Se artikel som HTML document
Æ kachman, æ kniplepiche å åll de anne i Tynne

(Tønders glorværdige historie, en munter gennemgang)

Dette er et koncentrat af et foredrag på Synnejysk, som blev afholdt i Den Synnejysk Ambassade den 1. maj 2003. Og egentlig er det mere rigtigt at bruge betegnelsen Æ Kagmann

”Efter to timer nåede Uwe først dette århundrede”, sådan kunne man læse på Æ Synnejysk Ambassade `s hjemmeside. Mange ville have haft mindre, mange ville have haft mere.

For at flere kan være med, har jeg forsøgt at skrive følgende på dansk. Nye kan også begynde her. Det er ikke en helt almindelig historie, og næppe noget, man lærer i skolen. Læs om skytteforeningen, der ikke ville gå efter Dannebrog. Læs om suppe – legater, og vand, der var egnet til ølbrygning men ikke til at vaske sig i eller til te – vand. Læs om bødlens faktura og om de 17 bagere og 10 slagtere i Tønder i 1845. Hvor mange er det nu? To gange var Tønder på verdenskortet Læs om boghandler Drøhses moderne symaskine og de utætte brandspande. Læs om åle-pot, og læreren, der hverken kunne læse eller skrive. Læs også om by-musikanten, der skulle tidlig op og at ikke stupide, ikke vilde og lastefulde degns-sønner kunne bliver skoleholdere i Tønder. Ja så er det også lige problemet med vagabondplagen og Rådmand Poulsen, der måtte ofre sin kones røde kjole.

 

Æ Tynne Sproch
Man udtaler r’et med bagtungen, de fleste sønderjyder bruger fortungen. Desuden trækker man i Tønder på nogle af ordene, man har heller ikke så travlt. Flere tyske ord bliver brugt her end andre steder.

En sprogforsker gik til barber i Tønder, og mødte barberens kone.” Æ vil se, om æ kan øf ham op, han gik jawns”. Sprogforskeren blev chokeret, han havde netop hørt det gamle oldnordiske ord ”øf er lig øpe (råbe). Man kan sikkert også finde mange biologiske fund i Tønder. Ellers siger vi

Eel (ild), hoj (hoved), han wunde sæ (han undrer sig) uun (ond) æ Løffel (ske), æ løchel (nøgle) og meget mere. Skal vi drille københavnerne så udtal følgende:

• 1.æ ha taft æ lim i Ausguss
• 2.æ ha wen u æ war å pluk sut

Og for dem, der ikke kan forstå det, her en oversættelse:

Jeg har tabt kosten i vaskekummen (lim = kost, Ausguss er vaskekumme) Jeg har været ude på vaden for at plukke strandkål Sut er ikke kun noget til småbørn, det er også en form for kål, der vokser ude på ”forlandet” ved digerne. Det er vanskeligt og tidskrævende at tilberede, og smager lige som spinat. Der er snakket mange sprog i Tønder i tidens løb, latinsk, plattysk, frisisk, højtysk, og det specielle Tønder-plan, som min far kan. Det er en mærkelig blanding af frisisk, hollandsk, plattysk, engelsk og dansk, det lyder sjovt.

 

Tynne år 900 – 1200
Nogle siger, at Tønder stammer fra ordet fyrsvamp, en tørv, der er påvist i mosefund. Men jeg betragter ikke os fra Tønder, som mosefund. En anden forklaring er den ”ledrende strand”. Tønder er blevet kaldt for Litlæ Tunder, Tundria, Tundær og Tondern.

Ting tyder faktisk på at Møgeltønder og Højer er ældre end Tønder.

Møgeltønder betyder Store Tønder. Møgel eller Myrkiel betyder ikke kun stor og lille, men også gammel og ung. Så er man da helgarderet.

 

Tønder på verdenskortet
Den ældste kirke i Tønder er fra 1017, dengang lå Tønder kun 4 km fra havet. Bugten ud for Tønder, spillede en vigtig rolle i vikingetogterne til England. Måske er der vikingeblod i årene hos os tøndringer? Og noget tyder på, at der i Tønder har været vikingebebyggelser, før vi ved af det.

