Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Møgeltønder – dengang

Maj 26, 2009

Dette er Møgeltønders Historie vol. 6. Historien i byen er præget af livet på Schackenborg i godt og ondt. Engang var dette gods et kæmpe grevskab med masser af magt og rigdom.

Turisterne strømmer til

Ja egentlig kunne vi have kaldt denne artikel – Møgeltønders Historie vol. 6. Møgeltønder er en turistmagnet og præget af Schackenborg. Ja og nu er den sandelig beboet. Og den gang ikke af en ond grevinde. Dem har det været et par stykker af. Ja sådan skrev vi dengang. Men nu bor der ikke mere royale på Schackenborg.

Ikke langt fra Møgeltønder ligger Gallehus, der hvor de berømte guldhornsten, blev fundet. Vi graver nok engang i historien. Efter vores artikel, kan du finde forslag til andre artikler her på siden, der handler om Møgeltønders historie.

 

Møgeltønderhus – en gammel gård

Gården/slottet er gammel. Et dokument fra 1233 siger:

  • Frisones habitanntes in Utbølling (det siden bortskyllede land) og Parochisni de Andæflth (som fra Arrilds tid hovpligtige under Bispens gård i Møgeltønder.)

Med andre ord, gården Møgeltønderhus er ældre end 1233. Det første slot i Møgeltønder kan være bygget under Valdemar Sejr. Da der blev lagt nyt gulv i det nuværende slots ældste – sydlige fløj for ca. 100 år siden, fandt man en gammel egebjælke med et indskåret årstal 1220.

Hertug Valdemar den Fjerde erobrede det af Erik Glipping. I 1285 tog kongen det tilbage og rev det ned.

Vi husker Chr. Winther’ s digt om Ridder Kalv og Valdemar Atterdags tid. Gram var den ene og Møgeltønder var den anden af de to stærke kalve, som lensmanden på Riberhus, Erland Kalv i 1360 tog med hjem til kongen fra sin udflugt i holstenernes tjeneste.

 

En kløgtig dronning

Dronning Margrethe var kløgtig. Det lykkedes hende at erhverve sig nogle kongelige enklaver i Sønderjylland, herunder Møgeltønderhus og Trøjborg. I 1434 blev Møgeltønderhus igen lagt øde af hertugen. Snart nævnes borgen atter, som hørende under Ribe.

 

Skiftende slotsherrer

I år 1500 fik Peter Rantzau slottet i forlening af den sidste katolske bisp, Iver Munk. Men ved reformationen 1536 kom den igen under kronen. Ahlefeldt, Lange og især Rantzau var de følgende herrer. Len, pant, salg og tilbagekøb. Der skete en masse.

I 1635 udgik der en kongelig befaling om, at Møgeltønderhus skulle sættes i stand efter en stormflod. I 1661 blev der foretaget et syn, og
det efterlod et forfalden herresæde:

  • Brøstfældige Huse \”uden Vindever och Dørre och ald anden Indverck.

Sådan går beskrivelsen igen. Åbenbart var den 60 fag store stald det bedst bevarede.

  • ere ved Magt uden alleneste behøffeus Tag, som ere af Guds Veyerlig och Storm denne Vinter affblest.

 

Hans Schack

Som bekendt var det Hans Schack, der omdannede Møgeltønderhus til Schackenborg. Slægten var fra en ældgammel adelig slægt fra Mecklenburg. Den nye herre blev født på gården Undevad i Angel i 1609. 18 år gammel trådte han ind i dansk krigstjeneste. Siden tog han orlov, for at tage til Frankrig., hvor han i krigen avancerede til oberst.

Senere – i 1654 fik vi ham som generalmajor og statholder hos Hertug August af Sachsen. I 1650 var han atter under den danske konge, og otte år senere blev han udnævnt som generalløjtnant.

Den nye svenskekrig var en stor chance for ham. Kongen havde brug for en erfaren hærfører. I kampene ved Nyborg viste han sit værd.

