Engang var det Danmarks største arbejdsplads. Det har været både krigshavn, masser af værfter og frihavn. Nu er det hele forandret. Krydstogtskibe og passagerbåde mod Polen og Norge afgår fra havnen. Men det pulveriserende liv er afløst af mondænt boligbyggeri. Læs om havnens op – og nedture.
Købmændenes Havn
Det var ikke tilfældigt at vores hovedstad dengang blev kaldt for Havn. I vikingetiden var farvandet ved Havn et lidt afsides farvand. Men mellem Sjælland
og Skåne var der masser af sild. Hvert efterår stævnede hundredvis af skuder ud på Sundet til det store eventyr – sildefiskeri.
Fra gammel tid blev havnen kaldt Købmændenes Havn. Det store sildeeventyr, konkurrencen med Hansestæderne og øresundstolden har haft stor betydning for havnens udvikling. Også sejladsen på Trankebar er et led i historien om havnen i København.
Den førende søfartsnation
Danmark var dengang dominerende som søfartsnation. Der blev sejlet til oversøiske destinationer. Ved Helsingør ankrede en masse skibe op og betalte told til den danske konge. Hvordan den har set ud før Christian den Fjerde, er svært at vide. De ældste kort stammer fra omkring år 1600. Udgravninger afslører gamle bolværk og gamle gadenavne afslører havnens forløb.
Købmagergade var engang byens nordgrænse, hvorfra et vandløb løb ud i stranden. Kattesundet mundede ud i havnen ved Vandkunsten. Indsejlingen østfra lå mellem Holmens Bro og Boldhusgade og et dybt løb førte gennem Dybensgade. Knabrostræde var havne-gade og syd for denne var man ved den åbne strand mod Kallebodsund (oprindelige navn).
Christianshavn anlægges
Efterhånden fyldtes op mellem de utallige holme. En masse land blev inddæmmet, da Christian den Fjerde anlagde Christianshavn og udvidede mod nord. Anlæggelsen af Christianshavn blev iværksat for at sikre havnen mod Amager.
Gaderne blev anlagt efter skakbrætsmønster med 6 gader på langs og 4 på tværs. Torvegade skulle være bydelens hovedvej. Et kvadratisk torv skulle samle byen. En kanal med gader på begge sider skulle gennemskære stedet. Desuden blev der anlagt bastioner og grave.
Christian den Fjerdes omfattende byggeri
Kongen anlagde også sin krigshavn. Tøjhuset og Proviantgården blev bygget. Mellem disse to bygninger, blev gravet et dybt bassin, hvor orlogsskibene kunne ligge i vinterleje. Hvor Slotsholmsgade gik, blev der gravet en kanal, hvor den nyopførte børs fik sejlløb på begge sider. Bremerholm blev ligeledes udvidet med opfyldninger, så den kun var adskilt fra byen med en smal kanal Holmens Kanal. I en rejsebeskrivelse fra 1629 kan vi læse:
- Paa den anden side af denne Havn paa højre Side er Holmen langs skibsbroen, der er der, hvor de største Skibe ligger og kommer for at hejse Mast. Der er 3 store lange Huse, i det ene Spinds Tov og Reb. I det andet er Smedie til at forfærdige Nagler og Tværstænger til store og smaa Ankre og alle andre Nødvendighedsgenstande for Skibe. I det tredje Hus arbejdes paa Master, Sejl, Raaer, Telte og Tønder. Der er altid et stort antal Arbejdere, som arbejder med at reparere eller kalfatre eller bygge nye Skibe.
I 1630 blev Toldboden flyttet ud til Sct. Annæ Bro, omtrent hvor Sct. Annæ Plads ligger. Der tog man tillige fat på at bygge en skanse, som dog først blev færdig efter mange års arbejde. Dermed var hele strækningen fra Bremerholm til Sct. Annæ Bro inddraget i havnen.
I 1654 blev havnen uddybet med en såkaldt hestemølle. Det var en muddermaskine, der blev drevet af heste. Christian den Femte fortsatte det omfattende byggeri.
Den usikre bro
I 1728 blev Knippelsbro ombygget. Dengang hed den Amagerbro. Oprindelig var den bygget som en dæmning med en stor vindebro på midten af. Det var ikke let, på grund af den stride strøm. Men der er frygtelige historier om heste og kuske, der under stærk storm blev væltet. Nogle af dem forsvandt i strømmen.
Masser af udvidelser
Med Christianshavns udvikling fulgte anlægget af Wilders, Krøyers og Grønlandske handelspladser. Værfter blev anlagt ved Gammel Dok og på Nyholm. St. Anna Skansen som Christian den Fjerde anlagde, blev til Kastellet. Da Frederik den Femte opførte Amalienborg blev St. Anna Plads ryddet for tømmerpladser. Store pakhuse i blå og gule farver rejste sig. Og også et vestindisk pakhus rejste sig ned mod det nuværende bom-løb.