I begyndelsen af 1100 – tallet fik byen besøg af en af ørkenens sønner, Abu, Abd Allah Muhammed Ash Sherif al Idrissi, blandt venner, Idrissi. Måske kan Asger fra Ørkenens Sønner bruge navnet. Han kommer som bekendt også hernede fra. Det vil sige over fra østkysten

Idrissi udgav et skrift, Nuzaht almust fi Ikhati raq al afag, hvilket betyder, ”Nydelse efter den, der længes efter at gense landene”. Han nævner havnet ”Turdira”, skulle have stået Tundria, en havn dækket af alle sider mod vind. Skriftet blev udgivet i Palermo i 1130, så allerede dengang blev Tønder verdensberømt.

 

Tynne 1200 – 1400
I 1238 byggede Franciskaner munkene(tiggermunke) et stort kloster, og allerede i 1234 fik byen sit købstadssejl. Man inddelte byen i 120 stavne, der alle blev ejer af et stavn-hus, som havde et gennemgående baghus og gårdsplads. De fleste af disse huse lå op til hovedgaden.

Man havde ret til egen mødding! Lod i fælles bymark, mandsplads i kirken og begravelsessted på kirkegården. Og kun disse stavns-borgere måtte vidne i vigtige sager. Stort set var det samme familier, der regerede i Tønder helt op til 1768, hvor stavns-opdelingen blev ophævet.

I andet led kom ”den gemene borger”. Det var dem, der havde erhvervet sig ret til at drive et borgerligt erhverv, de kunne også overtage ulønnede æreshverv. De skulle dog kunne bevise, at de var ægtefødte børn, af ærlige forældre! De måtte heller ikke være straffede og tro på den kristne tro. Jøderne blev forfulgt helt op til midten af 1800-tallet i Sønderjylland.

I tredje led kom embedsmænd, præster, lærer og læger. I fjerde række, arbejderne, tyende og de uærlige.

Det usædvanlige ved Tønder var, at retsplejen stort set fungerede uændret fra 1243 til 1811, den blev administreret af rådet og tilpasset ”Tønder-forhold”. Måske også senere præget lidt af Jyske Lov, men ikke væsentlig. Det var godt nok Broder Reinhold, der indførte den ”Lybske” ret, men det var fra denne man strømlinede lovgivningen til Tønder-forhold.

 

Thi kendes for ret
Den kriminelle lavalder blev sat til 12 år. Der blev indsat bestemmelser om i hvilken afstand latriner og svinestier skulle anbringes fra nabogrunden. Efter ”Lybecker – ret” skulle manddrab straffes med døden, men ikke i Tønder, det skete først langt senere.

• Hvis man havde målt forkert, så var det lige til galgen. Hvis forseelsen var under ¼ mark, nøjedes man med pisk, eller fik håret revet af.
• Kvinder kom ikke under galgen, nej de blev i stedet ”levende begravet”. Det var på grund af kvindens æres skyld.
• Hvis konen blev grebet ”en flagranti” med en fremmed mand, skulle manden trække konen op og ned af gaderne.
• Bigami som man lempelig på, herregud der var jo så mange skippere i Tønder, de skulle også have det godt.

I det 16. århundrede blev den gamle Tønder – ret oversat til plattysk, men mange afsnit blev sprunget over, og selve oversættelsen var temmelig mangelfuld. En gang om året fra 1560 oplæstes det såkaldte ”brosprog”, en slags politivedtægter. Her kunne man høre om at våben og rustning skulle holdes rene

• renlighed på gaderne
• iagttagelse af helligdagsfred
• vedligeholdelse af plankeværk
• hvis man beskyttede en morder, blev man straffet lige som ham

Der var efterhånden almindelig med dødsstraf, hvor man brugte sværd, afhugning af det ene øre, og brandmærkning var normale. Og det var det også med udstikning af øjne, og flere fingre afhugget på den ene hånd. Torturinstrumenter som tommeskruer, jernhånden, den spanske støvle og stigen kunne man sandelig også finde i Tønder.

 

Faktura fra bødlen
En faktura findes fra 1690. Her er det Mester Eberhard Asthusen, der sender en regning til byen for henrettelse af tyven Niels Nielsen Hovkarl.

• for at forevise fangen, torturinstrumenterne (2 gange) 5 mark 2 skilling
• for udført tortur (4 gange) 5 mark 2 skilling
• for kagstrygning 5 mark 2 skilling
• for at hænge ham 5 mark 2 skilling
• desuden rummer regningen – 1 kande vin – om det er til mester, eller den henrettede . vides ikke
• Endvidere er der poster for brændevin og tobak til bødlens medhjælpere.
• Og sidst, er der 2 kander vin til mester selv.

Man fristes til at spørge, var bøddelen(mester) fuld, da han fuldførte sin opgave? Dem der blev straffet, blev social bandlyst, når de havde udstået deres straf.

