Historier fra Lø, Hjer og Tønder Herred

Historier fra Lø, Højer og Tønder Herreder

Vi kigger på gamle myter og sagn. Kongedatteren. Da Jomfruen skulle føres bort. Barselskvinderne på et helligt sted. Moderen ville frelse på hendes søn. En mærkeligt sten i Skærbæk. Kampen ved Højer. Et andet sagn om Hother. Holger Danske i Møgeltønder. Da Trolde kastede sten. Vester Anflod Kirke. En pige fra Gasse Høje. Hun dræbte sine børn og sig selv. Den hvide pige på Møgeltønder Kirkegård. Et kultsted ved Møgeltønder Kirke. Er det en dansk konge, der står anført på Guldhornene? En ridder fra Gallehus. Farlige steder. Var Hjerpsted et friser sagn? Peder Henriksen fra Stjernen i Møgeltønder. Det spøger ved Borgbjerg.

Hvad er en Vætte

Vi har kigget i gamle sagn, myter og folkeminder, og fundet disse historier frem. Vi har ikke kunnet stadfæste alle de beskrevne steder. Vi gør opmærksom på, at du kan læse gamle myter og sagn fra Rømø i andre artikler på vores side.

Vi har anvendt begrebet Vætte, der nok nærmest er i familie med en nisse. Begrebet stammer fra den hedenske tid, men er gået videre i den kristne. Disse kunne godt være fredelige. Men ofte bliver de forbundet med ulykke og sygdom.

Kongedatteren

Hun var en dronning eller en kongedatter af England eller Spanien. Hun ville hævne sig, fordi hun blev vraget af Dan-kongen. Så lod hun grave et sejlløb fra den spanske sø ude i Vesterhavet. Hun ledede strømmene mod Jyllands vestkyst.

Selv gik hun i land på øen Jordsand for herfra at se landet gå under. Men da vandet kom skyllede det også over øen, hvor hun stod. Siden kom sandflugten, ebbe og flod som aldrig før. Dem har hun skabt. Hun er skæbnen.

Da jomfruen skulle føres bort

På Nørrejyllands vestkyst har jomfruen på øen i Filsø lovet aldrig at tage sig mand af lande, før han kan føre hende fra øen med skib over land. Og det sker, at hans skib kommer og skærer en skure gennem landet, da han fører hende bort.

Fra Dejbjerg Hede til Hjerting er skibsfuren set.

Barselskvinder på et helligt sted

Ved Løgumkloster er Dronningedal nær Sysseltinget. Her barslede en dronning. Her førte Dronning Margrete et slag. Stedet er helligt og har været søgt af barselskvinder.

Moderen, der ville frelse hendes søn

Og så er det det kendte sagn ved Ballum. Det blev også brugt af Karen Blixen. Men historien findes i flere versioner.

I Ballum går den underlige kvinde på ageren og skærer med segl, mellem sole, en ager byg som er fire mands arbejde. Så falder hun død om, da kornet er faldet. Sagnet vil gøre hende til en moder, der frelser hendes søns liv ved dette værk. Han er dømt af kongen for mord på en foged. Samme sagn findes også fra Møgeltønder.

Egentlig var bygskæreren først en jættekvinde, som kongen udfordrede.

Ja historien findes også i en anden version. En mand der hedder Thøger dræbte en strandrøver efter den store stormflod i 1634. Thøger blev henrettet den 12. oktober 1635 i det sydvestligste hjørne af Skærbæk Kirkegård. Stenen skulle være rejst til minde om ham.

Men Thøger havde en ven, der hed Jørgen, som også havde været med til drabet. Han blev ligeledes dømt til døden. Men hans mor, der boede i Ballum gik til forbøn hos Christian den Fjerde. Kongen lovede at frigive sønnen, hvis moderen kunne høste en ager med segl fra solopgang til solnedgang. Hun fuldførte arbejdet, men døde af overanstrengelse.

Sønnen blev benådet og fik senere en gård i Hjemsted, hvor han døde som en gammel mand. Både han og moderen havde boet i Midthusum, inden stormfloden kom.

Marken som moderen måtte meje, udpeges endnu i Ballum. Den dag i dag kaldes den for Sorgagre.

En mærkelige sten i Skærbæk

I vestsiden af kirkegårdsmuren er indmuret en gravsten fra omkring år 1100. På stenen er der indhugget et såkaldt processionskors, hvor korsarmene er forsynet med små kors. Om dette kors kan minde om et sværd, fortælles følgende sagn.