Christian den Sjette fortsatte byggerierne og udvidelser ved havnefronten. Efterhånden fyldte den kongelige marines område en fjerdedel af byen. En stor begivenhed var indvielsen af Nyholms dok i 1739 nord for Asiatisk Kompagnis plads.
Mangler i havnen
Københavns Havn led af forskellige mangler. Den blev hele tiden forurenet. Alle uhumskheder havde frit afløb. Skibe, der havde en dybdegang på mere end 17 ½ fod måtte ligge for anker ud for Kastellet. Ud for Toldboden lå et skibsvrag Den sorte Rytter med kun to fod vand over sig. Skipperlavet havde advaret mod dette. Det kostede, at holde det hele i en god stand. Broerne var heller ikke for gode og havnekassen var tom.
Højbro havde allerede i 1730 været igennem en hovedreparation, som havde kostet 2.500 rigsdaler
Havneforordningen fra 1744
En havneordning fra 1744 skulle sætte lidt styr på det hele. Fartøjer med brændsel og byggemateriale skulle fremover ligge ved Nyhavn og Frederiksholms Kanal indtil Marmorbroen. Mellem denne og Højbro skulle ligge fiskerbåde og pramme. Mellem Højbro og Holmens Bro skulle ligge de både, der førte tørret
og saltet fisk. I kanalen langs Børsen skulle ligge Finlapperne, skibe, der førte korn og Kjøbmandsgods.
Storhedstiden
Årene 1792 – 1806 var en glimrende handelsperiode. En strøm af skibe stod år efter år ind gennem Sundet. De forlod også byen igen belæsset med varer. Langs toldboden blev til tider kostbare varer opmagasineret. Der blev handlet med handelspladser overalt i Europa og i Det Fjerne Østen.
Europas førende søfartsnationer, England, Frankrig, Holland og Spanien forsøgte gensidig at ødelægge hinandens handel. Det betød gode tider fra den danske søfart.
Nedgangstider
Englændernes angreb i 1807 blev starten på en række år med lavkonjunktur, der prægede havnen. Søkrigen mod England indtil 1814 blev en brat afslutning på en række rige økonomiske år. Efter at landet var blevet krigsførende, kunne man ikke længere deltage i den udbytterige neutrale skibsfart mellem de udenlandske handelspladser.
Københavnerne måtte nøjes med de eksotiske varer, som det lykkedes for de dristige kapere, at opsnappe, når de erobrede et fremmed skib. Ikke mange er klar over, at sørøveriet var genopstået i de danske farvande. Fra 1807 – 1810 blev der opretholdt handelsforbindelser til Sverige, Preussen og Østersø – staterne.
I 1813 gik den danske stat bankerot, og i 1814 sluttedes freden i Kiel, hvorved Norge blev udskilt fra Danmark. Begge begivenheder ramte søfarten meget hårdt.
På vej frem
I 1840 begyndte udviklingen at vende. Fra 1843 måtte dampskibene lægge til. Indtil da havde man været bange for brandfaren. Men havnen var ikke velegnet til den moderne trafik. Således var gennemsejlingen ved Knippelsbro kun 10 meter.
Men vanddybden ved bolværket var kun 10 fod på Christianshavnssiden. Først i det 19. århundrede fik man 14 fod vand ved Søndre Toldbods bolværker.
I 1848 – 50 byggedes den første beskedne lille Kvæsthusbro, samtidig med anlægget af den egentlige St. Annæ Plads.
Uddybning nødvendig
Da dampskibstrafikken begyndte, bliver savnet af større vanddybde ved bolværkerne meget føleligt. En udvidelse og uddybning af havnen var nødvendig. I 1862 tog Havneforvaltningen fat på udarbejdelse af planer. Uddybningen til 22 fod blev sat i gang.
Reftshaleøen (Revshaleøen) blev dannet af en regulering af Gammelholm samt ombygning af en del broer blev sat i gang.
Den gamle Børsgrav blev udfyldt og i fortsættelse af denne rute blev en ny Knippelsbro bygget over til Torvegade på Christianshavn. Burmeister & Wain leverede broen i 1869. Men snart skulle det vise sig at broen var underdimensioneret.
Holmen
Holmen udviklede sig fra 1690 til 1850 til en by i byen. Området var lukket for civile personer Holmen passede sig selv. De havde også det hele. Her blev marinens materiel fremstillet, opbevaret og vedligeholdt. Det militære område omfattede også Gammelholm, Nyholm samt Frederiksholm.
Holmen, der først blev åbnet for offentligheden i 1990erne fortjener en selvstændig historie. Derfor vender vi senere tilbage.
Frihavnen
Diskussionen om en frihavn tog til. Nord – Østkanalen, som tyskerne havde bygget var egentlig tænkt som en militær foranstaltning, men kunne selvfølgelig også bruges til handelstrafik. Og det var en god mulighed for Hamburg og Bremen. I 1891 vedtog rigsdagen så endelig loven om Frihavnen.
Starten var ikke god. Tietgen forbød DFDS skibe at anløbe Frihavnen. Men da Nord – Østkanalen (Kielerkanalen) skulle indvies, syntes man at verdenspressen skulle inviteres til Frihavnen. Da der overhovedet ikke var nogle skibe i havnen, indvilligede Tietgen dog i, at havnen blev fyldt med skibe fra DFDS. Journalisterne undrede sig dog over, at der slet ikke var nogle varer til stede.
DFDS enestående position
Siden grundlæggelsen i 1866 havde DFDS opnået en enestående position på den danske indenrigstrafik. På få år gik rederiet fra 19 skibe til 100 skibe. Daglig gik der dampere med gods og passagerer fra Ålborg og Århus. Flere gange om ugen gik der skibe til landets andre havne. Kun Bornholm blev ikke besejlet af DFDS.
Nye udvidelser
I 1874 søsatte Burmeister & Wain, det store jernskibsværft på Christianshavn de to første skibe. Men ak i 1880 viste det sig, at dybden ikke slog til. Skibenes dybdegang tog til. I havnens sydlige del var det yderst vanskelig at foretage en yderligere uddybning. Det skyldtes den hårde kalkgrund.
I 1889 begyndte man uddybningen til Larsens Plads til 26 fod af hensyn til Amerika – trafikken. Udvidelsen mod nord blev iværksat med anlæggelse af Frihavnen i 1891 – 94. Kalkbrænderihavnen blev udvidet i 1895 – 97.
Dæmningen ved Frederiksholm med et sluseanlæg anlægges. Det skulle sikre mere stabile strømforhold.
Fra 1903 – 1907 blev det store areal ved Islands Brygge anlagt. Fiskerihavnen ved Kalvebod Strand (Kallebodstrand) som blev anlagt omkring år 1900, blev udvidet i 1907. Boulevardbanen og den nye Strandvej anlægges. I 1915 vedtog man en udvidelse af Frihavnen mod nord. Og i 1920erne blev Frihavnen udvidet med endnu to bassiner. Derefter begyndte nedturen lige så langsom at indfinde sig.
Krigen satte sine begrænsninger
Under anden verdenskrig måtte danske skibe kun sejle i begrænset omfang. Forbindelsen til den største handelspartner Storbritannien blev fra den ene dag til den anden skåret over. Forbindelsen til østlandene forsvandt bag jerntæppet. De store fuldlastede kulskibe, der kom til havnen efter krigen måtte lægge til ved Langelinie.
Der var engang en havn
I 1970erne var der stadig 4.000 arbejdspladser plus toldere, speditører og chauffører
Nedgangen for Københavns Havn var tydelig. En gang var det Danmarks største arbejdsplads. Grønlands – og Landbrugstrafikken forsvandt. Olie og benzin tog Fredericia sig af og Århus er blevet landets største containerhavn. Bornholmerbådene udgår nu fra Køge.
Tilbage er lidt containertrafik i Nordhavnen, krydstogtskibe og passagerskibe til Norge og Polen. Et mondænt boligbyggeri kendetegner nu store dele af havnen.
Kilde:
- Litteratur København (under udarbejdelse)
- www.dengang.dk – diverse artikler
Mere søfarts – og havnehistorier på dengang.dk:
- www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
- Under København finder du 191 artikler
- Under Østerbro finder du 101 artikler
- Under Aabenraa finder du 169 artikler
- Under Højer finder du 71 artikler
- Under Tønder finder du 283 artikler
- Gamle havne på Østerbro (under Østerbro)
- Kastellet (under Østerbro)
- Langelinie dengang (under Østerbro)
- Livet i Nyboder og Østerbro (under Østerbro)
- Nyboders Historie (under Østerbro)
- Skibe fra Aabenraa (under Aabenraa)
- Flere skibe fra Aabenraa (under Aabenraa)
- Bådfolket i Rudbøl (under Højer)
- Heltene i Vadehavet (under Højer)
- Højer – som havneby (under Højer)
- Søslaget ved Højer (under Højer)
- Travlhed ved Højer Sluse(under Højer)
- Øen Jordsand – engang nord for Højer (under Højer)
- Soldater på Jordsand (under Højer)
- Drømmen om en havn i Tønder (under Tønder)
- Kanal gennem Tønder (under Tønder)
- Vikinger i Vadehavet (under Tønder) og mange flere
Redigeret 24. – 03. – 2022