Når vi tager syd på  og fylder vores biler med ikke afgiftspligtige varer tænker vi ikke på de rædsler, der udspandt sig på  den lille banegård. Af de over 1.600 der blev deponeret fra Frøslevlejren via den lille banegård vendte 250 aldrig hjem igen. Mange blev mærket på liv og sjæl. Ikke uden grund blev banegården kaldt Helvedets forgård.

 

Modstand mod at fortælle historien

Vi tænker nok ikke over det i dag, når vi kører over grænsen til den lille og meget gamle by Harreslev, at der på den lille banegård en gang har udspillet sig sørgmodige scener. Byen er i dag et eldorado for dem, der vil gøre et billigt indkøb og spare den danske afgift.

Og det der skete dengang er der mange, der helst vil lade gå i glemmebogen. Talrige mails til denne side, bevidner dette.

Redaktøren af denne side, har dog personlig haft problematikken meget tæt på, og mener ikke at disse ting bare skal glemmes. I dag er der mange, der benægter, at disse ting har fundet sted. Også unge mennesker, der første gang hører om det i skolen, mener at det er så ufatteligt, at det ikke har fundet sted.

Banegården i Harreslev blev af mange kaldt for Helvedes Forgård.

 

Husum var værst

Fra den 15. september 1944 til den 16. februar 1945 blev 1.600 mennesker deponeret fra Frøslevlejren til tyske koncentrationslejre. I den danske litteratur er problematikken beskrevet ganske omfattende. Men kigger man i den tyske litteratur findes der ikke meget om dette emne.

250 vendte aldrig tilbage, de døde på  turen. Værst var det nok i udekommandoerne Husum og Porta Westphalica. Mange blev mærket på liv og sjæl.

 

Over 6.000 blev deporteret

I alt blev over 6.000 danskere deporteret til tugthuse eller koncentrationslejre i Tyskland. Disse deportationer skete uden lov og dom. Fra tysk side blev dette brud på folkeretten brugt som repressalier over for den danske befolkning. Efterhånden som sabotagen og folks modvilje mod besættelsesmagten tog til, stillede værnemagten krav om hårdere repressalier.

 

Rigsfjendtlig, kommunistisk virksomhed

De første massedeportationer foregik i oktober 1943. Her blev 480 jøder og 150 kommunister sendt til henholdsvis Theresienstadt og Stutthof.

I november og december 1943 og i januar 1944 blev 168 forholdsvis unge mennesker fra Odense, Randers og Kolding sendt til Sachsenhausen og Ravensbrück. Begrundelsen for den handling var rigsfjendtlig, kommunistisk virksomhed og  fjendtlige handlinger mod Værnemagten.

 

Lejr i Danmark skulle forhindre deportation

For at forhindre at danske statsborgere gik en uvis skæbne i møde henvendte udenrigsministeriet sig til Werner Best, om oprettelse af en lejr i Danmark. Meningen var også, at de deporterede skulle vende hjem til denne lejr. Det gik Dr. Best med på, dog med undtagelse af jøderne.
Træk og slip i hjørnerne

Frøslevlejren blev en realitet, og den 13. august 1944 ankom de første 750 fangere. I de følgende ni måneder fik 12.000 fangere kendskab til lejren.

Den 15. september 1944, blot en måned efter, at Frøslevlejren blev taget i brug, brød tyskerne grundlaget for lejrens oprettelse. 195 fanger blev deponeret. Efter en kort køretur når man Harreslev Station.

• Værsgo at stige op og gør Dem det behageligt. Der er træk og slip i hjørnerne. Gener Dem endelig ikke – Los –  Los.

 

Bange for nedskydning

40 mennesker med kufferter stuves sammen i hver vogn. Vognene havde været brugt til kalktransport og var ikke rengjorte. Ingen havde fortalt, hvad der skulle ske. De 195 fangere var reelt bange for, at de skulle nedskydes.

 

Brutalitet og umenneskelighed

I begyndelsen var KZ – lejrene nærmest arbejdslejr. I Sachsenhausen var der et teglværk, hvor man producerede mursten.

Som krigen udviklede sig, udviklede disse lejre sig i stigende grad for systematisk tilintetgørelse og folkemord. Således også Neuengamme, som fra årsskiftet 1942 – 43 rummede flere SS
– ejede rustningsvirksomheder og værksteder. Under Neuengamme var der cirka 80 udelejre og udekommandoer i hele det nordtyske område.

I lejre som Versen, Dalum, Husum – Schwesing og Ladelund beskæftigede man sig med at grave den såkaldte Friservold.

Fangerne var fuldstændig prisgivet SS’ ernes brutalitet.

 

Epidemier, arbejdsulykker og mishandlinger

I Neuengamme blev der hovedsagelig indsat udenlandske fangere. Allerede ved ankomsten blev man ydmyget og slået. Efter et brusebad blev alt hår på kroppen barberet væk. Af de 106.000 mennesker, der kom til Neuengamme omkom 55.000 i hoved-lejren og udekommandoerne på grund af de katastrofale forhold og det umenneskelige slavearbejde.