En mand fra Midthusum hørte mens han var til mølle i Brøns, at der kom en stormflod. Han skyndte sig derfor hjemad. På vejen mødte han et par mænd, der slæbte af sted med nogle af hans sager. De nægtede at udlevere de stjålne sager. Han dræbte derfor den ene med en hjulring. Han løb derefter hjem til Midthusum, hvor hans familie og venner skjulte ham.

To af lovens håndhævere forklædte sig som kvinder og gik til Midthusum. Det lykkedes dem at finde og arrestere moderen. Han blev dømt til døden. Men hans venner forsøgte at befri ham. De stillede med en hest, så han kunne flygte fra Skærbæk. Planen mislykkedes. Han blev henrettet ved kirkegårdsmuren i Skærbæk. Stenen med sværdet blev derefter rejst af hans venner, til minde om denne sørgelige begivenhed.

Rytter efter kvinde ved Brede

En jæger, der lå ved åen mellem Brede og Agterp så en kvinde med udslået hår komme løbende, råbende ”Red mig”. Efter hende kom en rytter, han greb hende.

Det er den gamle strid mellem Kong Volmer og Ellefruen, som råder landet, hvor han vil til.

Kampen ved Højer

Ude ved Højer Strand kæmper en sagnkvinde i tvekamp med en broder om en kvinde og falder. Det var Høder af Hødersby og Balder af Balderslev i Rise Herred. De to brødre bejlede til den samme mø.

Balder for til søs, kom hjem og tog hende fra Høder, og Høder biede hævnen. Da Balder atter landede holdt Høder til hest på stranden og råbte til kamp. Men i kampen trådte Høders hest sandet løst, så dulgte væld steg op, han sank. Over vandet ses ved ebbe en sandbanke, der kaldes ”æ Hest” eller æ ”hingst”.

Sakse (Saxo) kender sagnet om Høder fra Højer og Balder fra Baldersbrønde, Slesvig og Sjælland, der strides om pigen og om hvem der skal styre Danmark – men her er det Balder, der falder.

Sagnets kårne helt skal dø. En skøn ligfærd er ham undt, og den får Højer som på sin ganger synker langsomt under kampen ned i stranden. Historien har vi tidligere anvendt i en lidt anden version.

Et andet sagn om Hother

Højer er ældgammel. Af skriftlige kilder ser vi dog først byen bliver nævnt i Kong Valdemars Jordebog i 1231. Navnet skal stamme fra Hother. Han levede i folkevandringstiden. Det var dengang angelsakserne drog til England. Hother stammede fra østkysten, hvor han levede sammen med sin bor, Hather. Det var ham, der grundlagde Haderslev.

Brødrene kom i en voldsom strid. Hather vandt og Hother flygtede vest på. Her slog han sig ned og grundlagde Horthærby.

I et gammelt frisisk sagn bliver Horthær kaldet konge. Ingen kan måle sig med ham i fægtning, buekunst og svømning. Også inden for musikken var han enestående. Andre kalder ham dog en dranker og en ”vellystning”. På samme tid var der på egnen en anden stærk kampe ved navn, Balder. Han var gift med Nanna. Hun var den skønneste af alle frisiske kvinder og datter af Gravers den rige.

Hother ville også gerne have fat i hende. Der kom til en kamp, der endte uafgjort. Hother var dog gudinden Hels yndling. Hun skænkede ham en hug- og stensikker rustning. På den måde blev Balder bekæmpet, og han giftede sig med Nanna.

Balders bror, den vældige kæmpe, Boh havde længe været til søs. I Lister Dyb fik han underretning, om hvad der var sket. Han var rasende. Han kunne ikke vente til, at det blev flod. Han sprang på sin hest og jog i rasende fart over vaderne, indtil dyret sank sammen under ham. Siden er der en sandbanke, der hedder ”Hingsten”. Men Boh fortsatte.

Hother var ved at pløje. Han havde ikke sin rustning på Boh fik derfor hurtig afgjort kampen. Således døde Hother i 482.

Holger Danske i Møgeltønder

Helten er Holger danske. Han sidder i Bjerget ved Møgeltønder og venter. Når tyrkerne ikke tyskerne kommer og vander heste i Kongeåen, samler Holger sine drenge.

Vester Anflod Kirke

Vester Anflod Kirke, der lå mellem Møgeltønder og Rudbøl blev ødelagt af en stormflod i 1436. Egentlig ville menigheden ikke indrulles i menigheden i Højer. Men sagnet fortæller, at vognen med rester fra kirken brød sammen i Højer.

De fjollede trolde

I gammel tid havde Daler og Emmerlev hver sin trold. De boede hver på en høj. Selv om de var gode venner, begyndte de at kaste sten efter hinaanden. Efter mange års stenkastning lå der en stor bunke sten på toppen af de to høje i henholdsvis Daler og Emmerlev.

