. Jacobikirken. En ny politistation så dagens lys i 1885. Og Kystbanen kom sammen med den nye station Østerport Station i 1897. Østre Elektricitetsværk blev bygget ved Østre Allé i 1901 – 02. .

 

Arbejderne skulle have et sted at bo

Der blev bygget meget på Østerbro. Pludselig skulle arbejderne have et sted at bo. Men bebyggelsen herude skete anderledes en for eksempel på Nørrebro. Det kom også senere i gang. Hvordan var det lige med befolkningstilvæksten på Østerbro?

• 1880 – 13.000 indbyggere
• 1890 – 27.000 indbyggere
• 1906 – 66.000 indbyggere

De første store beslutninger om etagebyggeri blev taget. Classens Have (1880), Ålborggade – karréerne (1883 – 1885) og Gl. Kalkbrænderivej (1890).

Nu havde det sine fordele, at man kom lidt senere i gang. Bygningsloven af 1889 krævede bredere gader og byen byggede bedre kloakanlæg. Boligstørrelserne var også betydelig større og bedre end dem, der fore-fandtes på Nørrebro.

Man tænkte også på, at det bedre borgerskab skulle komme til bydelen. Et villakvarter dækkede store dele af Slagtervangen øst for Østerbrogade. Men det var kun en stakket frist. I Rosenvængets villakvarter var man beskyttet af servitutter.

Gefion indtog Østerbro. Den lange Strandboulevard hed dog også Gefionsgade før den blev udvidet fra 30 til 60 alen.

 

Forlystelser

På hjørnet af det nuværende Classensgade og Strandboulevarden lå Fiskerhuset. Traktørstedet eksisterede fra Holbergs tid og blev nedlagt i 1799. Mod nord langs Strandvejen lå Kildehaven, Kildevæld og Kildendal. Kilden spillede en vigtig rolle for udflugtsmålet. Det var inden, at det blev moderne at tage til Dyrehaven.

Op til 1840erne lå der også  en række udflugtsmål som lå i udkanten af området, Lille Vibenshus, Svanholm og Slukefter.  På Trianglen var et traktørsted, der hed Petersborg.

Da omnibusserne kom, blev der masser af trafik på Østerbro. De kørte dog videre mod nord langs Strandvejen til Dyrhaven.

 

De fattiges Dyrhave

Men i 1840erne skete der noget ved stranden ved Ny Kalkbrænderi (omtrent ved Århusgade). De Fattiges Dyrhave med masser af karruseller og flotte opvartningspiger. En af de kendteste forlystelser var Rhinen, der havde en stor karrusel med larmende lirekasse eller gadeorgel, som vi ville kalde det.

Publikum var Nyboderfolk og folk fra lige så fattige kvarterer. Det var den mere hårdføre del af befolkningen, der kom her. De pæne, stoppede ved Langelinie. Men ak, det hele endte sørgeligt, for Århusgade skulle lægges hen over området i 1884.

 

Sangerindepavilloner

Ved Lille Triangel har der ligget beværtninger langt tilbage i tiden. Her var også sangerindepavilloner. De lå skråt over for hinanden. Den ene hed Alléen-lyst, men blev også kaldt Gravens Rand, fordi den lå lige op ad indgangen til Holmens Kirkegård og ved siden af kirkegraverens hus.

Den anden pavillon lå over for Farimagsgades udmunding i Østerbrogade. Den var nabo til Heldts Café på hjørnet af Classensgade. Her lå også en masse lysthuse. Der var veranda og meget mere. De er sikkert opført omkring 1853.

 

Moralsk forkasteligt

I 1864 var der 21 af den slags sangerindepavilloner i København. Men i nogle kredse skete der noget på disse steder som var moralsk forkasteligt. Det bajerske øls fremgang har sikkert også gjort sit til, at disse steder var meget søgte.

Københavns politidirektør syntes dog ikke om stederne. Han mente, at det var forskoler for den offentlige prostitution og at de kvinder, der optrådte var mere eller mindre løsagtige.Siden den ny politilov fra 1863 var der ikke givet flere tilladelser til at holde musikselskab.

En yderligere regulering kom i 1869. Man forsøgte helt tydeligt at indkredse pavillonerne til kun at måtte ligge på Vesterbro og i Tivoli. Men Alléen-lyst på Østerbro overlevede. Det gjorde stedet i hvert fald til slutningen af 1870erne. Og grunden til at den blev henrettet?

 

Kærestesorg

En ung mand der led af kærestesorg til en af sangerinderne , forsøgte at skyde sig selv i selve pavillonen. Dette eksempel kunne præsterne bruge – den dødelige fristelse for unge mænd. Luk pesthulerne.   I forbindelse med regulering af Østerbrogade blev de to sangerindepavilloner revet ned i begyndelsen af 1880erne.

