Ved afvandingen af de store marskområder, var det slut med marskboernes traditionelle næringsveje. Fiskeriet ophørte delvist, og tagrørsbevoksningen forsvandt. En bedre udnyttelse af jorden til landbrug fulgte.

 

Båden

Båden havde været det foretrukne transportmiddel. Marsken var gennemskåret af større eller mindre kanaler. Men der var også større vandsamlinger som Gudskog Sø, Aventoft Sø og Rudbøl Sø.

Marskbåden var fladbundet. De blev staget frem, roning anvendtes ikke, bortset fra i Vidåen.  De fleste bådtyper kunne føre sejl, men ofte var kanalerne så smalle, at dette ikke kunne drage nytte af vinden. Bådene blev brugt til transport af korn, hø, kul , koks m.m. Men de blev også brugt til transport af kreaturer. De blev fragtet til og fra Tønder til græsning i Gudskog.

 

Flora og Fauna blev brugt

Marskens flora og fauna blev flittigt brugt. Tagrørsbevoksningerne var en vigtig indtægtskilde for beboerne. Store mængder af tagrør blev fragtet ind til Tønder
og Højer.  Marskens vandløb var særdeles fiskerige. Af fisk var der især ål, aborrer, gedder, karper og i Vidåen laks.

 

Masser af bådsmænd

I Rudbøl var der i 1830’erne cirka 30 bådsmænd, der levede af bådfart til og fra Tønder. Da bådfarten til Højer også døde, ja så dalede behovet for bådsmænd. Kort efter 1900’tallet holdt de sidste op.

Der er eksempler på at bådsmændene udnyttede situationen, da besejlingsforholdene til Tønder blev dårlige. De forlangte nogle grådige priser.  Sivsko og måttefremstilling var i mange år en vigtig indtægtskilde for beboerne.

 

Drikkevand fra kanalerne

I mange år måtte beboerne herude hente deres drikkevand fra kanalerne. Dette vand skulle så filtreres inden det kunne anvendes. Først i 1959 havde alle fået indlagt vandværksvand.

 

Markmanden

Det sidste sted, hvor Markmanden(æ Varmann) havde sin arbejdsplads var i marsken. Det var ham, der skulle holde øje med alle dyr. Helt op til vores tid gik han sin daglige gang herude. Første gang vi hører om ham er helt tilbage i 1600 – tallet.

På Pers Awden 22. februar blev han fæstet for den kommende sommer. Hans løn var et beløb for hver Demant (1 Demant er ca. 1 tdr. Land) plus noget for hver hest, kreatur, får og lam, som han skulle holde øje med.

Masser af arbejde

Det var en lang vej han skulle gå. Han startede når det blev lyst, omkring klokken 4 om morgenen. Hvis et dyr lå ned, skulle han jage det op. Han skulle så konstatere, om det kunne støtte på alle fire.

Hvis en flok får var brudt ud, skulle han sørge for, at drive dem tilbage. Hvis en stud var faldet i grøften, måtte han have hjælp til at trække den op.

 

Æ klustagh

Æ klustagh var uundværlig for markmanden. Det var en springstok, man brugte til at springe over grøfterne. Der skulle bruges en speciel teknik, så kunne man let forcere en kanal på 2 – 3 meter.

Det prøvede jeg selv som ung ude i nærheden af Ny Frederikskog ved Højer.

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 

Redigeret 16. – 04. – 2022