Da troldene var forsvundet og kristendommen kommet til Danmark udnyttede beboerne de to bunke sten til at bygge kirker. Da trolde er hedninge, ville de sikkert ikke have været glade for at høre dette.

Kirken i Daler har i dag en sten i den nordlige tårnmur, som er meget speciel. Der findes et aftryk af Emmerlev – troldens store næve, fordi han havde klemt så hårdt under et stenkasteri.

En pige fra Gasse Høje

Kæmpestene er kastet til kirkemurene i Ballum og Døstrup. I sidste tilfælde var det en pige fra Gasse Høje, hun slyngede den i sit hår. Nu er den opstillet som Genforenings-minde.  Med krone og bibelsprog.

Hun dræbte sine børn

I Sæd er der en skamsten til minde om en kvinde, der dræbte sine børn og sig selv. Ifølge sagnet skulle hun hedde Barbara. Det siges også, at hun dømtes som tyv på Tinget, hvor vejen deler sig ved Bønderby og Stokkebro. Her i trekanten mellem vejene holdt Møgeltønder Ting stævne.

Her lå en høj, Barbaras Pold, hvortil vejfarende kastede sten eller andet og sagde Fy Barbara. Men det hedder sig også, at Nissekonen sidder her og spinder.

Nu svarer denne historie ikke helt til virkeligheden. For stenen, man kastede sten og andet efter ligger syd for Sæd. Provsten i Tønder nægtede, at kvinden skulle begraves på indviet jord. Da hendes lig skulle fjernes fra huset, måtte det ikke ske gennem hoveddøren.

Kvinden i Sæd hed Karen Christens. Hun havde forgiftet sine børn og sig selv med rottegift. Sognepræsten havde begravet hende og hendes fire børn og ikke otte børn på kirkegården i Ubjerg. Men provsten Samuel Reimarius i Tønder bemærkede i sin indberetning, at der ved sådan et skrækkeligt mord ikke kunne tilkomme andet end en hundebegravelse.

Den 21. april blev da i nærværelse af en stor rets kommission liget af Karen Christens gravet op og ført tilbage til huset, hvor det blev smidt ud af et vindue på en bar mark og kulet ned i passende dybde.

En skamstøtte eller nærmere en sten blev senere rejst og her stod:

• Paa dette Sted er af Bøddelknægte henslæbt og nedgravet Legemet af karen Christens fra Sæd fordi hun i aaret 1712 ved Gift havde begaaet og forbandet Mord paa sig selv og paa sine fire Børn

Men dette er helle ikke korrekt. For stenen blev placeret ved vejen, så forbipasserende kunne kaste sten på den.  

Den hvide pige på Møgeltønder Kirkegård

På Møgeltønder Kirkegård danser en hvid pige ad Reberbanen til kirkegården, som hun dansede i sin brudenat fra sin hadede brudgom og fra sin fødegård Spydholm, ud med den sorte herre, der bød hende til dans, Fanden i Vold, hellere Djævelen end ham hun skulle have.

Et Kultsted?

Nogle mener, at der ved Møgeltønder Kirke har været et kultsted, der har haft forbindelse til guldhornstenene. Man siger, at dengang gik vandet forbi der. Her lå i hvert fald en trækirke inden stenkirken.

En dansk konge nævnt på guldhornene

I en af vores artikler på hjemmesiden nævnes muligheden for en forbindelse til Guldhornene og en dansk konge Liutgast. Ja på guldhornene er nævnt ”Lægast” Den danske konge hjalp sakserne i deres krig mod burgunderne men tabte og blev taget til fange.

En ridder ved Gallehus

Der har boet en Ridder Holt ved Gallehus Skov. En brønd i skoven skulle have været tilknyttet hans borg. En helligdam skulle have været her. Det var her, at han sank sine skatte ned. Man har fundet nogle få ting. Ja så skulle der også have gået en helt gammel hede-vej her.

Enkens dyre hus i Dyrhus

Store sten i fennen viser stedet, hvor skippere førhen bandt deres både for at søge kro i Dyrhus, et dyrt hus for dem. Også dyrt for den enke, der købte huset med de penge, hun fik i bod for sin søns død.

Sønnen drog i krig for at vinde rigdom til sin brud, en købmands-datter. Da han kom hjem, blev han sigtet for et drab, som en af hans venner havde begået. Han blev henrettet.

Sagnet fra Dyrhus er i familie med det sagn fra Ballum. Moderen vinder for sønnens skyld dyrkøbt sejr.