Politiet og Justitsministeriet viste en utrolig bedreviden i en årrække med hensyn til, hvad der var behov for af teater og varieté. Måske var det derfor der ikke rigtig skete noget.

 

Nej i hobevis

Sergent i den Kongelige Livgarde, Søren Christian Carlsen havde således søgt om at etablere et forlystelsessted mellem Lille Vibenshus og Bommen. Politidirektør Eugen Petersen
svarede således i 1884:

• Andragenet afslås, da et forlystelsesetablissement på  det angivende sted er ganske overflødigt, og da ansøgeren personlig ikke kan gives noget anbefalende vidnesbyrd.

H. Bornemann Bandtler ville i 1886 spille varieté og teater i et lokale i nærheden af Lille Triangel, men også han fik afslag.

Men folk på Østerbro tabte ikke modet. Efter at Frihavnen var blevet indviet boede der i 1894 30.000 mennesker i kvarteret. Derfor forsøgte restauratør P.P. Hansen at oprette en stor varieté i Classensgade 7.

Til Politiken forklarede han, at den skulle hedde Fremtiden og rumme 700 tilskuer på gulv og balkon. Hansen ville selv stå for buffeten. Det skulle være bredt, folkeligt, humoristisk sang, monologer, duetter og akrobatik.

Afslaget fra politiinspektør  Theodor Petersen fra ordenspolitiet var helt ubegrundet.  Samtidig fik restauratør Fr. Petersen på det store traktørsted Sortedamslund afslag på, at oprette et friluftsteater i haven.

Og i De Fattiges Dyrehave, der stadig eksisterede på daværende tidspunkt men førte en kummerlig tilværelse, fik man afslag på blot at lade spille klaver og violin i lokalet.  Den kendte varieté-mand Peter Rasmussen, Cirkus Varietés direktør havde også i 1894 store planer om en bygning i området bag ved Trianglen ved Nordre Frihavnsgade. Lokalet skulle ifølge Politiken kunne rumme 1.500 – 2.000 tilskuere. Men om han nogen sinde fik søgt om tilladelse, vides ikke.

 

Afholdsforeningen fik også et nej

I Ryesgade 106 havde Afholdsbevægelsen bygget et Forsamlingshus i 1898 – 1899. Her i festsalen ville skuespiller Wilhelm Petersen i 1910 oprette Østerbro Teater med dilettanter som skuespillere. Men Petersen kom til at skrive, at stedet ikke kunne løbe rundt, uden at der blev arrangeret bal bagefter.

Politidirektøren svarede, at bruge dilettanter som skuespillere var en dårlig ide. Han mente heller ikke, at det var tilrådeligt, at oprette et offentlig danselokale på Østerbro. Og i øvrigt lå der et danselokale i nærheden – på Fælledvej.

Og politiinspektør Theodor Petersen var altid på pletten:

• Der er ikke nogen som helst trang til et teater på Østerbro.

I 1918 fik skuespiller Villiam Tanggaard afslag på at opføre mindre skuespil om søndagen, både lystige og alvorlige med ledige provinsskuespillere i Folkets Hus, Koldinggade 4.

 

Café Odin fik natbevilling

Det var også svært at få  natbevilling. I 1895 var der kun 20 beværtninger i København, der havde det. Café Odin søgte gennem flere år, og endelig i 1898 fik man et ja. Politiassistenten på Østerbro anbefalede ellers hver gang. Politiassistent Tvermoes mente, at det var Østerbros eneste ordentlige restauration. Den blev besøgt af et altid net publikum, hovedsagelig handlende her fra Broen, mange officerer og læger.

 

Store planer ved Sortedamssøen

I 1890erne opstod der tumult omkring et større restaurationsanlæg ved Sortedamssøen. Ti ansøgninger modtog kommunen i perioden 1893 – 1900.

Argumenterne var både gode og talrige. Den stigende trafik og skøjteløberne var nogle af de mest brugte argumenter. Den nyoprettede rutesejlads fra 1894 blev også brugt som argument.
Forbilledet var selvfølgelig Sø-pavillonen ved Gyldenløvsgade. En ansøger ville lave en bespisningsanstalt til rimelige priser. En anden sammenlignede stedet med Alsterpavillonen i Hamborg.

Men de store projekter blev ikke til noget. Borgerrepræsentationen holdt igen, både af planmæssige og æstetiske grunde. Søerne skulle reguleres og Østerbrogade skulle udvides.