Epidemier, arbejdsulykker og mishandlinger var daglige foreteelser.

Af de 195 deporterede som vi tidligere i artiklen mødte på Harreslev Banegård døde 53. Mange af de tilbage-kommende fik komplikationer, som prægede dem resten af livet. I Padborg
nedlagde DSB – personalet deres arbejde på grund af deportationen. Denne arbejdsnedlæggelse bredte sig og blev landsdækkende.

I Frøslevlejren var der ingen, der mere følte sig sikker.

 

Politi og gendarmer syd på 

Af de 2.000 internerede politifolk blev hovedparten omgående sendt videre til Tyskland. 288 af dem var interneret i Frøslevlejren. Men den 25. september 1944 blev også de sendt videre syd på.

Uden morgenmad måtte disse politifolk vandre til Harreslev. Ude på linjen måtte der kravles op i kreaturvogne. Disse var blevet brugt til hestetransport. Man måtte ligge på grus og hestenes efterladenskaber. Fra Neuengamme blev de sendt videre til Buchenwald.

Af Grænsegendarmeriets   337 tjenestegørende blev de 291 interneret i Frøslevlejren. De følte sig ikke nogen skyld bevidst og havde et udmærket samarbejde i det daglige med den tyske grænsebevogtning. Men den 5. oktober 1944 kom chokket. 141 af dem blev udpeget til transport syd på.

Snavsede kreaturvogne stod og ventede på gendarmerne i Harreslev. Der blev smidt halm ind i hver vogn. Men dem skulle det betales for – 2 kr. pr. knippe. Og leverandørerne af disse var lokale bønder.

 

Bronkitis og lungebetændelse

I Neuengamme fik de lov til at beholde deres hovedhår. Dette signaliserede højstatus
i det bizarre KZ – hierarki. I begyndelsen blev gendarmerne også fritaget for det værste arbejde, men ikke ret længe. Bronkitis og lungebetændelse plagede dem. De blev slået og sparket af vagtmandskabet. Og da de klagede over denne behandling, fulgte der yderligere straf med.

 

Tavst farvel

Tre transporter fra Frøslevlejren fulgte. Efter navneopråbene blev de som var udpeget til transporten sendt ind på stuerne for at pakke. Efter endnu en optælling blev fangernes bagage gennemgået. Knive og husflid blev konfiskeret. .

Åbenbart var rygterne om transporten bredt sig. I Padborg By stod befolkningen i tavse rækker langs gaderne. Der var en meget trykket stemning.

 

Maden blev taget

Politisoldater fra Flensborg blev udkommanderet til at bevogte transporterne fra Harreslev og syd på. Politisoldater fra Frøslevlejren bevogtede transporten fra Frøslev til banegården.

Bønder fra Harreslev tjente tykt på at sælge halm til de stakkels fangere. Der var under transporten ikke sørget for drikkevare og toiletforhold. Man var pakket som sild i tønde. Mange brød sammen under transporterne. Og så var det dem, der viste rygrad.

Ved nogle af holdepladserne på vejen, lovede tyskere, at skaffe vand, såfremt man afleverede penge og værdigenstande. Men der var ikke mange af dem, der vendte tilbage. Når nogen ikke kunne undgå det, fandt man en konservesdåse, hvor man kunne forurette sin nødtørft. Dette blev så hældt uf i et hul i vognen

Den berygtede Neuengamme – syd for Hamborg ventede forude. Det bad, man fik, var ubrugelig – ligesom sæben. Man skulle aflevere sit eget tøj, og det man fik udleveret, var bare pjalter.

Af de 117, der blev transporteret til Neuengamme den 29. november 1944 døde 12.

Den danske Forvaltning i Frøslevlejren havde overdraget tyskerne til at administrere madbeholdningen. Det gjorde de på den måde, at de stjal alt smørret og hovedparten af pålægget. De stjal også den sparsomme vandforsyning. En tur fra Frøslev til Dachau er på 1.200 kilometer. Sultne og trætte ankom man efter seks dages opslidende togrejse.

 

Et smukt digt

Et mindesmærke er rejst i Harreslev. Elever fra Duborg Skolen har forfattet følgende smukke digt:

• Lad os være sammen i ånden
• Smid dit våben, min ven
• Giv i dag hinanden hånden
• Så det aldrig vil ske igen.
• Livets lys slukkedes, sjælene på vej
• Men smerternes ild, glemtes ej
• Husk baggrunden og afgrunden
• Husk skigene og smerterne
• Husk baggrunden og afgrunden
• Husk skrigene og smerterne i hjerterne.

 

Kilde:

• Litteratur Padborg/Bov/Kruså
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 362 artikler

Redigeret 11. – 12. 2021