 

Svin må ikke rode på kirkegården
I kirketid måtte man ikke gå på værtshus, det overholder de altså ikke mere i Tønder. Efter kl. 9 skulle alle gå med lygte. Det var også forbudt, at lade sine svin rode på kirkegården. Og det er det stadig!

De laveste rangerede borgere, og dem der boede til leje hos andre, måtte betale beskyttelsespenge til byens borgmester og råd. Rigtige Tønder – borgere var kun dem, der drev borgerligt erhverv.

 

”Æ Kagmann”
Galgen stod på Torvet indtil 1500- tallet, så blev den flyttet ud på Carstensgade, der dengang lå ude for byen. Og æ Kachman, der skulle holde øje med moralen stod vagt ved galgen. Den oprindelige Kagmann forestiller en skarpretter, fra 1700- tallet havde han også i højre hånd – tugtens ris. Det har den tyske julemand jo også. På Torvet møder vi i dag, ham manden. Han kan se, om du har dårlig samvittighed.

Kigger man nøje efter, kunne man se, at i 1300-tallet måtte en kvinde ikke disponere over sin egen ejendom i Tønder. En enkelt gang i 1522 blev hele byen afstraffet og frataget sine rettigheder. Man havde jagtet Hertugens kvæg væk fra markerne. Men efter forhandlinger lykkedes det dog ret hurtigt at få rettighederne tilbage.

By-sekretæren var rådets sekretær, han førte kommunens regnskab og var en vigtig person, at holde sig gode venner med. Den sociale omsorg – eller mangel på samme Franciskaner- munkene fungerede som bank, de var de store pengeudlånere. Den sociale omsorg lå i kirkerne, indtil hertugerne tog sig af kirkegodset. Man ansatte en Stodderfoged, der med pisk jog de fremmede tigger ud for bygrænsen. De syge og svagelige blev kørt til kommuneskællet på en vogn og læsset over i nabokommunen, en smart måde at løse de sociale problemer på.

De tiggere, der var hjemmehørende i byen fik et tydeligt tegn på tøjet. Hver lørdag samlede stodderkongen dem i en flok og jog dem rundt i byen på tiggeri fra hus til hus. Til dem, der ikke kunne gå i flok, var der opstillet bøsser, som også blev opstillet til bryllupsfester m.m. Man prøvede på mange måder, at forhindre, at de fattige slog sig ned i byen.

I en forordning af 5. maj 1688 hed det sig, at det var forbudt for borgerne, at give ly og udleje boder og bolig til fremmede og fordækte folk. I 1788 gjorde man tilmed udlejerne ansvarlige for, at deres lejere betalte afgifter.

 

Tynne 1400 – 1600
Tønder har haft en frygtelig lidelseshistorie, mellem krige og kampe, vand og sygdom

• i 1517 nedbrændte hele Østergade
• i 1522 nedbrændte Vestergade
• i 1581 nedbrændte 300 huse i Vestergade og Storegade
• i 1725 nedbrændte Østergade inklusive et hospital

Der var stormfold i 1362 og 1436. Et nyt dige i 1556 hjalp ikke, det gik galt i 1593 og 1615, også pesten var skyld i mange dødsfald. Utrolig at en del af Tønders huse har overlevet 1500-tallet. De har en stor påvirkning fra den hollandske byggestil. I Brauns Købstadsbog fra 1588 bliver de alle sammen betegnet som gavlhuse.

 

Brøler, når jomfruer passerer
Et af disse huse er ”Det gamle Apotek”, nu bliver det brugt som permanent juleudstilling hele året. Her er der opført to løver. De skulle efter sigende, brøle hver gang, der kom en jomfru forbi. Jeg kender ikke nogen Tønder – borger, der har hørt løverne brøle endnu. Det er ganske vist, min far har fortalt mig det.

 

Brorson skaber revolution
Skriftsproget i Tønder var i den første halvdel af Middelalderen, latin. Fra omkring 1400- tallet nedertysk til ca. 1670, så blev det højtysk, men omgangstonen blev dansk, Tøndringerne protesterede mod, at der i kirken skulle tales tysk. Det var en revolution da Brorson i 1732 kom med sine danske julesalmer. Nu skulle der tales dansk, men man havde svært ved at finde danske præster.

I Emmerske (bedst kendt for deres høje bjerg, Emmerske Bjerg) gjorde de oprør mod det tyske. Hertugen sendte dragoner, for at få dem til at møde op i kirken i Tønder. Omkring 1752 talte man i Tønder en blanding af frisisk, dansk og tysk.