 

Menighedssamfundet protesterede

Medlemmer af St. Jakobs Menighedssamfund foranstaltede en underskriftsindsamling mod forslagene. Omkring 2.000 underskrifter blev der indsamlet. Det man skrev under på, var følgende:

• Undertegnede beboere af Østerbro – Kvarteret tillade os herved at rette en indtrængende Anmodning til den ærede Kommunalbestyrelse om ikke at bevillige Andraget om at maatte opføre en Beværtningspavillon i Sortedamssøen, i det vi formene, at der i Nærheden af den paatænkte Pavillon er tilstrækkelig mange Beværtninger og frygte for, at en saadan Pavillon kan blive til Skade for Hjemmene, og at den navnlig vil være en Fristelse for de Unge.

Men der kom også en underskriftsindsamling for en sådan pavillon. Den samlede dog kun 925 underskrifter.

 

En aktiv indremissionsk præst

Menighedssamfundet omfattede hele Østerbro. Den rivende kraft var den indremissionske præst, Peter Krag. Medlemstallet var i 1893 oppe på hele 1.000. En af hovedtemaerne var netop at kæmpe mod den omsiggribende Forlystelsessyge.  Menighedssamfundets synspunkter havde stor sympati hos politidirektøren. Måske var det årsag til de mange afslag på Østerbro –dengang.

 

De første biografer

Hvad med en anden forlystelse? Biograf eller kino?

Ja, København fik sin første levedygtige biograf i 1904, og Østerbro fik sin første lige nord for Trianglen i lokalerne, Østerbrogade 33. Den hed Biorama. Den havde plads til 160 gæster. I 1912 skiftede den navn til Films-fabrikken. Ejeren, Søren Nielsen udgav fra 1911 – 1913 filmtidsskriftet Biorama Tidende.

I perioden 1905 – 21 var der 30 personer, der søgte om biografbevilling på Østerbro. Samtlige fik afslag. Noget tydede på, at politidirektøren ikke kunne lide film. Det burde ellers være befolkningsgrundlag til mange flere biografer. Endelig i slutningen af 20erne var politidirektøren udskiftet. Røde Mølle i startede i en fabrikshal i Ryesgade 51. Senere fik stedet navnet Ry Kino.

Biorama flyttede over Trianglen og blev til Triangel – teatret. Og så var der også flyttet en biograf ind i Idrætsparken. Den fjerde og foreløbig sidste blev Capitol, senere Lyngbyvejens Bio
og Øbro Bio. Det hele startede i 1931.

Biografen i Parken dækkede i mange år underskuddet af svømmehallen. Ry Kino lukkede i 1959 og i begyndelsen af 60erne lukkede Øbro Bio. På Trianglen blev der lukket og slukket den 11. marts 1979.

 

Fælledparken blev opdelt

Da militæret ikke mere skulle bruge Fælleden var der uenighed om, hvem der egentlig ejede Øster -, Nørre – og Blegdamsfælled. Byens kvæg græssede der. Nej, sagde staten. Vi har skaffet brugsret gennem vores militær.

 

En kaserne og et hospital

Staten startede med et nyt stort og flot hospital. Rigshospitalet afløste Det Kongelige Frederiks
Hospital inde i den gamle by. Kommunen havde stor planer med boligbebyggelse,
offentlige bebyggelser og lidt park.

Socialdemokraterne var skeptiske over for boligplanerne. Man ville bevare Fælledernes friske luft. I 1893 blev stat og kommune endelig enige om Fælledparken. Militæret fik et militærhospital og en kasserne. Men først i 1908 blev stadsingeniørens projekt vedtaget. Den kom til at indeholde 16 tdr. land kantbebyggelse, nemlig langs Blegdamsvej og Øster Allé, samt det senere Kanslergade – kvarter i parkens nordøstre spids. Byggeriet vest for Husarkasernen blev opgivet.

 

Den åbne park

Nogle af politikerne var bange for den åbne park. De gjorde opmærksom på det berømte Slaget på Fælleden i 1872. Et slot blev også bygget, nemlig Frimurerlogen. En borgerrepræsentant kaldte byggeriet En knytnæve i Fælledparkens ansigt. Dette byggeri blev først indviet i 1927.

 

Frihavn og Langelinie

Den nye Frihavn skabte store ændringer på Østerbro. Vi fik også en ny Langelinie. Hermann Bang gjorde den nye Langelinie til endnu et københavnsk stuk symbol. Han fandt noget råddent i, at den offentlige debat mest handlede om at københavnerne skiftede Langelinie.

I villahaverne i Rosenvænget viste familiemedlemmerne sig ikke mere under åben himmel. De blev gjort døsige af kulstøv, skrev Politiken.

 

Østerbros vejnet

Østerbros vejnet blev udbygget i anden halvdel i anden halvdel af 1800 – tallet. I 1700 – tallet var vejnettet begrænset. Udover Østerbrogade, Farimagsgade, Blegdamsvej og Øster Allé
bestod vejene kun af få forbindelser til kysten. Nemlig fra Lille Trianglen ad den nuværende Classensgade, som var indkørslen til de classenske jorder med deres sporadiske bebyggelser.

Fra Trianglen førte en vej til to kalkbrænderier. Man kørte af begyndelsen af den nuværende Nordre Frihavnsgade – Randersgade – Gl. Kalkbrænderivej eller af Nøjsomhedsvej som i dag hedder Løgstørgade. Langs kysten gik en vej Strandpromenaden – Sibbernsvej.

Fra Østerbrogade førte en vej ned til fabrikken Øresund. Det var Øresundsgade (Vordingborggade), der eksisterede i 1880. Århusgade blev grundlagt 1885 og Nordre Frihavnsgade i hele sin længde i 1890.

Da demarkationslinjen blev ophævet i 1852 betød det i første omgang, at Ryesgade blev planlagt som både færdsels – og kloaklinje ril Nørrebro.  I 1890erne fungerede et permanent byplan
– og trafikudvalg med Ryvangen, Bryggervangen og Vognmandsmarkens planlægning.

 

Sortedamssøen

En stor oplevelse er det at løbe omkring søerne. Selv synes jeg, at det er sjovest om vinteren. Sortedamssøen opstod lige som de andre nabosøer i middelalderen, som resultat af opstemninger af små vandløb. Gennem Ladegårdsåen kommer vand ind fra nordvest, igen et resultat af opstemninger. Systemet havde til formål, at levere drikkevand og vand til Københavns voldgrav. Egentlig betyder Sortedam – Sorte Dæmning. Mellem dæmningen og Øresund anlagdes i 1660erne et system af fiskedamme.

Søbreddens lige linier stammer fra en regulering i 1725 – 29. og fra en regulering i 1926 -28.

 

Langs søbredden

Østersøgade blev anlagt i 1875 som udvidelse efter Kærligheds – og Ægteskabsstien. På den modsatte side blev dele af Sortedam Dossering mellem Fredensgade og Østerbrogade anlagt som gade efter beslutningen i 1896 og 1901.

I 1928 udvidedes Østersøgade og endnu en stump af Dosseringen blev besluttet anlagt som gade mellem Sø-passagen og Lundingsgade. En opfyldning på et ret langt stykke mellem
Helgesensgade og Østerbrogade blev forhindret af et flertal i Borgerrepræsentationen. Et mindretal drømte om en færdselsåre mellem Frederiksberg og Østerbro.

I begyndelsen af 1970erne blev et vejprojekt standset. Det var meningen at Lyngbyvejen skulle føres igennem Fredensgade til Sø-ringen.

 

Kartoffelrækkerne

Kartoffelrækkerne blev anlagt i 1873 – 89. Egentlig består de af 11 parallelle smågader med to – etagers rækkehuse. Oprindelig var der en lejlighed på hver etage. Lejlighederne var beregnet til mindrebemidlede. Dengang sagde man, at den der ejer et hus aldrig bliver kommunist.

Byggeselskabet hed Arbejdernes Byggeforening og blev stiftet i 1865. Lignende projekter opstod forskellige steder i København. På Østerbro på Olufsvej (1875 – 77) samt kvarteret omkring Kildevældsgade (1892 – 1903) .

Rækkehusene blev erhvervet gennem lodtrækning blandt medlemmerne. Men hurtig fandt man ud af, at chancen for at erhverve et hus, var større hvis man havde en stråmand eller havde råd til flere medlemskaber.

I 1901 fandt man ud af at kun en tredjedel af husene var beboet af arbejdere.  Efterhånden var det middelklassen og akademikerne, der overtog kvarteret. (Se artiklen Ulrik – en Fysikus fra Tønder 1-2) (Kartoffelrækkerne på Østerbro).

 

Industri fra 1728

I slutning af 1880erne blev Rosendal, Rosenvængets hovedbygning nedrevet og erstattet af en fem etagers bygning med samme navn. Den ligger på hjørnet ved Slagelsesgade.  Bemærkelsesværdig er det også, at Gl. Kalkbrænderi har privilegium helt tilbage fra 1728.

Vi kunne såmænd have fortalt meget mere om Østerbros mange steder. Men her henviser vi til andre artikler.

 

Kilde: 

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

•  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler
• Ulrik – en Fysikus fra Tønder 1- 2 (under Tønder)
• Blegdamme på Blegdamsvej
• Brumleby på Østerbro
• Flere gader og veje på Østerbro
• Forsvundne gader og veje på Østerbro
• Fra det gamle Østerbro
• Fælledparkens historie
•  Gader og veje på Østerbro
• Langelinie dengang
• Østerbro i forandring
• Østerbro – dengang
• Østerbro – langs søerne
• Østerbro – som landsby
• Østerbros historie
• Gamle havne på Østerbro

 Redigeret 1.11.2021