Omkring Nybøl i nærheden af Aabenraa har der ligget en betydelig lokalitet. Et toldsted med gæstgiveri og kro var et vigtigt holdepunkt på Hærvejen. I dag er stedet næsten glemt. Kvægstimer på 800 var ikke et unormalt syn gennem Toldsted. Her overnattede også kongelige. Læs også om en speciel porto, der blev indført i Aabenraa og varede 73 år efter, at den var nødvendig.

 

En lille lokalitet i nærheden af Nybøl vest for Aabenraa vidner om en gang et betydeligt sted. Det hed Tollsted, siden omdøbt til Toldsted. Og det var som navnet antyder et sted, hvor man indkasserede told. Men det var også en kro og et sted, hvor mange kongelige mødte op.

 

De kongeliges samlingssted

Der fandtes et righoldigt udvalg af krosteder langs hærvejen. Cirka en mil fra Røde Kro lå Toldsted, der i tidens løb blev besøgt af mange adelige. Ja de havde deres egen herberg lige i nærheden – i Bolderslev.

Undervejs fra Haderslev til Flensborg i 1487 slog Kong Hans her tiden ihjel en søndag aften ved at spille med Hertug Magnus. Han måtte dog låne 10 Rdr. Hos sin sekretær. Hans fromme dronning passerede stedet i 1504. Både på ud – og hjemmerejse betænkte hun en fattig kvinde med almisse for Guds skyld.

 

Undslap flammerne

I 1522 overnattede en af Christian den Andens udsendinge her. Men pludselig slog flammerne op omkring gården og kroen. Kun med nød og næppe undgik han flammernes bytte. Men han måtte opgive alt, hvad han havde med sig – tasker, sadel, støvler, sporer, samt rede penge i guld og sølv. Fuldstændig afplukket mødte han op hos sin herre.

 

Intet forsoningsmøde

Året efter, da Christian den Anden følte grunden brænde under sine fødder, og forsøgte at indgå forlig med farbroren Hertug Frederik, foreslog han Toldsted som stedet, hvor dette skulle ske. Mødet fandt dog aldrig sted.

Måneden efter trak store skarer ad Hærvejen mod nord. Det var hertugen som med væbnet magt drog til Viborg for at sikre sig Danmarks krone. Christian den Andens skæbne var beseglet.

 

Frederik den Fjerdes sidste rejse

Også Christian den Tredje vides, at have gjort ophold i Toldsted. Her drog Frederik den Fjerde på sin sidste rejse fra Slesvig med sit følge den 25. august 1730 ind for at spise middag. Det var årsdagen for kroningen, men Majestæten følte sig for træt og mat til at holde offentlig taffel.

Da karrosserne ved aftenstid larmede ind på stenbroen i Haderslev havde matheden forværret sig. Kongen var syg. Han døde den 11. oktober i Odense.

 

Masser af gæster

På Toldsted overnattede foruden de fine herrer også en broget sværm af fremmede, købmænd og soldater, bissekræmmere, oksedrivere og landstrygere. Her var også bedested. Ifølge et udsagn af Holger Jacobæus fra 1671 var her

• et optaarnet Overflod af Puder og Dyner, som næsten gjorde en Stige nødvendig.

En vinterdag i 1746

Fornemme gæster klagede i 1702 over, at man i kroerne på Hærvejen måtte undvære de fornemme vine. Men mad og mjød har det sikkert været rigeligt af. Den 17. februar 1746 fortæller en student

•  rejste vi fra Haderslev om Morgenen ganske tidligt og havde samme Dag en besværlig Rejse, thi det var en stærk Kuld og formedelst den faldne Sne var Vejene hel onde og fulde af Slag, hvorigennem vi med stor Besværlighed kom og maatte snart mere gaa end kjøre. Den ene Vognmand veltede paa et farligt Sted med de Passagerer, som han havde paa, og omendskjønt de ingen synderlig Skade fik, saa pryglede de dog den arme Vognmand derover lesterlig af. Vi spiste paa denne Dag i Toldsted og kom først om Aftenen kl. 9 til Flensborg.

Flest toldsteder i Sønderjylland

Til Toldsted var der knyttet en landevejstold, som hertugen af Gottorp krævede. Stedet var også perfekt. Der var en vej, der sendte en gren mod nordvest over Nybøl, Hellevad, Spandet og så til Ribe. Denne vejstrækning var ældgammel. I 1640erne kaldte man den for Riber – vej. Men allerede i middelalderen var der
forbindelse mellem Slesvig og Ribe.