Tønder, afskåret fra havet
Et stort dige-byggeri fra 1554-1557 afskar Tønder fra direkte forbindelse til havet. Det gik meget ud over havnen. Her havde man fragtet stude til Holland. Mange magre nordjyske stude blev opfedet på marsken. Den voksende studehandel havde givet mange indtægter til Tønder. Man forsøgte at grave en kanal uden om slottet, så skibene kunne lægge til ved Skibbroen.

Omkring slottet ”Tønderhus” foregik der mange kampe mellem danske konger og gottorpske hertuger.

 

Munkene i Tønder
I 1504 hed det sig, at klostret havde ret til 30-40 læs træ årligt fra de kongelige skove omkring Aabenraa, men Frederik den 1. fordrev munkene i 1530 vel sagtens fordi de nægtede at optage tysksprogede munke.

 

Overdrivelse fremmer forståelsen
De var smarte i Tønder. Således kom der en forordning i 1560, som lyder ”Borgere der ønsker at optræde i overdådige klæder med guld og sølv, må selv afgøre det med deres pengepung, men sker der overdrivelser, skal den pågældendes skat, forhøjes med dragtens beskaffenhed.”

 

Tynne omkring 1600
Da den store handel med skibene forsvandt, kastede man sig over kniplingskunsten. Vi hører det første gang, da en knipling-pige skvatter over guldhornene ved Gallehus i 1595.

Myterne vil vide, at det er Kaufmann Steinbock fra Vestfallen, der tog 12 gamle mænd med til Tønder, for at lære kvinder og børn, den svære kniplingskunst. En anden lidt mere troværdig forklaring er, at den kom via søvejen fra Flandern.

 

De stakkels knipling-piger
På et tidspunkt var der 25 kniplingshandlende i Tønder. De beskæftigede i alt 12.000 piger på vester-egnen. Det blev en kæmpe eksportsucces. Købmændene tjente 80 % ned i deres egne lommer. Kniplingspigerne fik en ussel løn for deres hårde slid, og mange endte med at blive blinde. De sad med stearinlys og puklede. I en forordning af 16. maj 1647 blev al import af knipling til det danske monarki forbudt.

I 1609 var det nødvendigt at forbyde Ulvegades(Uldgade) handel med okser, korn og andre varer, samt maling og brygning. Man havde overtrådt nogle bestemmelser.

 

Læreren, der ikke kunne stave
I 1616 blev der ansat en ny lærer i den tyske skole i Tønder, men forældrene flyttede deres børn til skolen i Rørkær. Man mente, at han hverken kun læse eller skrive. Efter et år begyndte man at rette sig efter forældrene, og læreren aflagde en regneprøve. Han kunne slet ikke regne og blev fyret. Børnene vendte tilbage.

 

De mange håndværker lav
Mange håndværkerlav blev dannet i 1600-tallets Tønder. I mange af disse stod følgende …. ”dass er aus einem ehelichen Bette echt und recht gebohren” – og at han i øvrigt var uberygtet. Ja hvis man ikke overholdt disse moralske og etiske begreber, kunne man ikke optages.

I 1624 anbefalede borgmester og råd, at det nyoprettede apotek blev nedlagt igen, fordi kræmmerne var utilfredse med apotekets privilegium i at handle med krydderier. Hertugen afviste, men giver borgerne ret til at handle med krydderier i en lille vægt med penningsværdi.

 

By-musikanten, der skulle tidlig op
Byen havde fra begyndelsen af 1600 – tallet og indtil sidste halvdel af 1800-tallet haft en stadsmusikant. Hver højtid, nemlig jul, nytår, påske og pinse, skulle han om morgenen kl. 4, om aftenen i vintermånederne kl. 8 og om sommeren kl. 9 med zink og basun fra kirketårnet blæse en passende salme.

Endvidere skulle der på alle søn – og helligdage efter gudstjenesten blæses med ” zinker og basuner” fra kirketårnet. Han fik i vederlag 20 rigsdaler fra by-kassen og det samme fra kirkekassen.

 

Tynne 1700
I 1750 blev Tønderhus jævnet med jorden, og murbrokkerne blev brugt til Tønder/Ribe-vejen i 1862.

Vajsenhuset blev anlagt, takket være kniplingsgrossererne. I 200 år eksisterede dette foretagende. Her kunne 12 forældreløse børn få en tålelig opvækst. I en tilbygning indrettede man i 773 et tugthus, som egentlig var en fattiggård, i hvilket åndssvage, sindssyge, drankere og arbejdssky personer blev tvangsindlagt og opdraget til nyttigt arbejde.

Her oprettedes også det trykkeri, hvor Brorsons salmer blev trykt.

 

Uddannelse af skoleholdere
Tønder Statsseminarium lå næsten ved siden af, og det begyndte med et præstegårdsseminarium. ”En richte Tynne-knaijt” provst Baltahasar Petersen anmodede om, at sende alle de degns-sønner, der ville være lærer.

Undervisningen skal blive ydet dem ”gratis og villigt”. Dog må de unge mænd ikke være stupide, heller ikke vilde og lastefulde, men subjekter, om hvem man tør have vished for, at de kan blive dygtige og fremme skoleholdere.

De stakkels elever skulle fortolke Luther og humanismens fundamenter. Undervisningen foregik på tysk, der som bekendt var kultursproget, men eleverne skulle overvære de danske prækner i kirken.

Seminariet blev så i følgende rækkefølge:
Kommunens Borgerskole, Dansk Statsseminarium, Kongelig Preussisk Seminarium og igen Dansk Seminarium. Her har ligget preussiske, østrigske, engelske og danske soldater, da bygninger i perioder har været anvendt som kasserne. Ja den har jo været både Antidansk og Antipreussisk. Var der nogen, der påstod, at Tønder er kedelig?

 

Hæder til kniplingsindustrien
Byen har i taknemlighed til de store kniplingsgrosserere, der trods alt udnyttede de stakkels kniplingspiger, oprettet veje og gader efter dem.

Bargumsvej, Popsensgade, Horupsgade, Richtsensgade, Carstensgade, Leosalle og Bargumsvej.

Der blev stiftet et væld af legater i Tønder i 16-1700-tallet. En af legaterne gik til dem, der skammede sig over, at tigge. Om man så kiggede efter, om de blev røde i hovedet, melder historien ikke noget om.

Grosserer Struck købte ejendomme i Ny Frederikskog, og forrentningen af jordende gik til velgørende formål.

Carsten Richelsen forærede seks kanoner til Tønder. Disse kunne udlejes til mindre selskaber for 1 mark og 65 pr. dag. Og det gjorde man så en gang i Højer, med det resultat, at man ødelagde 2 kanoner. Det kostede 42 rigsdaler i bod.

 

De manne suppe – legater.
Byen har utrolig mange suppelegater. Min gamle mor kunne også lave mange slags supper. Det har nok ikke haft indflydelse på dette. Lad mig dog nævne ”pille knastel sup”, ”Flensborgsup”, ”sortsup”(øv), ”glosup” Med hensyn til den første suppe, så skulle man spytte stenene ud og ramme hinanden.

Hver Langfredag skulle der på hospitalet koges suppe, ligesom der uddeltes 1 pund oksekød og for fire pfennig franskbrød.

Ifølge ”Memsel Asmussens suppelegat” skulle suppen laves på hendes fødselsdag, den 29. jan. Her blev der serveret ”vinsuppe,” en blød tvebakke (cowing) og 10 pfennig til at købe sig en kage til eftermiddagskaffe. Ifølge ”Specht-Petersens legat” skulle der den 20. sept. koges kødsuppe med boller til. Det skulle gives til 40 suppetrængende personer.

Også lige et legat, der ikke har nået med suppe at gøre. ”Frk. Bargums legat” nævnte, at hvis kvinderne engang fik ligeberettigelse, så skulle de også ind i fondsbestyrelsen!!

 

Tynne 1800
I 1790 var børnetallet så stor i Tønder, at forældrene brugte dette som undskyldning til at holde børnene hjemme. Det var ikke sådan at være lærer dengang, man forpligtede sig til at undervise 50 fattige børn gratis.

 

Det knap så rene vand
Byens vandforsyning foregik ved hjælp af de offentlige brønde, hvoraf der i 1781 var 30, Det hed sig, at vandet kunne bruges til madlavning og ølbrygning, men ikke til tevand eller vask.

 

Havnen sander til
Efterhånden gjorde slikaflejringerne(denne slik har ikke noget med Haribo, at gøre) det umuligt for større skibe at anløbe Tønder. Man anlagde en havn i Store Tønder (5 km øst for Tønder). Senere et anløb ved Lægan, der ligger lige ved grænsen. Der kørte vi over i gamle dage, når vi skulle til ”Frühspoppen” på Armins Gaststätte”. Endnu senere kom en anlægsplads ved Rudbøl Sø, og sidste bastion var ved Emmerlev Klev. Det sidste af den gamle havn ved Skibbroen blev overdækket i 1930’erne.

I 1833 var der endnu tre skibe hjemmehørende i Tønder.

 

De mange butikker – i 1845
Tænk i 1845 var der i Tønder, 17 bagere og 10 slagtere. Hvor mange der er i dag, tør jeg ikke, at udtale mig om.

 

Den store kanal
I 1844 ville man have en jernbane direkte fra Flensborg til Tønder og Højer. Det kunne give den bedste forbindelse fra Skt. Petersborg til Hull i England

Endnu større planer havde man i 1857. Man talte om en stor afvandings – og skibskanal til Højer, og denne plan blev udbygget i 1874. Man ville simpelthen bygge en skibskanal fra Flensborg over Tønder til Lister Dyb ude i Vadehavet. Men som bekendt løb Kieler – kanalen af med sejren.

Man måtte nøjes med en hestesporvogn fra Tønder til Højer, det blev så i 1892 til en rigtig jernbane.

 

Hvor er en dansk præst ?
I kirken blev det bestemt i an forordning af 1864, at der skulle prædikes dansk i kirken, hver anden søndag eftermiddag. Det blev så senere til en gang om måneden, for man kunne ikke finde en dansk præst.

 

Vagabond – plage
Og fattigskat, blev efterhånden tvungen skat. Tønder blev opdelt i 12 fattig distrikter, med hver deres opsynsmand, der igen var underlagt et kollegium. En forening mod tiggeri blev stiftet i 1879, men det hjalp ikke synderligt, vagabondplagen var enorm.
I Østergade oprettede man ”Herberge zur Heimat” her overnattede hvert år cirka
2.000 vagabonder.

Gentagende u-lydelighed med fattigforvaltningen kunne straffes indtil 6 gange 5 dages vand og brød eller korporlig tugtelse. De fattige var umyndige og fattigvæsnet kunne disponere over deres eventuelle ejendele.

 

Spiseregulativ
I 1855 lavede man et spiseregulativ for Fattiggården Gørresmark. Morgen og aften serveredes kogt øl, blandet med mælk og brød og dertil mælk eller øl. Til middagen serveres mandag, tirsdag og lørdag, boghvedegrød kogt i sødmælk, dertil mælk eller øl. Torsdag og fredag, vælling af boghvedegryn og kartofler, dertil mel sovs med smør.

Onsdag og søndag, kål med kartofler og brød, dertil kød eller flæsk. De udearbejdende fik et tillæg af saltet fisk eller kød, afvekslende med mel spise.
Hvis du kærer læser, vil invitere, så foretrækker jeg ”Boller i Karry”.

 

Kampen for danskheden
I Tønder foregik al undervisning på tysk, man fik Höhere Töchterschule, men så blev det for meget. Så fik man en dansk privatskole for begge køn. Teatret i Tønder var dansk, men det var for meget med Elverhøj og et Dannebrog på scenen.

Man ville ikke gå efter Dannebrog

Og på Papegøjevej var der skydning med Fastelavnslaget, det stammede tilbage fra Middelalderen. I 1854 blev Skyttekompagniet opløst, det stammede helt tilbage fra 1693. Tre år senere genopstod det, men uden march. Politimestren forlangte, at man skulle gå efter Dannebrog, og det ville man ikke.

 

Ringridning
Vi skal da også nævne Ringridning. Christian den 4. var en ivrig ringrider, men det var for meget overklasse i det. I 1600 – tallet forsøgte bønderne at efterligne overklassen, men man skal jo stadig har både uniform, hest og udstyr. Allerede i 1595 var der ringridning i Tønder, foreningen døde efterhånden, men genopstod i 1920. Siden har Sønderborg og Aabenraa kappedes om at være den største – og måske fugtigste?

 

Mange foreninger
Der var stil over de andre foreninger i Tønder, lad os nævne Sängerverein fra 1842, Einigkeit fra 1886, senere kom Tønder Sangkor og Arbejdernes Mands kor. Og så i 1865 kom Männer-Turnverein.

 

Æ Feuerwehr
I 1852 viste det sig under en brand, at de fleste brandspande i byen var utætte. En inspektion af samtlige brandspande blev straks iværksat, og der blev uddelt mange bøder på 3 daler. Politimesteren var meget sur.

Dette var optakten til Tonderner Freivillige Feuerwehr. Alle skulle skaffe sig en bluse, hjelm og andet udrustning kom fra væsenet.

Mange unge brandmænd blev uddannet, mange tog det også lidt for alvorligt.

 

Den moderne symaskine hos boghandleren
I 1874 sad en unge pige og syede på en meget dyr amerikansk symaskine hos Boghandler Drøhse i Storegade. Forretningens svend, en nyuddannet brandmand, så det nye vidunder, der sprøjtede lidt rigelig med gnister. Brand, Brand, han tog symaskinen og kastede den i en lodret bue fra 1.sal ned i gården

”Så ha æ da redet den ” udbrød han. Det blev hvis aldrig symaskine igen.

Efterslukning på byens værtshuse

Efter en tyfusepidemi i 1902 fik Tønder et nyt vandværk, det hjalp æ Feuerwehr.

Det var en stående ordre, at værnet skulle være klædt i civil senest en time efter hver øvelse, så efterslukningen ikke skete på byens værtshuse. Men der var 63 kroer i Tønder i 1913, så konerne klagede. En speciel udrykningsstyrke til værtshusene blev en permanent del, de skulle sørge for, at brandmændene kom hjem, men denne styrke var ikke særlig stabil, de faldt selv i.

 

Politimanden fik ikke noget
Under en brand på Schweizerhalle i 1908 ventede man på vand. Man skulle foretage sig noget fornuftig i den tid, derfor delte værten cognac ud til brandmændene. En tilstedeværende politimand udtrykte sig ” Ich verbiete mich jeden Alkoholgenuss bei der Løscharbeit” Hvorpå en brandmand vendte sig om ”Do ska hælle it ha nou”

 

Tynne 1900
Det var virkelig gang i Tønder omkring århundredskiftet, der var humlemærken, kvægmærken, hestemærken og svinemærken.

Hvert borgerhus havde ringe, som man kunne binde dyrene til. Er man nogenlunde ædru, når man har besøgt Skibroen, så kan man stadig se ringene

 

Tønder – igen på verdenskortet.
Tysk presse skrev om en lille by i Baden, der havde verdensrekord, med et værtshus for hver 129 indbyggere. Tønders journalister kunne dog efter at have været ude at tælle samtlige værtshuse fortælle at i Tønder havde man et værtshus for hver 49 indbyggere. Så skete det atter en gang, at Tønder blev verdensberømt, og kom på forsiden af en avis i Brasilien.

 

Skilte på dansk og tysk
Byen var den eneste købstad, der havde både gadeskilte på tysk og dansk. Men det var ikke så let at være post her i byen. Først i 1906 kom der numre på alle husene.

Vanskelige tilkørselsveje
Tænk i 650 år lå Tønder på en holm mellem Vidåen i Syd og Laurentiusstrømmen i Nord. Der førte tre veje ind til byen. Løgunklostervejen gennem Østerport og Ribe/Møgeltøndervejen ind over Vesterbro. Og en sommervej gennem Sønderport inden for Vidåen. Problemerne var store på de andre årstider, da var markerne omkring Tønder, oversvømmet.

 

Vægternes ansvarsfulde job
Før 1910 var der kun en betjent i byen. Ja så var der også 4 natvægtere. De fik 300 mark i løn, og hvert andet år en kappe og et par støvler. Deres arbejde bestod mest i at vække borgerne til deres gerning. Mod betaling kunne Tønder – borgerne da også blive vækket, af disse vægtere

For små vinduer
Den danske kulturforening fik forbud mod at mødes i deres lokaler, fordi vinduerne iflg. de tysksindede var 5 min. for smalle, de egnede sig ikke ”Aufenhallt für Menchen nicht geegnet”. Foreningen forsøgte selv med de mest omfangsrige af deres medlemmer. Men der var ingen pardon.

Ved 1. verdenskrigs udbrud blev lokalerne beslaglagt af tysk militær, og pludselig var lokalerne ”Geeignet für Menchen”.

 

Bomber over Tønder
Under 1. verdenskrig bombede englænderne Zeppelin – hallerne ved Abild. Ingen af de engelske fly vendte tilbage til deres moderskib ude i Vesterhavet. Alle måtte nødlande omkring Tønder. Det mest berømte luftskib, der var hjemmehørende i Tønder, var U7, der senere blev skudt ned over London

 

Danskere chikaneres
En masse dansksindede blev ved krigens begyndelse arresteret, ”Heraus, Heraus mit euch” , blev der skreget i Tønders gader, mens de blev fragtet til Altona. Det viste sig at være en misforståelse, men de måtte selv betale rejsen hjem.

De dansk sindede butikker blev overmalet med tyske farver, senere blev de dansk sindede atter arresteret og fik en tur med ”Grünner August”

Efter krigen ville købmændene i Tønder give deres medarbejdere dansk kursus, men det kneb med at finde egnede lokaler. Det var som om, at dele af krigen varede ved. Dagen efter fredsslutningen, lavede de dansk sindede en plakat med følgende ordlyd:

• All unserer Not ist jetz vorbei
• Tondern wird Danish, glücklich und frei
• Höhrt drumm meinen Ratt, Ihr alle
• Strucksalle biss Schweizehalle
• Wählet jetz, das best für Tondern
• Stimmt nicht für die Nöte, sondern
• Stimmt Dänish, Ihr seid frei
• Dann von aller Schreierei

Desværre havde alle tysksindede overklistrede plakaterne med følgende på plattysk ”Und da glowst du” (og det tror du på). Nej det er ikke en stavefejl. Det var den plattyske oversættelse af glaubst.

 

Rosa Luxembourg levede ikke forgæves
Arbejder revolutionen kom også til Tønder, Rosa Luxembourg levede ikke forgæves. Arbejderrådet forlangte i 1918, at der skulle hejses et rødt flag ud fra Rådhuset. Man kunne ikke opdrive et sådant flag i hele Tønder. Gode råd var dyre. Rådmand Poulsen måtte ofre sin kones røde underskjorte til dette formål. Jo, der skete noget i den gamle købstad.

 

Endnu en tysker
I 1920 blev politimester Seidenfarten boss i Tønder. Og Tønder – borgene tog sig til hovedet. Nu er vi lige sluppet af med tyskerne, så kommer der Gud hjælpe mig en til. Godt nok var navnet tysk, men manden var pæredansk

.

Inflationen overtaget Tønder
Tønder mistede sit sydlige opland under grænsedragningen, men gennem store afvandingsprojekter og nyanlagte veje, fik man dog nye kunder til byen. Med fordel kunne man i en begrænset periode handle syd på.

• I 1922 var 1 kr. 1200 Mark værd
• I august 1923 var 1 kr. en million Mark værd
• I december 1923 var 1 kr. en billion Mark værd

Sikke mange dåseøl, vi havde kunnet købt hos Duborg eller Poetch.

Ålepot – velbekomme
I Vidåen lavede de ålepot. Man slog ikke ålene ihjel, men lagde dem i en blanding af salt og eddike. Det kom der en mærkelig substans ud af, som nogen kunne finde på at spise.

 

Sikke noget pis
Flere steder var kloakeringen ikke tilendebragt i 1930-erne. Folk satte deres natpotter ud på gaden. Min far og andre havde så stor fornøjelse, at smide indholdet retur, der, hvor det kom fra. Min far pointerede, at dette kun skete Nytårsdag. Mange måtte hvert år, som det første rense deres forstuer.

 

Fodbold med dødningehoved
En dag var min far i gang med at grave Brorsons Mindesten op foran kirken. Man gravede så dybt, at der kom knogler frem i lyset. Min far og nogle andre unger fandt en tingest, der var velegnet til fodbold. Det gik også godt indtil de mødte deres lærer ”Ihr könnt doch nicht mit den Totenkopf spielen”.

 

Efter de to verdenskrige
Tiden efter de to verdenskrige var ikke sjove. For de tysksindede var der atter håb, da Hitler dukkede frem. En grænse blev draget efter 1. verdenskrig og i Rudbøl tog man menneskelige hensyn, hedder det sig.

Det blev et tilløbsstykke, en turistmagnet, en grænse mit ned af en gade. Man måtte ikke kommunikere med tyskerne, men kroen lå på den anden side, og en kaffe- eller te punch kostede kun to øre. Men korte arme blev pludselig lange, så alle besøgende kunne få deres punch.

I en politibekendtgørelse fra 1947, blev der givet udtryk for, at man ikke ønskede at skabe kontakter. Militæret og Gendarmeriet kunne hindre dette med dertilhørende midler Mange tysksindede blev dømt for værnemageri, de blev først interneret, senere fængslet og frataget deres borgerlige rettigheder. Mange familier i og omkring Tønder er mærket af dette.

Link‘ target=’_blank’>Link

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder 283 artikler 

Redigeret 19. 04. 2022