Farlige steder

Der er mange farlige steder at færdes. Ved Løgumkloster kan man blive bundet om natten og slipper ikke derfra. På Trelleborg Fælled kan heste og kvæg ikke bindes, men river sig løs. Mellem Trælleborg og Bredebro går en sort kvinde – på Trøjborg en hvid kvinde og ved Trøjborgvasevej er atter et sted, hvor man sidder fast.

På Buntje Hede syd for Ballum går ni lys af ni bønder, som tog en enkes jord.

Er Hjerpsted et Friser-sogn?

Hjerpsted skulle efter sogn og remse være det første Frisersogn, selv om det i dag ikke er videre frisisk. Sagnet vil tyde bynavnet af plattysk: ”Hier op steds! Skulle kirken stå, da den ikke kunne stå, hvor man først ville have den”

Her skilles to folkefærd, Jyder og Friser. Jyderne kvæder hele deres langvejsvise til Ribe. Friserne er tavse fremtrængende. Begge strider mod stormflod, sandflugt, sol og fjender. Friserne når op mod Ballum.

Et gammelt Friser – ordsprog siger:

• Gud skabte havet – Friserne skabte kysten

Peder Henriksen på Stjernen i Møgeltønder

Der stod de på Stjernen i Møgeltønder. Man talte om den kommende stormflod. Allerede den laveste del af byen stod under vand. Man råbte op om, hvad man havde gjort. Og så råbte Peder Henriksen

• Ja folk, det er godt, men det bedste har I glemt.

De andre spurgte da, hvad det så var. Peder Henriksen fortalte, at man havde glemt, at bede til Vorherre. Og Peder Henriksen blev bedt om, at bede for dem alle og højt.

Så knælede de alle på Stjernen. Og Peder Henriksen bad stående:

• Fri os fra det onde…..

Da veg vandet og Møgeltønder var frelst.

Også denne historie findes i forskellige versioner. Og i Møgeltønder Kirke findes der et stort maleri af begivenheden.

Ja man siger, at denne Peder Henriksen døde i 1521 i en alder af 127 år. Og først da man var nået til den 7. bøn, så begyndte vandet at falde.

Der ses tre lys i Draved Skov

Der brænder tre lys i Draved Skov. Her dræbte en fader sin søn i nød. Og det gør det også i Ullenbjerg (?) ved Tønder. Om det er det samme sted vides ikke.

Det spøger ved Borgbjerg

Lige nord for Kommandørgården på Rømø rejser der sig et gammelt værft. Det resterne af Borgbjerg (Borrrebjerg). Stedet omtales i overleveringen som en gammel røverborg. Dengang i middelalderen foregik transporten gennem Lister Dyb øst om Rømø. Så lå Borgen jo fint for sørøvere.

I 1361 gjorde friserne oprør mod alle de borge, der lå på deres øer. Også Margrethe den Første lod alle borge nedrive. Men spøgerierne kunne hun ikke stoppe.

Engang fandt en mand en stor spand guldmønter her. Spanden var for tung til, at han selv kunne løfte den. Senere dukkede han op med nogle venner for at hente skatten. Men jo mere mændene sled for at løfte spanden, jo dybere sank den helt ned i mudderet. Til sidst forsvandt den helt ned i mudderet. Til sidst forsvandt den helt og kun et held gjorde at mændene ikke røg samme vej.

En anden gang hentede de underjordiske en kone fra nabogården og bad hende hjælpe en fornem ung dame med en fødsel. Modvilligt gjorde hun som ønsket. Som tak for hjælpen fik hun et tørklæde med træspåner.

Tankeløst kastede hun spånerne på ilden derhjemme. Men ikke alle spåner brændte. Næste dag var de forvandlet til det pureste guld.

Der er masser af mystiske historier fra Rømø. Vi henviser til understående henvisninger.

Kilde:

• Thorkild Gravlund: Herredsbogen Sønderjylland og Øerne
• E.T. Kristensen: Gamle Fortællinger om det jyske Almueliv
• E.T. Kristensen: Danske ordsprog
• E.T. Kristensen: Danske Sagn
• Jens Kamp: Danske Folkeminder
• Svend Grundtvig: Gamle danske minder
• Thiele: Danmarks Folkesagn
• Diverse artikler på www.dengang.dk

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk

• En ridder fra Gallehus
• Guldhornenes ældste historie
• Et kloster 15 km nord for Tønder
• Anekdoter fra Rømø
• Flere anekdoter fra Rømø
• Præster og Godtfolk i Sønderjylland
• Flere Præster og Godtfolk i Sønderjylland
• Borrebjerg (Borgbjerg) på Rømø og mange andre