Ingen steder fandtes der så mange toldsteder som i Sønderjylland. Det havde sine grunde i den deling, der blev foretaget i 1544 i både kongelige og hertugelige områder. Og begge parter ville have andel i afgifterne.

Hvornår Toldsted blev oprettet vides ikke. Det nævnes første gang i 1487.

Man opkrævede her den store told af alle stude, der kom fra kongeriget, mens den lille told blev krævet af stude fra hertugdømmet, samt fra heste, får, svin og varer som humle, læder, horn, flæsk, korn, malt, smør og det som dengang blev kaldt for kramvarer.

Hoved-toldstederne for kongerigets kvæghandel ad landevejen var efter en forordning fra 1475 Ribe, Kolding og Assens. Fra de to sidstnævnte toldsteder mødtes kvæget ved toldstedet i Haderslev, mens drivningerne fra Ribe samledes ved Toldsted.

Længere syd på var opkrævningsstederne først Bov og derefter længere mod syd Gottorp og Rendsburg. Flokke på 800 stykker kvæg var ikke noget særsyn på Hærvejen.

 

Voldsom betydning for Sønderjylland

Studehandelen fik en voldsom betydning for Sønderjylland. De vigtigste forbindelser med kongeriget gik ad studevejene. Allerede Christian den Første
markerede i 1475 skellet mellem kongerige og hertugdømme ved at opkræve told for passage af denne grænse. Samfærdslen mellem nord og syd blev dog ikke hindret af den grund. Den kongelige told i Ribe og Kolding blev efterhånden en sand guldgrube for statens finanser.

Indtil begyndelsen af 1500 – årene var det fortrinsvis sommerfedet kvæg, der blev eksporteret. Et regnskab fra Gottorp i 1484/1485 viser, at hele 103.000 stykker kvæg blev fortoldet i september/ oktober.

 

Familien Arnkiel

Hvervet som tolder var indtil 1604 forbeholdt medlemmer af slægten Arnkiel. Efterhånden kom denne slægt sammen med familierne Giinderoth, Kamphovener og von Saldern til at høre med til den gottorpske inderkreds i Aabenraa Amt.

Ved 1600 – tallets begyndelse var Christoffer Arnkiel toldopkræver i Toldsted. Ved sin død i 1616 efterfulgtes han af enken Anna Arnkiel som havde bestillingen ind til 1621, hvor sønnen Jørgen Arnkiel overtog den. Han var derpå tolder indtil 1655, da sønnen Christoffer Arnkiel blev hans efterfølger. Denne blev dog på grund af toldsvig afsat fra sin bestilling i året 1694 – samme år som han døde. Han blev erstattet af Johan Ronnau. Efter hans død i 1700 giftede han enke Metha sig det følgende år med Christian Albrecht Thomsen, som den 8. marts 1703 fik bestallingsbrev som tolder i Toldsted.

 

Studehandelens store tid

De sidste årtier af 1500 – tallet og de første årtier af 1600 – tallet var studehandlernes store tid. Udlandet ville gerne give gode priser. År efter år vandrede flokke af stude syd på gennem Sønderjylland, og ofte sendtes lige så store mængder af søvejen. I 1617 – 1618 vandrede næsten 37.000 stykker kvæg forbi Toldsted.

Politiske begivenheder, krig og misvækst havde også sin betydning for, hvor mange stude, der vandrede sydpå. Studetolden udgjorde normalt 95 % af de samlede indtægter.

 

Svenskerne kommer

Christian den Fjerdes skæbnesvanger deltagelse i trediveårskrigen førte til en kraftig tilbagegang. I 1625 – 1626 kom der kun 12.000 stude forbi Toldsted.

Den kongelig hærs tilbagetog med Wallensteins hær i hælene i 1627 gjorde ende på det normale liv i landsdelen. Amtsskriver Peter Moritzen fortæller således, at fra dette år, var tolder Jørgen Arnkiel flygtet fra Toldsted med kone og børn, efter at de kongelige ryttere havde afbrændt hans hjem. Skaderne blev takseret til 4.500 mark. Først efter troppernes afmarch kunne han igen begynde sin virksomhed.

Men der var ikke noget at indberette. I de år var der overhovedet ingen stude forbi. Fra Aabenraa ved vi, at man her stædigt fastholdt studeeksporten. Borgmester Jens Hansen anmodede nemlig hertugen om et pas med tilladelse til at drive stude fra Aabenraa til Hamborg og Lübeck.

I juli 1627 havde Wallensteins tropper sluttet sig til Tillys og med 30.000 mand gik styrken mod nord. Christian den Fjerde flygtede til Fyn. Der gik panik i kongens tropper. De kunne ikke kende forskel på kongelige og hertugelige undersåtter. Uge og Bjolderup Kirke blev afbrændt af de kongelige tropper. Da de kejserlige tropper dukkede op gik det også ud over Rise Kirke. Landsbyerne Uge, Bolderslev, Hjordkær, Nybøl og Årslev var total nedbrændte. Uge by led alene et tab på 1.075 mark og en enkelt bonde her havde mistet elleve stude, fem stk. ungkvæg, 15 bistader, 24 skinker, 10 tønder øl, fire sider flæsk, 16 oste og alt det utærskede korn. Hertil kom at hans tinsager blev stjålet og bohavet hugget i stykker, ligesom sengetøj og klæder forsvandt.

Regeringen forsøgte i årene 1633 – 1635 at modvirke de synkende toldindtægter ved at forhøje afgiften til det seks – dobbelte.

I 1652 – 1654 udførtes ca. 10.000 men nedgangen satte atter ind. Svenskekrigene og den efterfølgende invasion af polske og brandenborgske hjælpetropper umuliggjorde opkrævning af told.

 

Stormflod og pest

Andre forhold gjorde også at toldindtægterne varierede meget.

Allerede i 1654 – 1655 havde pesten hærget, men den havde ikke i samme grad ramt de sønderjyske områder som den pest, der i 1659 raserede i området nord for en linje Tønder – Flensborg og med sit tyngdepunkt i Ribe, Haderslev og Koldings Amter. Det er ingen tvivl om, at pesten som var en epidemisk plettyfus, som kom fra de polske lejetropper.

I 1634 var den store flod gået over alle byer og stæder ved Vesterhavet og druknede 10.048 mennesker og 58.925 stk. kvæg.

Et toldregnskab fra Toftlund viste dengang, at 2/3 af kvæget kom fra Vestjylland.

Alle trængsler havde en ende og omsider i 1660 kunne provst Hübschmann i Aabenraa notere i sin kirkebog på tysk:

• Den 2. januar drog de sidste polakker gennem denne by til Holsten og således helt ud af landet.

Afbræk i kvæghandelen

I januar 1724 skete der en katastrofe for studeeksporten, idet generalstaterne indførte en særtold på import af stude. Dette vanskeliggjorde i høj grad eksporten. Kvægpesten midt i 1700 – årene gav et alvorligt afbræk i kvæghandelen.

Byen Wedel vest for Hamburg var gennem mange år kendt for deres store markeder. År efter år blev danske stude købt der. Også i Izehoe var der årlige studemarkeder. Senere fulgte Husum og Tønder. Kliplev – marked blev også et betydeligt sted.

 

\”Den Toldsteder Brevskilling\”

I Aabenraa måtte man erlægge Den Toldsteder Brevskilling for at få brevene til Toldsted, hvorfra posten på ruten Hamburg – København sørgede for den videre forsendelse efter postens normale takster. Men i 1765 lykkedes det for bystyret at få omlagt post-vejen til at gå over Aabenraa ved at bygge en imponerende postgård og lave omfattende forbedringer af vejene.

I Rødekro skulle posten forlade Hærvejen og gå til Aabenraa og herfra fortsætte til Kliplev og videre ad Hærvejen. Postruten gik derfor ikke længere gennem Toldsted og grundlaget for opkrævning af Den Toldsteder Brevskilling faldt helt bort.

Men i første omgang fik man lov til at fortsætte denne opkrævning mod at dække omkostningerne ved at vedligeholde vejene langs den nye postrute.

Efter Slaget på Reden i 1801 blev begrundelsen til at fastholde taksten, at man skulle bruge pengene til at forsvare sig med. I 1820 lykkedes det endnu engang at forlænge perioden. Nu var begrundelsen, at pengene skulle bruges til brolægning af vejene i Aabenraa.

Først i 1838 blev opkrævningen af Den Toldsteder Brevskilling indstillet – 73 år efter, at det ikke længere var nødvendigt at opkræve en særtakst for at få brevene bragt til Toldsted.

 

Kilde: 

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Sønderjysk Månedsskrift (Diverse udgaver)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
• Under tønder finder du 283 artikler
• Hærvejen til Grænsen (Under Padborg/Kruså/Frøslev)
• Studehandel i Tønder (Under Tønder)
• Fra Hjordkær til Rødekro
• En Tolder – familie på Hærvejen (b)
• Kobbermølle – snaps, kro og skov (Under Padborg/Kruså/Frøslev)  og mange flere artikler

Redigeret 24. 01 . 2022