Kongen var særdeles glad for indsatsen og belønningen kom da også. Riberhus og Møgeltønderhus i forlening på livstid med særlige begunstigelser for efterlevende enke og søn. Alt dette som vederlag for Troskab og villig tjeneste.

Og ikke nok med det. Selv om kongen efter krigen havde en næsten tom kasse, fik Hans Schack bevilliget 6.000 Rigsdaler årligt.

 

Køber selv Møgeltønderhus

I 1661 købte han Møgeltønderhus af kronen for 96.070 Rigsdaler. Men af disse, blev de 60.000 ham begunstiget. Ja og så skyldte kongen ham lige 15.000. Så reelt kom Hans Schack kun af med 21.000 i rede penge.

Det var en anseelig ejendom, han havde fået købt. Godset blev de kommende år større ved opkøb. Straks begyndte at istandsætte, ombygge og udvide selve slottet. Et pragtfuldt anlæg blev det til med indkørsel, slotsgård, tjenerboliger, stalde og ladegård, omgivet af franske haver.

 

Schackenborg bliver grevskab

Hans Schack døde den 27. januar 1676. Han opnåede ikke selv at se Schackenborg som et grevskab. Det skete først den 23. juni samme år. Hans søn Otto Diderik Schack kunne kalde sig for greve. Det nye grevskab havde jurisdiktion over 4 birker nemlig Møgeltønder, Ballum, Lustrup og Vesterland – Før, desuden patronatet over kirkerne i Møgeltønder, Daler, Emmerlev, Ballum på Rømø, Amrum og Vesterland – Før. Strøggods havde det langs kysten helt til Ribe.

Blandt herlighederne havde godset også retten til østers – fangst i Vesterhavet så langt som grevskabets forstrand rakte til.

En masse fæstegårde var tilknyttet til godset. Historiske kilder beretter om op til 600. Grevskabet købte også flere hovedgårde, blandt andet Solvig i 1884 og Store Tønde i 1897.

 

Klenodier i arkiverne

Engang rummede Schackenborgs arkiver en række interessante breve fra diverse kejser og konger, adelsfolk m.m. En række sjældne bogværker var også at finde i samlingen.

Jeg tvivler da på, at de nye slotsherre går rundt og kigger i disse klenodier. Mon ikke de er anbragt et eller andet sted.

 

En rig historie

Greverne var ofte amtmænd og endnu oftere tog de deres fruer sydfra i holstenske adelsslægter som Rantzau, Blühme og von Krogh.

Holstensk ridderskab og dansk lenspligt, oprør, krig og tysk erobring. Jo historien om Schackenborg er spændene. Onde grevinder og udnyttelse af bønderne er også en del af historien.

 

Ny bog om Møgeltønderhus

For nylig er der kommet en ny bog om Møgeltønderhus, begået af en \”næsten\” klassekammerat fra Tønder Kommuneskole, Ingolf Haase. Desværre har jeg endnu ikke fået fat i den.

Kilde: 

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Møgeltønder
  • www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil læse mere om Møgeltønder:

  • www,dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Tønder finder du 283 artikler

 

  • Guldhornenes ældste historie
  • Møgeltønders historie
  • Oprør i Møgeltønder
  • Præsten fra Daler
  • Schackenborg i Møgeltønder
  • Trøjborg – nord for Tønder  1-4
  • Gallehus den femte fortælling
  • Guldhornene fra Gallehus (1)
  • Guldhornene – den tredje historie
  • En Ridder fra Gallehus (4)
  • Præsten fra Daler
  • Overinspektør på Schackenborg
  • En landsbydreng fra Møgeltønder
  • Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
  • Dagbog fra Møgeltønder
  • Møgeltønder Kirke
  • Turen går til Møgeltønder
  • De Kongerigske Enklaver 1-2 (under Sønderjylland)

Redigeret 30. 12. 2021

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder